Hjem

1. - Sura 96 (Al-Alaq - Mekka)

¹ Læs i din Herres navn! Han, som skabte. ² Han skabte mennesket af en klæbrig masse. ³ Læs! Din Herre besidder uendelig nåde. ⁴ Han (er Den), som lærte (mennesket at skrive) med pennen. ⁵ Han lærte mennesket, hvad det ikke kendte til. ⁶ Men mennesket går sandelig over grænsen, ⁷ for det anser sig som selvtilstrækkelig og uafhængig (af sin Herre). ⁸ (O du menneske!) Sandelig, til din Herre er (din) tilbagevenden. ⁹ Har du set den, som forbyder ¹⁰ en tjener at udføre bønnen? ¹¹ Tænk nu, at denne (tjener) er på den rette vej, ¹² eller at han tilskynder til gudfrygtighed? ¹³ Hvad mener du? Skulle han (som forbyder) så have (forbudt og) fornægtet og vendt sig bort (som han gjorde)? ¹⁴ Ved han ikke, at Allah ser (alt)? ¹⁵ Nej! Sandelig, hvis han afslutter (sin ugerning), vil Vi gribe ham ved hans pandelok og slæbe ham (ind i Helvede). ¹⁶ Den løgners og synders pande(lok)! ¹⁷ Lad ham så kalde på sine fæller (om hjælp). ¹⁸ Og Vi vil tilkalde al-zabaneya (i.e. Helvedes engle). ¹⁹ Sandelig, nej! Hør ikke på ham! Kast dig ned og kom (Allah) nær!

2. - Sura 68 (Al-Qalam - Mekka)

¹ Nun! Ved pennen og det, som den skriver. ² Du er ikke besat. Dette er Din Herres gunst. ³ Og sandelig, der er en belønning for dig, som aldrig får ende. ⁴ Sandelig, du har en storslået karakter. ⁵ Snart vil du se, og de vil også få at se, ⁶ hvem der er gale. ⁷ Sandelig, din Herre kender alt til dem, som har forvildet sig bort fra Hans vej. Og Han kender alt til dem, som er ret ledte. ⁸ Så adlyd ikke dem, der fornægter! ⁹ De ønsker, at du skal være eftergivende, så også de kunne være eftergivende. ¹⁰ Adlyd aldrig disse personer: den som sværger løs ¹¹ den, som fornærmer og bagtaler ¹² den, som modsætter sig det gode og er oprørsk og syndig, ¹³ og heller ikke den, som er ubehøvlet og forseglet med det onde ¹⁴ blot fordi han er velstående og har sønner.

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn Kathir, Abu 'Amr, Hafs, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Er det sandt, at fordi han er velstående..." i modsætning til bl.a. Hafs, som har: "...blot fordi han er velstående..."

I førstnævnte version er det formuleret som et spørgsmål: Er det sandt? - hvorimod den anden version er formuleret som en konstatering.

¹⁵ Når Vore åbenbaringer bliver reciteret for ham, siger han: "Skrøner fra ældre tider!" ¹⁶ Vi vil mærke ham på hans næse! ¹⁷ Sandelig, Vi vil teste dem, som Vi testede havens folk. De svor, at de ville høste dens frugt næste morgen, ¹⁸ uden forbehold. ¹⁹ Da kom en hvirvelvind over den fra din Herre, mens de sov, ²⁰ og (haven) blev kulsort. ²¹ Så kaldte de på hinanden om morgenen: ²² "Skynd jer at gå hen til jeres afgrøder, hvis I vil høste!" ²³ Så tog de af sted, mens de hviskede til hinanden: ²⁴ "Lad ingen trængende komme ind til jer i dag!" ²⁵ Og tidligt om morgenen tog de af sted, fast besluttede og selvsikre. ²⁶ Men da de så den, sagde de: "Vi er sandelig kommet til det forkerte sted!" ²⁷ "Nej, rettere, vi er blevet berøvet!" ²⁸ Den mest rimelige af dem sagde: "Sagde jeg det ikke til jer: 'Hvorfor lovpriser I ikke Allah?"" ²⁹ De sagde: "Vi lovpriser Dig vor Herre! Sandelig, vi var de uretfærdige!" ³⁰ Og de begyndte at bebrejde hinanden. ³¹ De sagde: "Ve os! Sandelig, vi var ulydige! ³² Forhåbentlig vil vor Herre give os noget bedre end dette i dens sted. Sandelig, Vi vender os til vor Herre." ³³ Sådan er straffen. Men straffen i det hinsidige er sandelig endnu større. Hvis de blot vidste det! ³⁴ Sandelig, for de gudfrygtige er der hos deres Herre velsignede haver. ³⁵ Skulle Vi gøre de trofaste lig synderne? ³⁶ Hvordan kan I komme frem til en sådan antagelse? ³⁷ Eller har I en bog, som I læser dette i, ³⁸ hvori (der står, at) alt, hvad I ønsker jer, er jeres? ³⁹ Eller påhviler der Os løfter til fordel for jer indtil Dommens Dag, at det, I planlægger (og bestemmer jer til), er jeres? ⁴⁰ Spørg dem, hvem (af dem) der vil stå inde for dette. ⁴¹ Eller har de andre, som de antager som partnere (til Allah)? Da bør de bringe disse partnere, hvis de er sandfærdige. ⁴² den dag, hvor sandheden bliver synliggjort, og de bliver opfordret til at kaste sig ned. Men de vil ikke være i stand til det. ⁴³ Deres blikke vil være sænkede, omsluttet af ydmygelse, for de blev opfordret til at kaste sig ned, mens de var raske. ⁴⁴ Så lad Mig om dem, som fornægter dette ord. Vi fører dem gradvist nærmere en straf fra en side, de ikke er klar over. ⁴⁵ Og Jeg giver dem en tidsfrist. Sandelig, Jeg straffer strengt. ⁴⁶ Beder du om nogen løn fra dem, sådan at de bliver tynget af gæld? ⁴⁷ Eller har de kontrollen over det usete, så de kan skrive ned? ⁴⁸ Vis du tålmodighed, når du venter på din Herres dom, og bliv ikke som fiskemanden, da han påkaldte, i en tilstand af stor sorg. ⁴⁹ Hvis hans Herres nåde ikke var kommet til ham, ville han visselig have været kastet på et øde sted i vanære. ⁵⁰ Så udvalgte hans Herre ham og gjorde ham til en af de retskafne. ⁵¹ Og sandelig, det er, som om de næsten vil udslette dig med deres blikke, når de hører Koranen. De siger: "Sandelig, han er besat!" ⁵² Tværtimod, den er en formaning for alle verdenerne.

3. - Sura 73 (Al-Muzzammil - Mekka)

¹ Og lad Mig om de velhavende, som fornægter, og giv dem en kort tidsfrist. 12. For der er (tunge) lænker hos Os og en brændende ild. 13. Og der er mad, som sætter sig fast i struben, og en smertelig straf. 14. Den dag, hvor jorden og bjergene skælver, og bjergene bliver til en sanddynge, som flyder bort. 15. Sandelig, Vi sendte jer et sendebud, som vil vidne for jer, ligesom Vi sendte et sendebud til Farao. 16. Men Farao viste ulydighed mod sende buddet, og Vi tog fat i ham med et fast og knusende greb. 17. Hvis I stadig viser vantro, hvordan vil I så beskytte jer mod den dag, som vil forvandle børn til gråhårede? 18. Selv himlen vil revne på grund af det. Hans løfte bliver opfyldt. 19. Dette er sandelig en formaning. Så kan den, som ønsker det, følge en vej til sin Herre. 20. Sandelig, din Herre ved, at du gruppe af dem, som er sammen med dig, og en tilbringer to tredjedele af natten eller den halve nat eller en tredjedel af natten med bøn. Allah afgør nattens og dagens rette beregning. Han ved, at I ikke vil kunne opretholde dette, derfor vendte Han sig i nåde mod jer. Så reciter fra Koranen så meget, som det er let for jer. Han ved, at nogle af jer vil blive syge, og andre vil rejse rundt på jorden i søgen efter Allahs velvilje, mens andre igen vil kæmpe for Allahs sag. Reciter derfor så meget af den, som er let for jer. Men overhold bønnen som foreskrevet, og giv almisse, og giv Allah et smukt lån. Og alle (gode og retskafne handlinger), som I sender i forvejen for jer selv, vil I finde hos Allah som en bedre belønning. Søg Allahs tilgivelse. Allah er tilgivende, barmhjertig. ² Stå op (for bøn) om natten, i den halve (af den). ³ eller lidt mindre ⁴ eller lidt mere, og reciter Koranen tydeligt og artikuler klart! ⁵ Sandelig. Vi vil åbenbare for dig tungt(vejende) ord. ⁶ Sandelig, det at stå op (om natten) er bedre og mere solidt med hensyn til recitation,

^NOTE Abu ?Amr og Ibn ?Amer har: at stå op er sandelig mere passende..." i modsætning til: at stå op er sandelig mere intenst..."

⁷ for om dagen har du mange gøremål. ⁸ Og husk din Herres navn, og vend dig til Ham alene! ⁹ Østens og vestens Herre. Der er ingen anden gud end Ham. Så hold Ham alene som velynder! ¹⁰ Vær tålmodig mod alt, hvad de siger. Fjern dig fra dem på en god måde. ¹¹ Og lad Mig om de velhavende, som fornægter, og giv dem en kort tidsfrist. ¹² For der er (tunge) lænker hos Os og en brændende ild. ¹³ Og der er mad, som sætter sig fast i struben, og en smertelig straf. ¹⁴ Den dag, hvor jorden og bjergene skælver, og bjergene bliver til en sanddynge, som flyder bort. ¹⁵ Sandelig, Vi sendte jer et sendebud, som vil vidne for jer, ligesom Vi sendte et sendebud til Farao. ¹⁶ Men Farao viste ulydighed mod sende buddet, og Vi tog fat i ham med et fast og knusende greb. ¹⁷ Hvis I stadig viser vantro, hvordan vil I så beskytte jer mod den dag, som vil forvandle børn til gråhårede? ¹⁸ Selv himlen vil revne på grund af det. Hans løfte bliver opfyldt. ¹⁹ Dette er sandelig en formaning. Så kan den, som ønsker det, følge en vej til sin Herre. ²⁰ Sandelig, din Herre ved, at du gruppe af dem, som er sammen med dig, og en tilbringer to tredjedele af natten eller den halve nat eller en tredjedel af natten med bøn. Allah afgør nattens og dagens rette beregning. Han ved, at I ikke vil kunne opretholde dette, derfor vendte Han sig i nåde mod jer. Så reciter fra Koranen så meget, som det er let for jer. Han ved, at nogle af jer vil blive syge, og andre vil rejse rundt på jorden i søgen efter Allahs velvilje, mens andre igen vil kæmpe for Allahs sag. Reciter derfor så meget af den, som er let for jer. Men overhold bønnen som foreskrevet, og giv almisse, og giv Allah et smukt lån. Og alle (gode og retskafne handlinger), som I sender i forvejen for jer selv, vil I finde hos Allah som en bedre belønning. Søg Allahs tilgivelse. Allah er tilgivende, barmhjertig.

4. - Sura 74 (Al-Muddaththir - Mekka)

¹ O du, som er tildækket! ² Stå op og advar! ³ Lovpris din Herres storhed! ⁴ Hold dine klæder rene! ⁵ Hold dig fra afgudsdyrkelse! ⁶ Gør ikke det gode i forventningen om at få noget til gengæld! ⁷ Vær tålmodig for din Herres skyld! ⁸ Når der blæses i Basunen, ⁹ vil det være en hård dag, ¹⁰ det vil ikke være let for de vantro. ¹¹ Lad Mig om den, som Jeg har skabt. ¹² Jeg skænkede ham rigeligt med rigdom, ¹³ og sønner (skænkede Jeg) for ham ¹⁴ og gav Ham i overflod. ¹⁵ Men han vedblev at bede Mig om forøgelse. ¹⁶ Nej (dette vil ikke ske)! For han var sandelig stædigt imod Vore åbenbaringer. ¹⁷ Jeg vil få ham til at mode stor modgang! ¹⁸ Sandelig, han tænkte og beregnede. ¹⁹ Allahs forbandelse være over ham, hvor han (dog) beregnede. ²⁰ Endnu engang, måtte Allahs forbandelse være over ham, hvor han (dog) beregnede. ²¹ Derefter tænkte han igen. ²² Derpå rynkede han panden og fordrejede sit ansigt. ²³ Derefter vendte han sig bort og viste hov mod. ²⁴ Så sagde han: "Den er intet andet end tillært magi. ²⁵ Den er intet andet end et menneskes ord!" ²⁶ Snart vil Jeg kaste ham ind i Helvedes ild. ²⁷ Hvem har ladet dig vide, hvad Helvedes ild er? ²⁸ Den, som ikke skåner nogen og ikke lader noget stå tilbage. ²⁹ Den tørster efter mennesker. ³⁰ Der er nitten (vogtere) over den. ³¹ Og Vi har kun sat engle som Helvedes vogtere, og Vi har kun fastsat deres antal som en prøvelse for de vantro, for at Bogens folk kan få solid viden, for at de, som tror, kan blive styrket i troen, for at der ikke skal herske tvivl blandt dem, som der er blevet givet en bog til, og de troende, og for at det skal blive sagt af dem, som har sygdom i hjertet, og de vantro: "Hvad er det nu, Allah mener med dette eksempel?" Sådan lader Allah den, Han vil, fare vild, og retleder den, Han vil. Og ingen kender til din Herres undtagen Ham selv. Og den er kun for menneskets formaning. ³² Sandelig, ved månen ³³ og ved natten, når den vender og går bort, ³⁴ og ved morgenen, når den gryr! ³⁵ Sandelig, det er en af de største katastrofer, ³⁶ en advarsel til menneskene, ³⁷ til dem af jer, som vil rykke fremover eller bliver hængende tilbage. ³⁸ Enhver sjæl vil få sine handlingers løn. ³⁹ Undtagen dem til højre. ⁴⁰ I haver (vil de være), hvor de spørger hinanden ⁴¹ om synderne. ⁴² "Hvad fik jer til at blive ført ind i Helvedes ild?" ⁴³ De vil sige: "Vi var ikke blandt dem, som udførte bønnen, ⁴⁴ og vi bespiste ikke de trængende. ⁴⁵ Vi var optaget af tomme gøremål sammen med dem, som var optaget af tomme gøremål, ⁴⁶ og vi fornægtede Gengældens Dag. ⁴⁷ Til slut nåede døden os." ⁴⁸ Nu vil forbøn af dem, som går i forbøn, ikke være dem til nytte. ⁴⁹ Hvad er der med dem, at de vender sig bort fra formaningen, ⁵⁰ som om de var vilde æsler,

^NOTE Nafie, Ibn ?Amer og Abu Ja'far har: "...som om de var æsler bragt i panik..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...som om de var æsler i panik..."

⁵¹ der forskrækket flygter fra løver? ⁵² Nej, hver eneste af dem ønsker, at der skal blive givet ham beskrevne blade. ⁵³ Nej! De frygter ikke det hinsidige. ⁵⁴ Koranen er en formaning! Ingen tvivl derom! ⁵⁵ Den, som ønsker det, kan tage ved lære af den. ⁵⁶ Men de vil ikke tage ved lære af denne formaning, undtagen dem, Allah vil. Han alene er Herren over gudfrygtighed og tilgivelse.

^NOTE Nafie har: "men I vil ikke tage ved lære..." i modsætning til: "men de vil ikke tage ved lære..."

5. - Sura 1 (Al-Fatihah - Mekka)

¹ I Allahs navn, Den Nådigste, Den Barmhjertigste. ² Al pris tilkommer Allah, universets Herre, ³ Den Nådigste, Den Barmhjertigste. ⁴ Dommedagens Hersker.

^NOTE Alle undtagen 'Asem, Al-Kesa'i, Ya'qub og Khalaf i en af hans læsninger reciterede det som: "Konge af Dommens Dag" i modsætning til: "Herre af dommens dag"

⁵ Dig (alene) tilbeder vi, og Dig (alene) beder vi om hjælp. ⁶ Led os til den rette vej. ⁷ Vejen, som følges af dem, Du har vist nåde; ikke vejen, som følges af dem, som har vakt (Din) vrede eller er vildfarne.

6. - Sura 111 (Al-Masad - Mekka)

¹ Må begge Abu Lahabs hænder blive ud slettet! Må han blive udslettet! ² Hans velstand er ham ikke til nytte, ej heller hans fortjeneste. ³ Han skal brænde i den flammende ild. ⁴ Og hans hustru, som er bæreren af brænde,

^NOTE Alle undtagen ?Asem har: "...mens hans kone, brændebæreren..." "...mens hans kone, den brændebærer..."

⁵ rundt om hendes hals vil der være et reb af palmefiber.

7. - Sura 81 (At-Takweer - Mekka)

¹ Når solen bliver foldet sammen, ² og stjernerne falder, ³ når bjergene sættes i bevægelse, ⁴ og de drægtige kamelhopper bliver efterladt uden opsyn, ⁵ når de vilde dyr samles, ⁶ og havene rejser sig og flyder over, ⁷ når sjælene bliver forenet (med kroppene), ⁸ og den levende begravede pige bliver spurgt, ⁹ hvilken synd hun blev dræbt for,

^NOTE Abu Ja?far har: "hvilken synd, hun blev ubønhørligt dræbt for"

¹⁰ når handlingernes register bliver åbnet,

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn `Amer, `Asem, Abu Ja?far og Ya?qub har: ...når rullerne gøres helt offentlige..." i modsætning til Hafs, som reelt har: ...når rullerne gøres offentlige..."

¹¹ og himlen bliver revet væk, ¹² når Helvede blusser op,

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn Zekwan, Hafs, Abu Ja?far og Roways har: "... er sat helt i brand..." i modsætning til: "... er sat i brand..."

¹³ og Paradiset bliver bragt nær, ¹⁴ da vil enhver forstå, hvad han medbragte. ¹⁵ Nej! Jeg sværger ved stjernerne, ¹⁶ som bevæger sig og skjuler sig, ¹⁷ og ved natten, når den falder på, ¹⁸ og ved morgenen, når den gryr. ¹⁹ Sandelig, denne (Koran) er et meget ærefuldt sende buds ord, ²⁰ (som besidder) magt og er højagtet hos Herren over Tronen. ²¹ Der bliver han adlydt og stolet på. ²² Jeres ven er ikke besat. ²³ Sandelig, han har set ham i den klare horisont. ²⁴ Og han er ikke tilbageholdende, hvad det usete angår.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Al-Kesa'i og Roways har: ". . . og han er ikke anklaget for at holde (viden om) det skjulte rige tilbage" . . . og han holder ikke nærigt (viden om) det skjulte rige tilbage"

²⁵ Og den er ikke den udstødte satans ord! ²⁶ Så, hvor går I hen? ²⁷ Den er en formaning for alle verdenerne, ²⁸ for dem af jer, som vil følge den rette vej. ²⁹ Og I kan ikke ville ud over det, Allah vil.

8. - Sura 87 (Al-A'la - Mekka)

¹ og den opsætsige undgår den,12. den, som skal træde ind i den største ild.13. hvori han hverken kan dø eller leve.14. Sandelig, den, som renser sig, vil opnå den sikre sejr (om frelsen),15. den, som husker sin Herres navn og udfører bønnen.16. Men I foretrækker det jordiske liv,17. selvom det hinsidige er bedre og evigt.18. Sandelig, dette er i de tidligere skrifter,19. Ibrahims og Musas skrifter. ² Han, som skaber og anordner i rette proportioner, ³ og som bestemmer og så retleder. ⁴ Han, som bringer urter frem ⁵ og så gør dem til sortgrønt halm. ⁶ Vi vil få dig til at recitere, så du aldrig glemmer, ⁷ undtagen det, Allah vil. Sandelig. Han kender til alt, som er åbenbaret, og alt, som er hemmeligt. ⁸ Og Vi vil føre dig til den letteste vej. ⁹ Så forman, hvis formaningen er til nytte. ¹⁰ Den, som er gudfrygtig, godtager formaningen, ¹¹ og den opsætsige undgår den, ¹² den, som skal træde ind i den største ild. ¹³ hvori han hverken kan dø eller leve. ¹⁴ Sandelig, den, som renser sig, vil opnå den sikre sejr (om frelsen), ¹⁵ den, som husker sin Herres navn og udfører bønnen. ¹⁶ Men I foretrækker det jordiske liv,

^NOTE Abu ?Amr har: "Men de foretrækker..." i modsætning til: "Men I foretrækker..."

¹⁷ selvom det hinsidige er bedre og evigt. ¹⁸ Sandelig, dette er i de tidligere skrifter, ¹⁹ Ibrahims og Musas skrifter.

9. - Sura 92 (Al-Layl - Mekka)

¹ Ved natten, når den indhyller (jorden), ² ved dagen, når den oplyser, ³ og ved Den (Almægtige), der skabte manden og kvinden. ⁴ Sandelig, jeres anstrengelser er forskellige. ⁵ Den, som giver ud og er gudfrygtig ⁶ og bekræfter det bedste og skønneste, ⁷ for ham vil vi lette vejen til fremgang. ⁸ Men den, som er nærig og er sig selv nok ⁹ og fornægter det bedste og skønneste, ¹⁰ for ham vil Vi lette vejen til lidelse. ¹¹ Til ingen nytte vil hans rigdom være, når han går til grunde. ¹² Sandelig, det påligger os at lede til den rette vej. ¹³ Og sandelig, Os tilhører det sidste og det første. ¹⁴ Og Jeg advarede jer mod en ild, som brænder stærkere og stærkere, ¹⁵ som kun den mest ulydige havner i, ¹⁶ ham, som fornægter og vender sig bort. ¹⁷ Den mest gudfrygtige vil blive holdt langt væk derfra. ¹⁸ (Det gælder) den, som giver ud for Allahs sag og bliver renset, ¹⁹ han giver ud, uden at vente noget belønning, ²⁰ kun søger han sin Herres tilfredshed. ²¹ Og sandelig, snart vil han blive gjort til freds.

10. - Sura 89 (Al-Fajr - Mekka)

¹ Ved daggryet ² og ved ti nætter. ³ Ved det lige og det ulige ⁴ og ved natten, når den trækker sig tilbage, ⁵ I dette er der sandelig en højtidelig ed for den, som ejer forstand. ⁶ Har du ikke set, hvad din Herre gjorde mod 'Ad? ⁷ Mod Iram med de høje søjler, ⁸ hvis lige ikke fandtes i noget andet land? ⁹ Mod Thamud, som huggede ud i klipperne, ¹⁰ og Farao, som havde formidable søjler? ¹¹ Mod dem, som overskred alle grænser i (deres) lande ¹² og stiftede ufred i dem? ¹³ Din Herre lod straffens piske regne over dem. ¹⁴ Sandelig, din Herre er altid årvågen. ¹⁵ (Det er sådan med) mennesket, at når dets Herre prøver det, viser det ære og nåde, så siger det: "Min Herre har æret mig!" ¹⁶ Men når Han så prøver det (ved at) gøre forsyningen trang for det, siger det: "Min Herre har ydmyget mig!"

^NOTE Ibn ?Amer og Abu Ja?far har: "Men når som helst han prøver ham ved fuldstændig at begrænse hans forsyning..."

¹⁷ Men nej! I ærer ikke den forældreløse.

^NOTE Abu ?Amr og Ya?qub har: "Men nej! de ærer ikke..." i modsætning til: "Men nej! I ærer ikke..."

¹⁸ og I tilskynder ikke hinanden til at bespise den trængende.

^NOTE Abu ?Amr og Ya?qub har: "...og de tilskynder ikke andre til (at give) mad til den nødlidende"

Nafie?, Ibn Kathir og Ibn ?Amer har: "...og I tilskynder ikke andre til (at give) mad til den nødlidende" i modsætning til Hafs, som reelt har: "...og I tilskynder ikke hinanden til (at give) mad til den nødlidende"

¹⁹ I ødsler arven bort i fråseri,

^NOTE Abu ?Amr og Ya?qub har: "de fortærer arv grådigt" i modsætning til: "I fortærer arv grådigt"

²⁰ og I elsker så inderligt rigdom.

^NOTE Abu ?Amr og Ya?qub har: "og de elsker rigdom..." i modsætning til: "og I elsker rigdom..."

²¹ Sandelig, når jorden er fuldstændig knust (skælv efter skælv), ²² når din Herre(s befaling) kommer, og englene stiller sig på række, ²³ på den dag vil Helvede blive bragt frem, på den dag vil mennesket (endelig) forstå! Men til hvilken nytte vil denne forståelse være? ²⁴ Det vil sige: "Hvis bare jeg havde sendt (gode handlinger) i forvejen for mit liv (til det hinsidige)!" ²⁵ På den dag vil ingen kunne straffe som Han,

^NOTE Al-Kesa'i og Ya?qub har: "...vil ingen straffes, som han straffes," i modsætning til: "...vil ingen kunne straffe, som han straffer,"

Dvs. at hos Al-Kesa'i og Ya?qub er det "mennesket" nævnt i vers 23, som er "han" i modsætning til Hafs, hvor "han" er Allah.

²⁶ og ingen vil kunne binde fast som Han.

^NOTE Al-Kesa'i og Ya?qub har:: "og ingen kan lænkes, som han lænkes" i modsætning til: "og ingen kan lænkes, som han lænker"

Dvs. at hos Al-Kesa'i og Ya?qub er det "mennesket" nævnt i vers 23, som er "han" i modsætning til Hafs, hvor "han" er Allah.

²⁷ O du sjæl, som har fundet fred! ²⁸ Vend tilbage til din Herre, tilfreds og til velbehag. ²⁹ Træd ind blandt mine tjenere, ³⁰ træd ind i Mit Paradis.

11. - Sura 93 (Ad-Dhuha - Mekka)

¹ Ved formiddagens glød ² og ved natten, når roen falder på. ³ Din Herre har ikke forladt dig, ej heller blev Han utilfreds med dig. ⁴ Og sandelig, der hinsidige er for dig bedre end det jordiske ⁵ Og sandelig, din Herre vil skænke dig (alt godt), og du vil blive tilfreds ⁶ Fandt Han dig ikke som forældreles og gav dig ly? ⁷ Og fandt Han dig ikke vildfaren og retledte dig? ⁸ Og fandt Han dig ikke fattig og gjorde dig rig! ⁹ Så gør ingen forældreløs fortræd. ¹⁰ Og vis ikke en trængende bort. ¹¹ Men fortæl om din Herres velsignelser (ved enhver lejlighed).

12. - Sura 94 (Ash-Sharh(Al-Inshirah) - Mekka)

¹ Har Vi ikke udvidet dit bryst ² og fjernet din byrde, ³ som hvilede tungt på dine skuldre? ⁴ Og Vi løftede din anseelse. ⁵ Sandelig, sammen med besværlighed kommer lethed. ⁶ Ja, så sandelig, sammen med besværlig hed kommer lethed. ⁷ Så når du er færdig (med noget), så gå i gang (med noget andet). ⁸ Og vend dig til din Herre alene!

13. - Sura 103 (Al-'Asr - Mekka)

¹ Ved tiden, som er ved at rinde ud! ² Sandelig, mennesket er fortabt, ³ undtagen de, som tror og handler godt, tilskynder hinanden til sandheden og til skynder hinanden til tålmodighed.

14. - Sura 100 (Al-'Adiyat - Mekka)

¹ Ved dem, der galopperer ² og slår gnister ³ og så går til angreb om morgenen ⁴ og hvirvler støvskyer op (i deres kølvand) ⁵ og derefter stormer midt ind i hærenheden. ⁶ Sandelig, mennesket er yderst utaknemmeligt. ⁷ Og sandelig, dette er han selv vidne til. ⁸ Og sandelig, han er intens i sin kærlighed til rigdom. ⁹ Ved han da ikke, at når de, som er i gravene, genbliver opvækket, ¹⁰ og når det, som er i brystet bliver blotlagt, ¹¹ på den dag ved deres Herre sandelig besked med dem?

15. - Sura 108 (Al-Kawthar - Mekka)

¹ Vi har sandelig skænket dig overflod, ² så udfør bønnen for din Herre, og giv offer! ³ Sandelig, din fjende er den, som vil være uden afkom.

16. - Sura 102 (At-Takathur - Mekka)

¹ I er opslugt af at samle rigdomme, ² indtil I kommer i graven. ³ Sandelig, I vil få at vide! ⁴ Vitterligt, I vil sandelig få at vide! ⁵ Ja, sandelig, hvis I bare vidste med sikkerhed, ⁶ ville I visselig forstå (hvad) Helvede (er).

^NOTE Ibn ?Amer og Al-Kesai har: "I vil sandelig blive vist skærsilden" i modsætning til Hafs, som reelt har: "I vil sandelig se skærsilden"

⁷ (Når I befinder jer i det hinsidige) vil I sandelig se det med vishedens øje. ⁸ Den dag vil I blive spurgt om (Allahs) velsignelser.

17. - Sura 107 (Al-Maa'oon - Mekka)

¹ Har du set ham, som fornægter religionen? ² Det er ham, som afviser den forældreløse, ³ og som ikke tilskynder til at brødføde de trængende. ⁴ Og ve dem, som udfører bønnen, ⁵ men som ikke er opmærksomme under deres bøn! ⁶ Dem, som kun ønsker at vise sig frem, ⁷ og som afholder sig fra enhver velgørenhed!

18. - Sura 109 (Al-Kaafiroon - Mekka)

¹ Sig: "O I vantro! ² Jeg tilbeder ikke det, I tilbeder, ³ og I tilbeder ikke Ham, jeg tilbeder. ⁴ Aldrig vil jeg tilbede det, I tilbeder, ⁵ og aldrig vil I tilbede Ham, jeg tilbeder. ⁶ I har jeres religion, og jeg har min religion.

19. - Sura 105 (Al-Fil - Mekka)

¹ Har du ikke set, hvad din Herre gjorde ved elefantfolket? ² Har han ikke fået deres listige planer til at mislykkes? ³ Han sendte fuglesværme over dem, ⁴ som kastede sten af tør og hærdet ler. ⁵ Så gjorde Han dem lig bortædte avner.

20. - Sura 113 (Al-Falaq - Mekka)

¹ Sig: "Jeg søger tilflugt hos daggryets Herre ² mod det onde af det, Han har skabt, ³ mod det onde i (natte) mørket, når det breder sig, ⁴ mod det onde fra dem, som blæser på knuder, ⁵ og mod det onde fra den misundelige, når han er misundelig!"

21. - Sura 114 (An-Naas - Mekka)

¹ Sig: "Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre, ² menneskenes Hersker, ³ menneskenes Gud, ⁴ fra (alt) ondt fra den snigende hvisker (i.e. Satan), ⁵ som hvisker i menneskets hjerte, ⁶ og fra djinner og mennesker."

22. - Sura 112 (Al-Ikhlaas - Mekka)

¹ Sig: 'Han er Allah, n. ² Allah, Den Uafhængige, af hvem alting afhænger (Al-Samad). ³ Han har ikke avlet, og ej heller er Han avlet. ⁴ Og ingen er Hans lige!"

23. - Sura 53 (An-Najm - Mekka)

¹ Ved stjernen, når den går ned! ² Jeres ven er ikke vildfaren, og han er ikke ulydig. ³ Han taler ikke af egen lyst. ⁴ Dette er en åbenbaring, intet andet, åbenbaret (for ham). ⁵ Han er blevet givet viden af ham, som besidder en mægtig styrke ⁶ og visdom. Så rejste han sig. ⁷ Han var i den øverste horisont. ⁸ Derefter nærmede han sig, så bøjede han sig. ⁹ Så blev der en afstand af to buelængder eller endnu mindre end det. ¹⁰ Han åbenbarede det, han åbenbarede. ¹¹ Hjertet lyver ikke om, hvad det så.

^NOTE Hisham og Abu Ja?far har: "Det brændende hjerte vantroede ikke, hvad det så." i modsætning til: "Det brændende hjerte løj ikke om, hvad det så."

¹² Strides I med ham om, hvad han så?

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i, Khalaf og Ya?qub har: "Vil I miskreditere ham på trods af, hvad han ser?" i modsætning til: "Vil I komme i strid med ham på trods af hvad han ser?"

¹³ Sandelig, han så ham også en anden gang komme ned. ¹⁴ Ved grænselandets lotus, ¹⁵ der, hvor tilflugtens have er. ¹⁶ Da det, som dækkede lotussen, dækkede over det. ¹⁷ Hans øjne vendte ikke blikket bort, ej heller gik de over grænsen. ¹⁸ Sandelig, han så nogle af sin Herres store tegn. ¹⁹ Har I set Al-Lat og Al-"Uzza, ²⁰ og derudover Al-Manat, den tredje? ²¹ Er der sønner for jer og for ham døtre? ²² Dette ville visselig være en uretfærdig fordeling ²³ De er ikke andet end navne, som jeres forfædre har givet. Allah har ikke givet dem nogen bemyndigelse. De følger blot antagelser og selvets lyster, selvom der er kommet retledning til dem fra deres Herre, ²⁴ Eller er alt det, som mennesket tragter efter. (opnåeligt) for ham? ²⁵ Det hinsidige og det jordiske tilhører Allah alene. ²⁶ Hvor mange engle er der ikke i himlene, hvis forbøn intet nytter, for Allah har givet tilladelse til dem, Han vil, og er tilfredse med. ²⁷ Sandelig, de, som ikke tror på det hinsidige, giver englene kvindenavne. ²⁸ Og de har intet kundskab om det, de følger, blot antagelser, Sandelig, antagelser nytter ikke noget mod sandheden. ²⁹ Så vend du dig bort fra den, som vender sig bort fra at huske Os og ikke ønsker sig andet end det jordiske liv. ³⁰ Dette er (den yderste grænse for), hvad de kan opnå af viden. Sandelig, din Herre kender alt til den, som er vildfaren fra Hans vej. Og Han kender alt til den, som har opnået retledningen. ³¹ Alt, hvad der er i himlene og på jorden, tilhører Allah. Han vil straffe dem, som har handlet ondt, for deres onde handlinger, og Han vil belønne dem, som har udført gode handlinger, med det gode. ³² De, som, bortset fra små fejltrin, afholder sig fra store synder og uanstændighed, sandelig, vidtrækkende er din Herres tilgivelse. Han er alvidende om jer, når Han indleder jeres skabelse af jord. og mens I endnu befinder jer i jeres moders liv. Så fremstil ikke jer selv som helt rene (og fejlfri)! Han er alvidende om, hvem der er gudfrygtig.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "De, der undgår den alvorlige form for synd og..." i modsætning til: "De, der undgår de alvorligste synder og..."

³³ Har du set ham, som vender sig bort (fra troen), ³⁴ som giver kun lidt (ud af sin ejendom) og så holder sig tilbage? ³⁵ Besidder han viden om det usete, så han ser ³⁶ Er han da ikke blevet informeret om det, som står Musas skrifter ³⁷ og i Ibrahims, som fuldførte sin opgave (pålagt af Allah) fuldkomment?

^NOTE Hisham har "Abraham" i stedet for "Ibrahim"

³⁸ At ingen synder skal bære på en andens synd. ³⁹ At mennesker kun får for de handlinger, han udfører. ⁴⁰ At alle hans bestræbelser vil blive set. ⁴¹ Derefter vil han blive lønnet fuldt ud. ⁴² Sandelig, den endelige tilbagevenden er til din Herre alene. ⁴³ Sandelig, Han er Den, der giver glæde, og sorg også. ⁴⁴ Sandelig. Han forårsager død og giver liv. ⁴⁵ At Han skabte parret, hankøn og hun køn, ⁴⁶ af en sæddråbe, når den ejakuleres. ⁴⁷ At endnu en skabelse påhviler Ham. ⁴⁸ At Han er Den, som giver velstand, og armod også. ⁴⁹ At Han er Herren over Al-Shi'ra. ⁵⁰ At Han udslettede det tidligere 'Ad. ⁵¹ Og Thamud også. Han lod ingen af dem være tilbage. ⁵² Og Nuhs folk for det, for de var meget uretfærdige og meget ulydige. ⁵³ Og de ødelagte byer (tilhørende Luts folk) var det Ham, som knuste ⁵⁴ så det, der omsluttede dem, omsluttede dem. ⁵⁵ Hvilke af din Herres velsignelser vil du så betvivle? ⁵⁶ Dette er en advarsel som tidligere advarsler. ⁵⁷ Det, der kommer nærmere, er kommet nærmere. ⁵⁸ Ingen andre end Allah kan afvende det ⁵⁹ Er I forbavsede over dette ord? ⁶⁰ Og I ler, græder ikke? ⁶¹ I giver jer hen til leg og morskab. ⁶² Kast jer nu ned for Allah, tilbed Ham!

24. - Sura 80 (Abasa - Mekka)

¹ Han rynkede panden og vendte sig bort, ² for der kom til ham en blind mand. ³ Og hvad ved du, måske ville han være blevet renset ⁴ eller have taget formaningen til sig, så formaningen kunne være kommet ham til nytte?

^NOTE Alle undtagen ?Asem har: "...at blive påmindet og påmindelsen ville gavne ham?" i modsætning til: "...at blive påmindet, sådan at påmindelsen ville gavne ham?"

⁵ Men den, som ser sig selv uden behov for den (i.e. formaningen), ⁶ ham vender du dig til, ⁷ selvom der ikke påhviler dig noget ansvar, hvis de ikke godtager formaningen. ⁸ Men den, som kommer til dig ivrigt ⁹ og viser gudfrygtighed, ¹⁰ han får ikke nogen opmærksomhed af dig. ¹¹ Sandelig, nej! Denne (Koran) er en formaning. ¹² Den, der vil, kan godtage den ¹³ i form af de ærefulde sider, ¹⁴ ophøjede og rene, ¹⁵ ved skrivernes hænder, ¹⁶ de ærværdige, lydige (skrivere). ¹⁷ Ve mennesket, hvor utaknemmeligt det er! ¹⁸ Af hvad skabte Han ham? ¹⁹ Af en sammensmeltet dråbe skabte Han ham og bestemte hans natur. ²⁰ Så lettede Han hans vej, ²¹ lod ham derefter dø og blive begravet. ²² Så, når Han vil, vil Han lade ham genopstå. ²³ Sandelig, han udførte ikke, hvad Han befalede ham. ²⁴ Mennesket burde se på sin mad. ²⁵ Sandelig, Vi lod vandet strømme ned i rigelig mængde, ²⁶ og så lod Vi jorden sprække. ²⁷ Vi lod korn gro i den ²⁸ og druer og grøntsager ²⁹ og oliven og daddelpalmer, ³⁰ velbevoksede haver ³¹ og frugter og urter ³² til nytte for jer og jeres husdyrhold. ³³ Når det øredøvende brag kommer, ³⁴ den dag, hvor man flygter fra sin broder ³⁵ og fra sin moder og fader ³⁶ og fra sin hustru og sine børn, ³⁷ på den dag vil enhver være optaget af sin egen sag. ³⁸ Nogle ansigter vil på den dag være oplyste og skinnende, ³⁹ smilende, glade. ⁴⁰ Andre ansigter vil på den dag være bestøvede, ⁴¹ dækket af mørke. ⁴² Det er de vantro, de syndefulde.

25. - Sura 97 (Al-Qadr - Mekka)

¹ Sandelig, Vi nedsendte den i Magtens Nat. ² Og hvad ved du om Magtens Nat? ³ Magtens Nat er bedre end tusind måneder. ⁴ Da nedstiger englene og ånden på deres Herres befaling (med magt) i alle sager. ⁵ Den er fred helt til daggry.

^NOTE Al-Kesa'i og Khalaf har: "...indtil tidspunktet for daggryets opgang" i modsætning til: "...indtil daggryets opgang"

26. - Sura 91 (Ash-Shams - Mekka)

¹ Ved solen og dens lys, ² ved månen, når den følger den, ³ ved dagen, når den synliggør solen, ⁴ ved natten, når den indhyller den. ⁵ Ved himlen og Den (Almægtige), som byggede den, ⁶ ved jorden, som bredte den ud. ⁷ Ved selvet (i.e. mennesket) og Ham, som formede det, ⁸ derefter indgav det (bevidstheden om) det onde og det gudfrygtige (og gode). ⁹ Den, som gør sin sjæl ren, han har i sandhed opnået frelsen. ¹⁰ Og den, som har fordærvet den, han har tabt. Thamud fornægtede (sendebuddet) i deres ulydighed, ondskabsfulde blandt dem førte sig frem. 12. da den mest13. Da sagde Allahs sendebud til dem: "Bevogt Allahs kamelhoppe og (hold øje med) dens (tur til at) drikke."14. Men de fornægtede sendebuddet og slagtede kamel hoppen. Så knuste deres Herre dem for deres synd og jævnede dem (med jorden).15. Og Han frygter ikke udfaldet (ved deres undergang). ^{11 12} da den mest ¹³ Da sagde Allahs sendebud til dem: "Bevogt Allahs kamelhoppe og (hold øje med) dens (tur til at) drikke." ¹⁴ Men de fornægtede sendebuddet og slagtede kamel hoppen. Så knuste deres Herre dem for deres synd og jævnede dem (med jorden). ¹⁵ Og Han frygter ikke udfaldet (ved deres undergang).

^NOTE Nafie?, Ibn ?Amer og Abu Ja?far har: "Således frygter Han ikke..." i modsætning til: "Og Han frygter ikke..."

27. - Sura 85 (Al-Burooj - Mekka)

¹ Ved himlen og dens konstellationer. ² Ved den lovede dag. ³ Ved den, som bevidner, og det, som bliver bevidnet. ⁴ Afgrundens folk vil gå under ⁵ i ilden, som vedbliver at brænde med brændstof, ⁶ mens de sidder rundt om den. ⁷ Og de er selv vidner til, hvad de gjorde mod de troende. ⁸ De foragtede dem af ingen anden grund end det, at de troede på Allah, Den Almægtige, Den Prisværdige. ⁹ Ham tilhører herredømmet over himlene Allah er vidne til alle ting. og jorden. ¹⁰ Sandelig, de, som forfølger de troende mænd og de troende kvinder og derefter ikke angrer, for dem venter Helvedes straf og ildens straf. ¹¹ Sandelig, de, som antager troen og handler retskaffent, for dem er der haver, hvor bække rinder. Dette er den sikre sejr (om frelsen). ¹² Sandelig, din Herres greb er hårdt. ¹³ Sandelig, Han er Den, som skaber og genskaber (i.e. genopvækker). ¹⁴ Han er Den mest Tilgivende, Den mest Elskende. ¹⁵ Herren over Tronen, Den Største.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Besidder af den glorværdige trone" i modsætning til: "Besidder af tronen, Den Glorværdige..."

¹⁶ Den, som gør, hvad Han end vil. ¹⁷ Har historien om hærene nået dig? ¹⁸ Faraos og Thamuds hære? ¹⁹ Alligevel fastholder de vantro deres fornægtelse. ²⁰ Og Allah omslutter dem fra alle sider. ²¹ Nej, dette er en storslået Koran, ²² på en beskyttet tavle.

^NOTE Nafie? har: "bevaret på en tavle" i modsætning til: "på en bevaret tavle"

28. - Sura 95 (At-Tin - Mekka)

¹ Ved figentræet og oliventræet, ² ved bjerget Sinai ³ og ved denne trygge by. ⁴ Sandelig. Vi skabte mennesket i den bedste form. ⁵ Derefter bragte Vi det tilbage til (en tilstand af) det laveste af det lave. ⁶ Undtaget herfra er dem, som tror og handler godt og retskaffent, for dem er der en uendelig belønning. ⁷ Så hvad er det, som får dig (o, du menneske) til at fornægte Dommen? ⁸ Er Allah ikke Dommeren over alle dommere?

29. - Sura 106 (Quraysh - Mekka)

¹ For at Han beskytter Quraysh ² og giver dem fred og sikkerhed på deres vinter- og sommerrejser, ³ bør de tilbede Herren over dette Hus (i.e. Ka'baen). ⁴ Ham, som forsyner dem med mad, når de er sultne, og giver dem tryghed, når de er bange.

30. - Sura 101 (Al-Qaari'ah - Mekka)

¹ Dommens Dag. ² Hvad er Dommens Dag? ³ Hvad ved du om Dommens Dag? ⁴ Den dag vil menneskene være som sommerfugle, spredt (for alle vinde). ⁵ Og bjergene bliver som kartet uld. ⁶ Den, hvis (gode handlingers) vægt vejer tungt, ⁷ vil få et tilfredsstillende liv. ⁸ Men den, hvis (gode handlingers) vægt vejer let, ⁹ vil få Helvedes afgrund som bosted. ¹⁰ Og hvad ved du om dette? ¹¹ Det er en flammende ild!

31. - Sura 75 (Al-Qiyamah - Mekka)

¹ Nej! Jeg sværger ved Genopstandelsens Dag.

^NOTE Qunbol og Al-Bazzi har i sin anden version: "Sikkert, jeg sværger..." i modsætning til: "Nej!, jeg sværger..."

² Og nej! Jeg sværger ved selvet, der bebrejder sig selv. ³ Antager mennesket, at Vi aldrig vil samle hans knogler (på ny)? ⁴ Sandelig. Vi formår at genforme selv fingerspidserne. ⁵ Men mennesket ønsker at fornægte det, ⁶ der står foran det. Det spørger: "Hvornår vil Genopstandelsens Dag indtræffe?" ⁷ Når øjnene blandes (af forundring og gru),

^NOTE Nafie? og Abu Ja?far har: "...når synet lyser/gløder..." i modsætning til: "...når synet er blændet..."

⁸ og månen bliver formørket, ⁹ og solen og månen bliver bragt sammen, ¹⁰ på den dag vil mennesket sige: "Hvor er der en flugtvej?" ¹¹ Der er ingen flugtvej! ¹² Det eneste sted, alle vil komme frem at stå, er hos din Herre. ¹³ På den dag vil mennesket blive underrettet om alle de handlinger, det sendte i forvejen, og dem, som det efterlod. ¹⁴ I virkeligheden er mennesket sit eget vidne, ¹⁵ selvom det vil fremføre alle sine undskyldninger. ¹⁶ Bevæg ikke din tunge hurtigt for at forhaste det. ¹⁷ Sandelig, det påhviler Os at samle den (i.e. Koranen) og lade den blive reciteret. ¹⁸ Så, når Vi reciterer den, følg dens recitation! ¹⁹ Sandelig, derefter påhviler det Os at forklare den tyde ligt. ²⁰ Sandheden er, at I elsker det, man får fat i hurtigt.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer og Ya?qub har: "Men nej! I stedet elsker de det flygtige liv" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Men nej! I stedet elsker I det flygtige liv."

²¹ Men det hinsidige lader I være.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer og Ya?qub har: "Men det hinsidige lader de ligge" i modsætning til: "Men det hinsidige lader I ligge"

²² På den dag vil der være lysende ansigter, ²³ som ser hen på deres Herre. ²⁴ Og på den dag vil der være fordrejede ansigter ²⁵ ved tanken om, at de vil blive udsat for en sådan besværlighed, som vil kunne brække deres rygge. ²⁶ Tag jer i agt! Når sjælen kommer op struben, i ²⁷ og det bliver sagt: "Hvem er det, som kan helbrede?" ²⁸ Og han indser, at det er tid til afsked, ²⁹ og det ene ben snubler over det andet. ³⁰ På den dag er ankomsten til din Herre. ³¹ Han bekræftede ikke, ej heller udførte han bønnen. ³² Men han fornægtede (Koranen), og han vendte sig bort (fra troen). ³³ Og han gik hovmodigt hen til sin familie. ³⁴ Må du blive ramt af det, du fortjener! ³⁵ Endnu engang, må du blive ramt af det, du fortjener! ³⁶ Antager mennesket, at det vil blive overladt til sig selv? ³⁷ Var det ikke en dråbe sæd?

^NOTE Alle undtagen Hafs og Ya?qub har: "Var han ikke en udsendt sæddråbe?" i modsætning til: "Var han ikke en dråbe udsendt sæd?"

³⁸ Derefter blev det en klæbende masse, så skabte Han det i menneskeform. ³⁹ Og Han skabte derfra to grupper, mand og kvinde. ⁴⁰ Skulle han da ikke formå at genopvække?

32. - Sura 104 (Al-Humazah - Mekka)

¹ Ve den, som bagtaler og rakker ned, ² og som samler rigdom og tæller den om og om!

^NOTE Ibn ?Amer, Hamza, Al-Kesa'i, Abu Ja?far, Rouh og Khalaf har: "...som blev ved med at hamstre rigdomme..." i modsætning til: "...som hamstrede rigdomme..."

³ Han tænker, at hans rigdom vil give ham evigt liv. ⁴ På ingen måde! Han vil sandelig blive slæbt ind i Kværnen! ⁵ Og hvad ved du om Kværnen? ⁶ Det er Allahs ild, som er sat i flammer, ⁷ (en ild) som trænger dybt ind i hjertet. ⁸ Sandelig, den vil lukke sig om dem, ⁹ (bundet til) udstrakte søjler.

33. - Sura 77 (Al-Mursalaat - Mekka)

¹ Ved de udsendt, den ene efter den anden. ² Ved det, som blæser, ³ og ved dem, som spreder skyerne overalt, ⁴ og ved dem, som river dem i stykker, ⁵ og ved dem, som bringer formaningen ⁶ for at muliggøre tilgivelse eller advarsel. ⁷ Sandelig, det løfte, som bliver jer givet, vil visselig blive opfyldt! ⁸ Når stjernernes lys slukkes, ⁹ når himlen sprækker, ¹⁰ når bjergene knuses til støv, ¹¹ og når sendebudene samles på den fastsatte tid. ¹² Hvilken dag er dette udsat til? ¹³ Til Dommens Dag! ¹⁴ Hvad ved du om Dommens Dag? ¹⁵ Ve fornægterne på den dag! ¹⁶ Ødelagde Vi ikke dem, som var før? ¹⁷ Derefter lader Vi de senere generationer følge dem. ¹⁸ Sådan gør Vi mod synderne. ¹⁹ Ve fornægterne på den dag! ²⁰ Har Vi da ikke skabt jer af en mindreværdig væske, ²¹ som Vi placerede på et sikkert sted ²² til et fastsat tidspunkt? ²³ Vi afmålte og udformede efter en nøjagtig målestok. Hvor storslåede Vi er til at afmåle og udforme! ²⁴ Ve fornægterne på den dag! ²⁵ Skabte Vi da ikke jorden som et samlingssted ²⁶ (for) de levende og de døde? ²⁷ Og Vi satte høje, fastforankrede bjerge på den, og Vi gav jer fersk vand at drikke. ²⁸ Ve fornægterne på den dag! ²⁹ Af sted med jer til den, I fornægtede! ³⁰ Af sted med jer til skyggen med tre søjler,

^NOTE Roways har: "De fortsatte til en skygge..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Fortsæt til en skygge..."

³¹ som hverken bringer skygge eller yder beskyttelse mod den røgløse flamme. ³² Sandelig, denne (helvedesild) vil kaste gnister af sig (så store) som slotte. ³³ Som var disse (gnister) gule kameler.

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i, Khalaf og Roways har: "...som om de er flokke af gule kameler Roways har: ...som om de er tykke gule reb i modsætning til Hafs, som reelt har: "...som om de er gule kameler"

³⁴ Ve fornægterne på den dag! ³⁵ Dette er dagen, hvor de ikke vil kunne udtale et eneste ord, ³⁶ ej heller vil de blive tilladt at fremsætte undskyldninger. ³⁷ Ve fornægterne på den dag! ³⁸ Dette er Dommens Dag. Vi vil samle jer og dem, som var tidligere. ³⁹ Så, hvis I har en listig plan (i gære), så sæt den i værk mod Mig! ⁴⁰ Ve fornægterne på den dag! ⁴² Og frugter (vil der være for dem), hvilken slags de end ønsker sig. ⁴⁴ Sådan belønner Vi dem, som gør det gode. ⁴⁵ Ve fornægterne på den dag! ⁴⁶ O I fornægtere! Spis og nyd (jeres jordiske liv) for en tid, for I er sandelig syndere. ⁴⁷ Ve fornægterne på den dag! ⁴⁸ Og når der bliver sagt til dem: "Bøj jer!" bøjer de sig ikke. ⁴⁹ Ve fornægterne på den dag! ⁵⁰ Hvilket andet ord efter dette vil de tro på?

34. - Sura 50 (Qaaf - Mekka)

¹ Qaf. Ved Den ærefulde Koran. ² Nej! De undrer de sig over, at en ad varer fra deres egen midte er kommer til dem, og de vantro siger: "Dette er noget mærkværdigt!" ³ "(Skulle vi da blive genopvækket), når vi er døde og blevet til jord? Denne tilbagevenden er langt fra (mulig)!"

^NOTE NB!
Bemærk, at den første sætning i verset ikke er afsluttet. Ordene om genopvækkelse står der ganske enkelt ikke, men er noget, visse oversættere har indsat i parantes.

⁴ Sandelig. Vi ved, hvad jorden (fortærer og) formindsker af dem, men hos Os er Bogen, hvori alting er bevaret. ⁵ Nej! Da sandheden kom til dem, da fornægtede de den. Nu befinder de sig i en tilstand af forvirring. ⁶ Har de da ikke set himlen over sig, hvor dan Vi har konstrueret den, og (hvordan) Vi har prydet den? Der er ingen spræk ker i den. ⁷ Og jorden også, (har de ikke set, hvor dan) Vi har bredt den ud? Vi har sat faste bjerge på den, og Vi lader alle slags for friskende (planter) vokse på den parvis. ⁸ (Dette) for at give indsigt og som formaning til enhver tjener, som vender sig i anger (til Os). ⁹ Og Vi nedsender fra himlen velsignet regn, ved hvilken Vi lader haver vokse frem og afgrøder, som man kan høste. ¹⁰ og høje daddelpalmer, hvis klaser sidder oven over hinanden, ¹¹ som forsyning for (Vore) tjenere. Derved giver Vi liv til det døde land. På samme måde vil opstandelsen ske. ¹² Før dem fornægtede også Nuhs folk, Rass' indbyggere, Thamud, ¹³ Ad, Farao, Luts folk, ¹⁴ Aykahs indbyggere og Tubbas folk (sandheden). Alle fornægtede de sendebudene, til dem blev opfyldt. og Mit løfte (om straffen) ¹⁵ Viste Vi da manglende formåen ved den første skabel se? Nej! Men de er I tvivl om den nye skabelse. ¹⁶ Og sandelig. Vi har skabt mennesket. Vi kender til de fristelser, hans sjæl ud setter ham for. Vi er ham nærmere end halspulsåren. ¹⁷ Når de to (engle), der skal tage imod, én siddende på højre side og én på venstre side, modtager ham, ¹⁸ ytrer han ikke et eneste ord, uden at en overvåger er klar hos ham. ¹⁹ Og dødens besvimelse kommer med sandheden: "Dette er, hvad du forsøgte at løbe væk fra." ²⁰ Og der blæses i Basunen, dette er Truslens Dag. ²¹ Og enhver sjæl vil komme med en, der driver den frem, og en, som vil vidne. ²² "Sandelig, du forblev ligeglad over for denne dag, så nu har vi fjernet dit slør fra dig, og dit syn er skarpt i dag." ²³ Og hans følgesvend vil sige: "Dette er, hvad der er (nedskrevet) hos mig!" ²⁴ "(O I to engle!) Kast i Helvede enhver, som er utaknemmelig og opsætsig, ²⁵ som hindrer det gode, overtræder grænsen og er tvivlende, ²⁶ og som tager en anden gud ud over Allah til sig. Kast ham ind i den strengeste straf!" ²⁷ Hans følgesvend vil sige: "Vor Herre! Jeg har ikke vildledt ham. Han befandt sig derimod i en stor vildfarelse." ²⁸ Allah vil sige: "I skal ikke skændes her hos Mig! Jeg har tidligere sendt advarslen til jer. ²⁹ Ordet bliver ikke forandret hos Mig, og jeg er ikke uretfærdig mod (Mine) tjene re!" ³⁰ Den dag vil Vi sige til Helvede: "Er du fyldt op?" og det vil sige: "Er der flere?"

^NOTE Nafie? og Shu?ba har: "Den dag vil Han sige til Helvedet..." i modsætning til: "Den dag vil Vi sige til Helvedet..."

³¹ Og Paradiset vil blive bragt nær de gudfrygtige, ingen afstand vil der være. ³² "Dette er, hvad I blev lovet, det er for dem, som vendte om i anger, som var agtpågivende,

^NOTE Ibn Kathir har: "Dette er, hvad de er lovet..." i modsætning til: "Dette er, hvad I er lovet..."

³³ og som frygtede Den Nådigste, uden at have set Ham, og kom til Allah med anger i hjertet. ³⁴ Træd ind i det med fred, dette er Evighedens Dag!" ³⁵ Deri er der for dem alt, hvad de ønsker sig. Hos Os er der endnu mere. ³⁶ Og hvor mange generationer, som var mægtigere end dem, har Vi ikke tilintet gjort før dem? De gennemsøgte byer for at finde et sted at flygte hen. ³⁷ Sandelig, i dette er der formaning for den, som ejer forstand og hører efter af hjertet. ³⁸ Sandelig, Vi har skabt himlene, jorden og alt, hvad der er imellem dem, på seks dage, og ingen træthed kom over Os. ³⁹ Vær du tålmodig med, hvad de end siger. Lovpris din Herre før solopgang og før solnedgang. ⁴⁰ Og lovpris Ham i nogle af nattens timer og efter bønnen.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Hamza, Abu Ja?far og Khalaf har: "...og ved afslutningerne af bønnerne" i modsætning til: "...og efter bønnerne"

⁴² Dagen, hvor de vil høre braget med sandheden. Dette er Genopstandelsens Dag. ⁴³ Vi er Den, der forårsager død, og Den, der genopliver. Den endelige tilbageven den er til Os alene. ⁴⁴ Dagen, hvor jorden vil sprække over dem, og de i al hast vil fare ud (af deres grave). Dette vil være en samling, som er let for Os.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Ibn `Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...Den dag, jorden brister kraftigt åben..." i modsætning til: "...Den dag, jorden brister åben..."

⁴⁵ Vi er alvidende om alt, hvad de siger, og du er ikke en, som udøver tvang mod dem (for at få dem til at tro). Så ad var ved Koranen den, som frygter Min trussel!

35. - Sura 90 (Al-Balad - Mekka)

¹ Jeg sværger ved denne by (i.e. Mekka), ² som du bor i. ³ Ved den, som avler, og den, som avles. ⁴ Sandelig, Vi har skabt mennesket til (et liv med) besvær ⁵ Tænker mennesket, at ingen har magt over ham? ⁶ Han siger: "Jeg har forbrugt store formuer!"

^NOTE Abu Ja?far har: "Jeg har fortæret bunker af rigdom" i modsætning til: "Jeg har fortæret stakke af rigdom."

⁷ Tænker mennesket, at ingen ser ham? ⁸ Har Vi ikke skabt to øjne for ham ⁹ og en tunge og to læber ¹⁰ og vist ham to veje (til godt og ondt)? ¹¹ Men han gik ikke på den stejle bjergsti. ¹² Og hvad ved du om den stejle bjergsti? ¹³ Det er at befri en træl

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr og Al-Kesa'i har: "(Ej heller) befriede han en hals (fra slaveriets åg)" i modsætning til: "(Det er) befrielsen af en hals (fra slaveriets åg),

¹⁴ eller at brødføde på hungersnødens dag

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr og Al-Kesa'i har: "(heller ikke) bespiste han - på en sultens dag..." i modsætning til: "eller bespisning - på en sultens dag..."

¹⁵ en forældreløs slægtning ¹⁶ eller en trængende, som befinder sig i stor nød, ¹⁷ at være blandt dem, som tror og tilskynder hinanden til tålmodighed og barmhjertighed. ¹⁸ Det er dem til højre. ¹⁹ Og de, som fornægter Vore åbenbaringer, det er dem til venstre. ²⁰ Over dem vil der være en lukket ild.

36. - Sura 86 (At-Taariq - Mekka)

¹ Ved himlen og morgenstjernen. ² Hvad ved du om morgenstjernen? ³ Det er stjernen, der gennemborer mørket. ⁴ Der findes ingen, der ikke er sat en vogter over,

^NOTE Alle undtagen Ibn ?Amer, ?Asem, Hamza og Abu Ja?far har: "Der findes intet selv, uden det har en bevarer over sig" i modsætning til: "Ethvert selv har en bevarer over sig"

⁵ så mennesket burde tænke over, af hvad det er blevet skabt. ⁶ Det er blevet skabt af en udstødt væske, ⁷ der kommer fra mellem rygraden og ribbenene. ⁸ Sandelig, Han er fuldt i stand til at bringe det tilbage (i.e. genopvække det). ⁹ Den dag, hvor alle hemmeligheder efter prøves, ¹⁰ Den den dag har mennesket hverken nogen styrke eller nogen hjælper ¹¹ Ved himlen, der vender tilbage, ¹² og ved jorden, som vil sprække. ¹³ Sandelig, denne (Koran) er det endegyldige ord (som adskiller sandt fra falsk). ¹⁴ Det er ikke noget spøg! ¹⁵ Sandelig, de lægger listige planer, ¹⁶ og jeg gengælder deres list. ¹⁷ Så giv de vantro en udsættelse, giv dem noget tid.

37. - Sura 54 (Al-Qamar - Mekka)

¹ Timen er nær, og månen er splittet i to. ² Hvis de ser et tegn, vender de sig bort og siger: "Dette er vedvarende magi!" ³ De fornægter og følger deres egne lyster. Men enhver befaling er fastsat.

^NOTE Abu Ja?far har: "Og enhver afgjort sag (er kommet nær)" i modsætning til: "Og enhver sag vil blive løst"

⁴ Sandelig, der er kommet mange underretninger med stærke advarsler til dem. ⁵ Ophøjet visdom. Men advarslerne har ingen virkning (på dem). ⁶ Så vend dig bort fra dem! Den dag, hvor kalderen kalder dem til noget frygteligt, ⁷ da vil de komme ud af gravene med sænkede blikke, som græshopper spredt vidt omkring. ⁸ I løb mod kalderen. De vantro vil sige: "Dette er en hård dag!” ⁹ Før dem fornægtede også Nuhs folk. De fornægtede Vor tjener og sagde: "En gal mand!" og han blev forhindret. ¹⁰ Så bad han til sin Herre: "Jeg har lidt nederlag, men tag Du hævn!" ¹¹ Da åbnede Vi himlens porte for en øsende regn

^NOTE Ibn ?Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: "Så vi åbnede vidt himlens porte..." i modsætning til: "Så vi åbnede himlens porte..."

¹² og fra jorden lod Vi kilder springe frem. så vand (oppefra og nedefra) samlede sig sammen på en befaling, som var udstedt. ¹³ Og Vi satte ham om bord på noget (i.e. arken) lavet af planker og nagler. ¹⁴ som sejlede for Vore øjne: en belønning for ham (i.e. Nuh), som var blevet behandlet utaknemmeligt. ¹⁵ Sandelig. Vi efterlod det som et tegn. Er der nogen, der tager det til efterretning? ¹⁶ Så hvordan var Min straf og Mine advarsler? ¹⁷ Og sandelig. Vi har gjort Koranen let, så de må tænke efter. Men er der nogen, der tænker efter? ¹⁸ Også ’Ad fornægtede. Hvor frygtelig min straf og mine advarsler var! ¹⁹ Sandelig, Vi sendte en voldsomt isnende storm over dem på De frygtelige vanskeligheders Dag. ²⁰ (En sådan storm) der rev menneskene bort, som var de daddelpalmers stam mer, der blev rykker op med rode. ²¹ Hvor frygtelig Min straf og Mine advarsler var! ²² Sandelig, Vi har gjort Koranen let, så de må tænke efter. Men er der nogen, som tænker efter? ²³ Og da Thamud fornægtede sendebudene, som advarede. ²⁴ De sagde: "Et menneske fra vor egen midte, skal vi da følge ham? Da ville vi sandelig havne i vildfarelse og galskab. ²⁵ Er åbenbaringen blevet giver (netop) ham, blandt os alle? Nej, han er en arrogant, stor løgner!" ²⁶ "De vil erfare i morgen, hvem der er en arrogant, stor løgner!

^NOTE Ibn ?Amer og Hamza har: "I vil vide i morgen..." i modsætning til: "De vil vide i morgen..."

²⁷ Sandelig. Vi vil sende en kamelhoppe for at sætte dem på prøve. Så vent, og vær tålmodig. ²⁸ Og fortæl dem, at vandet skal fordeles imellem dem: enhver skal have sin andel af vandet, når det bliver hans tur." ²⁹ Men så kaldte de på en af deres venner; han angreb og huggede haserne af. ³⁰ Hvor frygtelig Min straf og Mine advarsler var! ³¹ Sandelig. Vi sendte et voldsomt brag over dem, og de blev som nedtrampet hø. ³² Og sandelig. Vi har gjort Koranen let, for at de må tænke efter. Men er der nogen, der tænker efter? ³³ Og Luts folk fornægtede advarerne. ³⁴ Sandelig. Vi sendte en stenstorm over dem, undtagen Luts familie, Dem reddede Vi før daggry ³⁵ ved en særlig gunst fra Os. Sådan belønner Vi den, som er taknemmelig. ³⁶ Og Lut advarede dem om, at Vi visselig ville gribe dem med straffen. Men de fornægtede advarslerne. ³⁷ Og sandelig, de havde i sinde at begå overgreb på Luts gæster, så Vi gjorde dem blinde. "Smag Min straf og Mine advarsler!" ³⁸ Og visselig, om morgenen kom der en voldsom straf over dem. ³⁹ "Smag Min straf og Mine advarsler!" ⁴⁰ Sandelig. Vi gjorde Koranen let for hukommelsen. Er der så nogen, som vil komme til eftertanke? ⁴¹ Sandelig, også Faraos folk kom der ad varsler til. ⁴² De fornægtede alle Vore tegn. Så kom Vi over dem med en mægtig styrke. ⁴³ Er de vantro af jer bedre end (alle) disse? Eller er der i bøgerne en frelse for jer? ⁴⁴ Eller siger de "Vi er et folk, som er fuldt ud i stand til at sejre!"? ⁴⁵ Snart vil dette folk blive opløst, de vil vende sig om og flygte. ⁴⁶ Timen er, hvad de bliver lovet. Mere sørgelig og mere bitter er Timen(s straf). ⁴⁷ Sandelig, synderne befinder sig i vildfarelse og ild. ⁴⁸ På den dag vil de blive slæbt med ansigter mod jorden ind i Helvede: "Smag på Helvedes berøring!" ⁴⁹ Sandelig. Vi har skabt alt med et bestemt mål. ⁵⁰ Og Vor befaling er én, ligesom et blink med øjet. ⁵¹ Sandelig. Vi har udslettet mange grupper som jer. Er der nogen, der vil tænke efter? ⁵² Og alt, hvad de har gjort, er i registrene ⁵³ Alt, stort som småt, er nedskrevet deri. ⁵⁴ Sandelig, de gudfrygtige vil være i haver og (ved) bække. ⁵⁵ Ved sandfærdighedens sæde hos Den almægtige Hersker.

38. - Sura 38 (Saad - Mekka)

¹ Sad. Ved Koranen, som er fuld af formaning! ² Men de vantro befinder sig i hovmod og fjendskab. ³ Hvor mange generationer udslettede Vi ikke for dem? Så råbte de om hjælp. Men det var ikke tiden til befrielse. ⁴ Og de undrede sig over, at der kom en advarer til dem fra deres eget folk, og de vantro sagde: "Han er en magiker, en logner. ⁵ Har Han gjort alle guderne til én eneste Gud? Sandelig, det er en underlig ting." ⁶ Og de fremtrædende blandt dem gik, idet de sagde: "Gå, og hold tålmodigt fast på jeres guder. Sandelig, det er, hvad der ønskes (af os). ⁷ Vi har ikke hørt dette i den anden religi on, dette er kun et falskneri. ⁸ Er denne formaning blevet sendt ned til ham, af os alle?" Nej, de er i tvivl om Min formaning. Men de har endnu ikke smagt Min straf. ⁹ Har de din Herres nådes skatter, Han, Den Almægtige, Den mest Skænkende? ¹⁰ Eller har de herredømmet over himle ne og jorden og alt det, som er imellem dem? Så lad dem stige op ved deres mid ler. ¹¹ Det er (ikke andet end) en hær af frakti oner, som blev besejret her. ¹² Før dem fornægtede Nuhs folk og Ad og Farao, der havde mange bastioner. ¹³ Og Thamud og Luts folk og indbyggerne af Al-Aykah. Det er de forskellige grupper. ¹⁴ Hver og en af dem fornægtede sendebudene, og så blev Min straf uundgåelig. ¹⁵ Og dem alle venter der ikke andet end en voldsom lyd, som ikke levner nogen udsættelse. ¹⁶ Og de siger: "Vor Herre! Fremskynd vores andel (af straffen) før Regnskabets Dag!" ¹⁷ Vær tålmodig med alt det, de siger, og husk Vor tjener Dawud, som var magt fuld. Sandelig, han vendte sig altid ang rende til Allah. ¹⁸ Sandelig. Vi underordnede bjergene og satte dem til at lovprise (deres Herre) sammen med ham om aftenen og ved solopgang. ¹⁹ Også fuglene var forsamlet, alle vendte sig mod Ham. ²⁰ Og Vi styrkede hans herredømme, og Vi tildelte ham visdom og effektiv tale. ²¹ Har historien om de stridende nået dig? Om dengang, de gik ind i bederummet ved at hoppe over muren? ²² Da de kom ind til Dawud, blev han for skrækket over dem. De sagde: "Vær ikke bange. Vi er to parter i en konflikt, den ene af os har gjort uret mod den anden. Dom mellem os med sandhed og ret færdighed, og overtræd ikke græn-, sen, og retled os til den rette vej. ²³ Sandelig, dette er min broder. Han har nioghalvfems får, og jeg har kun ét far. Og (nu) siger han: "Giv også det til mig!" Han overmandede mig i tale." ²⁴ Dawud sagde: "Han har gjort dig uret ved at kræve dit får, for (derved) at læg ge det til sine får." Og sandelig, de fleste medejere gør uret mod hinanden, und tagen dem, som tror og handler retskaf fent, men deres antal er fa. Og Dawud tænkte, at Vi havde sat ham på prøve og bad om tilgivelse fra sin Herre og kastede sig til jorden og henvendte sig (til Allah). ²⁵ Og Vi tilgav ham dette, og sandelig, for ham er der særlig nærhed hos Os, og en højtstående rang. ²⁶ O Dawud! Sandelig, Vi har gjort dig til forvalter på jorden, så døm mellem men neskene med retfærdighed, og følg ikke dine egne lyster; det vil vildlede dig fra Allahs vej. Sandelig, de, som forvilder sig bort fra Allahs vej, dem venter der en streng straf, fordi de har glemt Regnskabets Dag. ²⁷ Og Vi har ikke skabt himlene og jorden og alt, hvad der er imellem dem, uden mening. Det er antagelsen hos de vantro. Så ve de vantro imod Helvedes ild! ²⁸ Skulle Vi gøre dem, som tror og hand ler retskaffent, ligeværdige med dem, som stifter ufred på jorden, eller skulle Vi gore de gudfrygtige ligeværdige med gudsfornægterne? ²⁹ Det er en velsignet bog, som Vi har åben baret for dig, så de kan fordybe sig grun digt i dens åbenbaringer, og så de ind sigtsfulde kan tænke efter.

^NOTE Abu Ja?far har: "...så I kan overveje..." i modsætning til: "...så de kan overveje..."

³⁰ Og Vi skænkede Dawud Sulaiman. Hvil ken udmærket tjener han var! Han vend te sig konstant (til Allah). ³¹ Dengang pragtfulde, hurtige heste blev præsenteret for ham om aftenen, ³² sagde han: "Jeg har næret kærlighed til rigdom, frem for at ihukomme min Her re, indtil den skjulte sig bag et dække. ³³ Bring dem frem for mig igen!" Så begyndte han at stryge deres ben og hals. ³⁴ Og sandelig, Vi satte Sulaiman på en prøve og satte et lig på hans trone. Der efter angrede han. ³⁵ Han sagde: "Min Herre! Tilgiv mig, og skænk mig et herredømme, som ingen kan have efter mig. Sandelig, Du er Den mest Skænkende. ³⁶ Så satte Vi vinden i hans tjeneste, så den blæste mildt, hvorhen han end ønskede sig.

^NOTE Abu Ja?far har: "Så vi underkastede ham vindene..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Så vi underkastede ham vinden..."

³⁷ Og alle djinner og alle byggere og dykkere ³⁸ og andre, som var sat sammen i lænker. ³⁹ "Dette er Vor gunst. Vær gavmild, eller hold det for dig selv. Intet regnskab vil du blive afkrævet (for dette)." ⁴⁰ Og sandelig, for ham er der en særlig nærhed hos Os og en høj rang. ⁴¹ Og tænk på Vor tjener Ayyub, dengang han påkaldte sin Herre: "Satan har påført mig stor lidelse og smerte." ⁴² "Spark med din fod! Her er koldt vand til bad drikke." ⁴³ Og Vi skænkede ham hans familie og lige så mange flere oveni som en særlig nåde fra Os og en formaning til de visdomsfulde. ⁴⁴ "Tag en grøn gren i din hånd, slå med den, og bryd ikke din ed." Sandelig. Vi fandt ham tålmodig: Hvilken udmærket tjener (Ayyub var). Han var sandelig fuld af anger. ⁴⁵ Og tænk på Vore tjenere Ibrahim og Is haq og Yaqub, som var magtfulde og ind sigtsfulde.

^NOTE Ibn Kathir har: "Og husk vor tjener Abraham og Ishaq og Yaqub..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Og husk vore tjenere Abraham og Ishaq og Yaqub..."

⁴⁶ Sandelig. Vi gjorde dem helt hengivne til at huske det hinsidige.

^NOTE Nafie?, Hisham og Abu Ja?far har: "...Vi udmærkede dem med den særlige kvalitet af erindringen..." i modsætning til: "...Vi udmærkede dem med en særlig kvalitet - erindringen om..."

⁴⁷ Sandelig, de er i Vore øjne blandt de ud valgte, de højt værdsatte. ⁴⁸ Og nævn Ismail, Al-Yasa' og Dhu l-Kifl! De var alle blandt de udvalgte. ⁴⁹ Dette er en formaning. Og sandelig, de gudfrygtige har et skønt bosted i vente: ⁵⁰ velsignelsens haver som evige bosteder, hvis porte vil være vidt åbne for dem. ⁵¹ (Der vil de sidde) tilbagelænet på puder; der kan de ønske sig frugter og drikke. ⁵² Og hos dem vil der være jævnaldrende med nedslagne blikke. ⁵³ Det er de velsignelser, som bliver jer lovet på Regnskabets Dag.

^NOTE Ibn Kathir og Abu ?Amr har: "Det er, hvad de er blevet lovet..." i modsætning til: "Det er, hvad I er blevet lovet..."

⁵⁴ Sandelig, dette er Vor forsyning, som al drig vil få en ende. ⁵⁵ Sådan er det. Men sandelig, de ulydige venter der et elendigt opholdssted: ⁵⁶ Helvede, hvori de vil indtræde - hvor elendigt et hvilested! ⁵⁷ Sådan er det. Lad dem smage der: kogende vand og sårvæske ⁵⁸ og andre ting af samme slags.

^NOTE Abu ?Amr og Ya?qub har: "og en anden som den..." i modsætning til: "og andre som den..."

⁵⁹ Dette er en flok, som ivrigt farer (ind i Helvede) sam men med jer. Der er ingen velkomst for dem. Sandelig, de skal brænde i ilden. ⁶⁰ De vil sige: "Nej! Der er ingen velkomst for jer, det er jer, som har bragt dette til os!" Et sørgeligt opholdssted! ⁶¹ De vil sige: "Vor Herre! Den, som bragte dette til os, og hans straf til det dobbelte i ilden." ⁶² Og de vil sige: "Hvordan kan det være, at vi ikke ser de personer, som vi regnede blandt de ondsindede? ⁶³ Vi plejede at gøre nar ad dem. Har vore øjne mistet dem af syne?"

^NOTE Abu ?Amr og Ya?qub har: "som vi plejede at håne..."

Hamza, Al Kesai og Khalaf har: som vi plejede at tale groft til..."

Nafie? og Abu Ja?far har: "Talte vi groft til dem..."

I modsætning til Hafs, som reelt har: "Hånede vi dem..." - altså som et spørgsmål.

⁶⁴ Det er visselig sandt, at ildens folk vil skændes indbyrdes. ⁶⁵ Sig: "Sandelig, jeg er kun en advarer, og der er ingen anden gud end Allah, Den Ene, Den Enerådende. ⁶⁶ Herren over himlene og jorden og alt, hvad der er imellem, Den Almægtige, Den mest Tilgivende. ⁶⁷ Sig: "Dette er en stor meddelelse, ⁶⁸ som I har vendt jer bort fra. ⁶⁹ Jeg har ikke nogen viden om den opho jede forsamling, dengang de diskuterede. ⁷⁰ Det åbenbares kun for mig, at jeg er en tydelig advarer."

^NOTE Abu Ja?far har: "Det åbenbares kun for mig. Sandelig, jeg er en tydelig advarer" i modsætning til: "Det åbenbares kun for mig, at jeg er en tydelig advarer"

⁷¹ Da din Herre sagde til englene: "Jeg vil skabe et menneske af ler. ⁷² Når jeg fuldender ham og blæser Min ånd i ham, så kast jer ned for ham." ⁷³ Og englene kastede sig næsegrus ned for ham, alle sammen. ⁷⁴ Undtagen Iblis. Han blev hovmodig og blev en af de vantro. ⁷⁵ Han (i.e. Allah) sagde: "O Iblis! Hvad hindrede dig i at kaste dig næsegrus ned for denne, som Jeg skabte ved Min hånd? Blev du hovmodig, eller er du en af de ophøjede?" ⁷⁶ Han (i.e. Iblis) sagde: "Jeg er bedre end ham! Du skabte mig af ild, mens du skabte ham af ler." ⁷⁷ Han (i.e. Allah) sagde: "Ud herfra! San delig, du er udstødt! ⁷⁸ Og sandelig, Min forbandelse vil være over dig til Dommedag." ⁷⁹ Han (i.e. Iblis) sagde: "Min Herre! Giv mig en tidsfrist til den dag, hvor de genrejses (fra gravene)." ⁸⁰ Han (i.e. Allah) sagde: "Sandelig, du er en af dem, som får en tidsfrist, ⁸¹ til den bestemte dag." ⁸² Han (i.e. Iblis) sagde: "Ved Din ære! Jeg kommer visselig til at vildlede dem alle, ⁸³ undtagen dem af Dine tjenere, som er udvalgte og ophøjede."

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer og Ya?qub har: "med undtagelse af dine oprigtige tjenere iblandt dem" i modsætning til: "med undtagelse af dine oprigtigt udvalgte tjenere iblandt dem"

⁸⁴ Han (i.e. Allah) sagde: "Dette er sandheden, og Jeg siger sandheden.

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza og Khalaf har: "Han sagde: 'så (ved) sandheden - og jeg siger kun sandheden..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Han sagde: 'så sandheden er - og jeg siger kun sandheden..."

⁸⁵ Jeg vil fylde Helvede med dig og dem, som følger dig, alle sammen." ⁸⁶ Sig: "Jeg beder ikke om nogen løn fra jer for dette, og jeg er ikke en af dem, som foregiver. ⁸⁷ Dette er kun en formaning for alverden. ⁸⁸ Og I vil efter kort tid få underretning derom."

39. - Sura 7 (Al-A'raf - Mekka)

¹ Alif, Lam, Mim, Sad. ² Dette er Bogen, som er blevet åbenba ret for dig - lad der ikke være ubehag i dit bryst over dette for at den kan være en advarsel og en påmindelse til de troende. ³ Følg det, som er sendt ned til jer fra jeres Herre. Følg ikke andre velyndere undta gen Ham. Hvor lidt I lader jer formane!

^NOTE Ibn ʻAmer har: “Hvor lidt de minder sig selv om.”

Alle andre pånær Hafs, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “Hvor lidt I husker”

⁴ Og hvor mange byer er det, som Vi har ødelagt? Vor straf kom og ramte dem om natten eller under middagshvilen. ⁵ Da Vor straf kom over dem, var deres ud råb ikke andet end ordene: "Vi var sandelig uretfærdige!" ⁶ Så vil Vi forhøre dem, som der blev sendt profeter til, og Vi vil visselig for høre dem, som blev sendt til dem. ⁷ Så vil Vi fortælle dem med kundskab (om deres gerninger). (For) Vi var ikke fraværende. ⁸ Vejningen (af alles gerninger på jorden) på den dag er sandhed. Så de, hvis vægt skåle vejer tungt, det er dem, som har opnået en sikker sejr. ⁹ Men de, hvis vægtskåle vejer for lidt, det er dem, som har påført deres sjæl et stort tab på grund af deres uretfærdighed mod Vore åbenbaringer. ¹⁰ Og sandelig, Vi har etableret jer på jor den, og der har Vi skabt mange midler til livsophold for jer. Hvor lidt taknem melighed I dog viser! ¹¹ Og sandelig, Vi skabte jer, så formede Vi jer, derefter sagde Vi til englene: "Bøj jer ned for Adam!" Og de bøjede sig ned, undtagen Iblis; han var ikke en af dem, som bøjede sig ned. ¹² (Allah) sagde: "Hvad hindrede dig i at bøje dig ned, da jeg befalede dig det?" (Iblis) sagde: "Jeg er bedre end ham (i.e. Adam). (For) Du skabte mig af ild, men ham skabte Du af ler." ¹³ Han sagde: "Gå ned herfra! Du har ikke lov til at være hovmodig her! Gå ud! Du er visselig en af de fornedrede." ¹⁴ (Iblis) sagde: "Giv mig frist til Dagen, hvorpå de genopvækkes." ¹⁵ (Allah) sagde: "Sandelig, du er en af dem, som har fået en tidsfrist." ¹⁶ (Iblis) sagde: "Du har ladet mig fare vild, så derfor vil jeg visselig sidde på Din ret te vej (for at lokke dem i baghold og føre dem på vildspor). ¹⁷ Så vil jeg visselig komme til dem forfra, bagfra, fra højre og fra venstre. Du vil ikke finde ret mange af dem taknemme lige (for Dine velgerninger)." ¹⁸ (Allah) sagde: "Gå ud herfra, foragtet og forvist! Sandelig, hvis nogen af dem følger dig, vil Jeg fylde Helvede med jer alle." ¹⁹ "O Adam, bo du med din hustru i ha ven, og spis fra, hvor I vil. (Men) kom ikke nær dette træ, så bliver I blandt de uretfærdige. ²⁰ Så hviskede Satan til dem for at afslø re deres skamfuldhed, som var skjult for dem, og sagde: "Jeres Herre har kun for budt jer dette træ, for at I ikke skal blive til engle eller høre til blandt de evigt for blivende (udødelige)." ²¹ Og han sværgede for dem: "Jeg er visselig en af jeres velgørere!" ²² Han bedrog dem med svig. Da de havde smagt på træet(s frugt), blev deres skam fuldhed synlig for dem, og de begyndte skyndsomt at klistre Paradisets blade på sig. Og deres Herre råbte til dem: "Har Jeg ikke forbudt jer dette træ, og sagde Jeg ikke, at Satan sandelig er jeres åben lyse fjende?" ²³ De sagde "Vor Herre, vi har beglet uret mod os sel. Hvis Du ikke tilgiver os og viser os Din nade, bliver vi viselig blandt taberne." ²⁴ (Allah) sagde: "Gå ned! Nogle af jer vil være andres fjender. På jorden vil der være et opholdssted for jer og et livsunderhold for en bestemt tid." ²⁵ Han sagde: "Der skal 1 leve, og der skal I dø, og derfra skal I igen blive fort ud."

^NOTE Ibn Zekwan, Hamza, Al-Kesa’i, Yaʻqub og Khalaf har: “...og derfra kommer I ud.”

²⁶ O Adams børn! Sandelig, Vi har sendt klæder, som skjuler jeres skamfuldhed, også pyntende klæder, ned til jer. Men gudfrygtighedens klæde er bedre. Dette er et af Allahs tegn, så I må komme til eftertanke.

^NOTE Nafieʻ, Ibn ʻAmer, Al-Kesa’i og Abu Jaʻfar har: “...Vi har nedsendt til jer klæder, som skjuler jeres skamfuldhed, også pyntende klæder og gudfrygtighedens klæder - det er godt.”

²⁷ O Adams sonner! Lad ikke Satan vildføre jer, som da han fik drevet jeres forfædre ud af Paradiset. Han fjernede deres klæ der for at vise dem deres skamfuldhed. Han og hans stamme ser jer visselig fra steder, hvor I ikke kan se dem. Sandelig. Vi har gjort satanerne til venner af dem, som ikke tror. ²⁸ Når de begår noget uanstændigt, siger de: "Vi så vore forfædre handle på denne måde, og Allah har befalet os dette!" Sig: "Sandelig, Allah befaler ikke det uan stændige. Siger I om Allah det, I ikke engang kender til?" ²⁹ Sig: "Min Herre befaler retfærdighed. Og ret jeres ansigt (mod Ka'baen) på ethvert bønnested. Tilbed Ham som oprigtigt hengivne i jeres religion. Som Han lod jer opstå, sådan vil I også vende tilbage!" ³⁰ En gruppe retledte Han, andre lod Han med ret fare vild. Sandelig, de har taget satanerne som deres velyndere ved at give slip på Allah, og de tror, at de er retledte. ³¹ O Adams born! Tag jeres anstændige klæ der på ved ethvert bønnested. Spis og drik, men ødsl ikke. For Han kan ikke lide dem, som ødsler (bort). ³² Sig: "Hvem har forbudt pyntede klæe der og de rene (madvarer), som Han har frembragt for Sine tjenere, til under hold?" Sig: Disse (ting) er for de troen de i det jordiske liv, og på Genopstandel sens Dag er de udelukkende forbeholdt dem." Sådan gør Vi vore åbenbaringer tydelige for folk, som forstår.

^NOTE Nafieʻ har: “Sig, "De er forbeholdt for de troende i det jordiske liv udelukkende på Genopstandelsens Dag" (Dvs. at hos Nafie er "udelukkende" hæftet på Genopstandelsens Dag, hvorimod andre versioner har "udelukkende" hæftet på de troende.)

³³ Sig: "Min Herre har kun forbudt de uan stændige handlinger, de åbenlyse af dem og de skjulte, synd og uretmæessig over greb, at I sætter det, hvorom Han ikke har nedsendt nogen bemyndigelse, ved siden af Allah, og at I siger noget om Allah, som I ikke har viden om."

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Yaʻqub har: “...hvorom Han ikke har nedsendt nogen bemyndigelse...” i modsætning til andre versioner, der har "...hvorom Han ikke har skænket nogen bemyndigelse fra oven..."

³⁴ Ethvert samfund er underlagt en fastlagt tidsfrist. Og når jeres tidsfrist nærmer sig, kan I ikke forsinke den et eneste øje blik og ej heller fremskynde den. ³⁵ O Adams børn! Hvis der fra jeres egne kommer et sendebud, som forkynder Mine åbenbaringer for jer, så skal dem, som bliver gudfrygtige og forbedrer sig, ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

^NOTE Yaʻqub har: “...som bliver gudfrygtige og forbedrer sig, ikke nogensinde føle frygt, ej heller skal de sørge....”

³⁶ (Hvad angår) dem, som fornægter Vore åbenbaringer og er hovmodige imod dem: De tilhører ilden; der skal de for blive til evig tid. ³⁷ Hvem er mere uretfærdig end den, der opdigter løgne mod Allah eller fornæg ter Hans åbenbaringer? Deres andel af Bogen vil nå dem. Når vore udsendin ge endelig kommer til dem, vil de sige: Hvor er de (falske guder), som I plejede at tilbede i stedet for Allah?" De vil sige: "De er blevet borte for os!" De vil vidne mod deres egen sjæl om, at de visselig var vantro. ³⁸ (Allah) vil sige: "Gå ind i ilden sammen med de flokke af djinner og mennesker, som er gået bort for jer!" Når et samfund går derind, vil det samfund forbande (et andet) samfund, der er lig det, indtil de alle er samlet deri. Så vil de sidste af dem sige om de første af dem: "Vor Herre! Disse fik os til at fare vild. Giv dem der for en hårdere straf i ilden!" Han vil sige: "Det er en hårdere straf for enhver, men det ved I ikke."

^NOTE Shuʻba har: “...Han vil sige: "Det er en hårdere straf for enhver, men det ved de ikke."...”

³⁹ De første vil sige til de sidste: "I er på in gen måde bedre end os. Så smag på straf fen for det. I har gjort jer fortjent til!" ⁴⁰ Sandelig, de, som fornægtede Vore åbenbaringer og var hovmodige, for dem vil himlens porte ikke åbne sig, og ej heller vil de kunne gå ind i Paradis, før en kamel passerer gennem et nåleøje. Sådan straffer Vi synderne.

^NOTE Abu ʻAmr, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “for dem vil himlens porte ikke blive åbnet”

⁴¹ For dem vil Helvede være hvilestedet og over dem et dække (ligeledes af ild). Så dan straffer Vi de uretfærdige. ⁴² De, som tror og gør gode (og retfærdi ge) gerninger - Vi pålægger ingen sjæl en byrde tungere, end den kan bære- de hører til i Paradiset. Der skal de forblive til evig tid. ⁴³ Vi vil fjerne ethvert nag i deres hjerte, bække vil rinde under dem, og de vil sige: "Al pris tilkommer Allah, at Han med Sin retledning har fort os til det te. Og vi kunne aldrig have fundet ve jen, hvis ikke Allah havde retledt os. San delig, vor Herres sendebude kom med sandheden!" Der vil blive råbt til dem: "I er blevet gjort til arvtagere af dette Pa radis for de gode gerninger, I udførte (på jorden)."

^NOTE Ibn ʻAmer har: “Priset være Allah, som har vejledt os til dette. Aldrig ville vi have været retledt, hvis ikke Allah havde retledt os...” I modsætning til andre versioner, der har: “Priset være Allah, som har vejledt os til dette, for vi ville aldrig have været retledt, hvis ikke Allah havde retledt os...”

⁴⁴ Paradisets folk vil råbe ud til Helvedes folk: "Vi har visselig fundet vor Herres løfter sande! Har I også fundet det, som Herren har lovet?" De vil svare: "Ja!" Så vil en udråber råbe mellem dem: "Allahs forbandelse er over de uretfærdige,

^NOTE Alle foruden Nafieʻ, Qunbul, Abu ʻAmr, ʻAsem og Yaʻqub har “‘Sandelig, Allahs forbandelse er over de uretfærdige,” I modsætning til " Lad Allahs forbandelse være over de uretfærdige."

⁴⁵ dem, som plejede at hindre folk fra Allahs vej og lede efter fejl og mangler, og dem, der fornægter det hinsidige." ⁴⁶ Mellem dem er der et slør, og på højder ne vil der være nogle mænd, som vil gen kende enhver på deres kendetegn. OgA de vil råbe til Paradisets beboere: "Fred være med jer!" De er endnu ikke gået ind i det. Men det ønsker de inder ligt. ⁴⁷ Og når deres blikke når Helvedes be boere, siger de: "Vor Herre! For os ikke sammen med de uretfærdige folk!" ⁴⁸ Højdernes folk vil råbe til (de vantro) mænd, som de genkender på deres kendetegn. De vil sige til dem: "Hvad har jeres rigdom og hovmod nyttet jer? ⁴⁹ Er det disse (i.e. Paradisets folk), I pleje de at sværge på, at Allah aldrig ville vel signe med Sin nåde?" "Gå ind i Paradis. I skal ikke føle frygt, ej heller skal I sørge!" ⁵⁰ Og Helvedes beboere vil råbe til Para disets beboere: "Skænk os lidt af van det eller af det, som Allah har forsynet jer med!" De vil sige: "Sandelig, det har Allah forbudt for de vantro." ⁵¹ De, som har taget deres religion for mor skab og leg, dem har det jordiske liv be draget. I dag vil Vi glemme dem, ligesom de glemte denne dags møde og fornægte de Vore åbenbaringer. ⁵² Og sandelig. Vi har bragt dem en bog, som Vi med viden har gjort hekk tydelig, som rerledning og en nåde for folk, som tror ⁵³ Venter de kun på det endelige udfald (af begivenhederne)? Den dag, når der en delige udfald, hvorom den underrettede dem, kommer til dem, vil de, som hav de glemt det, sige: "Sandelig, vor Herres sendebud kom med sandheden! Findes der nogen talsmand, som kan gå i for bon for os? Eller kan vi blive sendt til bage (til jorden), så vi kan handle ander ledes, end vi gjorde?" Sandelig, de har páfort sig selv et stort tab. Og borte fra dem er det, de plejede at opdigte. ⁵⁴ Sandelig, jeres Herre er Allah - Han, som skabte himlen og jorden på seks dage, så satte Han Sig på Tronen (ista wa 'ala Al-'Arsh). Han lader natten dæk ke over dagen, idet de følger i hælene på hinanden; også solen, månen og stjerner ne (er) underkastet Hans befaling. Ham alene tilkommer det at skabe og at befa le! Velsignelsesfuld er Allah, verdenernes Herre!

^NOTE Shuʻba, Hamza, Al-Kesa'i, Yaʻqub og Khalaf har: "Han får natten til at overvælde dagen tæt. . ." Ibn ʻAmer har: “. . . vedholdende. Og solen og månen og stjernerne er underlagt hans befaling.”

⁵⁵ Påkald jeres Herre i ydmyghed i det skjulte. Sandelig, Han kan ikke lide dem, som overskrider grænsen. ⁵⁶ Og stift ikke ufred på jorden, efter at alt er veltilrettelagt. Påkald Ham i frygt og häb. Sandelig, Allahs nåde er nær dem, som gør det gode. ⁵⁷ Og han er Den, som sender vindene som overbringere af budskabet om Sin nåde. Når disse bærer tunge regnskyer med sig, lader Vi dem drive til en død by. Så lader Vi vand falde ned fra dem, hvorefter alle slags frugter fremvokser. På samme måde fremkalder Vi de døde, for at I må tænke efter.

^NOTE Ibn Kathir, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf læser det som vind (altså i éntal) Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf læser det som: ". . . som en åbenbaring forud for sin barmhjertighed. . ." Alle andre læser det som: ". . . som genoplivere forud for sin barmhjertighed. . ." Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: ". . . så I konstant må erindre”

⁵⁸ Og det gode landskab lader sine plantevækster fremspire med sin Herres billigelse. Men af den (jord), som er dårlig, fremvokser kun lidt. Sådan gør Vi tegnene tydelige for folk, som viser taknemmelighed.

^NOTE Ibn Wardan har i en af sine viderebringelser : "...som er blevet dårligt, ikke frembringer andet end det ubrugelige."

⁵⁹ Sandelig, Vi sendte Nuh til sit folk, og han sagde: 'O mit folk! Tilbed Allah! I har ingen anden gud end Ham. Jeg frygter en stor dags straf for jer!' ⁶⁰ De ledende personer blandt hans folk sagde: "Sandelig, vi ser, at du befinder dig i tydelig vildfarelse!" ⁶¹ Han sagde: "O mit folk! Jeg er ikke faret vild; jeg er et sendebud fra verdenernes Herre! ⁶² Jeg forkynder jer min Herres budskab og giver jer råd, og jeg ved fra Allah det, som I ikke ved.

^NOTE Abu ʻAmr har: "Jeg samler og forkynder..."

⁶³ Er I forundret over, at pamindelsen fra jeres Herre er kommet til jer fra en mand blandt jer, for at han kan advare jer, og for at I kan blive gudfrygtige, så I kan opnå nåde?" ⁶⁴ Men de fornægtede ham. Så reddede Vi ham og dem, som var sammen med ham, i arken, og Vi druknede dem, som for nægtede Vore åbenbaringer. For de var visselig et blindt folk. ⁶⁵ Og til 'Ad sendte Vi deres broder Hud. Han sagde: "O mit folk! Tilbed Allah. I har ingen anden gud end Ham! Vil I da ikke vise gudfrygtighed?" ⁶⁶ De ledende personer blandt hans folk var vantro, (de) sagde: "Sandelig, vi ser dig i dårskab, og vi antager, at du er en af løg nerne!" ⁶⁷ Han sagde: "O mit folk! Der er ingen dårskab i mig; jeg er et sendebud fra verdenernes Herre! ⁶⁸ Jeg, forkynder jer min Herres budskab, og jeg er en troverdig rådgiver for jer.

^NOTE Abu ʻAmr har: "Jeg samler og forkynder..."

⁶⁹ Er I forundrede over, at påmindelsen fra jeres Herre er kommet til jer fra en mand blandt jer, for at han skal advare jer: Husk, da Han gjorde jer til efterfol gere af Nuhs folk og skabte jer med stør re kropsstyrke. Husk Allahs velsignelser, så I må opná en sikker sejr." ⁷⁰ De sagde: "Er du kommet til os for at vi skal tilbede Allah alene og afstå fra at tilbede det, som vore forfædre plejede at tilbede? Så bring det, som du truer os med, hvis du er blandt de sanddru!" ⁷¹ Han sagde: "Visselig, I har retteligt på draget jer en ydmygelse og vrede fra jeres Herre! Strides I med mig om (afguder, hvis) navne, I og jeres forfædre har fun det på, og hvorom Allah ikke har ned sendt nogen bemyndigelse? Så vent! Jeg venter også med jer." ⁷² Så reddede vi ham og dem, som var sam men med ham, ved Vor nåde, og Vi fjer nede med rod dem, som fornægtede Vore åbenbaringer, og som ikke troede. ⁷³ Og til Thamud sendte Vi deres broder Salih, og han sagde: "O mit folk! Tilbed Allah! I har ingen anden gud end Ham. Der er visselig kommet et klart tegn til jer fra jeres Herre. Det er Allahs hunka mel, et tegn for jer! Lad den græsse frit på Allahs jord, og påfør den ingen skade, ellers vil en smertelig straf ramme jer! ⁷⁴ Og husk, da Han gjorde jer til efterfølge re af 'Ad-folket og bosatte jer i landet. I bygger slotte på dets enge og hugger huse i klipperne. Så husk Allahs velsignelser, og gå ikke rundt på jorden som stiftere af ufred!" ⁷⁵ De ledende personer blandt hans folk var hovmodige, og (de) sagde til de under trykte blandt dem, som var blevet troen de: "Har I virkelig fuld forvisning om, at Salih er sendt som et sendebud af sin Herre?" De sagde: "Sandelig, vi tror på alt det, som han er sendt ned med!"

^NOTE Ibn ʻAmer har: “Og de ledende personer...”

⁷⁶ De hovmodige sagde: "Sandelig, vi for nægter det, som I tror på!" ⁷⁷ De dræbte hunkamelen og viste hovmod mod deres Herres befaling, og de sagde: "O Salih! Bring over os det, som du tru ede os med (af straf), hvis du vitterlig er et af sendebudene!" ⁷⁸ Så greb et voldsomt jordskælv dem, og om morgenen lå de sammenkrøbne i de res hjem. ⁷⁹ Han (i.e. Salih) vendte sig bort fra dem og sagde: "O mit folk! Jeg forkyndte jer visselig min Herres budskab og forma nede jer, men I kan ikke lide dem, som formaner." ⁸⁰ Og (husk) Lut, da han sagde til sit folk: "Bedriver I en sådan afskyelighed, som ingen i hele verden har bedrevet før jer? ⁸¹ Visselig, i begær går I til mænd frem for til kvinder. I er helt sikkert et folk, som overskrider grænsen!"

^NOTE Alle undtagen Nafieʻ, Hafs, Abu Jaʻfar og Al-Sousi har: "Kan det være at I ... for kvinder?”

⁸² Hans folks svar var ikke andet end det, at de sagde: "Fordriv dem ud af jeres by! Sandelig, de er mennesker, som vil holde sig rene!" ⁸³ Så reddede Vi ham og hans familie, bortset fra hans hustru-hun var blandt dem, som blev tilbage. ⁸⁴ Og Vi lod (straffen) regne ned over dem. Se så, hvad enden blev for synderne! ⁸⁵ Til Madyan sendre Vi deres broder Shu aib. Han sagde: "O mit folk! Tilbed Allah! I har ingen anden gud end Ham. Der er visselig kommet et klart tegn til jer fra jeres Herre. Så giv fuldt mål og fuld vægt, begå ikke uret mod folks ejen dom, og stift ikke ufred på jorden, efter at den er vel ordnet! Det er bedre for jer, hvis I er troende! ⁸⁶ Og lig ikke på lur på nogen vej for at true dem, som tror på Allah, og for at hindre (dem) fra Allahs vej og for at søge efter fejl og mangler i den. Og husk dengang, da I var fi, og Han mangfoldiggjorde jer, og se hvad enden blev for dem, som stif tede ufred. ⁸⁷ Hvis en gruppe af jer inderligt tror på det, hvormed jeg er blevet sendt, og en (anden) gruppe ikke tror, så vis tal modighed, indtil Allah dommer mel lem os. Han er Den bedste til at træffe afgørelser." ⁸⁸ De ledende personer blandt hans folk var hovmodige og sagde: "Vi vil vis selig fordrive dig. Shu'aib, og dem, som tror sammen med dig fra vores by, hvis I ikke vender tilbage til vor re ligion!" Shu'aib sagde: "Selvom vi ikke vil det? ⁸⁹ Vi ville visselig være nødt til at opdig te løgne mod Allah, hvis vi skulle ven de tilbage til jeres religion, efter at Allah har befriet os fra det. Det kan slet ikke komme på tale for os at vende tilbage til det, medmindre Allah, som er vor Her re, skulle ville det. Allahs viden omfatter alt. Vi sætter vor lid til Allah alene. O vor Herre! Træf afgørelse mellem os og vore folk i sandhed. Du er Den bedste til at træffe gørelse!" ⁹⁰ Og lederne blandt hans folk, som var vantro, sagde: "Hvis I følger Shu'aib, da vil I visselig blive blandt taberne!" ⁹¹ Så greb et voldsomt jordskælv dem, og om morgenen lå de sammenkrøbne i deres hjem. ⁹² Det var, som om de, der fornægtede Shu'aib, aldrig havde boet der. De, som fornægtede Shu'aib, blev de store tabere, ⁹³ Så vendte han (i.e. Shu'aib) sig bort fra dem og sagde: "O mit folk! Sandelig, jeg overbragte jer min Herres budskab og gav jer råd (om at gøre det gode). Hvor for skulle jeg nu sørge over et vantro folk?" ⁹⁴ Vi har ikke sendt noget sendebud til en by, uden at Vi påførte dens indbyggere trængsel, nød og sygdom. Måtte de lære ydmyghed! ⁹⁵ Så erstattede vi denne vanskelighed med godhed, indtil de kom sig, og de sagde: "Også vore fædre blev ramt af (den slags) trængsel og fremgang." Så greb Vi dem pludselig, mens de intet bemærkede. ⁹⁶ Hvis byernes befolkninger havde troet og vist gudsfrygt, ville Vi visselig have abner velsignelser over dem fra himlen og jor den. Men de fornægtede (deres profeter), så Vi greb dem på grund af det, de havde begåct (af vantro og trods).

^NOTE Ibn ʻAmer, Abu Jaʻfar og Roways har: “ville Vi helt sikkert have åbnet vidt for dem..."

⁹⁷ Føler byernes befolkninger sig sikre mod, at Vor straf ikke skal ramme dem om natten, mens de sover? ⁹⁸ Eller føler byernes indbyggere sig sikre mod, at Vor straf ikke skal ramme dem om dagen, mens de underholder sig selv?

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, Ibn ʻAmer og Abu Jaʻfar har noget andet ifølge Bridges.

Ved søgning på https://www.nquran.com/ar/index.php?group=multi er redaktøren af sunnaislam.dk nået frem til nogenlunde disse oversættelser:

Nafieʻ har: "Føler folket i landsbyerne sig trygge ved, at Vores straf kommer til dem..."

Ibn Kathir har: "Føler folket i byerne sig sikre på, at han vil bringe dem vores familie..."

IbnʻAmer har: "Føler byernes folk sig sikre på, at Vores klare beskyttelse kommer til dem..."

Abu Jaʻfar har: "Føler byernes folk sig sikre på, at Vor ære vil komme dem i hus..."

⁹⁹ Eller føler de sig sikre mod Allahs plan? Ingen kan føle sig sikre mod Allahs plan, andet end folk, som er fortabte. ¹⁰⁰ Er det endnu ikke blevet åbenlyst for dem, som arver jorden efter deres for gængere, at hvis Vi vil, så straffer vi også dem for deres synder? Vi forsegler deres hjerter, så de ikke lytter. ¹⁰¹ Det er de byer, som Vi meddeler dig hi storierne om, og visselig kom sendebu dene til dem med klare tegn, og alligevel ville de ikke tro på det, som de havde for nægtet tidligere. Sådan forsegler Allah de vantros hjerte. ¹⁰² Hos de fleste af dem, fandt Vi ikke (tro skab mod) pagten, men Vi fandt de fleste af dem syndefulde. ¹⁰³ Derefter sendte Vi Musa med Vore tegn til Farao og hans folk, men så begik de uret (mod tegnene). Og se, hvad enden blev for dem, som stifter ufred. ¹⁰⁴ Og Musa sagde: "O Farao! Jeg er sande lig et sendebud sendt fra alle verdenernes Herre! ¹⁰⁵ Det passer sig for mig kun at tale sandt om Allah. Jeg er kommet til jer med et klart bevis fra jeres Herre. Så send Israels børn med mig!"

^NOTE Nafieʻ har: "Det er en forpligtelse for mig..."

¹⁰⁶ (Farao) sagde: "Hvis du har medbragt et tegn, så vis det, såfremt du er en af de sanddru." ¹⁰⁷ Derpå lagde Musa sin stav, og den blev tydeligt til en slange. ¹⁰⁸ Så tog han sin hånd ud, og den var (strålende) hvid for alle tilskuerne. ¹⁰⁹ De fremtrædende personer blandt Faraos folk sagde: "Visselig, dette er en erfaren tryllekunstner. ¹¹⁰ Han ønsker at drive jer ud af jeres land." (Farao) sagde: "Hvad anbefaler I så?" ¹¹¹ De sagde: "Hold ham og hans broder hen, og send bude til byen. ¹¹² Lad dem hente alle de erfarne trylle kunstnere til dig."

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "at bringe dig enhver kyndig, dygtig troldmand..."

¹¹³ Og tryllekunstnerne kom til Farao. De sagde: "Sandelig, der er vel en belønning til os, hvis vi sejrer?"

^NOTE Alle andre end Nafieʻ, Hafs, Ibn Kathir og Abu Jaʻfar har ifølge Bridges: "Er der en belønning for os..."

- dvs. som et neutralt spørgsmål uden forventning - i modsætning til et spørgsmål, hvori der ligger en forventning.

Eksempelvis:
*Er der snart kaffe? [uden forventning]
*Der er vel snart kaffe? [med forventning)

Ved søgning på https://www.nquran.com/ar/index.php?group=multi er redaktøren af sunnaislam.dk nået frem til nogenlunde disse oversættelser:

Nafieʻ har: "Vi vil have en belønning, hvis vi er sejrerne."

Ibn Kathir har: "For os er det faktisk en belønning, hvis vi er sejrerne."

Abu Jaʻfar har: "Sandelig, for os er en belønning, hvis vi er sejrerne."

Hafs har: "Vi vil få en belønning, hvis vi er [her mangles et genstandsled] tjenere."

¹¹⁴ (Farao) sagde: "Ja! Og I vil visselig endda blive blandt mine nærmeste!" ¹¹⁵ (Tryllekunstnerne) sagde: "O Musa! Vil du kaste, eller skal vi være dem, der ka ster (først)?" ¹¹⁶ (Musa) sagde: "Kast I!" Og da de kastede, fortryllede de folks ojne, indjog frygt i dem og frembragte stor magi. ¹¹⁷ Og Vi åbenbarede for Musa: "Kast din stav!" Og straks slugte den alt det, som de havde frembragt ved bedrag. ¹¹⁸ Så var sandheden åbenbar. Og alt det, de havde gjort, blev til intet. ¹¹⁹ Og der led de et nederlag, og de vendte ydmyget tilbage. ¹²⁰ Tryllekunstnerne kastede sig med ansig tet ned i tilbedelse. ¹²¹ De sagde: "Vi tror på alle verdenernes Herre, ¹²² Musas og Haruns Herre!" ¹²³ Farao sagde: "Tror I på Ham, før jeg til lod jer det? Sandelig, dette er ikke andet end rænker, som I smæder i denne by for at fordrive dens indbyggere fra den. Men I skal snart få at se! ¹²⁴ Sandelig, jeg vil hugge jeres hænder og fodder af modsat hinanden, og derefter vil jeg visselig lade jer alle korsfæste." ¹²⁵ De sagde: "Vi skal visselig vende tilbage til vor Herre! ¹²⁶ Du hævner dig kun på os, fordi vi tror på vor Herres tegn, som de kom til os. Vor Herre! Os tålmodighed ned over os. Lad os do som underkastede!" ¹²⁷ De fremtrædende personer blandt Fara os folk sagde: "Vil du lade Musa og hans folk være, så de kan stifte ufred i landet og dig og forlade dine guder?" Han sag de: "Vi vil dræbe deres sønner og kun lade deres kvinder leve. Og sandelig, vi behersker dem!"

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir og Abu Jaʻfar har: "Han sagde: 'Vi vil dræbe deres sønner...’”
I modsætning til f.eks. Hafs, der reelt har: "vi vil ubønhørligt dræbe deres sønner..." (Ifølge Bridges)

¹²⁸ Musa sagde til sit folk: "Bonfald Allah om hjælp og hav tålmodighed! Sandelig, jorden tilhører Allah. Han overlader den (i arv) til den af Sine tjenere, Han vil. Slutresultatet tilhører de gudfrygtige." ¹²⁹ De sagde: "Der blev voldt os skade, før du kom til os, og efter du kom til os." (Musa) sagde: "Måske vil jeres Herre til intetgøre jeres fjende og indsaætte jer som efterfølgere i dette land – så vil Han se, hvordan I handler." ¹³⁰ Og sandelig, så belastede Vi Faraos folk med årelang tørke og svigtende høst, så de måtte tænke efter. ¹³¹ Men når der skete noget godt for dem, så sagde de: "Dette er vor fortjeneste." Og hvis noget därligt skete for dem, beskyld te de Musa og dem, som var sammen med ham, for at bringe ulykke. Sande lig, deres ulykke er fra Allah alene, men de fleste af dem ved det ikke. ¹³² De sagde: "Uanset hvilke tegn, du brin ger os, for at tryllebinde os, så vil vi ikke tro på dig!" ¹³³ Så sendte Vi dem storm, græshopper, utøj, froer og blod som tydelige tegn. Men de vedblev at være hovmodige, og de var et syndigt folk. ¹³⁴ Da straffen kom over dem, sagde de: 'O Musa! Bed til din Herre for os ved den pagt. Han har med dig. Hvis du fjerner denne straf fra os, så vil vi visselig tro på dig og sende Israels børn med dig.' ¹³⁵ Men da Vi fjernede straffen fra dem, ind til en fastlagt tid, som de nok skulle nå, brød de straks deres løfter. ¹³⁶ Så tog Vi hævn over dem og drukne de dem alle i havet, fordi de fornægtede Vore åbenbaringer og viste ligegyldighed over for dem. ¹³⁷ Og Vi lod det folk, som var undertrykt, arve landets østlige og vestlige egne, som Vi fyldte med velsignelser. Og sådan blev din Herres gode løfte til Israels børn fuldt ud opfyldt, fordi de holdt ud i tålmodighed. Og Vi tilintetgjorde det, som Farao og hans folk havde bygget og ladet oprejse. ¹³⁸ Og Vi lod Israels børn krydse havet. Så kom de til et folk, som tilbad deres afguder. De sagde: 'O Musa, lav os en sådan gud som de guder, de har!' (Musa) sagde: 'I er visselig et uvidende folk! ¹³⁹ Sandelig, den (religion), disse (folk) har, den er dømt til undergang. Og det, som de foretager sig (som tilbedelse), er også nytteløst." ¹⁴⁰ (Musa) sagde: "Skulle jeg søge efter en anden gud for jer end Allah, Han, som foretrak jer frem for alle skabte væsener?" ¹⁴¹ Og (husk) da Vi reddede jer fra Faraos A folk, som påførte jer en stor lidelse - de dræbte jeres sonner og lod kun jeres døt re leve. I dette var der en stor prøvelse for jer fra jeres Herre.

^NOTE Ibn ʻAmer har: “da Han reddede jer...”

Nafieʻ har: “dræbte jeres sønner” i modsætning til f.eks. Hafs, som reelt har:
"dræbte jeres sønner ubønhørligt..." (Ifølge Bridges.)

¹⁴² Vi aftalte tredive nætter med Musa, og Vi lagde ti mere til. På den måde blev den af din Herre bestemte tid fuldbyrdet som fyrre nætter. Musa sagde til sin bro der Harun: "Bliv min stedfortræder hos mit folk, forbedr (dem), følg ikke dem, som stifter ufred!"

^NOTE Abu ʻAmr, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "Og Vi lovede Moses tredive nætter..." i modsætning til f.eks. Hafs, som reelt har: "Og Vi bestemte for Moses tredive nætter..."

¹⁴³ Og da Musa kom til den af Os fastsatte tid, og hans Herre talte til ham, sagde han: "Herre! Vis mig, så jeg kan beskue Dig." (Allah) sagde: "Du vil aldrig kunne se Mig! Men se mod Bjerget der. Hvis det bliver stående på sin plads, så vil du se Mig." Så åbenbarede hans Herre Sig for Bjerget, og det blev forvandlet til støv. Og Musa faldt bevidstløs til jorden. Da han kom sig, sagde han: "Lovprist være Du. Jeg angrer over for Dig. Jeg er den første af de troende!"

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Han forvandlede det til fladtrykt land..."

¹⁴⁴ (Allah) sagde: "O Musa! Sandelig. Jeg udvalgte dig frem for alle (andre) men nesker til Mine budskaber og Mine ord. Så tag imod det, som Jeg giver dig, og væer blandt de taknemmelige!"

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, Abu Jaʻfar og Rouh har: "Mit budskab..."

¹⁴⁵ Og Vi skrev på tavlerne en formaning til ham i enhver sag og en forklaring på alle ting: "Så hold fast ved det, og påbyd dit folk at holde fat i det bedste af det. Jeg vil vise jer de syndefuldes bosted." ¹⁴⁶ Jeg vil vende dem, som viser hovmod på jorden uden ret, bort fra Mine tegn. Selv hvis de så alle tegnene, ville de alligevel ikke tro på dem, og hvis de ser retlednin gens vej, vil de ikke følge den som deres vej. Men hvis de ser vildfarelsens vej, så vil de følge den som deres vej. Dette, for di de fornægtede Vore åbenbaringer og viste ligegyldighed over for dem. ¹⁴⁷ Og dem, som fornægter Vore åbenbarin ger og mødet i det hinsidige, alle deres handlinger er spildt. Skulle de da blive belønnet med andet end det, som de har gjort? ¹⁴⁸ I Musas fravær lavede hans folk, ud af deres smykker, en statue af en kalv, som udstødte en brølende lyd. Så de ikke, at den ikke talte til dem og heller ikke kun ne lede dem til den rette vej? De tjente den og gjorde sig selv uret. ¹⁴⁹ Og da de angrede og erkendte, at de vis selig var vildfarne, sagde de: "Hvis vor Herre ikke viser os Sin nåde og ikke tilgi ver os, vil vi visselig være blandt taberne."

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "'Medmindre Du strækker Din barmhjertighed mod os, vor Herre, og tilgiver os...’”

¹⁵⁰ Da Musa vendte tilbage til sit folk, vred og sorgmodig, sagde han: "Hvor elendige I var som mine efterfølgere, efter at jeg var gået. I forhastede jer (uden at vente) på jeres Herres befaling." Musa lagde tav lerne fra sig og tog sin broder om hove det og trak ham imod sig. (Harun) sag de: "Min moders søn! Det folk anså mig visselig for svag og havde næsten dræbt mig. Lad ikke fjenderne fryde sig over mig, og sæt mig ikke blandt det uretfær dige folk!" ¹⁵¹ Musa sagde: "Herre! Tilgiv mig og min broder. Før os ind i Din nåde. Du er Den Barmhjertigste af de barmhjertige." ¹⁵² Sandelig, de, som tog kalven til sig, vil blive ramt af en vrede fra deres Herre og en fornedrelse i det jordiske liv. Sådan straffer Vi dem, som opdigter løgne. ¹⁵³ De, som begår dårlige handlinger, men derpå angrer og tror - sandelig, din Her re er derefter tilgivende og barmhjertig. ¹⁵⁴ Og da Musas vrede havde lagt sig, tog han tavlerne op. I deres indskrift er der retledning og nåde for dem, som frygter deres Herre. ¹⁵⁵ Musa valgte halvfjerds mænd blandt sit folk til det af Os fastsatte møde. Da et voldsomt jordskælv tog fat i dem, sag de Musa: "Herre! Hvis Du havde villet det, kunne Du have tilintetgjort både mig og dem før dette. Vil Du lade os gå til grunde for det, som de uforstandige blandt os har gjort? Dette er intet andet end en prøvelse fra Dig. Med denne la der du den, Du vil, fare vild, og retleder den, Du vil. Du er vor beskytter. Så til giv os og vis os nåde! Du er Den bedste Tilgiver. ¹⁵⁶ Og skriv for os det gode i denne verden og også i den hinsidige. Sandelig, vi har vendt os til Dig." Allah sagde: "Jeg lader min straf ramme den, Jeg vil, og Min nåde omfavner alt. Jeg vil delegere den til dem, som viser gudfrygtighed og gi ver den obligatoriske almisse regelmæs sigt, det er dem, som tror på Vore åben baringer." ¹⁵⁷ De, som følger Sendebuddet, som er den ikke-lærde (al-ummi) profet, de finder beskrevet hos sig i Al-Taurat og Al-Ind jil; han befaler dem det rette og forbyder dem det urette. Han gør det rene lovligt for dem og det urene ulovligt, og han fjerner deres tunge byrder og ågene, som de bar på. De, som tror på ham og hædrer ham og støtter ham og følger og ærer det lys, som er sendt ned med ham, de vil opnå en sikker sejr.

^NOTE Ibn ʻAmer har "han fjerner deres tunge byrder" i modsætning til Hafs, som reelt har "han fjerner deres tunge byrde."

¹⁵⁸ Sig: "O I mennesker! Jeg er Allahs sende bud til alle jer - Ham, som herredømmet over himlene og jorden tilhører, der er ingen anden gud end Ham. Han giver liv og forårsager død." Tro på Allah og Hans sendebud, som er den ulærde profet, der tror på Allah og Hans ord. Og følg ham, sådan at I opnår retledningen. ¹⁵⁹ Blandt Musas folk er der et samfund, som retleder med sandheden retfæerdighed i kraft af den. og udøver retfærdighed i kraft af den. ¹⁶⁰ Og Vi delte dem op i toly stammer. Da folket bad om vand, åbenbarede Vi for Musa: "Slå med din stav mod stenen!" Så udsprang tolv kilder fra den. Hver grup pe kendte deres drikkested; Vi gav dem skygge ved hjælp af skyerne over dem, og Vi sendte manna og vagtler ned til dem: "Spis af de gode ting, hvormed Vi har forsynet jer." De gjorde ikke uret mod Os, men de gjorde uret mod sig selv. ¹⁶¹ (Og husk) da det blev sagt til dem: "Slå jer ned i denne by, spis fra den, hvor I end ønsker, og sig: "Fjern byrden fra os!" Og træd ind gennem porten, mens I bø jer jer ned i ydmyghed, så vil Vi tilgive jeres overtrædelser. Vi vil skænke endnu mere til dem, der gør det gode."

^NOTE Abu ʻAmr har "så vil Vi tilgive jeres talrige overtrædelser..."

Ibn ʻAmer har: “. . . jeres forseelse vil blive tilgivet for jer..."

Nafieʻ, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "jeres talrige forseelser vil blive tilgivet for jer..."

¹⁶² Men de uretfærdige af dem byttede det ord, der blev meddelt dem, ud med et andet, så Vi sendte en straf fra himlen over dem for den uret, de havde gjort. ¹⁶³ Og spørg dem om byen, som lå ved ha vet, da de begik en overtrædelse ved at bryde sabbatten. På deres sabbatdag kom fiskene til dem i massevis. Men på de dage, hvor de ikke holdt sabbat, kom de ikke til dem. På den måde satte Vi dem på prøve på grund af deres syndefulde handlinger. ¹⁶⁴ Og da et samfund blandt dem sagde: "Hvorfor formaner I et sådant folk, som Allah vil tilintetgøre og straffe med en smertefuld straf?" De sagde: "Som en begrundelse, vi kan anføre over for jeres Herre (for at blive fri for skyld), og for at de dermed må vise gudsfrygt." ¹⁶⁵ Da de så glemte de formaninger, de modtog, reddede Vi dem, som forbød det onde. Og dem, som handlede uret, gav Vi en smertefuld straf på grund af de synder, de havde begået. ¹⁶⁶ Og da de i hovmod ikke ophørte med det, de var blevet forbudt, sagde Vi til dem: "Bliv til fornedrede aber!" ¹⁶⁷ (Og husk) da din Herre havde kund gjort, at Allah visselig vil sætte sådan ne personer, som vil påføre dem en hård straf, over dem indtil Genopstandelsens Dag. Sandelig, din Herre er hurtig til at straffe, og sandelig, Han er tilgivende, barmhjertig. ¹⁶⁸ Og Vi delte dem op i flere samfund på jorden; nogle af dem er retfærdige, mens andre ikke er det. Og Vi satte dem på prøve med medgang og modgang, så de måtte vende om. ¹⁶⁹ Efter dem fulgte der så nogle efterkom mere, som arvede Bogen. Men de valgte det jordiske livs forgængelige materielle goder, og de sagde: "Vi bliver da tilgivet." Men hvis der var kommet flere af sam me slags (forgængelige) goder til dem, ville de også have taget imod dem. Var der ikke blevet sluttet Bogens pagt med dem om, at de ikke skulle sige andet end sandheden om Allah? Og de havde end da studeret den. Og det hinsidige bosted er bedre for dem, som viser gudsfrygt. Vil I da ikke forstå?

^NOTE Alle undtagen Nafieʻ, Ibn `Amer, Hafs, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "Vil de da ikke bruge fornuft?"

¹⁷⁰ Og de, som holder fast ved Bogen og forretter den rituelle bøn - sandelig, de, som bestræber sig på at gøre godt, deres belønning lader vi ikke gå tabt.

^NOTE Shuʻba har: „Og de, der holder sig til Skriften..." i modsætning til f.eks. Hafs, som reelt har: "Og de, der holder sig strengt til Skriften..."

¹⁷¹ Og (husk, da) Vi hævede bjerget over dem, som om det var en skyggedannelse, og de tænkte, at det ville falde ned over dem: "Hold fast ved det, som Vi gav jer! Husk det, der står deri, så I må blive gud frygtige." ¹⁷² Og (husk, da) din Herre tog af Adams børn, fra deres lænder, efterkommere og gjorde dem til vidner for dem selv. (Han sagde:) "Er Jeg ikke jeres Herre?" De sag de: "Jo, vi bevidner det!" Dette for at I på Genopstandelsens Dag ikke skal sige: "Vi var ikke klar over det,"

^NOTE Nafieʻ, Abu ʻAmr, Ibn ʻAmer, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har "afkom" i flertal.

Abu ʻAmr har: "Således kan de ikke sige . . ."

¹⁷³ og for at I ikke skal sige: "Det var vore forfædre, der satte andre ved siden af Allah, og Vi var deres efterkommere. Vil Du da tilintetgøre os for det, som disse spredere af usandhed gjorde?"

^NOTE Abu ʻAmr har: "for at de ikke skal sige..."

¹⁷⁴ På den måde tydeliggør Vi åbenbarin gerne, så de måske vender om (fra deres vantro). ¹⁷⁵ Og reciter for dem beretningen om ham, som Vi gav Vore tegn, men som så vend te bort fra dem. Så overrumplede Satan ham, og han blev en af de forførte. ¹⁷⁶ Hvis Vi havde villet det, havde Vi gi vet ham en høj stilling derved. Men han faldt til jorden og fulgte sine lyster. Hans tilstand er nu som hundens: Hvis du ja ger den bort, så gisper den med tungen ud af halsen, og hvis du lader den være, vil den stadig gispe med tungen ud af halsen. Sådan er det med folk, som for nægter Vore åbenbaringer. Fortæl du (dem) nu lignelsen, så de må tænke efter. ¹⁷⁷ Hvor elendigt det er med det folk, som fornægter Vore tegn og mod sig selv. derved gør uret ¹⁷⁸ Den, Allah retleder, han er retledet, og dem, Han lader fare vild, de er taberne. ¹⁷⁹ Uden tvivl har Vi skabt mange blandt mennesker og djinner til Helvede. De har hjerte, men de forstår ikke med det, de har øjne, men de ser ikke med dem, og de har ører, men de hører ikke med dem. De er som kvæg, endda mere vild farne. Det er dem, som er forsømmelige. ¹⁸⁰ Og Allahs navne er de smukkeste, så på kald Ham ved disse navne. Og lad dem, der afviger fra sandheden, når det gælder Hans navne, være. De vil få deres straf for det, som de plejede at begå. ¹⁸¹ Og blandt dem, som Vi har skabt, er der et folk, som (vej) leder til den rette vej ved sandheden og øver retfærdighed i kraft af den. ¹⁸² Og de, som fornægter Vore åbenbaringer, dem vil Vi tilintetgøre gradvist fra steder, de ikke ved noget om. ¹⁸³ Og Jeg har givet dem en tidsfrist. Sande lig, Min straf er hård. ¹⁸⁴ Har de da ikke tænkt over, at der ikke er nogen som helst galskab hos deres ledsa ger? Han er blot en tydelig advarer. ¹⁸⁵ Har de ikke betragtet (Allahs) herre dømme over himlene og jorden og alle de ting, som Allah har skabt, og set, at deres endeligt muligvis er nær? På hvil ken meddelelse efter denne vil de så tro? ¹⁸⁶ Den, som Allah lader havne i vildfarelse, for ham findes der ingen vejleder. Og Han forlader dem, idet de vandrer forvildet omkring i deres trods.

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, Ibn ʻAmer og Abu Jaʻfar har: “Og Vi forlader dem,”

¹⁸⁷ De spørger dig om Timen: "Hvornår vil den indtræffe?" Sig: "Kundskaben der om er hos min Herre alene. Ingen kan kundgøre, hvornår den kommer, undta gen Ham. Den (viden) er for tung for himlene og jorden. Den kommer over jer pludseligt." De spørger dig om den, som om du besidder helt nøjagtig viden om den. Sig: "Den viden er hos Allah alene, men de fleste mennesker ved det ikke." ¹⁸⁸ Sig: "Jeg er ikke herre over nogen vin ding eller noget tab for mig selv, und tagen i den grad, Allah vil. Og hvis jeg, havde kundskab om det usete, ville jeg af mig selv have opnået rigeligt af det gode, mens modgang aldrig havde nået mig. Men jeg er blot en advarer og bærer af det glædelige budskab for det folk, som er troende. ¹⁸⁹ Og Han er Den, som har skabt jer af et enkelt væsen, og så skabte Han fra det dets mage, for at han skulle finde ro hos hende. Da han dækkede hende, bar hun på en let byrde, så hun bevæ gede sig rundt omkring med den. Og da fødslen nærmede sig, bad de en bøn til Allah: "Hvis Du skanker os et sundt barn, visselig, så vil vi være blandt de taknemmelige." ¹⁹⁰ Men da Han gav dem et sundt barn, be gyndte begge at sætte andre ved siden af Ham for det (barn), som Han havde gi vet dem. Uanset hvad de sætter ved siden af Ham, så er Allah højt havet over det. ¹⁹¹ Sætter de noget, som ingenting kan ska be, men som selv er skabt, ved siden af Ham? ¹⁹² Noget, som hverken kan hjælpe dem el ler hjælpe sig selv? ¹⁹³ Og hvis du kalder dem til retledningen, vil de ikke følge jer. Om I kalder dem (til retledningen), eller om I forbliver tavse, er det det samme for jer. ¹⁹⁴ Sandelig, dem, som I tilbeder ud over Allah, de er også blot tjenere som jer selv. Men påkald dem bare, og lad dem bøn høre jer, hvis I er sandfærdige. ¹⁹⁵ Har de fødder, som de kan gå med, eller har de hænder, som de kan gribe med, el ler har de øjne, som de kan se med, eller har de ører, som de kan høre med? Sig: "Påkald jeres partnere (som I sætter ved siden af Allah), og udfør så jeres listighed mod mig, og giv mig ingen henstand. ¹⁹⁶ Sandelig, min beskytter er Allah, som har åbenbaret Bogen, og Han er også de ret skafnes beskytter." ¹⁹⁷ Og dem, som I tilbeder ud over Ham, de kan ikke hjælpe jer og heller ikke hjælpe sig selv. ¹⁹⁸ Og hvis I kalder dem til retledning, så kan de ikke høre. Og du ser dem kigge på dig, selvom de intet ser. ¹⁹⁹ Søg tilgivelse. Påbyd det gode, vend dig bort fra de uvidende. ²⁰⁰ Og hvis en fristelse fra Satan skulle afle de dig, så sog tilflugt hos Allah! Sandelig, Han er althørende, alvidende. ²⁰¹ Sandelig, når de, som har opnået gud frygtighed, møder noget ondt fra Satan, så husker de (de ting, Allah påbyder og forbyder), og de indser med det samme (sandheden). ²⁰² Deres brødre fører de (i.e. satanerne) vi dere ind i vildfarelsen, derefter lader de dem ikke være. ²⁰³ Og når du ikke bringer dem noget regn, siger de: "Hvorfor har du ikke lavet et selv?" Sig: "Jeg følger kun det, som bliver åbenbaret for mig fra min Herre! Det er indsigt fra jeres Herre og en retledning: og en nåde for folk, som tror. ²⁰⁴ Og når Koranen reciteres, så lyt op mærksomt i tavshed, så der må blive vist jer nåde." ²⁰⁵ Og påkald din Herre i dit indre med yd myghed og ærefrygt og med en lav stem me om morgenen og om aftenen, og bliv ikke blandt de forsømmelige. ²⁰⁶ Sandelig, de, som er hos din Herre, er al drig for hovmodige til at tjene Ham. De bøjer sig ned i ydmyghed for Ham.

40. - Sura 72 (Al-Jinn - Mekka)

¹ Sig: "Det er blevet mig åbenbaret, at en flok djinner har lyttet nøje. De sag de: 'Sandelig, Vi har hørt en usæd vanlig Koran, ² som fører til retledningens vej. Vi tror på den og vil aldrig sætte noget ved si den af vor Herre. ³ Høj er vor Herres storhed. Han har hverken taget sig en hustru eller børn.

^NOTE Alle undtagen Ibn 'Amer, Abu Ja?far, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig, højest er..." i modsætning til: "Og at højest er..."

⁴ Og der var en uforstandig blandt os, som plejede at opdigte store løgne om Allah.

^NOTE Alle undtagen Ibn 'Amer, Abu Ja?far, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig, vores fjols plejede at..." i modsætning til: "Og at vores fjols plejede at..."

⁵ Vi havde ellers tænkt, at ingen, det være menneske eller djinn, nogensinde ville opdigte løgne om Allah.

^NOTE Alle undtagen Ibn Amer, Hafs, Hamza, Al-Kesai og Khalaf har: "Og sandelig, vi troede at..." i modsætning til: "Og at vi troede at..."

Ya?qub har: "ville aldrig tilskrive Allah en løgn" i modsætning til: "ville aldrig sige en løgn om Allah."

⁶ Og der var nogle mænd blandt menne skene, som plejede at søge beskyttelse hos nogle mænd blandt djinnerne, så de forøgede djinnernes trods.

^NOTE Alle undtagen Ibn 'Amer, Abu Ja?far, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig, visse mænd..." i modsætning til: "Og at visse mænd..."

⁷ Og de tænkte, ligesom I, at Allah aldrig vil genopvække nogen.

^NOTE Alle undtagen Ibn Amer, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig..." i modsætning til: "Og at..."

⁸ Og vi rørte himlen, men vi fandt den fyldt med strenge vogtere og skinnende, brændende stjerner.

^NOTE Alle undtagen Ibn Amer, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig..." i modsætning til: "Og at..."

⁹ Og vi plejede at sidde på nogle af dens pladser for at lytte, men hvis nogen prøver at lytte, vil han finde en ildkugle, som vil brænde ham.

^NOTE Alle undtagen Ibn Amer, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig..." i modsætning til: "Og at..."

¹⁰ Og vi ved ikke, om der er bestemt noget slemt for dem på jorden, eller om der er bestemt noget godt for dem af deres Herre.

^NOTE Alle undtagen Ibn Amer, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig..." i modsætning til: "Og at..."

¹¹ Sandelig, nogle af os er retskafne, og nogle af os er det ikke. Vi er gået forskellige veje.

^NOTE Alle undtagen Ibn Amer, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig..." i modsætning til: "Og at..."

¹² Vi er klar over, at vi aldrig kan gøre Allah magtesløs på jorden og aldrig gøre Ham magtesløs ved at flygte (til himmels).

^NOTE Alle undtagen Ibn Amer, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig..." i modsætning til: "Og at..."

¹³ Og da vi hørte retledningen, antog vi troen på den og den, som tror på sin Herre, har intet at frygte med hen syn til at lide tab eller lide uret.

^NOTE Alle undtagen Ibn Amer, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig..." i modsætning til: "Og at..."

¹⁴ Sandelig, nogle af os er underkastede, og nogle af os uretfærdige. Men de, som underkaster sig, søgte og fandt den rette vej.

^NOTE Alle undtagen Ibn Amer, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig..." i modsætning til: "Og at..."

¹⁵ Og hvad de uretfærdige angår, de vil være brænde i Helvede!"" ¹⁶ Hvis de havde holdt sig til den rette vej. ville Vi have skænket dem rigeligt med vand at drikke ¹⁷ for at prøve dem derved. Men den, som vender sig bort fra påmindelsen af Allah, vil Han føre ind i en streng straf.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu 'Amr, Ibn?Amer og Abu Ja?far har: "...Vi vil indsætte ham i en streng straf..." i modsætning til: "...Han vil indsætte ham i en streng straf..."

¹⁸ Sandelig, moskeerne er for Allah alene. Så tilbed aldrig noget andet ved siden af Allah. ¹⁹ Når en af Allahs tjenere rejser sig for at tilbede Ham, samler de sig rundt omkring ham i grupper, de omslutter ham nærmest fuldstændigt.

^NOTE Nafie? og Shu?ba har: "Og sandelig, da Allahs tjener rejste sig..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Og at, da Allahs tjener rejste sig..."

Hisham har i en af sine versioner: ...faldt de næsten i masser..." i modsætning til Hafs, som reelt har: ...faldt de næsten i en masse..."

²⁰ Sig: "Jeg tilbeder kun min Herre og sæt ter ingen ved siden af Ham."

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza og Abu Ja?far har: "Han sagde..." i modsætning til: "Sig..."

²¹ Sig: "Sandelig, Jeg er ikke herre over jeres skade eller noget godt for jer." ²² Sig: "Ingen kan på nogen som helst måde redde mig fra Allah(s straf), og jeg kan aldrig finde et tilflugtssted ud over Ham. ²³ (Det påhviler mig) kun at overbringe det, som er fra Allah, og det, som Han har sendt." De, som viser ulydighed mod Allah og Hans sendebud, har visselig Helvedes ild i vente! Deri skal de forblive til evig tid. ²⁴ Når de ser det, som de bliver lovet, vil de få at vide, hvem der er svagest, når det gælder tilhængere, og hvem der er færrest, når det gælder antal. ²⁵ Sig: "Jeg ved ikke om det, som bliver lovet, er nært, eller om Han har fastsat en lang tidsfrist for det." ²⁶ Han er Den Alvidende om det usete. Men Han afslører ikke det usete, ²⁷ undtagen for den, Han udvælger som sendebud. Og Han sætter beskyttere foran og bag ham, ²⁸ så Han kan vide, at de (i.e. de enkelte sendebude) visselig har overbragt deres Herres budskaber. Allah har omsluttet alt det, de har hos sig, og Han har omsluttet alt i mindste detalje.

^NOTE Roways har: "...at det kan vides, at de har samlet og forkyndt..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...at Han kan vide, at de har samlet og forkyndt..."

"Han" henviser til Allah...

41. - Sura 36 (Ya-Sin - Mekka)

¹ Ya', Sin. ² Ved Den visdomsfulde Koran! ³ Sandelig, du er visselig et af sendebudene, ⁴ på den rette vej. ⁵ Den (i.e. Koranen) er Den Almægtiges, Den Barmhjertigstes åbenbaring,

^NOTE Alle undtagen Ibn ?Amer, Hafs, Hamza, Al-Kesai og Khalaf har: "Den er skænket fra det høje" i modsætning til: "En skænkning fra det høje"

⁶ sådan at du kan advare et folk, hvis fædre ikke blev advaret, så de er forsømmelige. ⁷ Sandelig, Vort ord er bekræftet, når det angår de fleste af dem, så de tror ikke. ⁸ Sandelig, Vi har sat jernlænker om deres hals, op til hagen så de må have hovedet strakt op. ⁹ Og Vi har sat en væg væg bagved dem, og foran dem og en Vi har lagt et dække over dem, så de intet ser. ¹⁰ Og det er det samme for dem, om du ad varer dem, eller om du ikke advarer dem, for de vil ikke tro. ¹¹ Du kan kun advare ham, som følger for maningen og frygter Den Nådigste i det usete. Så bebud ham det glædelige bud skab om tilgivelse og en ærværdig løn. ¹² Sandelig, Vi giver liv til de døde, og Vi registrerer alt, hvad de sender i forvejen, og hvad de efterlader (sig af godt og ondt). Og Vi har optegnet alt i Den oplysende Bog. ¹³ Og giv dem eksemplet med en bys folk, da der kom sendebude til dem: ¹⁴ Vi sendte to til dem, men de fornægtede dem begge. Så forstærkede Vi dem med et tredje, og alle tre sagde: "Sandelig, vi er blevet sendt til jer."

^NOTE Shu?ba har: "Vi overmandede dem med en tredje..."

¹⁵ Byens folk sagde: "I er ikke andet end almindelige mennesker ligesom os. Den Nådigste har ikke åbenbaret noget. I er ikke andet end løgnere!" ¹⁶ Sendebudene sagde: "Vor Herre ved, at vi sandelig er blevet sendt til jer. ¹⁷ Vor opgave er alene at overbringe bud skabet." ¹⁸ Byens folk sagde: "Vi er blevet ramt af ulykke på grund af jer. Hvis I ikke opgi ver, vil Vi visselig stene jer, og en smer telig straf vil komme over jer fra vores side." ¹⁹ Sendebudene sagde: "Jeres ulykke lig ger hos jer selv. Når nu I bliver forma net (kalder I det så stadig ulykke)? I er et folk, som overtræder grænsen.

^NOTE Abu Ja?far har: "Er det fordi, I blev nævnt..." i modsætning til: "Kan det være, at det er fordi I blev påmindet..."

²⁰ Og der kom en mand løbende fra den fjerneste ende af byen. Han sagde: "O mit folk! Følg sendebudene! ²¹ Følg dem, som ikke beder jer om nogen løn, og som er retledte. ²² Hvorfor skulle jeg ikke tilbede Ham, som har skabt mig, Ham, som I alle skal blive bragt tilbage til?

^NOTE Ya?qub har: "Vender I tilbage" i modsætning til: "Bliver I bragt tilbage"

²³ Skulle jeg tage mig andre guder ud over Ham? Hvis Den Nådigste skulle have til hensigt at påføre mig skade, ville deres (i.e. afgudernes) forbøn aldrig gavne mig, ej heller ville de kunne redde mig. ²⁴ Sandelig, da ville jeg have været i en ty delig vildfarelse. ²⁵ Sandelig, jeg tror på jeres Herre. Så hør dette fra mig!" ²⁶ Der blev sagt til ham: "Træed ind i Paradiset!" Han sag de: "Hvis bare mit folk vidste, ²⁷ at min Herre har tilgivet mig og inkluderet mig blandt de belønnede." ²⁸ Og Vi sendte ikke nogen hær ned fra himlen over hans folk efter ham, og, Vi sender heller ikke nogen ned. ²⁹ Det var intet andet end et voldsomt brag, og så var de udslettede.

^NOTE Abu Ja?far har: "Intet skete foruden et enkelt råb..." i modsætning til: "Der var kun et enkelt råb..."

³⁰ Ve de stakkels tjenere! Der kom ikke no get sendebud til dem, uden at de latter liggjorde ham. ³¹ Har de da ikke set, hvor mange genera tioner Vi har tilintetgjort før dem, og at disse ikke vil vende tilbage til dem nu, ³² men at de alle sammen vil blive stillet frem for Os?

^NOTE Alle undtagen Ibn ?Amer, ?Asem, Hamza og Ibn Jammaz har: "Og de vil alle, allesammen, blive stillet foran os" i modsætning til: "Og ingen undlades at blive stillet foran os."

³³ Et tegn for dem er den døde jord, som Vi giver liv og de kan spise. frembringer korn af, som ³⁴ Og Vi skaber på den haver med dad delpalmer og druer, og Vi lader kilder sprudle frem på den, ³⁵ sådan at de kan spise af dens frugter. Og det er ikke deres hænders værk. Vil de da stadig ikke vise taknemmelighed?

^NOTE Shu?ba, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...af dens frugter og deres eget håndværk..." i modsætning til: "...af dens frugter og hvad deres hænder har lavet..."

³⁶ Ophøjet er Han, som skabte alle ting parvis af det, jorden lader vokse frem, af dem selv (i.e. mennesket) og af det, de ikke kender til. ³⁷ Og et tegn for dem er natten - Vi træk ker dagen ud fra den, sådan at de indtræ der i mørke. ³⁸ Og solen bevæger sig i sin egen fastsatte bane, det er Den Almægtiges, Den Alvidendes forordning. ³⁹ Og Vi har fastsat månens faser, indtil den igen bliver som en gammel daddelpalmegren.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr og Rouh har: "Og månen: Vi har bestemt den i faser..." i modsætning til: "Og vi har bestemt månen i faser..." - altså en ombytning af sætningerne.

⁴⁰ Solen kan ikke indhente månen, og ej heller kan natten komme før dagen. Hver især bevæger de sig i deres egne baner. ⁴¹ Og et tegn for dem er, at Vi bar deres børn ombord i den fuldtlastede ark.

^NOTE Nafie?, Ibn ?Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: "Og et tegn for dem er, at Vi bar deres afkom (flertal)..." i modsætning til: "Og et tegn for dem er, at Vi bar deres afkom (ntal)..."

⁴² Og Vi har skabt (andre skibe) ligesom det for dem, som de kan stige om bord i. ⁴³ Og hvis Vi vil, kan Vi drukne dem; da vil de ikke have nogen til at hjælpe sig, og ej heller vil de kunne blive reddet. ⁴⁴ undtagen af nåde fra Os, (som lader dem) nyde livet til en bestemt tid. ⁴⁵ Og når der siges til dem: "Frygt, hvad der er foran jer, og hvad der er bagved jer, så dan at I må blive vist nåde!" (så fornægter de). ⁴⁶ Og der kommer ikke et eneste af deres Herres tegn til dem, uden at de vender sig bort fra det. ⁴⁷ Og når der bliver sagt til dem: "Giv ud af det, som Allah har forsynet jer med!" så siger de vantro til dem, der tror: "Skal vi brødføde dem, som Allah kunne have brødfødt, hvis Han ville? I er i en tydelig vildfarelse." ⁴⁸ Og de siger: "Hvornår vil så dette løfte blive opfyldt, hvis I er sandfærdige?" ⁴⁹ De afventer ikke andet end et voldsomt. brag, som vil gribe dem, mens de skæn des med hinanden. ⁵⁰ Da vil de ikke være i stand til at udfærdige testamente og ej heller til at vende tilbage til deres familier. ⁵¹ Og når der blæses i Dommedagsbasunen, vil de med det samme komme frem fra gravene og ile mod deres Herre. ⁵² De vil sige: "Ve os! Hvem har fået os til at stå op fra vores hvilested? Det er, hvad Den Nådigste har lovet, så sendebudene talte sandt." ⁵³ Der vil kun være et voldsomt brag, så vil de med det samme alle sammen blive stillet frem for Os.

^NOTE Abu Ja?far har: "Det var ikke andet end et enkelt råb..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Det var kun et enkelt råb..."

⁵⁴ På den dag vil der ikke blive gjort nogen som helst uret mod nogen. I vil ikke bli ve aflønnet for andet end de handlinger, I foretog jer. ⁵⁵ Sandelig. Paradisets beboere vil den dag være optaget af det, som de nyder at gøre. ⁵⁶ De og deres hustruer vil være i (behagelig) skygge, tilbagelenet på højsæder.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: ". . . de og deres ægtefæller, i skygger, tilbagelænede... i modsætning til: "de og deres ægtefæller, i nuancer, tilbagelænede..."

⁵⁷ For dem vil der være frugter, og for dem vil der være, hvad de end måtte ønske sig. ⁵⁸ "Fred!" vil være ordet fra Den Barmhjertigste Herre. ⁵⁹ "O I syndere! Fjern jer i dag! ⁶⁰ O I Adams børn! Sluttede Jeg ikke en pagt med jer om, at I ikke skulle tilbede Satan-sandelig, han er en tydelig fjende for jer ⁶¹ men tilbede Mig? Det er den rette vej. ⁶² Og sandelig, han har vildledt mange af jer. Tænker I da ikke efter? ⁶³ Dette er Helvede, som I vedvarende er blevet advaret om. ⁶⁴ Træd ind i det i dag, fordi I nægtede (at tro)!" ⁶⁵ I dag vil Vi sætte segl på deres munde, og deres hænder vil tale til Os, og deres fødder vil bevidne om de handlinger, de udførte. ⁶⁶ Og hvis Vi ville, kunne Vi have gjort dem blinde. Så havde de (rådvildt) løbet rundt (for at finde vej), men hvordan skulle de kunne se? ⁶⁷ Og hvis Vi ville, kunne Vi have forvand let dem på stedet, så de hverken kunne gå frem eller vende tilbage.

^NOTE Shu?ba har: "Vi kan vansire dem lige på deres sted..." i modsætning til: "Vi kan vansire dem lige på deres steder..."

⁶⁸ Og den, som Vi giver en lang levealder, lader vi (også) undergå tilbagegang (i styrke og vitalitet i alderdom). Har de da ikke forstand?

^NOTE Nafie?, Ibn Zekwan, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...vil I da ikke ræsonnere?" i modsætning til Hafs, som reelt har: "...vil de da ikke ræsonnere?"

⁶⁹ Og Vi har ikke lært ham poesi, og ej heller er det passende for ham. Dette er kun en formaning og en oplysende Koran, ⁷⁰ sådan at han kan advare dem, som er levende, og for at ordet kan blive fastslået over de vantro som ret.

^NOTE Nafie?, Ibn `Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...så du kan advare..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...så den kan advare..." - altså: er det koranen eller Muhammed, der advarer?

⁷¹ Har de da ikke set, at Vi for dem skabte kvæg af Vore hænders skaberværk, og at de er deres ejere? ⁷² Og Vi underordnede dem: nogle som ridedyr og nogle, som de kunne spise. ⁷³ Og der er for dem andre fordele ved kvæ get og drikke. Hvorfor viser de ikke tak nemmelighed? ⁷⁴ Og de holder afgudsstatuerne som guder ud over Allah i håb om, at de vil blive hjulpet. ⁷⁵ Afgudsstatuerne formår ikke at hjælpe dem, og de vil være deres klargjorte sol dater. ⁷⁶ Måtte ikke deres ord gøre dig sørgmodig. Sandelig, vi er alvidende om det, de skju ler, og det, de synliggør. ⁷⁷ Har mennesket da ikke set, at Vi skabte ham af en sammensmeltet dråbe? Han er blevet en åbenlys modstander! ⁷⁸ Han opregner eksempler for Os og glemmer sin egen oprindelse. Han siger: "Hvem kan give liv til disse knogler, som er rådnet bort?" ⁷⁹ Sig: "Han vil give dem liv; Han, som skabte dem første gang. Og Han er alvi dende om enhver skabning, ⁸⁰ Han, som skabte ild af det grønne træ for jer, så I nu tænder ild ved det. ⁸¹ Og skulle Han, som skabte himlene og jorden, da ikke kunne skabe deres lige?" Velsagtens! Han er Skaberen (af alting), Den Alvidende.

^NOTE Roways har: "Kan han, der skabte himlene og jorden, ikke skabe noget som dem?" i modsætning til: "Er han, der skabte himlene og jorden, ikke i stand til at skabe noget som dem?"

⁸² Hans befaling, når Han har noget til hensigt, er kun det, at Han siger: "Bliv til!" og med det samme bliver det til.

^NOTE Ibn ?Amer og Al-Kesai har: "er at sige til det: Vær! så er det." i modsætning til: "er at sige til det: Vær! og så er det."

⁸³ Lovprist er Han, i Hvis hånd herredømmet over alle ting er, og til Ham skal I blive bragt tilbage.

^NOTE Ya?qub har: "og til Ham skal I vende tilbage." i modsætning til: "...og til Ham skal I blive bragt tilbage."

42. - Sura 25 (Al-Furqan - Mekka)

¹ Fuld af velsignelse er Han, som åbenbarede Kriteriet for Sin tjener, for at han skal være en advarer for alle verdenerne. ² Han, som herredømmet over himlene og jorden tilhører, og Han, som ikke har av let noget barn. Ingen er Hans ligeværdige i herredømmet. Han har skabt alle ting, så gav Han dem en orden og lod dem følge dens indretning. ³ Og de har ud over Ham taget sig andre guder, som ikke kan skabe noget som helst. (Tværtimod) de er selv blevet skabt, og de har ingen magt til at skade sig selv og ej heller til at gavne, og de er ikke herrer over døden og ej heller over livet eller over sammenkomsten (på Dommedag). ⁴ Og de vantro siger: "Det er ikke andet end løgn, som han har opdigtet, og an dre har hjulpet ham med det!" De vantro har visselig bragt uretfærdighed og bag vaskelse. ⁵ Og de siger: 'Det er de forgangne fantasifortællinger, som han har fået ned skrevet, og de bliver læst op for ham om morgenen og om aftenen.' ⁶ Sig: "Det er nedsendt fra Ham, som ken der til alle hemmeligheder i himlene og på jorden. Sandelig, Han er tilgivende, barmhjertig." ⁷ Og de siger: "Hvad er der med dette sen debud? Han spiser mad og går rundt på markedspladserne? Skulle der ikke have været en engel i hans følge, som kunne være en advarer sammen med ham? ⁸ Eller skulle en skat ikke have været sendt ned til ham, eller burde han ikke have haft en have, som han kunne have spist af?" De uretfærdige siger: "I følger ikke andet end en besat mand!"

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...som vi spiser af..."

⁹ Se, hvilken slags sammenligninger de fremlægger om dig. De er vildfarne, så de finder ikke en eneste vej (til retlednin gen). ¹⁰ Ophøjet er Han! Hvis Han vil, kan Han skabe haver for dig med rindende bække og bygge dig slotte. ¹¹ Men de fornægtede Timen. Vi har forbe redt en mægtig ild til den, som fornægter Timen. ¹² Når den bliver synlig for dem fra langt hold, vil de høre dens raseri og brøl. ¹³ Og når de sammenbundne bliver kastet ind i dens trangeste sted, så vil de kalde på tilintetgørelse! ¹⁴ "Kald ikke i dag på én tilintetgørelse, men kald på utallige tilintetgørelser!" ¹⁵ Sig: "Er dette bedre end det evige Paradis, som er blevet lovet de gudfrygtige? Det er deres belønning og deres endelige opholdssted." ¹⁶ For dem vil der være alt, hvad de ønsker sig, til evig tid. Det er et løfte, som din Herre har afgivet. ¹⁷ Og på den dag vil Han samle dem og dem, de tilbad ud over Allah. Så vil Han sige: "Var det jer, som bragte disse af mine tjenere på afveje, eller kom de selv på afveje?"

^NOTE Alle undtagen Ibn Kathir, Hafs, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...på den dag vil Vi samle..."

Ibn ?Amer har: "...Så vil Vi sige..."

¹⁸ De vil sige: "Lovprist er Du! Det passer sig ikke for os at tage os andre velyndere ud over Dig. Men Du gav dem og deres forfædre (udsæættelse af tidsfristen for de res straf), og så glemte de at huske Dig og blev et folk, som blev tilintetgjort."

^NOTE Abu Ja?far har: "Vi skulle ikke have været taget som Herrer foruden..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Vi skulle ikke have taget som Herrer foruden..."

¹⁹ De har visselig gjort jer til løgnere. Nu kan I ikke undgå straffen, ej heller hjæl pe. Den af jer, som er uretfærdig, vil Vi lade smage en stor straf.

^NOTE Alle undtagen Hafs har: "Nu kan de ikke undgå..."

²⁰ Vi har ikke sendt sendebude før dig, som ikke spiste mad og gik rundt på markeds pladserne. Og Vi har gjort jer til en prø velse for hinanden. Vil I da være tålmo dige? Din Herre er altseende. ²¹ Og de, som ikke forventer at møde Os, & siger: "Hvorfor er der ikke blevet sendt engle ned til os? Hvorfor kan t vi ikke se vor Herre?" Sandelig, de er blevet hovmodige i deres selv, og de er ekstreme i deres arrogance. ²² På den dag, hvor de far englene at se, vil der ikke være nogen glædelig nyhed for synderne, og de vil sige: "Det er blevet jer forbudt!" ²³ Og så vil Vi vende Os mod de gerninger, som de udførte, og gøre dem alle til støv, udspredt. ²⁴ På den dag vil Paradisets beboeres op holdssted være bedst, og værestedet skønt. ²⁵ Og på den dag, hvor himlen revner og bliver til skyer, og englene bliver sendt ned efter hinanden på rad,

^NOTE Ibn Kathir har: "...og Vi sendte sendte englene ned..."

²⁶ tilhører det sande herredømme Den Nådigste, og det vil være en meget hård dag for de vantro. ²⁷ Og på den dag vil enhver uretfærdig per son bide sig i hænderne og sige: "Hvis jeg bare havde fulgt (den rette vej) i Sende buddets følge. ²⁸ Ve mig! Hvis jeg bare ikke havde gjort den og den til min ven. ²⁹ Sandelig, han førte mig på afveje, bort fra formaningen, efter at den var kommet til mig, og Satan efterlader mennesker hjæl peløse!" ³⁰ Og Sendebuddet vil sige: "O min Herre! Mit folk har behandlet denne Koran som en forkastelig ting!" ³¹ Og sådan har Vi givet enhver profet fjender blandt synderne, og din Herre er mere end nok som en retleder og en hjælper. ³² Og de vantro siger: "Hvorfor er Koranen ikke blevet sendt ned til ham som en helhed?" (Det er sket) således, for at Vi kan rodfæste dit hjerte med den. Vi har reciteret den stille og roligt. ³³ Og de bringer dig ikke noget eksempel, uden at Vi bringer dig sandheden og en bedre fortolkning ³⁴ De, som vil blive drevet ind i Helvede med deres ansigter nedad, deres opholdssted er elendigt, deres vej er afvigelsen(s vej). ³⁵ Og visselig, Vi skænkede Musa Bogen og gjorde hans broder Harun til en støtte for ham. ³⁶ Så sagde Vi: "Gå til det folk, som fornæg ter Vore tegn!" Så tilintetgjorde vi dem fuldstændigt. ³⁷ Og Nuhs folk, da de fornægtede sende budene, druknede Vi dem, og Vi gjorde dem til et advarslens tegn for mennesker. Vi har forberedt en smertelig straf for de uretfærdige. ³⁸ Og Ad, Thamud, brøndens beboerne og mange andre generationer imellem dem (har Vi tilintetgjort), ³⁹ Og for hver (af dem) tydeliggjorde Vi læ rerige eksempler, men så tilintetgjorde Vi dem alle fuldstændigt (fordi de fornægtede deres profeter). ⁴⁰ Og sandelig, de stødte på byen, som der regnede ulykker over. Har de så aldrig set den? Nej, de forventer ikke at blive gen opvækket. ⁴¹ Når de ser dig, gør de ikke andet end at holde dig for nar: "Er det ham, som Allah har sendt som sendebud? ⁴² Det var lige før, han havde ført os væk fra vore guder, hvis vi ikke havde holdt fast (ved dem)." Men de vil snart få at vide, når de ser straffen, hvem der var mest på afveje! ⁴³ Har du set ham, som har taget sit begær som sin gud? Skulle du blive en formynder for ham? ⁴⁴ Eller antager du, at de fleste af dem hører (ordet) og tænker efter? De er som kvæg, men de er mere på vildspor. ⁴⁵ Har du ikke set på din Herre, hvordan Han gør skyggen længere, og hvis Han havde villet, kunne Han have gjort den stillestående. Så gjorde Vi solen til et tegn for ham. ⁴⁶ Derefter trak Vi den langsomt til Os. ⁴⁷ Og Han er Den, som har gjort natten til en beklædning for jer og søvnen til hvile og dagen til tid for bevægelse. ⁴⁸ Og Han er Den, som sender vindene for ud for Sin nåde som et glædesbud (om regnen). Vi har sendt det reneste vand ned fra himlen

^NOTE Ibn Kathir har: "...som sender vind..." - altså i ntal.

Nafie', Ibn Kathir, Ibn 'Amer, Abu Ja'far og Ya'qub har: "...som genoplivere forud for..." Alle undtagen ?Asem, Nafie?, Ibn Kathir, Ibn ?Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...som en genoplivning forud for..."

⁴⁹ for med det at give den livløse jord liv og forsyne de mange dyr og mennesker, som Vi har skabt, med vand. ⁵⁰ Og visselig. Vi har tydeliggjort dette på forskellige måder for dem, så de må tæn ke efter. Men de fleste mennesker holder stædigt ved deres utaknemmelighed.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...så de må huske..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...så de konstant må huske..."

⁵¹ Hvis Vi havde villet, kunne Vi sandelig have sendt en advarer til hver by. ⁵² Så adlyd ikke de vantro, og anstreng dig af al magt mod dem med den (i.e. Kora nen). ⁵³ Og Han er Den, som samlede de to soer; den ene er sød og velsmagende, og den anden salt og udrikkelig. Og Han lave de en barriere imellem dem og en uigen nemtrængelig forhindring. ⁵⁴ Han er Den, som skabte mennesket af vand og gav ham (fællesskab gennem) afstamning og slægtskab. Din Herres al magt omfatter alt. ⁵⁵ Og de tilbeder ud over Allah dem, som ikke kan gore dem nytte eller påføre dem tab. Den vantro hjælper (Satan) imod din Herre. ⁵⁶ Og Vi har ikke sendt dig som andet end en bringer af det glædelige budskab og som en advarer. ⁵⁷ Sig: "Jeg beder jer ikke om nogen løn for dette, undtagen at den, der vil, skal folge en vej til sin Herre." ⁵⁸ Og sæt din lid til Den Allevende, som ikke dør, og husk Ham med Hans lov prisning. Han er alttilstrækkelig som Den, der er alvidende om Sine tjeneres synder. ⁵⁹ Han, som skabte himlene og jorden og det, som er herimellem, på seks dage, og som derefter satte sig på Tronen. Han er Den Nådigste. Spørg den, som er kyndig. om Ham hos ⁶⁰ Og når der bliver sagt til dem: "Kast jer ned for Den Nådigste!" så siger de: "Hvad er Den Nådigste for noget? Skal vi kaste os ned for det, som du befaler os?" Det forøger kun deres uvilje.

^NOTE Hamza og Al-Kesa'i har: "...skal vi kaste so ned for det, som Han befaler os..."

⁶¹ Velsignet og altophøjet er Han, som skabte stjernebilleder i himlen og pla cerede en lampe og en strålende måne i den.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "og placerede lamper..." - altså i flertal.

⁶² Og Han er Den, som har fået natten og dagen til at følge efter hinanden for den, som vil tage ved lære af det eller ønsker at vise taknemmelighed.

^NOTE Hamza og Khalaf har: "...den, som konstant vil huske..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...den, som konstant vil huske..."

⁶³ Og Den Nådigstes tjenere er dem, som går med beskedenhed på jorden, og når de uvidende taler til dem, siger de: "Fred!" ⁶⁴ dem, som tilbringer nætterne på knæ for deres Herre og stående, ⁶⁵ og dem, som siger: "Vor Herre! Afværg Helvedes straf fra os!" Dets straf er san delig vedvarende. ⁶⁶ Sandelig, hvor elendigt et bestemmelsessted og bolig det er! ⁶⁷ (Desuden er det) dem, som hverken er ødsle eller næ rige, når de giver, men følger en mellemvej, ⁶⁸ og dem, som ikke tilbeder en anden gud ved siden af Allah, og ikke dræber et liv, som Allah har forbudt at dræbe, uret mæssigt, og ikke begår hor. Den, der gør dette, vil få sin straf. ⁶⁹ Straffen vil blive gjort dobbelt for ham på Genopstandelsens Dag, og han skal forblive deri i ydmygelse til evig tid, ⁷⁰ medmindre han vender sig om i anger og tror og handler retskaffent. Sådannes synder vil Allah erstatte med godhed; Allah er tilgivende, barmhjertig. ⁷¹ Og den, som vender om i anger og hand ler retskaffent, har vendt sig til Allah i sand anger. ⁷² Og de, som ikke vidner falsk, og som, når de støder på tomme aktiviteter, går bort fra dem med værdighed, ⁷³ de, som, når de bliver formanet ved deres Herres åbenbaringer, ikke er døve og blinde over for dem, ⁷⁴ de, som siger: "Vor Herre! Skænk os (en kilde til) glæde ved vore hustruer og vore børn, og gør os til de gudfrygtiges ledere,"

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn kathir, Ibn?Amer, Hafs, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...vore hustruer og vort afkom (ntal)..." i modsætning til bl.a. Hafs, som reelt har: "...vore hustruer og vort afkom (flertal)..."

⁷⁵ de vil blive belønnet med paladser som løn for deres tålmodighed, og der vil de blive ønsket velkommen med fredelig hilsen.

^NOTE Shu?ba, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...og vil møde deri hilsener og fred..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "og modtages deri med hilsener og fred..."

⁷⁶ Der vil de forblive til evig tid. Hvor skønt et bestemmelsessted det er, og hvor skøn en bolig! ⁷⁷ Sig: "Min Herre ville ikke bryde sig om jer, hvis det ikke havde været for jeres bøn. Nu, hvor I har fornægtet (Hans) bud), så (vil) en ufravigelig straf (være over jer)."

43. - Sura 35 (Faatir - Mekka)

¹ Al lovprisning tilkommer Allah alene, ophav til himlene og jorden, som gjorde englene til budbringere med to og tre og fire vinger. Han øger skabelsen med det, Han vil. Sandelig Allahs almagt omfatter alt. ² Hvad Allah end skulle åbne for menne skene af (Sin) nåde kan ingen standse, og hvad Han end tilbageholder kan in gen slippe løs efterfølgende. Han er Den Almægtige, Den Alvise. ³ O I mennesker! Husk Allahs gunst mod jer! Er der da nogen anden skaber end Allah, som kan forsyne jer fra himlen og jorden? Der er ingen anden gud end Ham. Hvordan kan I så vende jer bort (fra troen)? ⁴ Og hvis de kalder dig en løgner, så er mange sendebude blevet kaldt løgnere for dig. Til Allah alene vil (alle) sager vende tilbage.

^NOTE Ibn ?Amer, Hamza, Al-Kesa'i, Ya?qub og Khalaf har: "..og til Allah vender alle ting tilbage..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "..og til Allah bringes alle ting tilbage..."

⁵ O I mennesker! Sandelig, Allahs løfte er sandt! Måtte det jordiske liv aldrig be- drage jer, og måtte heller ikke bedrageren (Satan) bedrage jer om Allah. ⁶ Sandelig, Satan er en fjende af jer, så hold ham som jeres fjende. Han inviterer ale ne sit hold for at de skal blive det flam mende Helvedes beboere. ⁷ Dem, som er vantro, venter der en streng straf, men der venter dem, som tror og handler retskaffent, tilgivelse og en stor belønning. ⁸ (Hvad med) den, hvis onde handlinger er gjort attraktive for ham, så han anser dem for gode? Sandelig, Allah lader den, Han vil, fare vild og retleder den, Han vil! Så lad ikke dit liv gå til grunde i sorg og bekymring for dem. Sandelig, Allah er alvidende om alt det, de udfører.

^NOTE Abu Ja?far har: "...så fortab ikke dig selv..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...så lad ikke dig selv fortabe..."

⁹ Og Allah er Den, som sender vindene, der hæver skyerne op. Derefter driver Han dem til det udtørrede og ufrugtba re land for at vande det. Og så giver Vi liv til det land ved vandet efter dets død. Sådan vil opstandelsen være.

^NOTE Ibn Kathir, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...som sendte vind..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...som sendte vindene..."

¹⁰ Hvis nogen ønsker sig ære, så tilhører al ære Allah. Til Ham stiger det rene ord op, og det bliver båret op af de retskaf ne handlinger. Men de, som lægger onde planer, for dem er der en streng straf, og deres planer vil blive tilintetgjort. ¹¹ Og Allah skabte jer af jord, derefter af en sammensmeltet dråbe, derefter gjor de Han jer til par. Ingen kvinde bliver svanger, og ej heller føder hun, uden at det er med Hans viden, og ej heller bliver alderen forlænget for en person med høj alder, og ej heller bliver alderen forkor tet, uden at det står nedskrevet i en bog. Sandelig, dette er meget let for Allah at gøre.

^NOTE Ya?qub har: "...ingen gives et langt liv, ej heller afkorter Han hans liv..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...ingen gives et langt liv heller får sit liv afkortet..."

¹² De to have er ikke ens: Det ene er sødt, der slukker tersten, at drikke det er be hageligt, og det andet er salt og bittert. Men fra begge spiser I fersk kød, og I ud vinder pyntegenstande, som I bærer på jer. Og du ser skibene skære sig igennem dem, for at I kan søge Hans gunst, og for at I må blive taknemmelige. ¹³ Han får natten til at blive til dag og da gen til at blive til nat, og Han befaler so len og månen, så enhver af dem bevæger sig til en fastsat tid. Sådan er Allah, jeres Herre! Ham tilhører herredømmet, og de afgudsstatuer, som I tilbeder i stedet for Ham, er end ikke ejere af en daddelstens hinde. ¹⁴ Hvis I (afgudsdyrkere) påkalder dem, så kan de ikke høre jeres kald, og hvis de havde kunnet høre, så havde de ikke kunnet svare jer. Og på Genopstan delsens Dag vil de fornægte, at I dyr kede dem. Og ingen vil kunne for tælle dig om Den Altkendende Herre. ¹⁵ O I mennesker! I er fattige foran Allah, og Allah er Den Rige og absolut Uafhæn gige, Den mest Prisværdige. ¹⁶ Hvis Han vil, kan Han udslette jer og bringe en helt ny skabning. ¹⁷ Det er ikke vanskeligt for Allah. ¹⁸ Og ingen sjæl, som har begået en synd, skal bære en andens synd. Og hvis en med en tung last kalder på (en anden), for at han kan hjælpe ham med at bære, så vil denne, selvom han skulle være en nærtstående slægtning, ikke kunne bære noget som helst af lasten. Du kan kun advare dem, som frygter deres Herre i det usete og udfører bønnen. Og den, som opnår renhed, bliver kun ren for sit eget bedste. Til Allah er den endelige tilbagevenden. ¹⁹ Og den blinde og den seende kan ikke være lige. ²⁰ Det kan heller ikke mørket og lyset, ²¹ skyggen og solens hede ²² og de levende og de døde. Sandelig, Allah lader den, Han vil, få (sandheden) at høre, og du kan ikke få dem, som er i gravene, til at høre. ²³ Du er kun en advarer. ²⁴ Sandelig, Vi har sendt dig med sandheden og som en bringer af det glædelige budskab og som en advarer. Og der er intet samfund, som der ikke har været sendt en advarer til. ²⁵ Og hvis de kalder dig en løgner, sandelig, så har de, der var før dem, også kaldt det løgn. Deres sendebude kom til dem med tydelige tegn og med skrifter og med Bo gen, som oplyste. ²⁶ Men så greb Jeg fat i de vantro. Hvor frygteligt (et udfald) fornægtelsen af Mig viste sig at være! ²⁷ Har du da ikke set, at Allah sender vand ned fra himlen og ved det frembringer frugter, som har forskellige farver? Sådan er det også i bjergene - der er områder, som er hvide og røde, de har forskellige farver, og der findes også meget mørke. ²⁸ Ligeledes er der forskellige farver blandt mennesker og dyr og kvæg. Kun de af Allahs tjenere, som har viden, fryg ter Ham. Sandelig, Allah er almægtig, tilgivende. ²⁹ Sandelig, de, som reciterer Allahs bog og udfører bønnen og giver ud af det, Vi har forsynet dem med, skjult og åbenlyst, de kan gøre sig håb om en sådan handel, som aldrig vil give tab. ³⁰ På den måde kan Allah give dem deres belønning fuldt ud og velsigne dem end nu mere af Sin velvilje. Sandelig, Allah er tilgivende, værdsættende. ³¹ Og det, som Vi har åbenbaret for dig af Bogen, er sandheden, som stadfæster det. som er kommet tidligere. Sandelig, Allah kender til alt om sine tjenere, Han er alt seende. ³² Og derefter gjorde Vi dem, som Vi ud valgte, til Vore tjenere, til arvtagere af Bogen. Nogle af dem gør sig selv uret. nogle holder middelvejen og nogle går forud ved (udførelse af) gode (og gav milde) gerninger, med Allahs tilladelse. Det er den store gunst. ³³ (Deres belønning er) velsignede haver, som de vil træde ind i. Der vil de blive smykket med guldarmbånd og perler, og deres beklædning vil være af silke.

^NOTE Abu ?Amr har: "...haver, i hvilke de optages..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...Edens haver, som de går ind i..."

Alle undtagen Nafie?, `Asem og Abu Ja?far har: "...med armbånd af guld og perler..." i modsætnin gtil Hafs, som reelt har: "...med guldarmbånd og perler..." - dvs. at i Hafs er armbåndene af guld og perler, hvorimod det i de nævnte koranversioner er hhv. perler og armbånd, der er lavet af guld

³⁴ Og de vil sige: "Al lovprisning er til Allah alene, Ham, som har fjernet al sorg fra os. Sandelig, vor Herre er tilgivende, værdsættende; ³⁵ Ham, som af Sin nåde har bosat os i det evige hjem. Deri vil ingen træthed og lede ramme os." ³⁶ Men de, som var vantro, dem venter Hel vedes ild, og der vil ikke blive givet døds dom over dem, så de kan dø, og ej hel ler vil straffen blive lettet for dem. Sådan belønner Vi enhver ulydig.

^NOTE Abu ?Amr har: "...således bliver hver ihærdig benægter tilbagebetalt..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...således betaler Vi hver ihærdig benægter tilbage..."

³⁷ Og de vil jamre i Helvede: "Vor Her re! Tag os ud! Vi vil handle godt, mod sat det, vi plejede at gøre." (Der vil blive sagt:) "Gav Vi jer ikke en levealder lang nok til, at den, som ville tænke efter, kunne tænke efter? Og advareren (om straffen) kom også til jer. Så smag nu! De uretfærdige vil ikke have en eneste hjælper!" ³⁸ Sandelig, Allah er vel vidende om det usete i himlene og på jorden. Sandelig, Han er alvidende om det, som er (skjult inderst) i brystet. ³⁹ Han er Den, som gjorde jer til efterfølgere på jorden. Den, som viser vantro, hans vantro falder tilbage på ham selv, Og de vantros vantro øger for dem ikke noget andet hos deres Herre end afsky. Og de vantros vantro øger for dem ikke noget andet end tab. ⁴⁰ Sig: "Har I da set på jeres partnere, som I tilbeder ud over Allah? Vis mig, hvad de har skabt af jorden." Eller har de nogen del i himlene? Eller har Vi tildelt dem en bog, hvis bevis de holder sig til? Nej, de uretfærdige lover ikke hinanden andet end bedrag.

^NOTE Alle undtagen Ibn Kathir, Abu ?Amr, Hafs, Hamza og Khalaf har: "...stole på tydelige beviser..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...stole på et tydeligt bevis..."

⁴¹ Sandelig, Allah alene opretholder him lene og jorden, så de ikke skal forgå. Og hvis de skulle forgå, ville der ikke være nogen, som kunne genoprette dem efter Ham. Sandelig, Han er overbærende, til givende. ⁴² Og de svor højtideligt ved Allah på, at hvis en advarer skulle komme til dem, så ville de visselig følge retledningens vej mere end noget andet samfund. Men da en advarer kom til dem, gjorde det kun deres afsky for sandheden større. ⁴³ De valgte at anse sig som de største på jorden og lægge listige planer. Og de listi ge planer omringer kun dem, som lægger dem. Forventer de da noget andet end den fremgangsmåde, som blev benyttet i forbindelse med de tidligere (folk)? Nej, du vil aldrig finde en ændring i Allahs fremgangsmåde, og du vil aldrig finde en afvigelse i Allahs fremgangsmåde. ⁴⁴ Har de da ikke rejst rundt omkring i landet, så de kunne se, hvordan enden blev for dem, som var før dem, selvom de havde større styrke end dem? Og intet som helst i himlene og på jorden kan gøre Ham magtesløs. Sandelig, Han er alvidende, Hans almagt omfatter alt. ⁴⁵ Hvis Allah ville give menneskene løn som fortjent, ville Han ikke efterlade en eneste levende skabning på jorden. Men Han giver dem udsættelse til en fastsat frist. Når tiden for den fastsatte frist ind træffer, er Allah sandelig altseende i for hold til Sine tjenere.

44. - Sura 19 (Maryam - Mekka)

¹ Kaf, Ha', Ya', 'Ayn, Sad. ² Dette er meddelelsen om din Herres. nåde mod Sin tjener Zakariya, ³ da han i skjul påkaldte sin Herre. ⁴ Zakariya sagde: "Min Herre! Mine knog ler er blevet svage, og af alderdom er mit hoved fuld af gråt hår, og min Herre, jeg har aldrig gået forgæves, når jeg har bedt til Dig. ⁵ Jeg frygter for mine slægtninge efter mig, og min hustru er ufrugtbar, så skænk mig fra Dig en arving, ⁶ som arver mig og arver Yaqubs efterkommere. Og min Herre, gør ham til en, Du er tilfreds med." ⁷ (Allah sagde:) "O Zakariya! Sandelig, Vi bebuder dig det glædelige budskab om en søn, hvis navn skal være Yahya. Vi har ikke skabt nogen før ham med det samme navn!" ⁸ (Zakariya) sagde: "Min Herre! Hvordan kan jeg da få en søn, når min hustru er ufrugtbar, og jeg har nået en ekstrem høj alder?" ⁹ Han sagde: "Sådan skal det blive. Din Herre har sagt: Det er let for Mig. Og sandelig. Jeg har skabt dig for dette også, da du var ingenting."

^NOTE Hamza og Al-Kesa'i har: "Vi har skabt dig..."

¹⁰ Zakariya sagde: "Min Herre! Skænk mig et tegn!" Allah sagde: "Dit tegn er, at du ikke skal tale til folk i tre nætter." ¹¹ Så gik Zakariya ud af bederummet til sit folk og gjorde tegn til dem, at de skulle lovprise Ham morgen og aften. ¹² "O Yahya! Hold godt fast ved Bogen!" Vi gav ham visdom og indsigt, mens han stadig var et barn, ¹³ og barmhjertighed fra Os og renhed. Og han var meget gudfrygtig ¹⁴ og lydig over for sine forældre, og han var ikke tyrannisk, opsætsig. ¹⁵ Og fred være med ham (i.e. Yahya), den dag han blev født, og den dag han dør, og den dag han bliver genopvakt til livet. ¹⁶ Og fortæl om Maryam i Bogen, da hun trak sig tilbage fra sin familie til et sted mod øst. ¹⁷ Hun benyttede sig af et slør over for dem. Så sendte Vi Vor ånd til hende; han viste sig for hende i fuldkommen menneskelig skikkelse. ¹⁸ Hun sagde: "Jeg søger tilflugt hos Den Nådigste mod dig, hvis du nu frygter!" ¹⁹ Han (i.e. englen) sagde: "Jeg er kun en budbringer fra din Herre, kommet for at skænke dig en ren søn."

^NOTE Warsh, Abu ʻAmr, Yaʻqub og Qaloun i en af hans recitationer har: "...fra din Herre, så Han kan skænke dig..." - her er det altså englen, der sendes for at Allah kan skænke hende en søn, hvorimod Hafs m.fl. har, at det er englen, der skænker hende en søn.

²⁰ Maryam sagde: "Hvordan kan jeg få en søn, når ingen mand har rørt mig? Og jeg er ikke utugtig." ²¹ Han (i.e. englen) sagde: "Sådan skal det blive! Din herre har sagt: 'Dette er let for mig, og Vi skal gøre ham til et tegn for menneskeheden og nåde fra Os. Denne sag er forudbestemt."" ²² Så undfangede hun ham og trak sig derefter tilbage til et fjerntliggende sted. ²³ Så drev fødselsveerne hende til et dad delpalmetræs stamme. Hun sagde: "Hvis bare jeg havde været død før dette og var blevet helt glemt!" ²⁴ Da blev der råbt til hende fra under hende: "Vær ikke sørgmodig! Sandelig, din Herre har ladet en vandkilde strømme under dig.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr, Ibn ʻAmer, Shuʻba og Roways har: "Da kaldte den, der var under hende..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Da kaldte han fra under hende..."

²⁵ Ryst daddelpalmetræets stamme mod dig, så vil den lade friske, modne dadler falde ned over dig.

^NOTE Yaʻqub har: "Den (dvs. træstammen) vil lade friske..."

Alle andre har: "Det (dvs. træet selv) vil lade friske..."

²⁶ Spis og drik, og vær fortrøstningsfuld. Efter dette, hvis du ser et eneste menneske, så sig: 'Jeg har lovet Den Nådigste at faste og kan ikke tale med noget menneske i dag. ²⁷ Så kom hun med det (i.e. barnet) til sit folk, bærende det i sine arme. De sagde: "O Maryam! Sandelig, du har bragt en underlig ting! ²⁸ O Haruns søster! Din fader var ikke en ond mand, ej heller var din moder utug tig!" ²⁹ Men Maryam pegede på ham, og de sag de: "Hvordan skal vi tale med ham, som er et barn i vuggen?" ³⁰ Barnet sagde: "Sandelig, jeg er Allahs tjener! Han har givet mig Bogen og gjort mig til profet. ³¹ Og Han har gjort mig velsignet, uanset hvor jeg er, og Han har befalet mig bønnen og almissen, så længe jeg lever, ³² og godmodighed over for min moder, og Han har ikke gjort mig tyrannisk, opsætsig. ³³ Og fred være over mig på den dag, jeg blev født, og den dag, jeg dør, og den dag, jeg bliver genopvakt til livet!" ³⁴ Dette er Isa, søn af Maryam, sandhedens ord, som de tvivler på.

^NOTE Alle undtagen Ibn ʻAmer, ʻAsem og Yaʻqub har: "...Maryams søn, som er sandhedens ord..."

³⁵ Det er ikke passende for Allah at avle en søn! Lovprist er Han! Når Han beslutter noget, siger han blot: "Bliv til!" bliver til. og det ³⁶ Og sandelig, Allah er min Herre og jeres Herre! Så tjen Ham alene! Dette er den rette vej! ³⁷ Men så begyndte grupperne at blive uenige med hinanden (om ham). Ve de vantro, som vil få en smertelig straf på den store Dag, der kommer! ³⁸ Sikke klart de vil høre og se den dag, de vil komme frem for Os. Men de uretfærdige er i dag druknet i en tydelig vildfarelse. ³⁹ Og advar dem mod Sørgmodighedens Dag, når sagen bliver afgjort, mens de er i en forsømmelig tilstand og nægter at tro. ⁴⁰ Sandelig, Vi alene er arvtagere til jorden og alle, som lever på den, og til Os vil alle blive bragt tilbage,

^NOTE Yaʻqub har: "...og til Os vender alle tilbage..." - altså passivt, ikke aktivt.

⁴¹ Og tænk på Ibrahim i Bogen. Sandelig, han var en sandfærdig person, en profet. ⁴² Da han sagde til sin fader: "O min fader! Hvorfor tilbeder du de (afguder), som hverken kan høre eller se, og som ikke kan berige dig på nogen måde? ⁴³ O min fader! Sandelig, der er kommet en viden til mig, som ikke er kommet til dig, så følg mig, jeg skal vise dig den rette vej. ⁴⁴ O min fader! Tilbed ikke Satan! San delig, Satan er meget ulydig mod Den Nådigste! ⁴⁵ O min fader! Sandelig, jeg frygter, at Den Nådigstes straf skal ramme dig, og at du bliver Satans ledsager." ⁴⁶ Han sagde: "O Ibrahim! Vender du dig bort fra mine guder? Hvis du virkelig ikke giver dig, vil jeg visselig stene dig! Hold dig væk fra mig i en lang periode!" ⁴⁷ Ibrahim sagde: "Fred være med dig! Jeg skal fortsat bede om tilgivelse for dig fra min Herre. Sandelig, Han er evigt nådig mod mig. ⁴⁸ Og jeg holder mig borte fra jer og dem, I tilbeder ud over Allah. Og jeg beder til min Herre! Jeg håber, at jeg med min bøn ikke mislykkes." ⁴⁹ Da Ibrahim trak sig fuldstændig bort fra dem og dem, som de tilbad ud over Allah,skænkede Vi ham Ishaq og Yaqub, og Vi gjorde dem begge til profeter. ⁵⁰ Og Vi skænkede dem af Vor nåde, og Vi tildelte dem et sandfærdigt og højagtet omdømme. ⁵¹ Og tænk på Musa i Bogen. Sandelig, han var særlig udvalgt, og han var en budbringer, en profet.

^NOTE Alle undtagen ʻAsem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Sandelig, Han var oprigtig og han var et sendebud, en profet..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Sandelig, Han var en oprigtig, en udvalgt og han var et sendebud, en profet..." - her er han altså udvalgt. Det er han ikke i de nævnte koranversioner.

⁵² Og Vi kaldte på ham fra Bjergets højre side og bragte ham nær Os som fortrolig. ⁵³ Og Vi gav ham af Vor nåde hans broder Harun som profet. ⁵⁴ Og tænk på Ismail i Bogen. Sandelig, han var tro mod sit lofte, og han var en budbringer, en profet. ⁵⁵ Han pålagde sin familie bon og almisse, og han besad i sin Herres øjne tilfredshe dens rang. ⁵⁶ Og tænk på Idris i Bogen. Sandelig, han var en sandfærdig person, en profet. ⁵⁷ Og Vi opløftede ham til en høj rang. ⁵⁸ Det er dem, som Allah har vist nåde: profeterne af Adams æt og af de troende, som Vi bar sammen med Nuh (i arken), af Ibrahims og Israels børn og af dem, som Vi retledte og gjorde ophøjede. Når Den Nådigstes ord bliver reciteret for dem, falder de på knæ og græder. ⁵⁹ Efter dem fulgte andre, som forsømte bønnen og fulgte (deres) lyster. De vil blive udsat for straffen. ⁶⁰ Undtaget er de, som vender om i anger og tror og handler retskaffent; de vil gå ind i Paradiset, og der vil ikke blive gjort dem det mindste uret,

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr, Shuʻba, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "de vil blive givet adgang til Paradiset..."

⁶¹ ind i evige haver, som Den Nådigste har lovet Sine tjenere i det usete. Sandelig, Hans lofte vil blive opfyldt. ⁶² Og de vil ikke høre nogen tom snak i dem, derimod kun fred. Og de vil have deres forsyning derinde morgen og aften. ⁶³ Dette er Paradiset, som Vi vil lade dem af vore tjenere, som er gudfrygtige, arve. ⁶⁴ "Vi (engle) kan ikke nedstige uden din Herres befaling. Ham tilhører alt det, som er foran os, og alt det, som er bag os, og alt det, som er imellem. Og din Herre er aldrig glemsom. ⁶⁵ Han er Herre over himlene og jorden og alt det, som er mellem dem, så tilbed Ham alene, og vær vedholdende i at tilbede Ham! Kender du nogen med sam me navn som Ham?" ⁶⁶ Og mennesket siger: 'Når jeg dør, skal jeg da blive bragt til live igen?'

^NOTE Ibn Zekwan har i en af sine recitationer: "Når jeg er død, vil jeg da blive bragt til live..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Kan det være at jeg, når jeg dør...

⁶⁷ Husker mennesket da ikke, at Vi skabte ham før dette også, da han ingenting var? ⁶⁸ Ved din Herre! Vi vil visselig samle dem og satanerne sammen. Derefter vil Vi stille dem omkring Helvede, faldne på deres knæ. ⁶⁹ Vi vil så visselig udtage fra hver gruppe dem, som var værst med hensyn til at være ulydig mod Den Nådigste. ⁷⁰ Vi kender visselig bedst til dem, som mest fortjener at blive kastet i Helvede. ⁷¹ Og der findes ingen, som kan undgå det. Dette løfte har din Herre afgivet som et afgjort ansvar, der visselig vil blive op fyldt. ⁷² Derefter vil vi frelse de gudfrygtige og forlade de uretfærdige, faldne på deres knæ.

^NOTE Al-Kesa’i og Yaʻqub har: "Derefter vil Vi redde..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Derefter vil Vi udfri..."

⁷³ Og når Vore oplysende vers bliver reci teret for dem, siger de vantroende til de troende: "Hvem af de to grupper har den bedste bolig og den mest tiltalende for samling?"

^NOTE Ibn Kathir har: "Hvilken af de to grupper har den bedre bolig og det smukkeste selskab..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Hvilken af de to grupper er bedre i position og smukkere i selskab..."

⁷⁴ Og hvor mange har vi ikke tilintetgjort for dem, som var bedre i ejendom og fremtoning? ⁷⁵ Sig: "Dem, der er fortabt i vildfarelse, gi ver Den Nådigste en lang frist i levealder, indtil de får det at se, som de er blevet lovet - det være sig straffen eller Timen. Da vil de få at vide, hvem der er værst stillet, hvad bolig angår, og hvem der er svagest, hvad hærstyrker angår. ⁷⁶ Allah forøger retledningen af dem, som er retledte. Og de evigvarende retskafne handlinger er bedre hos din Herre, hvad angår belønning og den endelige tilbagevenden. ⁷⁷ Har du set ham, som fornægtede Vore tegn og sagde: "Jeg vil visselig blive givet rigdom og børn!" ⁷⁸ Er han bekendt med det usere, eller har han indgået en pagt med Den Nådigste? ⁷⁹ Aldrig! Vi vil nedskrive alt det, han siger, og Vi vil forøge hans straf. ⁸⁰ Og det, han siger, vil Vi arve, og han vil komme til Os helt alene! ⁸¹ Og de tager sig andre guder ud over Allah, så de kan tildele dem magt og ære. ⁸² På ingen måde! Snart vil de afslå deres tilbedelse og blive deres fjender. ⁸³ Har du ikke set, at Vi har sendt satanerne til de vantro? De ansporer dem bestandigt (til synd). ⁸⁴ Så gør jer ikke hast imod dem. Vi tæller deres (dage). ⁸⁵ Og den dag, hvor Vi samler de gudfryg tige og fører dem til Den Nådigste som en beæret delegation ⁸⁶ og driver synderne til Helvede, tørstende, ⁸⁷ da vil de ikke have nogen, som magter at gå i forbøn (for dem), undtagen dem, som har fået et løfte af Den Nådigste. ⁸⁸ Og de (vantro) siger: "Den Nådigste har avlet en søn!" ⁸⁹ Sandelig, I kommer med en forfærdelig ting. ⁹⁰ Himlene er nær ved at revne, jorden ved at blive kløvet, og bjergene ved at styrte sammen, ⁹¹ fordi de påstår, at Den Nådigste har en søn! ⁹² Det passer sig ikke for Den Nådigste, at Han skulle have avlet en søn. ⁹³ Alle, som findes i himlene og på jorden, ingen undtaget, skal møde op hos Den Nådigste som (Hans) tjener. ⁹⁴ Sandelig. Han har omsluttet dem med Sin viden og har noje talt dem alle. ⁹⁵ Enhver skal komme til Ham på Genopstandelsens Dag, alene. ⁹⁶ Over dem, som troede og handlede ret skaffent, vil Den Nådigste øse kærlighed. ⁹⁷ Sandelig, Vi har gjort den (i.e. Koranen) let på dit sprog, sådan at du dermed kan bebude det glædelige budskab til de gud frygtige og advare det stridbare folk. ⁹⁸ Hvor mange generationer har vi ikke til intetgjort før dem? Ser du nogen af dem eksistere, eller hører du en eneste lyd fra dem?

45. - Sura 20 (Ta-Ha - Mekka)

¹ Ta', Ha'. ² Vi har ikke nedsendt Koranen til dig, for at Den skal forårsage dig besvær, ³ men kun som en formaning for dem, som frygter. ⁴ Den er blevet åbenbaret af Ham, som skabte jorden og de høje himle. ⁵ Den Nådigste satte sig (istawa) på Tronen ('ala Al-'Arsh). ⁶ Ham tilhører alt, som er i himlene, og alt, som er på jorden, og alt, som er mellem dem, og alt, som er under jorden. ⁷ Hvis du siger noget højt (eller holder det skjult), kender Han visselig til det hemmelige og det mest skjulte. ⁸ Allah - der er ingen anden gud end Ham; Han har de smukkeste navne. ⁹ Har Musas historie nået dig? ¹⁰ Da han så ild, sagde han til sin familie: "Vent! Jeg har fået øje på ild, måske kan jeg bringe jer en glød fra den eller finde en vejleder ved ilden." ¹¹ Da han nåede den, blev der kaldt: "O Musa! ¹² Sandelig, Jeg er din Herre. Så tag dine sko af. Sandelig, du står i den hellige dal, Tuwa. ¹³ Jeg har udvalgt dig, så lyt så til det, som bliver åbenbaret for dig.

^NOTE Hamza har: "Vi har sandelig udvalgt dig..."

¹⁴ Sandelig, Jeg er Allah, der er ingen anden gud end Mig, så tilbed Mig alene, og udfør bønnen for at huske Mig. ¹⁵ Sandelig, Timen vil komme! Jeg vil holde den skjult, sådan at enhver sjæl kan blive belønnet efter sin indsats. ¹⁶ Lad ikke nogen, som ikke tror på den og følger sin lyst, hindre dig fra den, for så går du under. ¹⁷ Og hvad er det i din højre hånd, O Musa?" ¹⁸ Han (i.e. Musa) sagde: "Det er min stav. Jeg støtter mig til den. Og jeg slår blade ned med den til mine geder og får, og der er også mange andre fordele ved den for mig. ¹⁹ Han sagde: "O Musa! Læg den ned!" ²⁰ Så lagde han den ned. Pludselig blev den til en hurtigt bevægende slange. ²¹ Han sagde: "Hold den og vær ikke bange! Vi vil gendanne den til dens tidligere form. ²² Og tryk din hånd i din armhule, den vil komme ud skinnende hvid uden nogen sygdom, som et andet tegn. ²³ Dette, for at vise dig Vore store tegn. ²⁴ Gå til Farao! Han er gået for vidt!" ²⁵ Han sagde: "Min Herre! Udvid mit bryst for mig, ²⁶ og gør min opgave lettere, ²⁷ og løsn min tunges knude, ²⁸ så folk må forstå det, jeg siger, ²⁹ og udnævn en medhjælper for mig fra min familie, ³⁰ min broder Harun, ³¹ forstærk mig ved ham,

^NOTE Ibn ʻAmer har: "så jeg kan styrke mig ved ham..." - altså en aktiv indsats fra Moses' side, ikke en bøn om, at Allah gør det for ham.

³² og lad ham tage del i min opgave,

^NOTE Ibn ʻAmer har: "så jeg kan tage ham med i min mission..." - altså en aktiv indsats fra Moses, ikke en bøn om, at Allah gør det for ham.

³³ sådan at vi kan lovprise Dig meget, ³⁴ og huske Dig meget. ³⁵ Sandelig, Du er altseende i forhold til os." ³⁶ Han sagde: "O Musa! Alle dine bønner er blevet hørt. ³⁷ Og visselig. Vi viste dig velvilje en anden gang. ³⁸ da Vi åbenbarede for din moder: ³⁹ Læg ham i kisten, og sæt den derpå i floden, så vil floden føre den til flodbredden. Han vil blive taget op af Min fjende og hans fjende. Og jeg har indgydt dig kærlighed fra Mig, for at du skal opfostres for Vore øjne

^NOTE Abu Jaʻfar har: "og jeg har skænket dig kærlighed. Må du blive formet foran mit åsyn..." - altså en velsignelse direkte til Moses i modsætning til en årsagssammenhæng mellem Allahs kærlighed og Moses' opvækst.

⁴⁰ Da din søster gik hen og spurgte: "Skal jeg vise jer en, som kan opfostre barnet? så bragte Vi dig tilbage til din moder, sådan at hun kunne glæde sine øjne og ikke føle sig sørgmodig. Du dræbte en person, men Vi reddede dig fra den sorg, og Vi testede dig med mange prøvelser. Så tilbragte du mange år blandt Madyans folk. Derefter kom du på den tid, som var fastlagt, O Musa! ⁴¹ Og Jeg har udvalgt dig for Mig selv ⁴² Gå du og din broder med Mine tegn, og vis ikke slaphed i at huske Mig! ⁴³ Gå I to til Farao, han har sandelig overtrådt grænsen. ⁴⁴ Tal mildt til ham, så han må godtage formaningen og blive frygtende. ⁴⁵ De sagde: "Vor Herre! Sandelig, vi frygter, at han skal gøre os uret, eller at han skal blive endnu mere overtrædende." ⁴⁶ Han sagde: "Frygt ikke! Sandelig, Jeg er med jer. Jeg hører alt, Jeg ser alt! ⁴⁷ Så gå til ham og sig: "Vi er din Herres udsendte! Send Israels børn med os, og påfør dem ikke lidelse. Sandelig, vi er kommet til dig med et tegn fra din Herre. Og måtte fred være med den, som følger retledningen! ⁴⁸ Sandelig, det er blevet åbenbaret for os, at straffen vil være over ham, som fornægter og vender sig bort." ⁴⁹ (Farao) sagde: "Hvem er jeres Herre, O Musa?" ⁵⁰ Han sagde: "Vor Herre er den, som tildelte alle ting deres form, og som derefter retledte dem!" ⁵¹ Han (i.e. Farao) sagde: "Hvad skete der så med de henfarne (folk)?" ⁵² Musa sagde: "Kundskaben om dem er hos min Herre i en bog. Min Herre begår aldrig fejl, og ej heller glemmer Han! ⁵³ Han er Den, som skabte jorden for jer som opholdssted, og på den skabte Han veje for jer, og fra himlen nedsendte Han vand." Med dette frembragte Vi par af forskellige planter.

^NOTE Alle undtagen ʻAsem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...som et hvilested..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...som en vugge..."

⁵⁴ Spis I, og lad jeres kvæg græsse. Sandelig, i dette er der tegn for de vise. ⁵⁵ Af den har Vi skabt jer, til den bringer Vi jer tilbage, og af den vil Vi lade jer genopstå. ⁵⁶ Og visselig viste Vi ham (i.e. Farao) alle Vore tegn, men han fornægtede og afviste. ⁵⁷ Han sagde: "O Musa! Er du kommet til os for at drive os ud af vort land med din magi? ⁵⁸ Nu vil vi bringe samme magi for dig. Aftal derfor (tid og sted for) et møde mellem os og dig, (et løfte) som ikke vil blive brudt af os eller af dig, på en åben og jævn slette."

^NOTE Abu Jaʻfar har: "en aftale, som vi ikke bør fejle..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...som vi ikke vil bryde..." - I Hafs er er der altså tale om et bevidst brud på en aftale, ikke en "smutter"

⁵⁹ Musa sagde: "Løftet til jer er en festdag, og alle folk skal samles om formiddagen." ⁶⁰ Så trak Farao sig tilbage og samlede al sin list. Så kom han. ⁶¹ Musa sagde til dem: "Ve jer! Opdigt ikke løgne om Allah, ellers vil Han udslette jer ved straffen. Og visselig fortabt er han, som opdigter løgne (om Allah). ⁶² De stredes om deres sag og holdt en hemmelig rådslagning. ⁶³ De sagde: "Disse to er visselig magikere, som har til hensigt at drive jer ud af jeres land med deres magi og udviske jeres eksemplariske religion.

^NOTE Alle undtagen Hafs og Ibn Kathir har: "Disse to er helt sikkert..." i modsætning til: "Disse to er ikke andet end..."

⁶⁴ Så saml al jeres list, og kom frem, rækkevis. Den, som sejrer i dag, vil visselig have opnået den sikre sejr!"

^NOTE Abu ʻAmr har: "saml jeres plot..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "bestem jeres plot..."

⁶⁵ De sagde: "O Musa! Kaster du, eller skal vi være de første til at kaste?" ⁶⁶ Musa sagde: "Nej, kast I hellere!" Så pludselig, ved deres magi, forekom det ham, at deres reb og deres stave var levende.

^NOTE Ibn Zekwan og Rouh har: "fremstod deres reb og stave..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "blev det fremstillet som om..."

⁶⁷ Musa følte en skjult frygt i sit hjerte. ⁶⁸ Vi sagde: "Frygt ikke! Sandelig, du vil få overhånd. ⁶⁹ Læg den stav, du har i din højre hånd, den vil sluge det, som de har lavet. Alt det, de har lavet, er kun en magikers list, og en magiker vil aldrig opnå den sikre sejr, uanset hvor det er."

^NOTE Ibn Zekwan har: "Og kast, hvad du har i din højre hånd, til at sluge..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Og kast, hvad du har i din højre hånd - den vil sluge..."

Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "er kun magisk trick..." - altså ikke en troldmand, der gør noget...

⁷⁰ Så faldt alle magikerne på knæ, og de sagde: "Vi tror på Haruns og Musas Herre!" ⁷¹ Han (i.e Farao) sagde: "Tror I på Ham, før jeg har givet jer tilladelse til det? Sandelig, han (i.e. Musa) er jeres lærermester, som har lært jer magien. Sandelig, nu vil jeg hugge jeres hænder og fødder af modsat hinanden, og visselig vil jeg korsfæste jer på daddelpalmens stammer. Og I vil få at vide, hvem af os der er strengest og mest vedholdende i (at på føre) straf." ⁷² De sagde: "Vi vil aldrig foretrække dig frem for de tydelige tegn, som er kommet til os, og Ham, som har skabt os. Befal, hvad du vil. Din befaling kan du kun gøre gældende i dette jordiske liv. ⁷³ Sandelig, vi tror på vor Herre. Han vil tilgive os vore synder og den tvang os til. Allah er bedst og evigvaren de." magi, du ⁷⁴ Den, som kommer til sin Herre som en synder, for ham er der sandelig Helvede. Han vil ikke dø dér, ej heller leve. ⁷⁵ Men dem, som kommer til Ham som troende og er retskafne i handlinger, for dem er der høj rang; ⁷⁶ evige haver med rindende bække. Dér vil de forblive til evig tid. Det er belønningen til dem, som har renset sig (for synder). ⁷⁷ Og sandelig. Vi åbenbarede for Musas "Drag af sted om natten med Mine tje nere. Ban en tør vej igennem havet for dem. Frygt ikke for at blive indhentet (af jeres fjender), og vær ikke ængstelig (for at drukne)."

^NOTE Hamza har: "Frygt ikke at blive indhentet..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Du vil ikke frygte at blive indhentet..."

⁷⁸ Så forfulgte Farao dem med sine hære, men havets bølger omsluttede dem fuldstændigt. ⁷⁹ Og Farao vildledte sit folk; han ledte dem ikke til den rette vej. ⁸⁰ O Israels børn! Vi reddede jer fra jeres fjender. Og Vi gav jer løftet ved Bjergets højre side, og der sendte Vi manna og vagtler ned til jer.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Jeg reddede jer..."

Abu ʻAmr, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "Vi har lovet jer ved bjergets..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Vi har aftalt et møde med jer ved bjergets..."

⁸¹ (Vi sagde:) "Spis af det rene, som Vi har forsynet jer med, og tred ikke over græn sen angående dette, ellers vil Min vrede være pålagt jer." Og den, som Min vrede er pålagt, han vil sandelig gå til grunde.

^NOTE Al-Kesa’i har: "...ellers vil min vrede nedsendes over jer...og den, som min vrede nedsendes over..."" i modsætning til Hafs, som reelt har: "ellers vil min vrede over jer være fortjent...og den, som fortjener min vrede..."

⁸² Og sandelig. Jeg er tilgivende over for den, som angrer og tror og handler ret skaffent, og som holder fast ved retled ningen. ⁸³ "O Musa! Hvad fik dig til at skynde dig (væk) fra dit folk (ved at efterlade dem bagude)?" ⁸⁴ Han sagde: "De kommer lige bag mig, og jeg skyndte mig til Dig, min Herre, for at Du kunne være tilfreds." ⁸⁵ Han sagde: "Vi har sat dit folk på prøve i dit fravær. Samiri har vildledt dem." ⁸⁶ Så vendte Musa tilbage til sit folk, vred og bekymret. Han sagde: "O mit folk! Gav jeres Herre jer ikke et godt løfte? Lå løftet for langt ude i fremtiden for jer? Eller ønskede I, at jeres Herres vrede skulle pålægges jer, så I brød jeres løfte til mig?" ⁸⁷ De sagde: "Vi har ikke brudt vort løfte til dig af egen vilje, men vi var belastet af tunge byrder af folkets smykker, så vi kastede dem (i ilden). Det samme gjorde Samiri."

^NOTE Abu ʻAmr, Shuʻba, Hamza, Al-Kesa'i, Rouh og Khalaf har: "men vi bar byrderne af..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "men blev pålagt at bære byrderne..."

⁸⁸ Han (i.e. Samiri) havde derpå frembragt til dem en kalvestatue, der brølede som en ko. De sagde: "Dette er jeres gud og Musas gud glemt det." men han (i.e. Musa) har glemt det. ⁸⁹ Så de da ikke, at den ikke kunne sva re dem tilbage med et eneste ord og ej heller magtede (at påføre) noget tab eller (tilvejebringe) gavn for dem? ⁹⁰ Og sandelig, Harun havde sagt til dem tidligere: "O mit folk! I bliver kun sat på prøve med den. Jeres Herre er sandelig Den Nådigste, så følg mig, og adlyd min befaling!" ⁹¹ De sagde: "Vi vil holde fast ved den, ind til Musa kommer tilbage til os." ⁹² (Musa) sagde: "O Harun! Hvad hindrede dig, da du så deres vildfarelse, ⁹³ i at følge mig? Var du oprørsk mod mig?" ⁹⁴ Han (i.e. Harun) sagde: "O min moders søn! Tag ikke i mit skæg eller mit hoved! Jeg frygtede, at du skulle sige: 'Du har skabt splid blandt Israels børn og bevarede ikke mit ord!"" ⁹⁵ (Musa) sagde: "Og du, Samiri! Hvad er dit anliggende?" ⁹⁶ Han sagde: "Jeg så det, som de ikke så. Jeg tog en håndfuld (sand) op fra sende buddets fodspor, derefter kastede jeg det (ind i kalven). Sådan bød min sjæl mig at gøre."

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Jeg opfattede, hvad I ikke opfattede..."

⁹⁷ (Musa) sagde: "Gå væk (herfra)! For dig er straffen, at du livet ud vil sige: 'Rør mig ikke!" Og sandelig, der er et løfte til dig, som aldrig vil blive brudt! Se på din (falske) gud, som du holdt dig til, Vi vil sandelig brænde den op, derefter vil vi sandelig sprede dens aske på havet.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Yaʻqub har: "som du aldrig vil bryde..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "som du aldrig vil tillades at bryde..."

Abu Jaʻfar har: "...sandelig brænde den..." - altså uden "op."

⁹⁸ Jeres gud er Allah alene, ud over Ham er der ingen anden gud. Han har omsluttet alle ting i Sin viden." ⁹⁹ Sådan giver Vi dig beretninger om de henfarne (folk). Og sandelig. Vi har skænket dig en formaning fra Vor særli ge nærhed. ¹⁰⁰ Den, som vender sig bort derfra, vil san delig bære en tung last på Genopstandel sens Dag. ¹⁰¹ under den(s vægt) skal de være til evig tid. Hvor elendig en last det er for dem på Genopstandelsens Dag! ¹⁰² På den dag, hvor der blæses i Basunen, vil Vi samle synderne, sådan at deres kroppe og øjne vil være blindet (af skræk).

^NOTE Abu ʻAmr har: "...den dag, hvor Vi blæser..."

¹⁰³ De vil hviske til hinanden: "I har ikke opholdt jer mere end ti dage (på jor den)." ¹⁰⁴ Vi ved bedst, hvad de kommer til at sige. En blandt dem, som er bedre i forstand og handling, vil sige: "I var (der) kun en dag!" ¹⁰⁵ Og de spørger dig om bjergene. Sig: "Min Herre vil gøre dem til støv og lade dem blæse bort. ¹⁰⁶ Så vil Han gøre jorden til et jævnt og øde land, ¹⁰⁷ hvor du hverken vil kunne se sænkning eller hævning." ¹⁰⁸ På den dag vil de følge efter udråberen, uden afvigelse. Og alle stemmer vil være forstummet over for Den Nådigste, og du vil ikke høre andet end lyden af deres fødder (på vej til samlingen). ¹⁰⁹ På den dag vil forbøn ikke være til nytte, undtagen for den, som har fået tilladelse af Den Nådigste, og hvis ord Han er blevet tilfreds med. ¹¹⁰ Han kender til alt, som er foran dem, og alt, som er bag dem, men de kan ikke omfatte Ham med viden. ¹¹¹ Og ansigter vil bøje sig for Den Levende, Opretholderen (som opretholder og beskytter helle Sit skaberværk). Og sandelig, den, som bærer uretfærdighedens last, vil være mislykket. ¹¹² Og den, som handler retskaffent og er troende, skal ikke frygte uretfærdighed eller tab.

^NOTE Ibn Kathir har: "skal hverken frygte..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...frygter hverken..."

¹¹³ Og sådan har Vi nedsendt den, Koranen, på arabisk, og i den har Vi tydeliggjort formaningen, sådan at de må blive gudfrygtige, eller at den må få dem til at hu ske (på Ham). ¹¹⁴ Altophøjet er Allah, Den Altherskende, Den Sande! Forhast ikke Koranen, før dens åbenbaring til dig er fuldbyrdet, og sig altid: "Min Herre! Forog min viden!"

^NOTE Yaʻqub har: "...før Vi har afsluttets dens åbenbaring..."

¹¹⁵ Og sandelig, Vi havde (ved åbenbaring) befalet Adam tidligere, men han glem te, og Vi fandt intet forsæt i ham (i hans fejltagelse). ¹¹⁶ Og (husk) da Vi sagde til englene: "Kast jer ned for Adam!" De knælede alle, und tagen Iblis; han nægtede. ¹¹⁷ Og Vi sagde: "O Adam! Sandelig, den ne er din og din hustrus fjende. Måtte han ikke få jer ud af Paradiset, for da vil I komme ud for besvær. ¹¹⁸ Sandelig, (i Paradiset) vil du ikke føle sult og ej heller være nøgen, ¹¹⁹ og du vil heller ikke føle dig tørstig, og ej heller vil varmen plage dig." ¹²⁰ Men Satan plantede onde tanker i ham, og han sagde: "O Adam! Skal jeg vise dig evighedens træ og et herredømme, som aldrig forgår?" ¹²¹ Og begge spiste af træets frugt. Deres kønsdele blev synlige for dem, og de be gyndte at sy Paradisets blade sammen for at dække deres kroppe. Adam adlød ikke sin Herre, så han endte i fejltagelse. ¹²² Derefter udvalgte hans Herre ham, så tilgav Han ham og ledte ham til den rette vej. ¹²³ Og Allah sagde: "Gå ned herfra, alle sam men! Nogle af jer vil være andres fjender, men når der kommer retledning til jer fra Mig, så vær ikke vildfarne og ej heller ulykkelige. ¹²⁴ Og den, som vender sig bort fra Min på mindelse, for ham vil der blive trangt (med forsyning til livets) underhold, og på Genopstandelsens Dag vil Vi genop vække ham som blind." ¹²⁵ Han vil sige: "Min Herre! Hvorfor har Du genopvæk ket mig som blind, når jeg var seende (i det jordiske liv)?" ¹²⁶ Allah vil sige: "Sådan er det. Vore tegn kom til dig, men du glemte dem, og i dag vil du blive glemt på samme måde!" ¹²⁷ Og sådan lønner Vi den, som overtræder grænsen og nægter at tro på sin Herres tegn. Det hinsidiges straf er sandelig den hårdeste, og den er evigvarende! ¹²⁸ Blev de ikke retledt af, at Vi før dem til intetgjorde utallige generationer, hvis bo liger de vandrer på rundt omkring? Sandelig, i dette er der tegn for de vise. ¹²⁹ Og havde det ikke været for et ord, som på forhånd var afgjort af din Herre, ville den (i.e. straffen) være faldet omgiende. men tidspunktet er forudbestemt. ¹³⁰ Vær tilmodig med hensyn til deres ord. og lovpris din Herre med lovprisning for solopgang og for solnedgang, og lovpris Ham også i nattens tidlige timer og ved dagens endepunkter, så du må finde til fredshed.

^NOTE Shuʻba og Al-Kesa'i har: "...så du blive anset for at være tilfreds..."

¹³¹ Og ret ikke dit blik på det. Vi har giver nogle gnupper blandt dem til nydelse, (i form af) det jordiske livs (forgængelige) forskennelser, sidan at Vi kan prøve dem ved disse. Din Herres forsyning er bedst og varig ¹³² Og påbyd din familie bøn, og vær selv vedholdende i den. Vi beder ikke om nogen forsyning fra dig, derimod giver Vi dig forsyning, og det bedste udfald er gudfrygrighedens!" ¹³³ Og de siger: "Hvis bare han havde bragt os et tegn fra sin Herre." Er der ikke kommet et tydeligt bevis (i.e. Koranen) til dem om det, som var i de tidligere Bo ger? ¹³⁴ Og hvis Vi havde tilintetgjort dem før dette med en straf, ville de have sagt: "Vor Herre! Hvorfor sendte Du ikke et sendebud til os, så vi kunne følge Dine ábenbaringer, far vi blev ydmyger og vanzret? ¹³⁵ Sig: "Alle venter, så vent I også! I vil snart få at vide, hvem der følger den rette vej, og hvem der er retledte!"

46. - Sura 56 (Al-Waqi'a - Mekka)

¹ Når begivenheden indtræffer, ² At den skal indtræffe, er der ingen, der kan benægte. ³ Den vil nedgøre og ophøje. ⁴ Når jorden ryster ved en stærk rystelse, ⁵ og bjergene smuldrer bort ⁶ og bliver til støv, som spreder sig, ⁷ og I bliver opdelt i tre ⁸ Dem til højre, hvad er det med dem til højre? ⁹ Dem til venstre, hvad er det med dem til venstre? ¹⁰ Og de forreste, de står foran, ¹¹ de vil være bragt nærmere (Allah) ¹² i de velsignede haver. ¹³ En stor del fra de tidligere slægter, ¹⁴ en lille del fra de senere. ¹⁵ De vil være på højsæder dekoreret med ædelstene. ¹⁶ tilbagelænet herpå vil de sidde over for hinanden. ¹⁷ Blandt dem vil de evig unge gå rundt ¹⁸ med skåle, kander og bægre med vin, rindende fra kilder. ¹⁹ De vil ikke få hovedpine af den, og ej heller vil de blive sløret i sindet.

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...forårsager dem ingen hovedpine, og de er ikke berusede..." i modsætning til: "forårsager dem hverken hovedpine eller beruselse..."

²⁰ og frugter, som de vil kunne lide. ²¹ og fuglekød, som de måtte ønske sig. ²² og hourier med store, smukke øjne,

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Abu Ja?far har: "og (lænende sig op ad) ægtefæller med med dejlige store øjne" i modsætning til: "Og (i det er) ægtefæller med dejlige store øjne"

Bemærk, at det er grammatikken, der danner forskellene.

²³ som var de beskyttede perler. ²⁴ (Der er) en belønning for de handlinger, de udførte. ²⁵ De vil ikke høre nogen tom snak og ej heller noget, der medfører synd ²⁶ Kun ordet: "Fred! Fred!" ²⁷ Og dem til højre, hvad er der med dem til højre? ²⁸ Lotustræer uden torne ²⁹ og bananpalmer med klaser i lag. ³⁰ i lange skygge ³¹ og strømmende vand ³² og rigelig med frugt. ³³ som aldrig ophører, og ej heller vil (noget af) det være dem forbudt. ³⁴ Og de vil være på høje lejer. ³⁵ Sandelig. Vi har skabt hourieme som en ny skabelse, ³⁶ og Vi har skabt dem som jomfruer, ³⁷ jævnaldrende, evigt kærlige ³⁸ over for dem til højre. ³⁹ En stor del af dem fra de tidligere samfund ⁴⁰ og en stor del af dem fra de senere. ⁴¹ Og dem til venstre, hvad så med dem til venstre! ⁴² De vil være i ristende vind og kogende vand ⁴³ og i en skygge af kulsort røg, ⁴⁴ som aldrig vil være afkølende og ej heller behagelig. ⁴⁵ Sandelig, de var for dette meget optaget af deres velbehag ⁴⁶ og holdt stædigt fast på deres store synd. ⁴⁷ Og de plejede at sige: "Når vi er døde og er blevet til jord og vil vi da virkelig blive genopvækket?

^NOTE Nafie?, Al-Kesa'i, Abu Ja?far og Ya?qub har: "Kan det være, at når vi er døde og bliver til støv og knogler, at vi virkelig vil genopstå..." i modsætning til: "Kan det være, at når vi er døde og bliver til støv og knogler - kan det være, at vi virkelig vil genopstå..."

⁴⁸ Og vore bortgåede forfædre også?"

^NOTE Qaloun, Ibn ?Amer og Abu Ja?far har: "eller vore gamle forfædre" i modsætning til: "og vore gamle forfædre"

⁴⁹ Sig: "Sandelig, de tidligere og de senere ⁵⁰ vil blive samlet til en fastsat tid på en bestemt dag. ⁵¹ Sandelig, efter det, o I vildfarne, som for nægter, ⁵² skal I spise af Zaqqum-træet, ⁵³ I skal fylde jeres maver med det ⁵⁴ og drikke kogende vand oveni ⁵⁵ I skal drikke som en tørstig kamel drikker ⁵⁶ Dette er deres velkomst på Gengældelsens Dag ⁵⁷ Det var Os, som skabte jer! Hvorfor bekræfter I ikke? ⁵⁸ Så sig Mig, hvad med den sæd. I afgiver, ⁵⁹ er det jer, som skaber den, eller er det Os, som er Skaberen? ⁶⁰ Det er Os, som har sat døden iblandt jer. og intet kan forhindre Os ⁶¹ i at bytte jer ud med jeres lige og skabe jer i en skikkelse, som I ikke ved noget om. ⁶² Og sandelig. I har hørt om den første skabelse. Hvorfor godtager I ikke formaningen?

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...hvis bare I hele tiden ville huske det! i modsætning til: "hvis bare I ville påminde jer selv!"

⁶³ Sig Mig så: Det frø, som I sår. ⁶⁴ er det jer, som får det til at gro, eller er det Os, som får det til at gro? ⁶⁵ Hvis Vi havde villet, kunne Vi have gjort det til tørt græs, og I ville stå tilbage i forbavselse. ⁶⁶ (I ville sige) "Vi har sandeligt lidt et stort tab!

^NOTE Shu?ba har: "Kan det være, at vi står i gæld?" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Sandelig, vi står i gæld!"

⁶⁷ Faktisk er vi i nød."

^NOTE Bridge Foundation oversætter det til: "Vi er snarere blevet fordrevede."

⁶⁸ Sig Mig så: Det vand. I drikker, ⁶⁹ er det jer, som nedsender det fra skyerne. eller er det Os, som nedsender det? ⁷⁰ Hvis Vi havde villet, kunne Vi have gjort det saltet! Hvorfor viser I ikke taknemmelighed? ⁷¹ Sig Mig så: Den ild, I tænder, ⁷² et det jer, som har frembragt brændet dertil, eller er det Os, som frembringer det? ⁷³ Det er Os, som har skabt det, som en påmindelse og til nytte for ørkenens rejsende. ⁷⁴ Så lovpris din altophøjede Herre ved Hans navn! ⁷⁵ Nej. Jeg sværger ved stjernernes baner.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Ved stjernernes beliggenhed..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Ved stjernernes beliggenheder..."

⁷⁶ Sandelig, dette er en stor ed, hvis I bare vidste! ⁷⁷ Sandelig, dette er Den ærværdige Koran! ⁷⁸ Den er i Den beskyttede Bog ⁷⁹ Ingen kan røre den undtagen de rensede. ⁸⁰ Den er nedsendt af alle verdenernes Herre! ⁸¹ Er det dette udsagn, I ringeagter? ⁸² Forsøger I at fornægte forsyningen, som I har fået? ⁸³ Når dødens øjeblik kommer til en af jer, ⁸⁴ kigger I blot (hjælpeløst) til. ⁸⁵ Vi er ham nærmere end jer, men I ser det ikke! ⁸⁶ Hvis I ikke skal stilles til regnskab (sådan som I påstår, at I ikke skal), hvorfor ⁸⁷ befrier I jer så ikke (fra straffen), hvis I er sandfærdige (i jeres påstand)? ⁸⁸ Hvis han er en af de nærtstående, ⁸⁹ er der for ham lyksalighed og rigelig forsyning og velsignede haver.

^NOTE Roways har: ...da en sjæl med duftende planter og en lyksaligheds have" i modsætning til: da sindsro og duftende planter og en lyksaligheds have"

⁹⁰ Og hvis han er en af dem til højre, ⁹¹ så: "Hilsen til dig fra dem til højre." ⁹² Men hvis han er en af dem, som fornægter og er af de vildfarne, ⁹³ så er der for ham en velkomst bestående af kogende vand ⁹⁴ og en brænden i Helvede. ⁹⁵ Sandelig, dette er den absolutte sandhed. ⁹⁶ Så lovpris din altophøjede Herre ved Hans navn!

47. - Sura 26 (Ash-Shu'ara - Mekka)

¹ Ta'. Sin, Mim.. ² Dette er versene fra Bogen, som tydeliggør sandheden. ³ Du piner dig selv af sorg over, at de nægter at tro. ⁴ Hvis Vi ville, kunne Vi sende et sådant tegn ned fra himlen til dem, så de blev underdanige.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr og Ya?qub har: "...kunne Vi nedsende..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...kunne vi skænke..."

⁵ Der kommer ingen ny formaning til dem fra Den Nådigste, uden at de vender sig bort fra den i uvilje. ⁶ Sandelig, de har fornægtet, men snart vil meddelelsen om det, de fornæægtede, nå dem. ⁷ Og har de da ikke set på jorden, hvor mange af hver skøn slags Vi har ladet vokse derpå i par? ⁸ Sandelig, i det er der visselig tegn. Men de fleste af dem tror ikke. ⁹ Sandelig, din Herre, Han er Den Almæg tige, Den Barmhjertigste. ¹⁰ Og (husk) da din Herre råbte til Musa: "Gå til det uretfærdige folk, ¹¹ Faraos folk! Frygter de da ikke?" ¹² Musa sagde: "Min Herre! Jeg frygter, at de vil fornægte mig, ¹³ og mit bryst bliver trangt, og min tunge vil ikke løsne op. Send derfor (bud) til Harun.

^NOTE Ya?qub har: "og at mit bryst vil strammes ind og min tunge ikke vil være flydende..." - altså en formulering, hvor den frygtede fornægtelse i vers 12 er årsag til, at Moses vil have svært ved at tale.

¹⁴ Og de har en anklage mod mig, så jeg frygter, at de vil dræbe mig." ¹⁵ Allah sagde: "Nej! Gå I begge med Vore tegn. Vi er sandelig med jer, althørende. ¹⁶ Gå I begge til Farao og sig: "Vi er begge sendebude fra alle verdenernes Herre! ¹⁷ Du skal sende Israels børn med os!"" ¹⁸ Farao sagde: "Har vi ikke opfostret dig hos os som barn? Og du har tilbragt mange år af dit liv blandt os! ¹⁹ Og du begik den gerning, som du begik. Du er en af de utaknemmelige!" ²⁰ Musa sagde: "Da jeg begik den gerning, var jeg vildfaren. ²¹ Så flygtede jeg fra jer, da jeg frygtede jer. Men så skænkede min Herre mig visdom og gjorde mig til et af sendebudene. ²² Og den godhed, du påminder mig om, er (resultatet af), at du havde gjort Israels børn til dine slaver!' ²³ Farao sagde: "Hvad er verdenernes Herre?" ²⁴ (Musa) sagde: "Herren over himlene og jorden og alt det, som er mellem dem, hvis I blot bliver forvisset." ²⁵ De tilstedeværende sagde: "Hører I det ikke?" ²⁶ (Musa) sagde: "(Han) er både jeres og je res forfædres Herre." ²⁷ (Farao) sagde: "Dette sendebud, som er sendt til jer, må sandelig være gal!" ²⁸ (Musa) sagde: "(Han er) Herren over østen og vesten og alt det, som er mel lem dem, hvis I har forstand." ²⁹ (Farao) sagde: "Hvis du tager dig en an den gud end mig, vil jeg visselig gøre dig til en af de fængslede." ³⁰ (Musa) sagde: "Selvom jeg skulle bringe dig en tydelig ting?" ³¹ (Farao) sagde: "Bring det, hvis du er sandfærdig!" ³² Så kastede Musa sin stav. Med det samme blev den til en tydelig slange. ³³ Og han trak sin hånd ud, derpå var den skinnende hvid for tilskuerne. ³⁴ (Farao) sagde til de fremtrædende (folk) omkring sig: "Dette er sandelig en erfa ren troldmand. ³⁵ Han ønsker med sin magi at fordrive jer ud af jeres land. Så hvad er jeres råd?" ³⁶ De sagde: "Hold ham og hans broder hen og send bud. bringere til alle byer. ³⁷ Lad dem bringe enhver erfaren troldmand til dig." ³⁸ Så blev alle troldmændene samlet på en bestemt dags fastlagte tid. ³⁹ Og der blev sagt til folk: "Vil I så forsamle jer. ⁴⁰ Vi forventer, at magikerne vil sejre, og vi vil følge dem (i deres religion)." ⁴¹ Da magikerne kom, sagde de til Farao: "Er der en belønning for os, hvis vi er de sejrrige?" ⁴² Farao sagde: "Ja, så sandelig. I skal da være blandt mine nærtstående!" ⁴³ Musa sagde til dem: "Kast det, som I gerne vil kaste!" ⁴⁴ De kastede deres reb og stave, og de sag de: "For Faraos ære! Vi vil visselig sejre!" ⁴⁵ Så kastede Musa sin stav, og se, den op slugte hurtigt det, som de opdigtede. ⁴⁶ Og alle magikerne kastede sig ned. ⁴⁷ De sagde "Vi tror på alle verdenernes Herre, ⁴⁸ Musas og Haruns Herre." ⁴⁹ (Farao) sagde: "Så I tror på ham, før jeg har tilladt jer det? Sandelig, han er jeres leder, som har lært jer magi. Men I skal snart få at vide: Jeg vil visselig afhugge je res hænder og fødder modsat hinanden og korsfæste jer alle sammen." ⁵⁰ De sagde: "Der er ingen skade for os (deri)! Vi vil visselig vende tilbage til vor Herre." ⁵¹ Vi håber inderligt, at vor Herre tilgiver os vore synder, for vi er de første til at tro." ⁵² Og Vi åbenbarede for Musa: "Tag af sted med Mine tjenere om natten! Sandelig, I vil blive forfulgt." ⁵³ Så sendte Farao budbringere til byerne. ⁵⁴ (Farao sagde): "Sandelig, de er en (ube tydeligt) lille gruppe, ⁵⁵ og sandelig, de vækker vores vrede. ⁵⁶ Og sandelig, vi er et folk, som er velfor beredt!"

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Hisham, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...vi er et folk, som er konstant forsigtige..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...vi er et folk, som er forsigtige..."

⁵⁷ På den måde drev Vi dem bort fra haver og vandkilder ⁵⁸ og fra skatte og aervaerdige boliger. ⁵⁹ Sådan (skete det), og Vi gjorde Israels børn til arvtagere. ⁶⁰ De fulgte efter dem ved solopgang. ⁶¹ Men da de to grupper stod over for hinanden, sagde Musas ledsagere: "Sandelig, nu er vi fanget!" ⁶² (Musa) sagde: "Nej! Sandelig, min Herre er med mig. Han vil vejlede mig." ⁶³ Så åbenbarede Vi for Musa: "Slå på havet med din stav!" Og havet blev delt i to, så hver del var som et enormt bjerg. ⁶⁴ Og Vi bragte de andre nær det sted. ⁶⁵ Vi reddede Musa og alle dem, som var sammen med ham. ⁶⁶ Så druknede Vi de andre (i havet). ⁶⁷ I dette var der visselig en lære. Men de fleste af dem troede ikke. ⁶⁸ Og sandelig, din Herre er visselig Den Almægtige, Den Barmhjertigste. ⁶⁹ Og reciter historien om Ibrahim for dem. ⁷⁰ Dengang, han sagde til sin fader og sit folk: "Hvad er det, I tilbeder?" ⁷¹ De sagde: "Vi tilbeder afgudsstatuer. Vi bliver ved med (at tilbede) dem." ⁷² Ibrahim sagde: "Hører de jer, når I kalder på dem? ⁷³ Eller er de jer til nytte? Eller påfører de jer skade?" ⁷⁴ De sagde: "Nej. Men vi fandt, at vore forfædre gjorde det samme." ⁷⁵ (Ibrahim) sagde: "Har I da tænkt over, hvad I tilbeder? ⁷⁶ I og jeres forfædre? ⁷⁷ Sandelig, de er mine fjender, undtagen alle verdenernes Herre. ⁷⁸ Han har skabt mig, og det er Ham, som retleder mig. ⁷⁹ Han er Den, som giver mig mad og drikke. ⁸⁰ Og når jeg bliver syg, er det Ham, som helbreder mig. ⁸¹ Og Han er Den, som vil få mig til at dø og derefter give mig liv, ⁸² og Den, som jeg håber, vil tilgive mig mine synder på Dommens Dag. ⁸³ Min Herre! Skænk mig visdom, og medregn mig blande de dydige. ⁸⁴ Og lad mig blive omtalt med et godt ord af de (generationer), som kommer efter mig. ⁸⁵ Og gør mig til en af arvtagerne til lyksa lighedens have, ⁸⁶ og tilgiv min fader, sandelig, han var en af de vildfarne. ⁸⁷ Og ydmyg mig ikke på den dag, hvor alle vil blive genopvækket fra gravene, ⁸⁸ den dag, hvor rigdom ikke vil nytte og ej heller afkom, ⁸⁹ kun den person, som møder op med et rent hjerte. hos Allah ⁹⁰ Og Paradiset vil blive bragt nær de gudfrygtige, ⁹¹ og Helvede vil blive synliggjort for de vildfarne. ⁹² Og der vil blive sagt til dem: "Hvor er de afgudsstatuer, I plejede at tilbede ⁹³ ud over Allah? Kan de hjælpe jer eller hjælpe sig selv?" ⁹⁴ De og de overtrædende vil blive kastet heri i på hovedet, ⁹⁵ ligeledes alle Iblis' hære.. ⁹⁶ De vil sige, mens de strides med hinanden: ⁹⁷ "Ved Allah! Vi befandt os i en tydelig vildfarelse, ⁹⁸ da vi satte jer ved siden af alle verde nernes Herre. ⁹⁹ Og det var ikke andet end forbrydere, som forvildede os! ¹⁰⁰ Vi har ingen fortalere, ¹⁰¹ ej heller en eneste nær ven. ¹⁰² Hvis vi bare kunne vende tilbage (og gøre det om), ville vi være blandt de tro ende." ¹⁰³ Sandelig, i dette er der et tegn, og de fleste af dem troede ikke. ¹⁰⁴ Og sandelig, din Herre er visselig Den Almægtige, Den Barmhjertigste. ¹⁰⁵ Nuhs folk fornægtede sendebudene, ¹⁰⁶ da deres broder Nuh sagde til dem: "Frygter I da ikke? ¹⁰⁷ Sandelig, jeg er kommet til jer som et pålideligt sende bud. ¹⁰⁸ Frygt Allah, og adlyd mig! ¹⁰⁹ Og jeg ønsker ingen løn fra jer for dette; min løn er hos alle verdenernes Herre alene. ¹¹⁰ Så frygt Allah, og adlyd mig!" ¹¹¹ De sagde: "Skal vi tro på dig, selvom det er de mindreværdige, som følger dig?"

^NOTE Ya?qub har: "...Skal vi tro på dig og dine følgere - de laveste?" i modsætning til Hafs, som reelt har: "...Skal vi følge dig, når (kun) de laveste har fulgt dig?"

¹¹² Nuh sagde: "Hvad har jeg af viden om, hvad de er i ferd med? ¹¹³ Deres regnskab hviler hos min Herre ale ne. Hvis de bare kunne forstå! ¹¹⁴ Jeg er ikke en, der fordriver de troende. ¹¹⁵ Jeg er kun en tydelig advarer." ¹¹⁶ De sagde: "O Nuh! Hvis du ikke holder op, bliver du visselig en af de stenede." ¹¹⁷ Nuh sagde: "Min Herre! Sandelig, mit folk har fornægtet mig. ¹¹⁸ Så dom mellem mig og dem, og red mig og de troende, som er sammen med mig!" ¹¹⁹ Să reddede vi ham og dem, som var sam men med ham, i den helt fyldte ark. ¹²⁰ Så druknede Vi resten. ¹²¹ Sandelig, i dette er der et tegn, og de fle ste af dem troede ikke. ¹²² Og sandelig, din Herre er i sandhed Den Almægtige, Den Barmhjertigste. ¹²³ Også Ad fornægtede sendebudene. ¹²⁴ (Husk) da deres broder Hud sagde til dem: "Frygter I ikke (Allah)? ¹²⁵ Sandelig, jeg er et pålideligt sendebud til jer, ¹²⁶ så frygt Allah og adlyd mig! ¹²⁷ Jeg ønsker ingen løn fra jer for dette.. Min løn er hos verdenernes Herre alene. ¹²⁸ Bygger I på ethvert højdedrag en monumental bygning af forfængelighed? ¹²⁹ Og bygger I jer store slotte med det håb, at I vil leve evigt? ¹³⁰ Og når I tager fat, tager I fat som tyran ner. ¹³¹ Så frygt Allah, og adlyd mig! ¹³² Og frygt Ham, som forsyner jer med det, I kender til. ¹³³ Han forsynede jer med kvæg og børn ¹³⁴ og haver og kilder. ¹³⁵ Sandelig, jeg frygter, at en stor dags straf skal ramme jer." ¹³⁶ De sagde: "Om du formaner os eller ikke formaner os er for os det samme. ¹³⁷ Dette er ikke andet end de forgangnes vaner.

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn `Amer, ?Asem, Hamza og Khalaf har: "Dette er ikke andet end de forganges skabelse" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Dette er ikke andet end de forganges karaktr"

¹³⁸ Vi vil ikke blive ramt af nogen straf!" ¹³⁹ Så fornægtede de ham, og Vi tilintetgjorde dem. Sandelig, i dette er der et tegn. (Men) de fleste af dem troede ikke. ¹⁴⁰ Sandelig, din Herre er Den Almægtige, Den Barmhjertigste. ¹⁴¹ Også Thamud fornægtede sendebudene. ¹⁴² (Husk) da deres broder Salih sagde til dem: "Frygter I da ikke (Allah)? ¹⁴³ Sandelig, jeg er et pålideligt sendebud til jer! ¹⁴⁴ Så frygt Allah, og adlyd mig! ¹⁴⁵ Jeg ønsker ingen løn af jer for dette. Min løn er hos verdenernes Herre alene. ¹⁴⁶ Bliver I (mon) ladt i fred her (for evigt), ¹⁴⁷ i haver og ved kilder. ¹⁴⁸ blandt korn og daddelpalmer med fine ranke, ¹⁴⁹ mens I udhugger boliger i bjergene med velbehag?

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Abu Ja?far og Ya?qub har: "udhugger huse i bjergene med stor dygtighed..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "udhugger huse i bjergene med dygtighed..."

¹⁵⁰ Så frygt Allah, og adlyd mig! ¹⁵¹ Og adlyd ikke dem, som overskrider grænsen, ¹⁵² som stifter ufred på jorden og ikke fred!" ¹⁵³ De sagde: "Du er blot en af dem, som er besatte, ¹⁵⁴ du er ikke andet end et menneske som os, bring os et tegn, hvis du er sandfærdig." ¹⁵⁵ Salih sagde: "Denne kamelhoppe her. Hun skal have sin del at drikke, og I skal have jeres. ¹⁵⁶ Rør hende ikke med ondt, ellers vil en stor dags straf ramme jer." ¹⁵⁷ Så slagrede de den. Men så angrede de. ¹⁵⁸ For straffen ramte dem. Sandelig, i det er der et tegn. Og de fleste af dem troede ikke. ¹⁵⁹ Sandelig, din Herre er Den Almægtige, Den Barmhjertigste. ¹⁶⁰ Også Luts folk fornægtede sendebudene, ¹⁶¹ da deres broder Lut sagde til dem: "Fryg ter I da ikke (Allah)? ¹⁶² Sandelig, jeg er et pålideligt sendebud til jer. ¹⁶³ Så frygt Allah, og adlyd mig! ¹⁶⁴ Jeg ønsker ingen løn af jer for dette. Min løn er hos verdenernes Herre alene. ¹⁶⁵ Går I kun til mænd blandt menneskene ¹⁶⁶ og forlader jeres hustruer, som jeres Herre har skabt for jer? I er et folk, som overtræder grænsen!" ¹⁶⁷ De sagde: "O Lut! Hvis du ikke holder op, vil du visselig blive en af de udstødte!" ¹⁶⁸ Lut sagde: "Sandelig, jeg er en af dem. som afskyr jeres handlinger! ¹⁶⁹ Min Herre! Red mig og min familie fra det, som de gør!" ¹⁷⁰ Så reddede Vi ham og hans familie, alle sammen. ¹⁷¹ Undtagen en gammel kvinde, som var blandt de tilbageblevne. ¹⁷² De andre tilintetgjorde Vi. ¹⁷³ Og Vi lod det regne over dem; hvor ødelæggende regnen over de advarede var! ¹⁷⁴ Sandelig, i det er der et tegn. (Men) de fleste af dem troede ikke. ¹⁷⁵ Sandelig, din Herre er Den Almægtige, Den Barmhjertigste. ¹⁷⁶ Også Aykah-folket fornægtede sendebu dene, ¹⁷⁷ da Shu'aib sagde til dem: "Frygter I da ikke (Allah)? ¹⁷⁸ Sandelig, jeg er et pålideligt sendebud til jer. ¹⁷⁹ Så frygt Allah, og adlyd mig! ¹⁸⁰ Jeg ønsker ingen løn af jer for dette. Min løn er hos alle verdenernes Herre alene. ¹⁸¹ Giv fuldt mål, og vær ikke af dem, som påfører tab. ¹⁸² Og vej med en nøjagtig vægt! ¹⁸³ Snyd ikke folk for deres ting, og gå ikke rundt i landet for at stifte ufred. ¹⁸⁴ Og frygt Ham, som skabte jer og de tid ligere nationer. ¹⁸⁵ De sagde: "Du er en af dem, som er for hekser! ¹⁸⁶ Du er ikke andet end et menneske lige som os. Sandelig, vi anser dig for at være en af løgnerne. ¹⁸⁷ Lad der falde stykker af himlen ned over os, hvis du er sandferdig

^NOTE Alle undtagen Hafs har: "Så få fragmenter til at falde..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Så få stykker til at falde..."

¹⁸⁸ (Shu'aib) sagde. "Min Herre er alvidende om, hvad I gør." ¹⁸⁹ De fornægtede ham, og så kom straffen på skyggens dag over dem. Sandelig, det var en stor dags straf. ¹⁹⁰ Sandelig, i det er der et tydeligt tegn. (Men) de fleste af dem troede ikke. ¹⁹¹ Sandelig, din Herre er Den Almægtige, Den Barmhjertigste. ¹⁹² Og sandelig, dette er en åbenbaring fra alle verdenernes Herre. ¹⁹³ Den pålidelige Ånd bragte den ned

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Hafs og Abu Ja?far har: "Han skænkede den Pålidelige Ånd med den fra oven..."

¹⁹⁴ til dit hjerte, for at du skulle blive en af advarerne, ¹⁹⁵ på et tydeligt arabisk sprog. ¹⁹⁶ Og sandelig, den er i de tidligere slægters bøger. ¹⁹⁷ Er det ikke bevis (nok) for dem, at de lærte blandt Israels børn også kender den? ¹⁹⁸ Hvis Vi havde åbenbaret den for en, der ikke var araber, ¹⁹⁹ og han havde reciteret den for dem, så ville de ikke have troet på den. ²⁰⁰ Vi har sat den (i.e. vantroen) ind i syndernes hjerter. ²⁰¹ De vil ikke tro på den, før de ser den smertelige straf. ²⁰² Den vil komme over dem pludseligt, når de intet aner. ²⁰³ vil de sige: "Vil der blive givet os en tidsfrist?" ²⁰⁴ Ønsker de stadig at få fremskyndet Vor straf? ²⁰⁵ Hvad nu, hvis Vi lod dem nyde et langt liv, ²⁰⁶ og så den (straf), som er blevet dem lovet, kom over dem, ²⁰⁷ ville den nydelse så være dem til (nogen som helst) nytte? ²⁰⁸ Og Vi har ikke tilintetgjort en eneste by, uden at Vi (først) har sendt den en advarer ²⁰⁹ for at formane dem. Vi er ikke uretfærdige. ²¹⁰ Det er ikke satanerne, som har bragt den ned! ²¹¹ Det tilkommer dem ikke, og ej heller formår de det. ²¹² Sandelig, de er blevet udelukket fra at høre. ²¹³ Så påkald aldrig en anden gud ud over Allah, ellers vil du blive blandt dem, som bliver straffet. ²¹⁴ Og advar (først) dine nærmeste slægtnin ge. ²¹⁵ Og sænk din vinge over de troende, som følger dig. ²¹⁶ Hvis de derpå viser dig ulydighed, så sig: "Jeg tager sandelig afstand fra det, I gør!" ²¹⁷ Og sæt din lid til Den Almægtige, Den Barmhjertigste,

^NOTE Nafie?, Ibn?Amer og Abu Ja?far har: "sæt da din lid til..."

²¹⁸ som ser dig, mens du står (i bøn), ²¹⁹ og mens du vandrer blandt dem, som ka ster sig ned. ²²⁰ Sandelig, Han er Den Althørende, Den Alvidende. ²²¹ (O I hyklere!) Skal jeg meddele jer, hvem satanerne stiger ned over? ²²² De stiger ned over enhver syndig løgner. ²²³ De er lydhøre, og de fleste af dem er løgnere. ²²⁴ Og (hvad) digterne (angår), så er det kun de vildfarne, som følger dem. ²²⁵ Har du ikke set, at de vandrer forvirret omkring i enhver dal, ²²⁶ og at de siger det, som de ikke (selv) gør? ²²⁷ Undtagen de, som tror og handler retskaffent og husker Allah og forsvarer sig, efter at der er gjort dem uret. De som begår uret, skal snart få at vide, hvilket sted de vil blive bragt tilbage til.

48. - Sura 27 (An-Naml - Mekka)

¹ Ta'. Sin. Dette er Koranens og en tydelig Bogs tegn. ² en retledning og et glædeligt budskab for de troende, ³ som forretter ben og giver almisser og har vished i troen på det hinsidige. ⁴ Sandelig, de, som ikke tror på det hinsidige, deres handlinger har Vi gjort tiltrækkende for dem, så de vandrer i blinde. ⁵ Det er dem, som den hårde straf er forbe holdt. De vil være de største tabere i det hinsidige. ⁶ Sandelig, denne Koran bliver åbenbaret for dig af Den, som er alvis, alvidende. ⁷ (Husk) da Musa sagde til sin familie: "Jeg så en ild. Jeg vil bringe jer et budskab (derfra), eller jeg vil bringe jer en fakkel, sådan at I får varme."

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Ibn?Amer og Abu Ja?far har: "...jeg vil bringe jer en fakkel af en lånt flamme..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...jeg vil bringe jer en fakkel, en lånt flamme..."

⁸ Da han ankom dertil, blev der råbt: "Velsignet er Han, som er i ilden, og den, som står omkring den. Altophøjet er Allah, verdenernes Herre! ⁹ O Musa! Sandelig, Jeg er Allah, Den Almægtige, Den Alvise! ¹⁰ Læg din stav ned." Da han så den bevæge sig hurtigt af sted som en slange, vendte han sig om og flygtede uden at se sig tilbage. "O Musa! Frygt ikke. Sandelig, hos Mig frygter sendebudene ikke, ¹¹ kun de, som begår uret. Men hvis de (angrer og) erstatter det onde med det gode, så er Jeg sandelig tilgivende, barm hjertig. ¹² Og stik din hånd ind i din kraveåbning. Den vil kom me ud skinnende hvid, uden fejl. Det(te) er blandt de ni tegn til Farao og hans folk. Sandelig, de er et synde fuldt folk!" ¹³ Da Vore tegn kom til dem, tydeligt synlige for deres øjne og forstand, sagde de: "Det er åbenlys magi!" ¹⁴ Og de fornægtede dem af uretfærdighed og hovmod, selvom deres sjæl havde fået vished (om dem). Se, hvordan enden. blev for ufredsstifterne! ¹⁵ Sandelig, Vi gav Dawud og Sulaiman vi den. Og de sagde: "Lovprist være Allah, som gav os overlegenhed over mange af Hans troende tjenere." ¹⁶ Og Sulaiman blev Dawuds arvtager. Han sagde: "O I mennesker! Vi er blevet lært fuglenes sprog, og der er blevet skænket os (en andel) af alle ting. Sandelig, dette er en helt tydelig gunst." ¹⁷ Sulaiman samlede hære af djinner, men nesker og fugle. De blev anført under (hans) fuld(e) kontrol. ¹⁸ Da de nåede frem til myrernes dal, sagde en myre: "O I myrer! Gå ind i jeres bo, sa Sulaiman og hans hære ikke knuser jer uden at vide det." ¹⁹ Han (i.e. Sulaiman) smilte af dens ord, og han sagde: "Min Herre! Få mig til al tid at være (Dig) taknemmelig for den velsignelse, som Du viste mig og mine forældre, sådan at jeg gør retskafne ger ninger, som Du godtager. Og inkluder mig, ved Din nåde, blandt Dine retskaf hne tjenere." ²⁰ Og Sulaiman inspicerede fuglene. Så sag de han: "Hvordan kan det være, at jeg ikke kan se hærfuglen? Eller er han fra værende? ²¹ Jeg vil visselig udsætte ham for en streng straf eller slagte ham, hvis han ikke brin ger mig et tydeligt bevis (der undskylder hans fravær)." ²² Inden længe kom han (i.e. hærfuglen) og sagde: "Jeg har opnået viden om noget, som du ikke er vidende om, og jeg er kommet til dig med en sikker (og vigtig) nyhed fra Saba. ²³ Jeg fandt der en kvinde, som regerer over dem. Alle ting er blevet hende skænket. Og hun har en stor trone. ²⁴ Jeg fandt hende og hendes folk kaste sig ned for solen i stedet for Allah. Satan har gjort deres handlinger tiltrækkende for dem og hindret dem fra vejen, så de ikke finder retledningen, ²⁵ (og så) de ikke kaster sig ned for Allah, som synliggør alt, hvad der er i himlene og på jorden, og som kender til alt, hvad de skjuler (i deres hjerter), og hvad de synliggør.

^NOTE Al-Kesa'i, Abu Ja'afar og Roways har: "Hvordan kan de ikke kaste sig ned..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "at de ikke kaster sig ned..."

Alle undtagen Hafs og Al-Kesa'i har: "...vd alt om, hvad de skjuler og hvad de offentliggør..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...vd alt om, hvad I skjuler og hvad I offentliggør..."

²⁶ (Han er) Allah - der er ingen anden gud end Ham, Herren over Den store Trone." ²⁷ (Sulaiman) sagde: "Lad os se, om du har talt sandt, eller om du er en af løgnerne! ²⁸ Tag af sted med dette mit brev, og lever det til dem. Træk dig derefter tilbage, og se, hvad de vender sig til." ²⁹ Hun sagde: "O I fremtrædende forsam ling! Sandelig, der er blevet leveret mig et ærværdigt brev. ³⁰ Sandelig, det er kommet fra Sulaiman, og det (begynder med): 'I Allahs navn, Den Nådigste, Den Barmhjertigste. ³¹ Vær ikke opsætsige over for mig. Kom til mig som hengivne.'" ³² Hun sagde: "O I fremtrædende forsam ling! Giv mig jeres råd i mit anliggende. Jeg træffer aldrig en endelig beslutning, uden at I er vidner." ³³ De sagde: "Vi besidder stor magt, og besidder stort mod, men befalingen din, så overvej, hvad du vil befale." vi er ³⁴ Hun sagde: "Sandelig, når herskere går ind i en by, så påfører de ødelæggelse og ydmyger dens fremtrædende folk. Og så dan vil også disse gøre. ³⁵ Sandelig, nu sender jeg dem en gave og ser, hvad budbringerne vender tilbage med (af svar)." ³⁶ Da (budbringeren) kom til Sulaiman, sagde han: "Ønsker I at hjælpe mig med rigdom? Det, som Allah har givet mig, er langt bedre end det, som Han har givet jer. Men det er jer, som praler med jeres gave. ³⁷ Vend tilbage til dem. Sandelig, vi vil komme til dem med hære, som de aldrig kan stå imod, og vi vil visselig fordrive dem derfra i ydmygelse." ³⁸ (Sulaiman) sagde: "O I fremtrædende forsamling! Hvem af jer kan bringe mig hendes trone, for de kommer til mig som troende?" ³⁹ En ifrit blandt djinnerne sagde: "Jeg kan bringe den til dig, før du rejser dig fra din plads. Sandelig, jeg har styrken og evnen til at gøre det, og jeg er pålidelig." ⁴⁰ Og en, som havde noget kundskab fra Bogen sagde: "Jeg kan bringe dig den, før du kan nå at blinke." Da han (i.c. Su laiman) så den stå foran sig, sagde han: "Dette er af min Herres nåde, sådan at Han kan sætte mig på prøve: Om jeg vi ser taknemmelighed eller utaknemmelig hed. Den, der viser taknemmelighed, vi ser taknemmelighed for sit eget bedste. Og den, der viser utaknemmelighed, san delig, så er min Herre selvtilstrækkelig, gavmild." ⁴¹ (Sulaiman) sagde: "Ændr hendes trone, og lad os se, om hun bliver retledt (og genkender sin trone) eller vedbliver at være blandt dem, som ikke er retledte." ⁴² Da hun kom, blev der sagt til hende: "Er din trone sådan?" Hun sagde: "Det er, som om det er den samme." "Vi har fået viden før hende, og vi har overgivet os (til Gud)." ⁴³ Og den (afgud), som hun tilbad ud over Allah, havde hindret hende (fra den rette vej). Sandelig, hun var af et vantro folk. ⁴⁴ Der blev sagt til hende: "Træd ind i paladset." Da hun så det, antog hun, at det var dybt vand, og hun afdækkede sine ben. Sulaiman sagde: "Dette er en gårdsplads, som er brolagt med krystaller." Hun sag de: "Min Herre! Sandelig, jeg har gjort mit selv uret. I Sulaimans følge underkaster jeg mig Allah, verdenernes Herre." ⁴⁵ Sandelig, Vi sendte til Thamud deres broder Salih (med dette bud): "Tilbed Allah alene!" Og se, de blev til to grup per, som stredes med hinanden. ⁴⁶ Salih sagde: "O mit folk! Hvorfor ønsker I at fremskynde det onde i stedet for det gode? Hvorfor beder I ikke om tilgivelse fra Allah, sådan at der må blive jer vist nåde?" ⁴⁷ De sagde: "Vi er ramt af ulykker på grund af dig og dem, som er sammen med dig." (Salih) sagde: "Den ulykke, der ramte jer, er (nedskrevet) hos Allah. I er et folk, som er sat på prøve!" ⁴⁸ I byen var der ni mænd, som stiftede ufred i landet, og som intet godt udførte. ⁴⁹ Ved at aflægge en ed over for hinanden i Allahs navn, sagde de: "Lad os angribe Salih og hans familie om natten. Lad os derpå sige til hans beskytter, at vi ikke var til stede, da hans familie blev udslettet, og sandelig, vi er sandfærdige."

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "De sagde: Sværg ved Allh hinanden, at du/I helt sikkert vil angribe ham og hans familie om natten. Bagefter vil du/I sige til hans nærmeste..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "De sagde: Sværg ved Allh hinanden, at vi helt sikkert vil angribe ham og hans familie om natten. Bagefter vil vi sige til hans nærmeste..."

⁵⁰ Og de lagde en listig plan, og Vi lagde en plan (imod deres list), uden at de bemær kede det. ⁵¹ Og se, hvad enden blev for deres listige plan! Sandelig, Vi udslettede dem og de res folk fuldstændigt.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer og Abu Ja?far har: "Se, hvad resultatet af deres bedrag var: Vi ødelagde dem og deres..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Se, hvad resultatet af deres bedrag var at Vi ødelagde dem og deres..."

⁵² Dette er (ruinerne af) deres huse, som Vi lagde øde på grund af deres uretfær dighed. Sandelig, der er et tydeligt tegn i dette for et folk, som har viden. ⁵³ Og Vi reddede dem, som troede og var gudfrygtige. ⁵⁴ Og (husk) Lut, da han sagde til sit folk: "Begår I denne uanstændighed, selvom I ser? ⁵⁵ Går I med (seksuelt) begær til mænd i stedet for til kvinder? Sandelig, I er et uvidende folk!" ⁵⁶ Hans folks svar var kun: "Fordriv Luts & familie fra jeres by, for de er et folk, som påbyder renhed!" ⁵⁷ Så Vi reddede Lut og hans familie, undtagen hans hustru, som Vi bestem te skulle være en af de tilbageblevne. ⁵⁸ Og Vi lod en (ødelæggende) regn kom me over dem. Hvor forfærdelig var reg nen over de advarede! ⁵⁹ Sig: "Lovprist være Allah, og fred være med Hans udvalgte tjenere." Er Allah bedst, eller er det, som de (vantro) sæt ter ved siden af (Allah)?

^NOTE Alle undtagen Abu ?Amr, ?Asem og Ya?qub har: "er Allah bedre eller hvad I sidestiller med."

⁶⁰ Eller Ham, som skabte himlene og jor den og nedsendte vand til jer fra himlen? Ved det vand lod Han friske og smukke haver vokse frem. I er ikke i stand til at få jeres træer til at vokse. Findes der da en anden gud sammen med Allah? Nej! De er et folk, som er på afveje. ⁶¹ Eller Ham, som gjorde jorden til et op holdssted og lod floder gennemstrømme den og skabte faste bjerge på den og sat te en barriere mellem de to søer? Findes der da en anden gud sammen med Allah? Nej! De fleste af dem ved det ikke. ⁶² Eller Ham, som godtager den trængtes bøn, når han påkalder Ham, og fjerner hans smerte og gør jer til efterfølgere og arvtagere af jorden? Findes der da en an den gud sammen med Allah? Hvor lidt I tænker jer om!

^NOTE Abu ?Amr, Hisham og Rouh har: "Kun lidt husker de konstant på."

Alle undtagen Abu ?Amr, Hisham, Rouh, Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Kun lidt husker I konstant på."

⁶³ Eller Ham, som viser jer vejen i det tør re lands og havets mørke, og Ham, som sender jer vindene som glædens budbrin gere før Sin nåde? Findes der da en an den gud sammen med Allah? Mere op højet er Allah end alt det, som de sætter ved siden af Ham.

^NOTE Ibn Kathir, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...som sender jer vind..."

Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Abu Ja?far, Ibn?Amer og Ya?qub har: "...som genoplivere forud for..."

Alle undtagen ?Asem, Nafie, Ibn Kathir, Abu ?Amr, Abu Ja?far, Ibn `Amer og Ya?qub har: "...som en genoplivning forud for..."

⁶⁴ Eller Ham, som forårsagede skabelsen, og som vil gøre det igen, og Ham, som forsyner jer fra himlen og jorden? Findes der da en anden gud sammen med Allah? Sig: "Bring jeres bevis, hvis I er sandfær dige!" ⁶⁵ Sig: "De, som er i himlene og på jorden, kender ikke til det usete, undragen Allah. og de ved ikke, hvornår de vil blive gen opvækket!" ⁶⁶ Nej, deres viden når ikke til det hinsidi ge. Men de er i tvivl om det. Nej, de er blinde for det.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Abu Ja?far og Ya?qub har: "deres viden er blevet grebet i det hinsidige" i modsætning til Hafs, som reelt har: "deres viden er nået i det hinsidige..."

⁶⁷ Og de vantro siger: "Når vi og vore for fædre er blevet til jord, skal vi da genop vækkes?

^NOTE Ibn 'Amer og Al-Kesa'i har: "De, der er vantro, siger: "Kan det være at, når vi og vore fædre er blevet til støv, at vi da skal genoplives..." - Altså: sætningen: "kan det være, at..." står i begyndelsen, ikke i slutningen - i modsætning til Hafs, som reelt har: "De, der er vantro, siger: "Kan det være at, når vi og vore fædre er blevet til støv, kan det være at vi da skal genoplives..." - altså står sætningen: "kan det være" to gange.

Nafie? og Abu Ja?far har: "De, der er vantro, siger: "Når vi og vore fædre er blevet til støv, kan det være at vi da skal genoplives..." - her står sætningen: "kan det være, at" til sidst, men ikke i begyndelsen...

⁶⁸ vi er blevet lovet dette og tidli gere også vore forfædre; det er ikke andet end opdigtede sagn fra gamle dage!" ⁶⁹ Sig: "Rejs rundt i landet og se, hvad en den blev for synderne!" ⁷⁰ Og bliv ikke sørgmodig over dem, og bliv ikke bedrøvet over de listige planer, som de udtænker. ⁷¹ Og de siger: "Hvornår vil dette løfte (om straffen) blive opfyldt, (fortæl os) hvis I er sandfærdige?" ⁷² Sig: "En del af det (løfte om straffen), som I ønsker at få fremskyndet, følger sikkert tæt efter jer." ⁷³ Og sandelig, din Herre er fuld af nåde mod menneskene, men de fleste af dem viser ikke taknemmelighed. ⁷⁴ Og din Herre er sandelig vel vidende om alt det, som de skjuler i deres bryst, og alt det, som de synliggør. ⁷⁵ Og der findes ikke noget skjult i himle ne og på jorden, som ikke er i en tydelig bog. ⁷⁶ Sandelig, denne Koran belyser for Israels børn de fleste ting, som de er uenige om. ⁷⁷ Og sandelig, den er en retledning og nåde for de troende. ⁷⁸ Din Herre vil sandelig dømme mellem dem. Han er Den Almægtige, Den Alvidende. ⁷⁹ Så sæt din lid til Allah. For du følger den indlysende sandhed(s vej). ⁸⁰ Sandelig, du kan ikke få de døde til at høre (dit kald) og ej heller de døve, når de vender ryggen til og løber bort.

^NOTE Ibn Kathir har: "...du kan ikke få de døde til at høre, ej heller kan de døve høre kaldet, hvis de..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...du kan ikke få de døde til at høre, ej heller kan du få de døve til at høre kaldet, hvis de..."

⁸¹ Ej heller kan du retlede de blinde fra deres vildfarelse. Du får kun dem, som tror på Vore åbenbaringer, til at høre. Det er dem, som har overgivet sig (til Allah).

^NOTE Hamza har: "Ej heller vejleder du..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Ej heller kan du vejlede..."

⁸² Når ordet kommer over dem, vil Vi frembringe for dem et udyr fra jorden, som vil tale til dem (bebrejdende), fordi menneskene ikke var forvissede om Vore tegn.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Ibn?Amer og Abu Ja?far har: "et trædende væsen, der vil tale til dem. Sandelig, menneskeheden..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "et trædende væsen, der vil fortælle dem, at menneskeheden..."

⁸³ Den dag, hvor Vi fra ethvert samfund vil samle en gruppe af dem, som fornægtede Vore åbenbaringer, og de vil blive tilba geholdt, ⁸⁴ vil Allah sige, når de alle er kommet frem (til opgørets sted): "Fornægtede I Mine åbenbaringer, selvom I ikke begreb dem med nogen som helst viden? Hvad var det, I stædigt vedblev at gøre?" ⁸⁵ Og løftet (om straffen) over dem vil bli ve opfyldt, fordi de var uretfærdige. Og de vil ikke længere være i stand til at sige noget. ⁸⁶ Har de da ikke set, at Vi skabte natten, for at de skal kunne finde ro i den, og da gen til belysning? Sandelig, i dette er der et tegn for et folk, som tror. ⁸⁷ Og den dag, hvor der blæses i Basunen, vil alle, som er i himlene og på jorden, blive lammet af skræk, undtagen dem, som Allah vil, og alle vil møde Ham i ydmyghed. op hos ⁸⁸ Du ser bjergene og anser dem for at være grundfæstede, selvom de er i (konstant) bevægelse, ligesom skyerne. Dette er Allahs værk; Han, som har gjort alle ting faste. Sandelig, Han kender til alt, hvad I gør.

^NOTE Ibn Kathir, Hisham, Abu ?Amr og Ya?qub har: "...Han er sandelig alvidende om, hvad de gør."

⁸⁹ De, som kommer med det gode, for dem vil der være noget bedre end det. De vil på den dag være i sikkerhed for (al) frygt (for straf).

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Ibn?Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: "de er sikre mod denne dags rædsel/rædsler..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "de er sikre mod rædsel på den dag..."

⁹⁰ Men de, som kommer med det onde, vil blive kastet i ilden på hovedet. (Og der vil blive sagt til dem:) "Bliver I lønnet for andet end det, som I har gjort?" ⁹¹ (Sig:) "Mig er det kun befalet at tilbe de denne bys Herre, Ham, som gjorde den agtværdig. Alle ting tilhører Ham, og mig er det befalet at tilbede Ham, og mig er det befalet, at jeg skal være blandt de hengivne. ⁹² Og (jeg er blevet befalet) at recitere Ko ranen." Den, som godtager retledningen, godtager retledningen til sit eget bedste. Hvis nogen farer vild, så sig: "Jeg er blot en af advarerne." ⁹³ Og sig: "Al lovprisning tilkommer Allah alene. Snart vil Han vise jer Sine tegn, og I vil kende dem." Og din Herre er ikke uopmærksom på det, de gør.

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn `Amer, Hafs, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...på ingen måde er din Herre uvidende om, hvad de gør" i modsætning til Hafs, som reelt har: "...på ingen måde er din Herre uvidende om, hvad I gør"

49. - Sura 28 (Al-Qasas - Mekka)

¹ Ta', Sin, Mim. ² Dette er Den oplysende Bogs åbenbaringer. ³ Vi reciterer for dig noget af historien om Musa og Farao i sandhed, (til nytte) for et folk, som vil tro. ⁴ Sandelig, Farao var blevet opsætsig i landet, og han havde delt sit folk op i grupper. Han knuste den ene gruppe af dem; han slagtede deres sønner og lod deres kvinder leve. Sandelig, han var en af dem, som stifter ufred. ⁵ Og Vi ønskede at vise gunst til dem, som var blevet undertrykt i landet, gøre dem til ledere og arvtagere. ⁶ og give dem herredømme og magt i lan det samt vise Farao og Haman og begges hære det, som de frygtede.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "så Farao og Haman og deres tropper kunne se fra dem netop, hvad de plejede at frygte" i modsætning til Hafs, som reelt har: "at vise Farao og Haman og deres tropper ved dem netop, hvad de plejede at frygte."

⁷ Og Vi indgav i Musas moders hjerte: "Am ham, men når du bliver ængstelig, så læg ham i floden, og vær hverken ban ge eller bekymret. Sandelig, Vi skal brin ge ham tilbage til dig og gøre ham til et af sendebudene." ⁸ Så fandt Faraos familie ham og tog ham op, således at han skulle blive en fjende og sorg for dem. Sandelig, Farao og Ha man og farelse. deres soldater befandt sig i vild ⁹ Faraos hustru sagde: "Et øjets velbehag for dig og mig, dræb ham ikke! Han kan bringe os gavn, eller vi kan adoptere ham som en søn." De bemærkede intet. ¹⁰ Og Musas moders hjerte blev tomt. Hun havde næsten afsløret ham, hvis vi ikke havde styrket hendes hjerte til at være et af de troende. ¹¹ Hun sagde til hans søster: "Følg efter ham!" Og hun holdt øje med ham på afstand, mens de intet bemærkede. ¹² Vi havde gjort ammers mælk forbudt for ham tidligere, så hun sagde: "Skal jeg vise jer en familie, som kan opfostre ham for jer, og som vil være en velgører for ham?" ¹³ Så bragte Vi Musa tilbage til sin moder, sådan at hendes øjne måtte finde velbe hag og ikke være sørgmodige, og for at hun skulle vide, at Allah holder Sit løfte. Men de fleste af dem ved det ikke. ¹⁴ Og da Musa nåede sin myndige alder, tildelte Vi ham visdom og viden. Sådan belønner Vi de dydige. ¹⁵ Og Musa kom til byen på en tid, da dens beboere var forsømmelige. Han fandt der to mænd, som sloges med hinanden; den ene var fra hans gruppe, og den anden hørte til hans fjender. Han, som var fra hans gruppe, kaldte på ham for hjælp mod ham, som hørte til hans fjender. Musa slog til ham med næven og slog ham ihjel. Musa sagde: "Dette er Satans værk! Sandelig, han er en tydelig fjende, der vildleder! ¹⁶ Musa sagde: "Min Herre! Sandelig, jeg har gjort mig selv uret, tilgiv mig!" Så tilgav Han ham. Sandelig, Han er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertigste. ¹⁷ Han sagde: "Min Herre! Ved det, som Du har vist mig nåde med, jeg være en hjælper for synderne." vil aldrig ¹⁸ Næste morgen vågnede Musa, bange og vagtsom. Men pludselig kaldte den sam me person, som havde råbt om hjælp da a før, på hjælp fra ham. Musa sagde til gen ham: "Sandelig, du er helt tydelig vildfa ren. ¹⁹ Da Musa bestemte sig for at angribe ham, som var en fjende af dem begge, sagde denne: "O du Musa! Vil du dræbe mig også, sådan som du dræbte en per son i går? Du ønsker kun at blive en ty ran i landet, og du har ikke til hensigt at være en af dem, som mægler for fred." ²⁰ Og der kom en mand løbende fra byens fjerneste punkt. Han sagde: "O du Musa! Lederne holder råd om dig for at dræbe dig, så drag ud! Sandelig, jeg er en af dine velgørere." ²¹ Musa drog ud derfra, bange og vagtsom. Han sagde: "Herre! Red mig fra det uret færdige folk!" ²² Og da han satte kursen mod Madyan, sagde han: "Jeg håber, at min Herre vil vise mig den rette vej." ²³ Og da han kom frem til Madyans brønd, fandt han en gruppe mennesker der. De vandede (dyrene), og et stykke borte fra dem så han to kvinder, som tilbageholdt (deres flok). Musa sagde: "Hvad er der med jer?" De sagde: "Vi kan ikke vande vor flok, før hyrderne fører deres (flok) bort. Vor fader er en meget gammel mand." ²⁴ Han vandede deres flok, og derpå vendte han tilbage til skyggen og sagde: "Herre! Sandelig, jeg har behov for alt, hvad du sender til mig af det gode." ²⁵ Så kom den ene af de to til ham, genert i sin gang, og sagde: "Min fader kalder på dig, så han kan give dig løn for, at du vandede for os." Da Musa kom frem til ham fortalte ham om begivenheder og ne, sagde denne: "Frygt ikke, du er blevet reddet fra de uretfærdige folk!" ²⁶ En af de to sagde: "O min fader! Hyr ham (som hyrde)! Sandelig, den bedste du kan hyre er den, som er stærk og på lidelig." ²⁷ Han (i.c. Shu'aib) sagde: "Jeg vil give dig en af disse mine to døtre til ægte, hvis du arbejder for mig i otte år, men hvis du fuldfører ti år, så vil det være op til dig, og jeg ønsker ikke at belaste dig med be svær. Du vil finde mig som en af de ret skafne, om Allah vil." ²⁸ Musa sagde: "Det er (en aftale) mellem mig og dig. Hvilket mål af de to jeg end måtte nå, så lad der ikke være uvilje mod mig. Allah er formynder over alt det, vi siger i dette øjeblik." ²⁹ Da Musa nåede det fastsatte mål og rejste af sted med sin familie, fik han øje på en ild fra Bjergets retning. Musa sagde til sin familie: "Vent I, jeg har fået øje på en ild. Jeg kan muligvis bringe jer et budskab derfra, eller en fakkel fra ilden, sådan at I får varme." ³⁰ Da Musa ankom dertil, blev der kaldt fra dalens højre side fra et træ på et velsig net sted: "O Musa! Sandelig, Jeg er Allah, verdenernes Herre! ³¹ Læg din stav ned." Da Musa så den gøre hurtige bølgende bevægelser, som om den var en slange, vendte han ryggen til og flygtede, uden at se sig tilbage. "O Musa! Kom her, og frygt ikke! Sandelig, du er en af de trygge. ³² Put din hånd ind i din kraveåbning, og den vil komme ud skinnende hvid, uden defekt. Træk dine arme tilbage til dig imod frygten. Disse to regn er fra din Herre til Farao og hans fremtræden de mænd. Sandelig, de er et ulydigt folk." ³³ Musa sagde: "Herre! Jeg dræbte en af dem, og jeg frygter, at de vil dræbe mig. ³⁴ Og min broder Harun er mere veltalende end mig, så send ham sammen med mig som medhjælper, sådan at han kan be kræfte min sandfærdighed, for jeg fryg ter, at de vil fornægte mig." ³⁵ Allah sagde:" Vi vil styrke din arm med din broder, og Vi vil give jer overmagt. De vil ikke kunne nå jer på grund af Vore tegn. I og dem, som følger jer, vil sejre." ³⁶ Da Musa kom til dem med Vore tydelige tegn, sagde de: "Det er ikke andet end opfundet magi! Vi hørte aldrig dette blandt vore forfædre." ³⁷ Og Musa sagde: "Min Herre er alviden de om, hvem der bringer retledning fra Ham, og hvem der vil få en bolig i det hinsidige. Sandelig, de uretfærdige vil ikke opnå den sikre sejr."

^NOTE Ibn Kathir har: "Moses sagde" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Da sagde Moses"

³⁸ Og Farao sagde: "O I fremtrædende mænd! Jeg kender ikke til en eneste gud for jer ud over mig. O Haman! Tænd ild på ler for mig, byg derefter en høj byg ning for mig, måske kan jeg beskue Mus as Gud, men jeg anser ham for at være en af løgnerne!" ³⁹ Og han og hans soldater viste hovmod og var opsætsige i landet uden retfærdighed, og de antog, at de ikke ville blive bragt tilbage til Os.

^NOTE Nafie?, Hamza, Al-Kesai, Ya?qub og Khalaf har: "...at de ikke ville vende tilbage til Os..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...at de ikke ville blive bragt tilbage til Os."

⁴⁰ Vi greb ham og hans soldater og kastede dem i havet. Se, hvor forfærdelig enden blev for de uretfærdige! ⁴¹ Og Vi gjorde dem til vildledningens le dere, som inviterer folk til ilden. Og på Genopstandelsens Dag vil de ikke blive hjulpet! ⁴² Vi satte en forbandelse til at forfølge dem i denne verden. På Genopstandel sens Dag vil de være blandt de afskyelige. ⁴³ Sandelig, efter at Vi havde tilintetgjort de tidligere generationer, tildelte Vi Musa Bogen som en indsigt, retledning og nåde, sådan at de måtte godtage for maningen. ⁴⁴ Og du var ikke ved den vestlige side, da Vi åbenbarede befalingen til Musa, og ej heller var du en af dem, som bevidnede. ⁴⁵ Men Vi lod mange generationer opstå, og lang tid er passeret siden da. Og du boede heller ikke blandt Madyans folk for at recitere Vore åbenbaringer for dem. Det er Os, som har udsendt (sendebudene). ⁴⁶ Ej heller var du ved Bjergets side, da Vi kaldte (på Musa), men (du er en) nåde fra din Herre, sådan at du kan advare det folk, som der ikke er kommet en eneste advarer til før dig, sådan at de må godtage formaningen. ⁴⁷ Når de bliver ramt af en ulykke, som de selv har bragt over sig (på grund af de- res vantro og uretfærdighed), skal de ikke kunne sige: "Vor Herre! Hvorfor sendte Du ikke et sendebud til os, så vi kunne følge Dine åbenbaringer og blive blandt de troende?" ⁴⁸ Men da sandheden kom til dem fra Os, sagde de: "Hvorfor har dette sendebud ikke fået tildelt det samme, som Musa fik tildelt?" Fornægtede de da ikke det, som Musa fik tildelt tidligere? De siger: "Begge dele er magi, der støtter hinanden!" Og de siger: "Sandelig, vi fornægter det hele!"

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "De sagde: "To troldmænd, der støtter hinanden..."" i modsætning til Hafs, der reelt har: "De sagde: "To trolddomstegn, der støtter hinanden...""

⁴⁹ Sig: "Så bring da fra Allah en bog, som er mere retledende end dem begge, så jeg kan følge den, hvis I er sandfærdige!" ⁵⁰ Men hvis de ikke godtager det, du siger, så vid, at de kun følger deres egne lyster. Og hvem kan være mere vildfaren end den, som følger sine egne lyster i stedet for retledningen fra Allah? Sandelig, Allah retleder ikke det uretfærdige folk. ⁵¹ Og sandelig, Vi sendte dem (åbenbaringens) ord, lidt efter lidt, sådan at de måtte godtage formaningen. ⁵² De, som Vi tildelte Bogen tidligere. tror på den. ⁵³ Og når den bliver reciteret for dem, siger de: "Vi tror på den! Sandelig, den er sandheden fra vor Herre. Sandelig, vi hengav os for dette." ⁵⁴ Det er dem, som vil få deres belønning to gange, fordi de har vist tålmodighed og med det gode støder det onde væk og giver af det. Vi har forsynet dem med. ⁵⁵ Og når de hører tom snak, så vender de sig bort fra det og siger: "Vore handlinger er for os, og jeres handlinger er for jer. Fred være med jer! Vi ønsker ikke at blande os med de uvidende!" ⁵⁶ Sandelig, den, du ønsker blive retledt, kan du ikke lede på rette vej på egen hånd, men den, som Allah vil, retleder Han på den rette vej. Han er alvidende om de retledte. ⁵⁷ De siger: "Hvis vi følger retledningen sammen med dig, vil vi blive fordrevet fra vort land." Har Vi da ikke givet dem bolig i dette fredhellige og trygge områ de, til hvilket frugter af alle slags bliver bragt som en forsyning fra Os? Men de fleste ved det ikke. ⁵⁸ Og hvor mange byer har vi ikke tilintet gjort; byer, som viste hovmod og utak nemmelighed på grund af deres velstand? Det er deres bosteder, som aldrig er ble vet beboet efter dem, undtagen af meget få. Vi er arvtagerne. ⁵⁹ Og din Herre tilintetgør ikke byer, før Han til deres hovedsæde har sendt et sendebud, som reciterer Vore åbenbarin ger for dem. Og Vi tilintetgør ikke byer, medmindre deres indbyggere er uretfær dige. Surah 28 ⁶⁰ Og alt, hvad der er blevet giver jer, er det jordiske livs gods og pynt. Men det, som findes hos Allah, er langt bedre og evigt varende. Fatter I da ikke?

^NOTE Abu ?Amr har: "Vil de da ikke ræsonnere?" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Vil I da ikke ræsonnere?"

⁶¹ Kan den, som Vi har afgivet et godt løfte (om Paradis) til, og som vil se det blive opfyldt, ligestilles med den, som Vi giver det jordiske livs gods til, og som derefter bliver blandt dem, der bliver bragt frem for Os på Genopstandelsens Dag? ⁶² Den dag, hvor Han vil kalde på dem og sige: "Hvor er nu de, som I antog for at være mine partnere?" ⁶³ De, som ordet er blevet fastlagt for, vil sige: "Vor Herre! Det er dem, som vi har vildledt. Vi vildledte dem, ligesom vi selv blev vildledt. Vi erklærer over for Dig vor uskyld (og frasiger os dem). Det var ikke os, de tilbad." ⁶⁴ Og der vil blive sagt: "Kald på jeres part nere (som I satte ved siden af Allah)!" De vil kalde på dem, men disse vil ikke svare dem, og de vil se straffen. Hvis de bare havde taget retledningen til sig! ⁶⁵ Og den dag, hvor Han vil kalde på dem, vil Han sige: "Hvad var det, I svarede sendebudene?" ⁶⁶ På den dag vil meddelelsen blive formør ket for dem, og de vil (end) ikke være i stand til at spørge hinanden. ⁶⁷ Men den, som vender om i anger og tror og handler retskaffent, han vil sandelig være blandt dem, som opnår den sikre sejr. ⁶⁸ Og din Herre skaber det, Han vil, og Han udvælger (den, Han vil), deri har de ingen valgfrihed. Lovprist er Han, og uendeligt mere ophøjet er Han end det, som de sætter ved siden af Ham. ⁶⁹ Din Herre er alvidende om alt det, som deres bryst skjuler, og alt det, som de synliggør. ⁷⁰ Han er Allah! Der er ingen anden gud ud over Ham. For Ham alene er al lovprisning ved begyndelsen og ved enden. Hans alene er befalingen og herredømmet. og til Ham vil I blive bragt tilbage.

^NOTE Ya?qub har: "...og til Ham vil I vende tilbage."

⁷¹ Sig: "Så sig mig! Hvis Allah havde sat natten over jer (som) evigtvarende indtil Genopstandelsens Dag, er der så nogen anden gud ud over Ham, som kan bringe jer lys? Hører I da ikke?" ⁷² Sig: "Så sig mig! Hvis Allah havde sat dagen over jer (som) evigtvarende indtil Genopstandelsens Dag, er der så nogen anden gud ud over Ham, som kan brin ge jer natten, for at I kan hvile i den? Ser I da ikke?" ⁷³ Og af Sin nåde skabte Han natten og da gen for jer, for at I skal kunne hvile, og for at I skal kunne søge Hans velvilje, og for at I må blive taknemmelige. ⁷⁴ Den dag, hvor Han vil kalde på dem, vil Han sige: "Hvor er nu de, som I antog for at være Mine partnere?" ⁷⁵ Og Vi vil udtage et vidne fra hvert sam fund. Derefter vil Vi sige: "Bring jeres bevis!" Da vil de vide, at sandheden til hører Allah, og borte for dem vil være alt det, som de opdigtede. ⁷⁶ Sandelig, Qarun var af Musas folk, men han undertrykte dem. Og Vi havde givet ham så store skatte, at (selv) deres nøgler var en tung byrde at bære for en stærk samling af mænd. Engang sagde hans folk til ham: "Vær du ikke hovmodig! Sandelig, Allah kan ikke lide de hovmo dige. ⁷⁷ Og søg ved det, Allah har givet dig, det hinsidiges hjem, og glem ikke din andel i verden. Og vis godhed, ligesom den godhed, som Allah har vist dig. Og tragt ikke efter ufredsstiftelse i landet. Sande lig, Allah kan ikke lide stiftere af ufred." ⁷⁸ (Qarun sagde:) "Jeg har alene fået denne rigdom på grund af den viden, jeg be sidder." Havde han da ikke viden om, at Allah sandelig for ham har tilintetgjort flere generationer, som var langt større end ham i styrke og tilhængere? De syn defulde vil ikke blive spurgt om deres synder! ⁷⁹ Så kom han ud til sit folk i pomp og pragt. De, som ønskede sig det jordiske liv, sagde: "Hvis vi bare havde det samme, som Qarun har fået. Sandelig, han har opnået den store gunst!" ⁸⁰ Men de, som var blevet givet viden, sagde: "Ve jer! Allahs belønning er bedre for den, som tror og handler retskaffent. Men den vil kun blive givet til dem, som er tålmodige." ⁸¹ Så fik Vi ham og hans hus til at synke i jorden. Der var ingen, som kunne hjæl pe ham mod Allah. Og han var ikke selv i stand til at forsvare sig. ⁸² Og de, som tidligere havde ønsket sig at være i hans sted, sagde derefter: "Ve os! Allah udvider forsyningen rigeligt for hvem, Han end vil af Sine tjenere, eller Han gør den trang. Havde Allah ikke vist os gunst, havde Han også sænket os i jor den. Ve os! De vantro opnår aldrig den sikre sejr.

^NOTE Alle undtagen Hafs og Ya?qub har: "Havde Allah ikke været os nådig, ville vi være blevet slugt..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Havde Allah ikke været os nådig, ville Han have fået det til at sluge os..."

⁸³ Dette er det hinsidige hjem, som vi har skabt for dem, som ikke ønsker opsætsig hed eller hovmod, og ej heller ufredsstif telse i landet. Og den bedste ende er for de gudfrygtige. ⁸⁴ Den, som bringer det gode med sig, for ham vil der være noget bedre end det. Men den, som bringer det onde med sig - de, som udfører onde gerninger, vil kun blive gengældt for det, som de har gjort. ⁸⁵ Sandelig, Den, som har pålagt dig Ko ranen, vil visselig bringe dig tilbage til det endelige bestemmelsessted. Sig: "Min Herre kender bedst til, hvem der kom mer til retledningen, og hvem der er i tydelig vildfarelse." ⁸⁶ Og du havde ingen forventning om, at denne bog ville blive givet til dig ved din Herres nåde. Så bliv aldrig de vantros hjælper! ⁸⁷ Og lad dem aldrig holde dig borte fra Allahs åbenbaringer, efter at de er blevet sendt ned til dig, og fortsæt med at in vitere til din Herre, og bliv aldrig en af afgudsdyrkerne. ⁸⁸ Og påkald ikke en anden gud sammen med Allah. Der er ingen gud ud over Ham! Alle ting vil forgå, undtagen Ham! Afgørelsen hviler hos Ham ale ne, og til Ham vil I blive bragt tilbage.

^NOTE Ya?qub har: "til Ham vil I vende tilbage."

50. - Sura 17 (Al-Isra - Mekka)

¹ Lovprist er Han, som ved nattetid førte Sin tjener fra Den hellige Moske til Den fjerneste Moske, hvis omgivelser Vi har velsignet, for at vise ham nogle af Vore tegn. Sandelig, Han er Den Althørende, Den Altseende. ² Vi gav Musa Bogen og gjorde den til en retledning for Israels børn: "Tag jer ingen andre beskyttere end Mig!"

^NOTE Abu ʻAmr har: "...en retledning for Israels børn, at de må tage ingen..."

³ O I efterkommere af dem, som Vi bar sammen med Nuh! Sandelig, han var en meget taknemmelig tjener. ⁴ I Bogen gav Vi Israels børn denne bestemmelse: "I vil visselig stifte ufred på jorden to gange, og visselig vil I vise hovmodighed." ⁵ Da det første løfte af de to kom, satte Vi over jer sådanne af Vore tjenere, strenge og hårdføre krigere, som gik ind og gennemsøgte jeres hjem. Dette var et opfyldt løfte. ⁶ Derefter gav Vi jer atter overhånd over dem, og Vi hjalp jer med rigdom og søn ner og forogede jeres antal. ⁷ Hvis I handler godt, handler I godt kun for jer selv; og hvis I handler ondt, er det ligeledes kun mod jer selv. Og da (tidspunktet for) det andet løfte kom (frembragte Vi nye fjender mod jer) for at (de skulle) misdanne jeres ansigter (og vanære jer) og for at de skulle gå ind i Bedehuset, sådan som de gik ind i det før, og udslette alt, som de fik overhånd over.

^NOTE Ibn ʻAmer, Shuʻba, Hamza og Khalaf har: "Og da det andet løfte kom: Han vil..."

Al-Kesa’i har: "Og da det andet løfte kom: Vi vil..."

I begge disse er det altså Allah, der vil mishandle dem, ikke nogle unavngivne...

⁸ Det kan være, at jeres Herre vil vise jer nåde (efter dette). Hvis I genoptager (je res ufredsstiftelse), så genoptager Vi (af straffelsen af jer). Vi har gjort Helvede til et fængsel for de vantro. ⁹ Sandelig, denne Koran leder til det rette, det retlinede, og overbringer det glæde lige budskab til de troende, som handler godt, at der for dem er fastsat en stor be lønning, ¹⁰ og for dem, der ikke tror på det hinsidi ge, har Vi forberedt en smertelig straf! ¹¹ Og den bøn, som mennesket skulle bede for det gode, beder han for det onde. Og mennesket er meget forhastende. ¹² Og Vi gjorde natten og dagen til to tegn. Nattens tegn gjorde Vi mørklægning og dagens tegn lysende, sådan at I kunne søge jeres Herres velvilje, og for at I skul le være i stand til at kende årenes antal og beregning. Og Vi har udførligt forklaret alle ting helt nøjagtigt. ¹³ Og Vi har ladet ethvert menneskes handlingsregister hænge rundt om dets hals, og Vi vil på Genopstandelsens Dag bringe dette register frem, som det vil finde helt åbent foran sig:

^NOTE Abu Jaʻfar har: ". . . og på Opstandelsens Dag bringes en optegnelse frem til ham, som han vil modtage spredt åben."

Yaʻqub har: ". . . og på opstandelsens dag kommer der en optegnelse ud for ham, som han vil finde spredt ud til ham."

Ibn ʻAmer har: “...og på opstandelsens dag vil vi bringe en optegnelse ud til ham, som han vil modtage spredt åben."

¹⁴ "Læs dit register! I dag er dit selv tilstræk kelig for dig som opgører af regnskabet!" ¹⁵ Den, der finder den rette vej, finder retledningen for sit eget bedste. Og den, der farer vild, bringer vildfarelsen over sig selv. Og ingen synder skal bære en anden synders byrde på sig. Og Vi straffer aldrig et folk, før Vi har sendt et sendebud. ¹⁶ Og når Vi beslutter Os for at udslette et bosted, befaler Vi dets fremtrædende folk, men de udviser ulydighed, og da bliver Vor dom over det fortjent. Så udsletter Vi det fuldstændigt!

^NOTE Yaʻqub har: "gør Vi dets fremtrædende folk til ledere..."

¹⁷ Og hvor mange generationer har vi ikke udslettet efter Nuh? Og din Herre er mere end nok til at se Sine tjeneres syn der, altkendende, altseende. ¹⁸ Den, der ønsker sig det hurtigt forgænge lige, ham giver Vi hurtigt deraf så meget, Vi vil, og til den, Vi vil. Derefter har Vi forberedt Helvede for ham. Han vil træ de ind i det som vanæret, forvist. ¹⁹ Og den, der ønsker sig det hinsidige og er troende og har anstrengt sig for det, hans anstrengelse vil blive modtaget med velvilje. ²⁰ Begge forsyner Vi, både dem (som øn sker sig det jordiske) og dem (som ønsker sig det hinsidige), af din Herres nåde. Og din Herres nåde bliver ikke forbudt (for nogen). ²¹ Se, hvordan Vi har gjort nogle af dem andre overlegne. Det hinsidige er visselig større i rang og større i gunst! ²² Tag dig ingen anden gud ved siden af Allah! Ellers vil du blive vanæret, forvist! ²³ Og din Herre har befalet, at I ikke må tilbede andre end Ham, og at I skal be handle jeres forældre med godhed. Hvis en af dem eller begge skulle nå en høj al der hos dig, så sig ikke "Uf!" til dem. Og skæld ikke ud på dem. Sig dem kærlige ord. ²⁴ Sænk din ydmyghedens vinge over dem af medfølelse og sig: "Min Herre! Vis dem nåde. Det er, som da de opfostrede mig, da jeg var lille! ²⁵ Din Herre ved bedst om det, som er i jeres hjerter. Hvis I bliver retskafne, så er Allah i sandhed mest tilgivende mod dem, som vender sig mod Ham. ²⁶ Giv slægtninge, de fattige og de vejfaren de deres ret, og ødsl ikke jeres velstand bort. ²⁷ Sandelig, dem, som bortødsler, de er Satans brødre. Og Satan er sin Herre meget utaknemmelig. ²⁸ Og hvis du skulle (væære nødt til) at hol de dig borte fra dem, mens du venter på nåde fra din Herre, så sig dem milde ord. ²⁹ Og hold ikke din hånd fast lukket om halsen, og ræk den heller ikke fuldstæn digt åbent ud, ellers bliver du siddende tilbage, bebrejdet og sørgmodig. ³⁰ Sandelig, din Herre øger forsyningen rigeligt for den, Han vil, og Han gi ver i retfærdige mål. Sandelig, Han er altkendende i forhold til Sine tjenere, altseende. ³¹ Og dræb ikke jeres børn af frygt for fat tigdom. Vi forsyner dem og jer. Sandelig, at dræbe dem er en stor synd! ³² Og tilnærm jer ikke utroskab! Sandelig, det er uanstændigt, en elendig vej! ³³ Og dræb ikke et liv, som Allah har gjort helligt, medmindre det sker med rette. Og den, som bliver dræbt med urette, hans arving har Vi givet bemyndigelse, men han må ikke overskride grænsen med hensyn til drab. Sandelig, han er blevet hjulpet.

^NOTE Hamza, Al Kesa'i og Khalaf har: "har Vi givet bemyndigelse, men du må ikke..."

³⁴ Og nærm jer ikke den forældreløses ejen dom, undtagen på en god måde, før han har nået voksenalderen. Og opfyld pag ten! Sandelig, (I vil) blive draget til an svar for pagten. ³⁵ Og giv fuldt mål, når I måler, så vej med rigtig vægt. Det er bedre og skønnere, hvad angår jeres endeligt. ³⁶ Og følg ikke det, du ikke har viden om. Sandelig, øret, øjet og hjertet, de vil alle blive draget til ansvar. ³⁷ Og gå ikke opblæst af hovmod omkring på jorden. Sandelig, du kan ikke få jor den til at sprække, og du kan heller ikke nå bjergenes højde. ³⁸ Alt dette, som er af det onde, er afskyet af din Herre.

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, AbuʻAmr, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "Alt dette har altid været en ond gerning foran din Herre, misbilliget."

³⁹ Dette er noget af den visdom, som din Herre har åbenbaret for dig. Tag dig ikke en gud ud over Allah, for så vil du blive kastet i Helvede, ydmyget og forvist! ⁴⁰ Skulle jeres Herre have udvalgt søn ner for jer, mens Han selv tog Sig døtre blandt englene? ⁴¹ Og sandelig, Vi har i denne Koran forklaret på forskellige måder, så de måske vil tænke efter. Men deres modvilje tiltager.

^NOTE Hamza, Al Kesa’i og Khalaf har: "at de vil huske på..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "at de konstant vil huske på..."

⁴² Sig: 'Havde der været andre guder ud over Ham, sådan som de siger, så ville de visselig forsøge at finde en vej til Herskeren over Tronen.'

^NOTE Alle undtagen Ibn Kathir og Hafs har: "sådan som I siger..."

⁴³ Lovprist er Han og uendeligt ophøjet over alt det, de siger. ⁴⁴ De himle syv og jorden og alt det, som findes i dem, lovpriser Ham. Der er in tet, som ikke lovpriser Hans herlighed. Men I kan ikke begribe deres lovpris ning. Sandelig, Han er overbærende, til givende. ⁴⁵ Og når du reciterer Koranen, lægger Vi et usynligt slør mellem dig og dem, som ikke tror på det hinsidige. ⁴⁶ Og Vi lægger et slør over deres hjerter, for at de ikke skal begribe den, og Vi gi ver deres ører tunghørhed. Når du næv ner din Herre i Koranen, så vender de sig bort, flygtende i uvilje. ⁴⁷ Vi ved bedst, med hvilken hensigt de lyt ter, når de lytter til dig, og når de holder hemmelige samtaler, og de uretfærdige siger: "I følger bare en mand, som er un der fortryllelse!" ⁴⁸ Se, hvilke sammenligninger de opdigtede om dig og for vild. Nu kan de ikke finde vej. ⁴⁹ De sagde: "Når vi er blevet til knogler og støv, skal vi så genopvækkes ved at blive skabt på ny?"

^NOTE Nafieʻ, Al-Kesa’i og Yaʻqub har: "Kan det være, at vi når vi er blevet til knogler og stumper, at vi vil..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Kan det være, at vi....kan det være, at vi..." - altså står sætningen to gange i Hafs, men kun én gang i Nafieʻ, Al-Kesa’i og Yaʻqub.

Ibn ʻAmer og Abu Jaʻfar har: "Når vi er blevet til..."

⁵⁰ Sig: "Om I så var sten eller jern ⁵¹ eller en hvilken som helst form for skabning, som er stærk i jeres hjerter." De vil derpå sige: "Hvem skal genopli ve os?" Sig: "Han, som skabte jer første gang!" Så vil de ryste på hovedet ad dig og sige: "Hvornår vil det ske?" Sig: "Det sker nok snart!" ⁵² Den dag, hvor Allah kalder på jer, vil I svare med Hans lovprisning, og I vil tænke, at I kun var der for en kort periode. ⁵³ Og sig til mine tjenere, at de skal sige det, som er bedst. Sandelig, Satan sår splid imellem dem. Sandelig, Satan er menneskets tydelige fjende. ⁵⁴ Jeres Herre er Den, som kender jer bedst. Hvis Han vil, viser Han jer nåde. Og hvis Han vil, straffer Han jer. Og Vi har ikke sendt dig som en værge for dem. ⁵⁵ Din Herre er Den, som kender bedst til dem, som er i himlene og på jorden. Og sandelig, Vi har gjort nogle profeter an dre overlegne. Og Dawud gav Vi Zabur. ⁵⁶ Sig: "Påkald bare dem, som I har taget til jer ud over Ham! De kan ikke fjerne li delse fra jer, og ej heller kan de bortlede den." ⁵⁷ De (afguder), som de tilbeder, bestræ ber sig selv på at komme nærmere deres Herre for at finde ud af, hvem af dem der kan komme deres Herre nærmest. De gør sig håb om Hans nåde, og de frygter Hans straf. For frygtindgydende er din Herres straf! ⁵⁸ Der findes ingen by, som Vi ikke vil ud slette før Opstandelsen Dag eller under kaste en streng straf. Det er nedskrevet i Bogen. ⁵⁹ Og intet har afholdt Os fra at sende tegn, undtagen det, at tidligere folk fornægtede dem. Vi gav Thamud hunkamelen som et tydeligt tegn, men de begik uret mod den. Og Vi sender kun tegn for at indgyde ærefrygt. ⁶⁰ Og (husk) da Vi sagde: "Sandelig, din Herre har omsluttet menneskene. Og det syn, Vi lod dig se (den nat), og det træ, som er blevet forbandet i Koranen, gjor de Vi til en prøvelse for menneskene. Vi sætter skræk i livet på dem, men det for øger ikke andet end overtrædelse (og uly dighed) hos dem. ⁶¹ Og (husk) da Vi sagde til englene: "Knæl for Adam!" Og de knælede, undtagen Ib lis, som sagde: "Skal jeg knæle for den, som Du har skabt af ler?" ⁶² Han (i.e. Iblis) sagde: "Ser Du dette (væ sen), som Du har ophøjet over mig? Hvis Du giver mig en tidsfrist til Genopstan delsens Dag, sandelig, så vil jeg bringe hans efterkommere under min magt, undtagen de få." ⁶³ Han (i.e. Allah) sagde: "Gå! Hvis nogen af dem følger dig-Helvede er visselig jeres straf, en fuldendt straf! ⁶⁴ Og forstyr dem, du kan, med din stemme, og driv dine mænd frem mod dem, til hest og til fods, og tag del i deres ejen dom og deres børn. Og giv dem et løfte. Satan lover dem ikke andet end bedrag. ⁶⁵ Sandelig, over Mine tjenere har du ingen magt." Din Herre er tiltrækkelig som be skytter. ⁶⁶ Jeres Herre er Den, som lader skibe sejle på havet for jer. Måtte I søge Hans vel vilje. Sandelig, Han er jer barmhjertig. ⁶⁷ När en ulykke rammer jer til havs, vil alle dem. I tilbeder, forlade jer ud over Ham. Men efter Han redder jer i land, vender I jer bort. Mennesket er yderst utaknem meligt. ⁶⁸ Føler I jer i sikkerhed for, at Han ikke forårsager en del af jorden til at opsluge jer, eller at Han ikke sender en stenfyldt storm over jer, og at I så ikke finder no gen til at beskytte jer?

^NOTE Ibn Kathir og Abu ʻAmr har: “at Vi ikke forårsager en del af jorden..."

⁶⁹ Eller føler I jer i sikkerhed for, at Han ikke bringer jer tilbage til det igen og sender en storm over jer, og så drukner jer for den utaknemmelighed, I viste, og at I så ikke finder nogen støtter imod Os?

^NOTE Ibn Kathir og Abu ʻAmr har: “at Vi ikke bringer jer tilbage igen..."

Abu Jaʻfar har: "...sender vinde..." - altså i flertal.

Abu Jaʻfar og Roways har: "...over jer, som så drukner jer..." - her er det altså stormen, der drukner dem, ikke Allah direkte...

⁷⁰ Og sandelig, Vi har givet Adams børn høj agtelse, og Vi bar dem på land og til søs. Og Vi forsynede dem med det rene, og Vi gjorde dem magtfulde over de fleste, Vi har skabt. ⁷¹ (Husk) den dag, hvor Vi vil kalde på hver menneskegruppe med deres leder. Den, som får overrakt sit register til sin højre hånd, vil læse sit register og ikke lide den mindste uret. ⁷² Og den, som var blind i det (jordiske liv), er også blind i det hinsidige og mere vild faren fra vejen. ⁷³ Og de var nær ved at lede dig væk fra det, som Vi har åbenbaret for dig, for at du skulle tilskrive Os andet end det (Vi har åbenbaret dig). (1) så (fald) ville de have taget dig til ven. ⁷⁴ Havde Vi ikke styrket dig, ville du san delig have haft en smule tilbøjelighed til at nærme dig dem. ⁷⁵ Så ville Vi sandelig have ladet dig smage (en straf) mangedoblet i livet og mange doblet i døden, og du ville ikke finde dig en eneste hjælper mod Os. ⁷⁶ Og de havde næsten tvunget dig ud af landet. Men de ville (i så fald) ikke selv (have kunnet) blive der efter dig, undta gen for en kort stund. ⁷⁷ Dette (har Vi gjort til) fremgangsmåden for de sendebude, Vi har sendt før dig, og du vil ikke finde nogen ændringer i Vor fremgangsmåde. ⁷⁸ Forret bønnen fra solens tilbagegang (ef ter dagens midtpunkt) til nattens mørke, og udfør morgengryets Koranrecitation. Sandelig, morgengryets Koranrecitation bliver bevidnet. ⁷⁹ Og forret i en del af natten tahadj djud -bønnen som en yderligere bøn for dig. Sandelig, din Herre vil hæve dig til den mest prisväærdige rang. ⁸⁰ Og sig: "Min Herre! Før mig ind med sandheden, og før mig ud med sandhe den. Og giv mig fra Dig en hjælpende styrke." ⁸¹ Og sig: "Sandheden er kommet, og borte er falskheden!" Sandelig, falskheden er altid (dømt til) tilintetgørelse. ⁸² Og Vi åbenbarer det i Koranen, som gi ver helbredelse og nåde for de troende, og for de uretfærdige øger den ikke andet end deres tab.

^NOTE Abu ʻAmr og Yaʻqub har: "Og Vi sender ned i Koranen..."

⁸³ Og når Vi viser mennesket gunst, vender det sig bort og trækker sig til side. Men når en ulykke rammer det, mister det alt håb.

^NOTE Ibn Zekwan og Abu Jaʻfar har: "vender det siden til..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "distancerer det sig fra..."

⁸⁴ Sig: "Enhver handler på sin måde, og de res Herre ved bedst, hvem der er mest på den rette vej." ⁸⁵ Og de spørger dig om ånden. Sig: 'Ånden udgår af min Herres befaling, og der er ikke blevet givet jer mere end blot lidt viden.' ⁸⁶ Og hvis Vi vil, kan Vi udviske det, som Vi har åbenbaret for dig. Derefter vil du ikke kunne finde en eneste fortaler for dig mod Os, ⁸⁷ kun som nåde fra din Herre. Sandelig, dette er Hans store velvilje mod dig. ⁸⁸ Sig: "Selv hvis alle mennesker og djinner forenede sig for at bringe Koranens lige, ville de ikke kunne bringe dens lige, om de så støttede og hjalp hinanden. ⁸⁹ Og sandelig, Vi har i denne Koran givet folk alle slags eksempler, men de fleste folk fornægter den. ⁹⁰ Og de siger: "Vi kommer ikke til at tro på dig, før du får en kilde til at strømme til os fra jorden, ⁹¹ eller du har en have af daddelpalmer og vinstokke, og du får strømmende bække til at rinde i den, ⁹² eller du lader et stykke af himlen falde ned over os, sådan som du hævder, den vil gøre, eller du bringer Allah eller englene over os, ⁹³ eller du har et hus smykket med guld, eller du stiger op til himlen. Vi vil (dog) ikke tro på din opstigning, før du får nedsendt en bog til os, som vi kan læse." Sig: "Lovprist er min Herre! Jeg er kun et menneske og et sendebud!"

^NOTE Abu ʻAmr og Yaʻqub har: "...før du nedsender en skrift..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "før du skænker fra det høje..."

⁹⁴ Og der var intet andet, der forhindrede menneskene i at tro, da retledningen kom til dem, end at de sagde: "Har Allah sendt et menneske som sendebud?" ⁹⁵ Sig: "Hvis der havde været engle, som havde vandret omkring i ro og fred og været bosat på jorden, da ville Vi visselig have sendt en engel som sendebud til dem fra himlen."

^NOTE Ibn Kathir og Ibn ʻAmer har: "Han sagde..." i stedet for "sig:"

⁹⁶ Sig: "Allah er tilstrækkelig som vidne mellem mig og jer. Sandelig, Han er alt kendende i forhold til Sine tjenere, alt seende." ⁹⁷ Sig: "Den, som Allah retleder, han er visselig retledt. Og den, som Allah lader fare vild, til ham finder du ingen værge ud over Ham. Vi vil bringe dem sammen på Dommedag på deres ansigter, blinde, stumme og døve. Deres tilholdssted er Helvede. Når dets ild aftager, forøger Vi dets flammende ild. ⁹⁸ Dette er deres straf, fordi de blev van tro ved at fornægte Vore tegn, og de sag de: "Når vi er blevet knogler og stov, skal vi da genopvækkes ved at blive skabt på ny?"

^NOTE Nafieʻ, Al-Kesa’i og Yaʻqub har: "Kan det være, at vi når vi er blevet til knogler og stumper, at vi vil..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Kan det være, at vi....kan det være, at vi..." - altså står sætningen to gange i Hafs, men kun én gang i Nafieʻ, Al-Kesa’i og Yaʻqub.

Ibn ʻAmer og Abu Jaʻfar har: "Når vi er blevet til..."

⁹⁹ Har de da ikke set, at Allah, som har skabt himlene og jorden, er fuldt ud i stand til at skabe deres lige? Og Han har fastsat en tidsfrist for dem, som der A ikke er nogen tvivl om, men alligevel holder de uretfærdige fast ved (deres) vantro. ¹⁰⁰ Hvis I havde været besiddere af min Herres rigdom af nåde, selv da ville I have holdt igen af frygt for, at den ville blive brugt op. Mennesket er i sandhed nærigt. ¹⁰¹ Og sandelig, Vi skænkede Musa ni ty delige tegn. Spørg Israels børn. Da han kom til dem, sagde Farao til ham: "O Musa! Jeg tror visselig, du er forhekset." ¹⁰² (Musa) sagde: "Sandelig, du ved meget vel, at ingen andre end himlenes og jor dens Herre har nedsendt disse oplysen (tegn). Jeg tror visselig, o Farao, at du er ruineret."

^NOTE Al Kesa’i har: "Sandelig, jeg véd meget vel..."

¹⁰³ Så ville han (i.e. Farao) drive dem ud af landet, så Vi druknede ham og alle dem, som var sammen med ham. ¹⁰⁴ Og Vi sagde derefter til Israels børn: "Bosæt jer i landet. Og når løftet om det hinsidige bliver opfyldt, vil Vi bringe jer sammen. ¹⁰⁵ Og Vi har nedsendt den (i.e. Koranen) med sandheden, og med sandheden er den steget ned. Og Vi har sendt dig som bærer af det glædelige budskab og som en advarer. ¹⁰⁶ Og Vi nedsendte Koranen i dele, sådan at du kan recitere den for folk lidt efter lidt, og Vi har åbenbaret den gradvist. ¹⁰⁷ Sig: "Tro på den, eller lad være at tro (på den)!" Sandelig, dem, som fik skænket viden før dette, falder på knæ med ansigtet ned, når den bliver reciteret for dem, ¹⁰⁸ og de siger: "Lovprist er vor Herre! San delig, Vor Herres løfte er blevet opfyldt." ¹⁰⁹ Og de falder ned på deres ansigt, græden de, den får deres ydmyghed til at tage og til. ¹¹⁰ Sig: "Påkald Ham som Allah, eller påkald Ham som Den Barmhjertigste. Hvilket navn, I end påkalder Ham med, Ham tilhører de smukkeste navne." Og forret ikke bønnen for højlydt og ej heller for lavt, men benyt en middelvej mellem de to. ¹¹¹ Og sig: "Al pris tilkommer Allah alene, som ikke tog Sig en søn og ej heller har nogen partner i Sit overherredømme og ej heller har (brug for) en velynder mod (nogen former for) svaghed. Og lovpris (og ophøj) Ham i Hans uendelige ophøjethed.

51. - Sura 10 (Yunus - Mekka)

¹ Alif, Lam, Ra'. Dette er Den visdomsfulde Bogs vers. ² Er det underligt for folk, at Vi har sendt åbenbaringer til en mand fra deres midte: 'Advar menneskene, og bebud det glædelige budskab til de troende, at der for dem hos deres Herre er en høj status!'? De vantro siger: 'Sandelig, dette er tydeligvis en tryllekunstner!'

^NOTE Nafieʻ, Abu `Amr, Ibn `Amer, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: “. . . dette er tydelig trolddom." - her er der altså ikke en troldmand/tryllekunstner

³ Sandelig, jeres Herre er Allah; Ham, som skabte himlene og jorden på seks dage, og som derefter satte Sig på Tronen (ista wa 'ala Al-Arsh). Han tilrettelægger alle sager. Ingen kan gå i forbøn uden Hans tilladelse. Dette er Allah, jeres Herre, så tilbed Ham alene! Tænker I da ikke efter?

^NOTE Hafs, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “Vil I da ikke konstant mindes?” i modsætning til andre, som har: "Vil I da ikke minde jer selv om?"

⁴ Det er til Ham, I alle skal vende tilbage. Allahs sande løfte! Sandelig, Han er den, som lader skabelsen opstå, derefter vil Han gentage den, for at Han kan give dem, som antog troen og handler retskaffent, belønning med retfærdighed. Og de, som udviste vantro, dem venter der kogende vand som drikke og en smertefuld straf, fordi de var vantro.

^NOTE Abu Jaʻfar har: "Allahs sande løfte, at Han er..."

⁵ Han er Den, som har gjort solen til lyset og ladet månen skinne og fastsat faser for den, for at I skal kende årenes antal og kunne beregne. Allah har skabt alt dette på rette vis. Han tydeliggør i detaljer tegnene for det folk, som har viden.

^NOTE Alle undtagen Ibn Kathir, Abu ʻAmr, Hafs og Yaʻqub har: "Vi tydeliggør i detaljer..."

⁶ Sandelig, der er et tegn i nattens og da gens vekslen og i alt det, som Allah har skabt i himlene og på jorden, for det folk, som er gudfrygtigt. ⁷ Sandelig, de, som ikke håber på at mode Os og er tilfredse med det jordiske liv og finder det fyldestgørende, og de, som er forsommelige mod vore tegn, ⁸ deres bosted er ilden på grund af de handlinger, som de har udfort. ⁹ Sandelig, de som antager troen og hand ler retskaffent, dem vil deres Herre lede på grund af deres tro- under dem vil bække rinde i de evige, lyksalighedens haver. ¹⁰ Der vil deres bønner være: "Hellig er Du, o Allah!" Og deres hilsen til hinanden i dem vil være: "Fred!" Og deres bøn ner vil slutte med: "Al lovprisning til kommer Allah alene, Forsørgeren af alle verdenerne!" ¹¹ Og hvis Allah skulle fremskynde modgang for menneskene, sådan som de har travlt med at ønske det gode, da ville deres levetid visselig have været fuldbragt for dem. Men Vi lader dem, som ikke håber på at møde Os, være, famlende omkring i blinde i deres opsætsighed.

^NOTE Ibn ʻAmer og Yaʻqub har: “Han ville have fuldbragt deres levetid..."

¹² Og bliver en person ramt af lidelse, så påkalder han Ös, liggende på siden, sid dende eller stående. Men når Vi fjerner hans lidelse fra ham, så går han vide re, som om han aldrig har påkaldt Os for lidelsen, som ramte ham. Således er handlingerne, som de udfører, blevet gjort attraktive for dem, som overtræder grænsen. ¹³ Og uden tvivl har Vi udslettet generatio ner før jer, da de var ondskabsfulde. De res sendebude kom til dem med tydelige tegn, men de ville ikke antage troen over hovedet. Således straffer Vi det syndige folk. ¹⁴ Derefter gjorde Vi jer til arvtagere af lan det, sådan at Vi kunne se, hvordan I ville handle. ¹⁵ Og når Vore oplysende åbenbaringer bliver reciteret for dem, så siger de, som ikke håber på at møde Os: "Kom med en anden (bog) end denne Koran, eller forandr den!" Sig: "Jeg har ingen ret til at lave ændringer i den på egen hånd. Jeg følger kun det, som bliver åbenbaret for mig. Hvis jeg skulle være min Herre uly dig, så ville jeg sandelig frygte Den store Dags straf." ¹⁶ Sig: "Hvis Allah havde villet, så havde jeg ikke reciteret den for jer, og ej heller hav de Han gjort den kendt for jer. Sandelig, jeg har levet blandt jer en menneskealder før den. Har I da ikke forstand?"

^NOTE Al-Bazzi har i én af sine recitationer: “så havde jeg ikke reciteret den for jer, og Han ville have gjort den bekendt for jer (gennem en anden)..."

¹⁷ Hvem er mere ondsindet end den, som opdigter løgn om Allah eller fornægter Hans åbenbaringer? Sandelig, synderne vil aldrig opnå den sikre sejr. ¹⁸ Og de tilbeder ud over Allah det, som ikke kan skade dem og ej heller være dem til nytte, og de siger: "Det er dem, som går i forbøn for os hos Allah!" Sig: "Er det Allah, I fortæller om noget, som Han ikke kender til i himlene eller på jorden?" Hellig er Han og langt mere højtstående end det, som de sidestiller Ham med!

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "langt mere højtstående end det, som I sidestiller Ham med!"

¹⁹ Og hele menneskeheden var ét samfund, men så blev de uenige og blev opsplittet. Og hvis det ikke havde været for et ord, som på forhånd var afgjort af din Her re, så ville sagen nok have været afgjort mellem dem om alt det, som de er uenige om. ²⁰ Og nu siger de: "Hvorfor er der ikke nedsendt et tegn til ham fra hans Herre?" Sig: "Det usete tilhører Allah alene, så vent bare, sandelig, jeg er også blandt dem, som venter med jer." ²¹ Og når Vi lader menneskene smage nå den, efter at de har været plaget af lidel se, så begynder de med det samme at ud tænke onde tanker mod Vore tegn. Sig "Allahs straf mod rænkesmedene er nær!" Sandelig. Vore udsendte engle nedskriver alle de onde tanker, som de udtenker.

^NOTE Rouh har: "nedskriver alle de onde tanker, som de udtænker..." i modsætning til bl.a. Hafs, som reelt har: "nedskriver alle de onde tanker, som I udtænker..."

²² Han er Den, som lader jer rejse over land og hav. Selv når I går om bord på ski be, og de sejler af sted med folk i gun stig vind, og de (i.e. synderne) føler glæ de ved det. Men pludselig kommer en voldsom vind, som tager dem, og de bli ver omringet af bølger fra alle sider, og de begynder at tænke, at bølgerne har overvældet dem. Da påkalder de Ham, sandfærdige og oprigtige i troen: "Hvis Du frelser os fra dette, vil vi visselig blive taknemmelige tjenere!"

^NOTE Ibn ʻAmer og Abu Jaʻfar har: "Han er Den, som spreder jer over land og hav..."

²³ Men når Han så har frelst dem, så begyn der de med det samme at være opsætsige på jorden på uretmæssig vis. O I menne sker! Jeres opsætsighed rammer kun jer selv. Nyd blot det jordiske liv, men til slut skal I vende tilbage til Os. Da vil Vi fortælle jer om alt det, I gjorde.

^NOTE Alle undtagen Hafs har: "O mennesker, jeres undertrykkelse mod jer selv er (kun) nydelsen af det tidligere liv..."

²⁴ Det jordiske liv kan sammenlignes med vandet, Vi sender ned fra himlen. Med det er jordens afgrøder, som både men nesker og kvæg spiser af, vokset. Når jor den ifører sig sin pragt og skønhed og bliver pyntet færdig, og dens beboere be gynder at tro, at de har fuldmagt over den, da kommer Vor befaling over den om natten eller dagen. Så gør Vi den til en færdighøstet mark, som om den ikke havde eksisteret dagen før. Således s gør Vi vore tegn helt tydelige for et folk, som tænker dybt efter. ²⁵ Allah kalder til fredens hjem, og Han leder, hvem Han end vil, til den rette vej. ²⁶ For dem, der handler dydigt, venter der en skøn løn og endnu mere endda. Og deres ansigter vil ikke blive tildækket med mørke og ej heller med ydmygelse. De tilhører Paradiset, og de vil forblive der til evig tid. ²⁷ Og de, som har begier onde gerninger, vil få en belønning af tilsvarende ond skabs; ydmygelsen vil legge sig enver deres ansigter- der vil for dem ikke være en eneste, som kan redde dem fra Allah, Der er, som om deres ansigter et hyllet ind i en del af nattens merke. De tilhører il den, og de vil forblive der til evig tid.

^NOTE Ibn Kathir, Al-Kesa'i og Yaʻqub har: "Det er, som om deres ansigter er dækket af nattens mørke fase."

²⁸ Og på den dag, hvor Vi vil samle dem alle sammen, da vil Vi sige til afgudsdyr kerne: "Hold jer på jeres pladser, I og dem, som I sidestiller med Allah." Så vil Vi adskille dem fra hinanden fuldstæn- & digt. De, som de satte ved siden af Allah, vil sige til dem: "I tilbad ikke os (på jorden)! ²⁹ Allah er mere end nok som vidne mel lem os og jer, for vi var visselig uviden de om jeres tilbedelse!" ³⁰ På det sted vil enhver blive vurderet i for hold til det, som han har sendt i forve jen. De vil blive bragt tilbage til Allah, som er deres sande Herre, og det, som de plejede at opdigte, vil være borte fra dem.

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "vil enhver læse, hvad han tidligere har gjort..." i modsætning til bl.a. Hafs, som reelt har: "vil enhver opleve, hvad han tidligere har gjort..."

³¹ Sig: "Hvem forsyner jer fra himlen og jorden? Hvem er Herren over hørelsen og synet? Hvem frembringer det leven de fra det døde me af det leven og lader døden kom Og hvem styrer alt?" Med det samme vil de sige: "Allah!" Sig: "Frygter I da ikke?" ³² Dette er Allah, jeres sande Herre. Hvad kan der være efter sandheden andet end vildfarelse? Hvordan kan 1 lade jer vende bort? ³³ Sådan blev din Herres ord om dem, som gik i vildfarelse: "De kommer ikke til at antage troen," slåct fast som sande.

^NOTE Nafieʻ, Ibn ʻAmer og Abu Jaʻfar har: "din Herres ord" i flertal.

³⁴ Sporg: "Findes der nogen blandt dem, som I ligestiller (med Allah), der lader det skabte opstå og derefter genskaber det?" Sig: "Allah alene indleder skabel sen, derefter vil Han gentage den. Så hvordan kan I da vende jer bort?" ³⁵ Sig: "Findes der nogen blandt dem, som I ligestiller (med Ham), som kan vise jer sandheden?" Sig: "Allah alene viser og leder til sandheden. Hvem har da mere ret til at blive adlydt: Ham, som retle der til sandheden, eller ham, som ikke engang finder vejen, medmindre han får den vist? Hvad er der i vejen med jer? Hvordan kan I tage sådanne (fejlagtige) afgørelser?"

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...sandheden, eller den, der ikke kan vejlede (nogen), medmindre han bliver vejledt?”

³⁶ Og de fleste af dem folger kun formod ninger. Sandelig, formodninger er til ingen nytte mod sandheden. Sandelig, Allah er alvidende om alt, hvad I gor. ³⁷ Denne Koran er ikke sådan, at den blev dannet af noget andet end Allah, fak tisk er den stadfæstelsen af det, som blev åbenbaret for den, og er en uddybning af det, som er skrevet. I den er der intet, som kan drages i tvivl. Den er fra alle verdenernes Herre. ³⁸ Siger de: "Han (i.e. Profeten) har selv op digtet den?" Sig: "Så bring da en surah lig dens, og kald på alle dem, I magter, ud over Allah, hvis I taler sandt!" ³⁹ Nej, sandelig! De fornægter det, hvis kundskab de ikke kan begribe, og den sandhed, som endnu ikke har vist sig tydeligt for dem. De, som var før dem, fornægtede ligesådan. Se, hvordan enden blev for de uretfærdige! ⁴⁰ Og nogle blandt dem vil tro på den, mens andre ikke vil tro på den. Din Her re kender bedst til ufredsstifterne. ⁴¹ Og hvis de fornægter dig, så sig: "Min handling tilhører mig, og jeres handling jer! I er ikke ansvarlige for det, jeg gor, og jeg er ikke ansvarlig for det, I gor." ⁴² Og blandt dem er der nogle, som (tilsyneladende) lytter til dig, men kan du få de døve til at høre, når de ikke har nogen forstand? ⁴³ Og blandt dem er der nogle, som ser dig, men kan du få de blinde til at se vejen, når de ikke har nogen synssans? ⁴⁴ Sandelig, Allah er på ingen måde uretfær dig mod menneskene, men menneskene gør uret mod sig selv. ⁴⁵ Og den dag, hvor Han samler dem, vil det være, som om de ikke har været på jorden mere end en enkelt af dagens ti mer, og de vil genkende hinanden. San delig, tabere er de, som fornægtede mø det med Allah, og de blev ikke retledte.

^NOTE Alle andre end Hafs har: "og den dag, hvor Vi samler dem..."

⁴⁶ Og uanset om Vi viser dig en del af det, som vi lover dem, eller Vi tager dig tilbage, så vender de tilbage til Os. Allah er vidne til alt det, de gør. ⁴⁷ Og der er kommet et sendebud til et hvert samfund, og da deres sendebud ankom, blev der dømt med retfærdighed mellem dem, og der blev ikke gjort dem uret. ⁴⁸ Og de siger: "Hvornår vil dette løfte blive opfyldt, hvis I da er sandfærdige?" ⁴⁹ Sig: "Jeg er ikke herre over tab eller vin ding, undtagen det, som Allah vil. Der er en fastsat tidfrist for ethvert samfund, så når deres frist udløber, kan de ikke for sinke den et eneste øjeblik, (men de kan) ej heller fremskynde den." ⁵⁰ Sig: "Tænk nu lidt efter! Hvis Hans straf vil ramme jer i løbet af natten eller da gen, hvilken del af den ønsker synderne så fremskyndet? ⁵¹ Vil I først tro på den (i.e. straffen), når den har ramt jer? (Så vil der blive sagt til jer:) 'Er det først nu, I antager troen, selvom I plejede at ønske dens fremskyndelse?" ⁵² Derefter vil der blive sagt til de uretfær dige: "Smag nu på den evige straf. I vil ikke få anden løn end straf for det, som I udførte." ⁵³ Og de spørger dig: "Er det virkelig sandt?" Sig: "Ja, ved min Herre, sandelig, det er fuldstændig sandt! Og I kan ikke forhindre (Allahs vilje i at ske)." ⁵⁴ Og hvis en hvilken som helst uretfær dig person ejede alt, som findes på jor den, ville han visselig give det hele for at loskobe sig fra straffen. Og sådanne vil skjule deres samvittighedsnag, når de ser straffen. Og der vil blive dømt med ret færdighed mellem dem, og der vil ikke blive gjort dem uret. ⁵⁵ Er det ikke sådan, at alt, som er i himle ne og på jorden, tilhører Allah? Tag jer i agt! Sandelig, Allahs løfte er sandt, men de fleste af dem ved det ikke. ⁵⁶ Han er Den, som giver liv og forår sager død, og til Ham alene skal I vende tilbage.

^NOTE Yaʻqub har: "og til Ham vender I tilbage..." i modsætning til f.eks. Hafs, som reelt har: "og til Ham vil I blive tilbagesendt..."

⁵⁷ OI mennesker! Sandelig, der er kommet formaning til jer fra jeres Herre og en kur for alle de sygdomme, som er i brystet, og retledning og nåde for de troende. ⁵⁸ Sig: "Med Allahs velvilje og nåde alene, lad dem glædes ved det. Det er bedre end alt det, de samler til sig."

^NOTE Ibn ʻAmer og Abu Jaʻfar har: "Det er bedre end alt det, I samler til jer..."

Roways har: "og nåde alene. Glæd jer. Det er bedre, end hvad I samler til jer..."

⁵⁹ Sig: "Ser I den forsyning, som Allah har sendt ned til jer, noget af det erklærer 1 ulovligt og andet lovligt." Sig: "Var det noget, som Allah gav jer tilladelse til at gore, eller opdigter I løgne om Allah?" ⁶⁰ Og hvad tænker de, som opdigter løgne om Allah, om Opstandelsens Dag? San delig, Allah har megen velvilje over for menneskene, men de fleste af dem viser ikke taknemmelighed. ⁶¹ Og uanset hvilken tilstand du er i, hvor meget du reciterer Koranen fra Ham, og hvilken handling I udfører, så er Vi vid ne og våger over jer, når I er dybt enga gerede. Og der er ikke så meget som et støvkorn, som er skjult for din Herre, på jorden eller i himlen, og det, der er end nu mindre end det, og det, der er endnu større - uden undtagelse - står sandelig skrevet i Den tydelige Bog.

^NOTE Hamza, Yaʻqub og Khalaf har: “...eller i himlen, og der er heller ikke noget mindre eller større, uden det er i en åbenlys optegnelse..."

⁶² Tag jer i agt! Sandelig, hos Allahs elskede tjenere er der ingen frygt, ej heller skal de sorge. ⁶³ De, som antog troen og holdt sig til gudfrygtighed, ⁶⁴ de får det glædelige budskab i det jordiske liv og i det hinsidige; Allahs ord ændrer sig ikke, dette er den sikre sejr. ⁶⁵ Og lad ikke deres (i.e. afgudsdyrkernes) ord bekymre dig. Sandelig, al ære og magt tilhører Allah. Han er Den Altho rende, Den Alvidende. ⁶⁶ Vid! Sandelig, alle i himlene og alle på jorden tilhører Allah. Og de, der tilbeder noget andet ud over Allah, følger ikke (falske) medguder. De følger kun anta gelser; de udtaler ikke andet end løgn. ⁶⁷ Han er Den, som skabte natten til jer, for at I kan hvile i den, og skabte dagen som lysende. Sandelig, i dette er der folk, som lytter. tegn for ⁶⁸ De siger: "Allah har avlet en søn!" Hel ligere er Han end det, Han er Den Selv tilstrækkelige. Ham tilhører alt, som er i himlene og på jorden. I har ikke noget bevis for det, I siger. Siger I om Allah det, som I ikke ved noget om? ⁶⁹ Sig: "Sandelig, de, som opdigter løgne om Allah, vil aldrig opnå den sikre sejr!" ⁷⁰ Der er nydelse i det jordiske liv. Efter det skal de vende tilbage til Os, og så vil Vi lade dem smage den smertefulde straf for den vantro, de udviste. ⁷¹ Og reciter for dem historien om Nuh, da han sagde til sit folk: "O mit folk! Hvis min tilstedeværelse og min forma ning til jer ved Allahs tegn er tung for jer, så har jeg sat min lid til Allah alene. Forsaml jer, og beslut jer for, hvad I og jeres (opdigtede afguds)venner vil gøre. Lad ingen del af jeres plan være tilsløret for jer. Gør derpå, hvad I vil mod mig, og tøv ikke!

^NOTE Roways har: "min lid til Allah alene. Så saml alle jeres sager sammen, og det samme bør jeres samarbejdspartnere gøre. Lad ingen del..."

⁷² Hvis I vender jer bort, så har jeg ikke bedt jer om nogen løn - min løn er alene Allahs forpligtelse, og det er blevet mig befalet, at jeg skal forblive underdanig." ⁷³ De afviste ham. Så reddede Vi ham og dem, som var sammen med ham, i ar ken, og Vi gjorde dem til arvtagere. De, som fornægtede Vore åbenbaringer, lod Vi drukne. Se, hvordan enden blev for dem, som blev advaret! ⁷⁴ Så sendte Vi efter ham sendebude til de res folk, og de kom til dem med indly sende tegn, men da de havde fornægtet før, troede de ikke (på dem). Således sæt ter Vi segl over hjertet på dem, som over træder grænsen. ⁷⁵ Senere, efter dem, sendte Vi Musa og Harun til Farao og hans fremtrædende mænd med Vore tegn, men de udviste hovmod, og de var et syndigt folk. ⁷⁶ Da sandheden fra Os kom til dem, sagde de: "Sandelig, dette er tydeligvis magi!" ⁷⁷ Musa sagde: "Siger I (noget sådant) om sandheden, når den er kommet til jer? Er dette magi? Tryllekunstnerne vil aldrig opnå det, de håber på." ⁷⁸ De sagde: "Er du kommet til os for at vende os væk fra den vej, som vi så vore forfædre følge, og for at I to skal få over taget i landet? Vi tror ikke på jer!" ⁷⁹ Og Farao sagde: "Bring mig alle dygtige tryllekunstnere!"

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "...alle vidende og dygtige troldmænd..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...alle vidende troldmænd..."

⁸⁰ Da magikerne kom, sagde Musa til dem: "Kast alle de ting, som I vil kaste, frem." ⁸¹ Da de havde kastet, sagde Musa: "Det, I har frembragt, er magi. Sandelig, Allah vil med det samme bevise det som falsk. Sandelig, Allah bringer ikke orden i ufredsstifternes værk."

^NOTE Abu ʻAmr og Abu Jaʻfar har: "Det, I har frembragt - er det trolddom?..." altså som et spørgsmål...

⁸² Og Allah fastslår sandheden som sand ved Sine ord, selvom de syndige folk skulle hade det. ⁸³ Men ingen troede på Musa, bortset fra nogle få af hans folk, af frygt for, at Farao og hans fremtrædende mænd skulle sætte dem i vanskeligheder. For sandelig, Farao var magthaveren (i Egypten), og han var en af dem, som overtræder grænsen. ⁸⁴ Og Musa sagde: "O mit folk! Hvis I tror på Allah, så sæt jeres lid til Ham alene, hvis I ellers er sande troende." ⁸⁵ De sagde: "Til Allah alene har vi sat vor lid! O vor Herre, gør os ikke til et offer for det uretfærdige folk! ⁸⁶ Frels os ved Din nåde fra de vantro folk!" ⁸⁷ Og Vi åbenbarede følgende for Musa og hans broder: "Forbered huse til jeres folk i Ægypten, og lad disse huse vende mod bønneretningen, og forret bønnen, og giv det glædelige budskab til de troende." ⁸⁸ Og Musa sagde: "Vor Herre! Sandelig, Du har givet Farao og hans fremtræden de mænd glitrende pragt og rigdom i det jordiske liv, vor Herre, for at de skal fare vild fra Din vej. Vor Herre, tilintetgør deres rigdomme, og hold deres hjerter fast, så de ikke antager troen, før de mø der den smertelige straf!"

^NOTE Alle undtagen ʻAsem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...i det jordiske liv, vor Herre, at afvige fra din vej..." i modsætning til f.eks. Hafs, der reelt har: "...i det jordiske liv, vor Herre, for at få dem til at afvige fra din vej..."

⁸⁹ Allah sagde: "Sandelig, begge jeres bøn ner er hert, så fortsæt ad den rette vej. Følg aldrig de uvidendes vej!" ⁹⁰ Og Vi lod Israels børn krydse havet. Farao og hans hær forfulgte dem med uretfærdighed og fjendskab. Da han var ved at drukne, sagde han: 'Jeg tror på, at der ikke er nogen anden end Ham, som er tilbedelsesværdig: Ham, som Israels børn tror på, og jeg er (nu) en af dem, som underkaster sig!

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "Jeg tror. Sandelig, der er ikke..."

⁹¹ (Allah sagde:) "Nu? Selvom du viste kon stant ulydighed før og var en af ufreds stifterne? ⁹² I dag vil Vi redde dig, din livløse krop, for at du kan være et tegn for dem, som kommer efter dig. Men sandelig, de fle ste folk er uvidende om Vore tegn."

^NOTE Yaʻqub har: "I dag redder vi dig..." i modsætning til f.eks. Hafs, der reelt har: "I dag befrier vi dig..."

⁹³ Og sandelig, Vi gav Israels børn et godt sted at bo, og Vi forsynede dem med ren forsyning. De var ikke uenige om noget, før kundskaben og visdommen kom til dem. Sandelig, din Herre vil dømme mellem dem på Opstandelsens Dag i de sager, som de var uenige om. ⁹⁴ Hvis du er i tvivl om denne (bog), som Vi har sendt ned til dig, så spørg dem, som reciterer Bogen fra før din tid. Sandheden er visselig kommet til dig fra din Herre; bliv derfor aldrig en af dem, som tvivler, ⁹⁵ og bliv aldrig en af dem, som fornægter Allahs åbenbaringer, for da vil du blive en af taberne. ⁹⁶ Sandelig, de, om hvem din Herres ord er blevet slået fast som sande, vil aldrig an tage troen

^NOTE Nafieʻ, Ibn ʻAmer og Abu Jaʻfar har "din Herres ord" i flertal...

⁹⁷ om der så skulle komme alle mulige tegn til dem - før de ser den smertelige straf. ⁹⁸ Hvorfor har der ikke været en by, som har antaget troen og fået nytte af sin tro, bortset fra Yunus' folk? Da de antog troen, fjernede Vi den ydmygende straf i det jordiske liv fra dem, og Vi lod dem benytte sig af fortjenesten for en tid. ⁹⁹ Hvis din Herre havde villet det, så ville visselig enhver på jorden have antaget troen. Når det nu forholder sig sådan, vil du så tvinge dem til at blive troende? ¹⁰⁰ Ingen person kan tro uden Allahs tilladelse. Han lader vantroens urenhed falde over dem, som ikke benytter sig af deres forstand.

^NOTE Shuʻba har "tilladelse. Vi lader..."

¹⁰¹ Sig: "Se, hvad der er i himlene og på jor den." Men alle disse tegn, som advarer, gavner ikke dem, som ikke vil tro. ¹⁰² Forventer de noget andet end (de elendi ge) dage, som kom over dem, som var før dem? Sig: "Bare vent! Jeg er en af dem, som venter sammen med jer." ¹⁰³ Så Vi lader Vore sendebude og de troen de opnå frelsen. Vi vil frelse de troende som et løfte fra Os.

^NOTE Yaʻqub har: "Vi vil redde Vore sendebude og de troende..."

Alle pånær Hafs, Al-Kesa’i og Yaʻqub har: "Vi vil frisætte de troende som..."

¹⁰⁴ Sig: "OI mennesker! Hvis I er det mind ste i tvivl om min religion: Jeg tilbeder ikke dem, som I tilbeder, ud over Allah. Jeg tilbeder Allah, som får jer til at dø, og det er blevet mig befalet, at jeg skal være en af de troende." ¹⁰⁵ Vend dit ansigt mod religionen i sand fromhed. Bliv aldrig en af afgudsdyrkerne. ¹⁰⁶ Og tilbed ikke ud over Allah dem, som ikke kan gavne dig og ej heller kan skade dig. Hvis du alligevel gør det, så vil du være blandt dem, som har påført sig selv skade. ¹⁰⁷ Og hvis Allah rammer dig med en li delse, så kan ingen fjerne den, undta gen Ham. Og hvis Han ønsker dig no get godt, så kan ingen tilbagevise Hans velvilje. Han lader Sin velvilje nå, hvem Han end vil af Sine tjenere. Og Han er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertig ste. ¹⁰⁸ Sig: "O I mennesker! Sandelig, sand heden er kommet til jer fra jeres Herre. Den, som omfavner retledningen, han omfavner kun retledningen til sin egen fordel, og den, som farer vild, han farer kun vild til sin egen skade. Jeg fører ikke opsyn med jer." ¹⁰⁹ Følg det, som bliver åbenbaret for dig, og forbliv tålmodig, indtil Allah træffer en afgørelse. Han er Den bedste af alle dommere.

52. - Sura 11 (Hud - Mekka)

¹ Alif, Lam, Ra'. (Dette er) Bogen, hvis vers er faste, derpå forklaret i detaljer, fra En, som er alvis, velunderrettet. ² (Sig:) "Tilbed ingen andre end Allah! Sandelig, jeg er for jer en advarer og en bringer af et glædeligt budskab fra Ham. ³ Søg tilgivelse fra jeres Herre, og vend jer derefter i anger til Ham, så Han lader jer nyde af skøn forsyning fra Sig indtil en bestemt tid, og Han vil give enhver dy dig person af Sin nåde. Hvis I vender jer bort, sandelig, så frygter jeg en stor dags straf for jer.

^NOTE Al-Bazzi har: "Hvis I vender jer bort, sandelig..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Hvis de vender sig bort, sandelig...

Når de fleste oversættelser alligevel oversætter til I, er det på grund af den åbenlyse grammatiske fejl i, at den følgende sætning omhandler I.

⁴ Til Allah skal I vende tilbage. Han har fuldstændig magt over alle ting." ⁵ Vid! Sandelig, de folder deres bryst sammen, for at de kan skjule sig for Ham. Tag jer i agt! Selv når de dækker sig med deres klæder, ved Han også alt det, som de skjuler, og det, som de gor synligt. Sandelig, Han er alvidende om alt, som befinder sig i hjertet. ⁶ Der findes intet levende væsen på jor den, hvis forsyning ikke er Allahs an svar. Han ved, hvor det opholder sig, og hvor det vil hvile (i graven). Alt dette er skrevet i en tydelig bog. ⁷ Han er Den, som skabte himlene og jor den på seks dage for at sætte jer på prø ve, og Hans trone var over vandet, så han kunne se, hvem af jer, der er bedst med hensyn til handlinger. Men hvis du sagde til dem: "Sandelig, efter døden vil I blive genoplivet," ville de vantro helt sikkert sige: "Dette er intet andet end åbenlys trolddom."

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "Dette er intet andet end en åbenlys troldmand."

⁸ Og hvis Vi udsætter deres straf til et bestemt tidspunkt, vil de visselig sige: "Hvad har holdt den tilbage?" Vid, den dag, hvor straffen rammer dem, vil intet afværge den fra dem, og det, som de ple jede at drive spot med, vil omslutte dem. ⁹ Og hvis Vi lader mennesket fra Os og derefter smage nåden tager den fra ham, vil han visselig blive fortvivlet, utaknemme lig. ¹⁰ Og hvis Vi lader ham smage nåden efter, at en plage har ramt ham, vil han visselig sige: "Al ulykke har fjernet sig fra mig!" og være ovenud lykkelig og stolt. ¹¹ Undtagen dem, som udviser tålmodig hed og gør gode gerninger. For dem er der tilgivelse og stor belønning. ¹² Skulle du måske udelade en del af det, som er åbenbaret for dig, fordi dit bryst bliver trængt af det, som de vantro siger: "Hvorfor blev der ikke sendt en skat ned til ham, eller kom der ikke en engel sammen med ham?" Du er blot en advarer. Allah er ansvarlig for alting. ¹³ Siger de vantro: "Sendebuddet har selv opdigtet Koranen!" Sig: "Så bring ti op digtede kapitler af samme slags (som Ko ranens), og anrab hvem I end magter ud over Allah, hvis I er sandfærdige!" ¹⁴ Hvis de ikke tager imod jeres udfordring. så vær forvisset om, at den (i.e. Koranen) er blevet åbenbaret med Allahs viden, og at der ikke findes nogen anden gud end Ham. Vil I så holde jer til islam? ¹⁵ De, som alene ønsker sig det jordiske liv og dets forskønnelse, dem giver Vi deres handlingers løn fuldt ud i denne verden, og deres løn bliver ikke reduceret på nogen måde. ¹⁶ Det er dem, som ikke har noget (til gode) i det hinsidige, bortset fra ilden. Og alt det, de bedrev her (på jorden), er inter værd, og alt det, de gjorde, bliver værdiløst. ¹⁷ Er de (der kun ønsker det jordiske liv, ligeværdige med) dem, der holder sig til et indlysende bevis fra deres Herre? Og der er kommet et vidne fra Allah for at støtte det, og før det (blev åbenbaret) Bogen til Musa, som var en vejleder og en nåde. Det er dem, som antager troen på den (i.e. Koranen), og uanset hvilken gruppe, der fornægter den, så er denne gruppes lovede opholdssted ilden. Vær du ikke i tvivl derom. For den (i.e. Koranen) er sandheden fra din Herre. Men de fleste folk tror ikke. ¹⁸ Og hvem er mere ondsindet end den, som opdigter løgne om Allah? Sådanne vil blive fremstillet hos deres Herre, og vidnerne vil sige: "Det er dem, som op digtede løgne om deres Herre!" Vid, at Allahs forbandelse er over de ondsindede. ¹⁹ De, som hindrer andre fra Allahs vej og ønsker at gøre den krum, er fornægtere af det hinsidige. ²⁰ De kan ikke forpurre (ting) på jorden, og der er ingen velyndere for dem ud over Allah. Straffen vil blive fordoblet for dem, fordi de ikke formåede at høre og se. ²¹ Det er dem, som har påført deres sjæl et tab, og de (afguder), som de havde op digtet, er blevet borte for dem. ²² Det er visselig dem, som vil være de stør ste tabere i det hinsidige. ²³ Sandelig, de, som antager troen og hand ler retskaffent og er ærbødige over for de res Herre, de tilhører Paradiset; der skal de bo til evig tid. ²⁴ De to parter er som den blinde og døve (over for) den seende og hørende. Er de res tilstand den samme? Vil I da stadig ikke tage imod formaningen?

^NOTE All pånær Hafs, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “Vil I da ikke konstant mindes?"

²⁵ Og sandelig, Vi sendte Nuh til sit folk: "Jeg er sendt som en tydelig advarer for jer ²⁶ om, at I ikke skal tilbede andre end Allah. Jeg frygter en smertelig dags straf for jer!" ²⁷ De vantro ledere og stormænd blandt hans folk sagde: "Vi kan se, at du ikke er andet end et almindeligt menneske som os, og vi har ikke set andre end dem, som har ubetydelige meninger og er underleg ne og laverestående, følge dig. Vi anser jer ikke for at være os overlegne. Deri mod anser vi jer for løgnere!" ²⁸ Nuh sagde: "O mit folk! Hvad mener I: Hvis jeg holder mig til et indlysende be vis fra min Herre, og Han har skænket mig nåde fra Sig, men den er gjort skjult for jer, kan vi da pålægge jer den med tvang, når I nu ikke kan lide det?

^NOTE Alle pånær Hafs, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "men den blev skjult for jer," dvs. uden en aktiv indsats bag.

²⁹ O mit folk! Jeg forlanger ingen rigdom af jer for dette, min løn er alene Allahs an svar. Og jeg vil ikke bortdrive dem, som har antaget troen. Sandelig, de vil blive velsignet ved modet med deres Herre. Faktisk ser jeg i sandhed jer som et uvi dende folk. ³⁰ O mit folk! Hvis jeg skulle drive dem væk, hvem skulle da hjælpe mig mod Allah? Jeg ser, at I er et folk, som handler uden eftertanke.

^NOTE All pånær Hafs, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “skulle da hjælpe mig mod Allah? Vil I da ikke konstant mindes?" i modsætning til f.eks. Hafs, som reelt har: "Vil I ikke lade jer påminde?"

³¹ Og jeg siger ikke til jer, at jeg har Allahs skatte, og heller ikke, at jeg kender til det usete, og jeg siger ikke, at jeg er en engel, og heller ikke om dem, som I anser for at være laverestående, at Allah aldrig vil give dem det gode. Allah ved bedst, hvad der befinder sig i deres hjerter. (Hvis jeg drev dem væk) ville jeg visselig være blandt de uretfærdige!" ³² De sagde: "O Nuh! Sandelig, du har stredes med os, og du har drevet denne strid for vidt, så bring nu over os den straf, som du lover os, hvis du virkelig er en af de sandfærdige!" ³³ Nuh sagde: "Den kan kun Allah bringe over jer, hvis Han vil, og I kan ikke for hindre (den). ³⁴ Og min formaning vil ikke engang gavne jer, selvom jeg skulle have til hensigt at formane jer, hvis Allah har besluttet sig for at lade jer fare vild. Han er jeres Her re, til Ham vil I blive bragt tilbage."

^NOTE Yaʻqub har: "Han er jeres Herre, til Ham vender I tilbage..."

³⁶ Og det blev åbenbaret for Nuh: "Nu er der ikke flere blandt dit folk, som vil tro, ud over dem, som allerede har antaget troen. Vær ikke bekymret for det, som de har begået! ³⁷ Byg en ark ifølge Vor instruks og Vor in spiration, og tal ikke til Mig om dem, der handler uretfærdigt. Sandelig, de skal druknes!" ³⁸ Og Nuh begyndte at bygge arken, og hver gang de fremtrædende mænd blandt hans folk gik forbi, gjorde de nar ad ham. Nuh svarede: "Hvis I gør nar ad os, så vil vi også gøre nar ad jer, sådan som I nu gor nar. ³⁹ Og snart vil I få at vide, hvem den ydmy gende straf rammer, og hvem den vedva rende straf rammer!" ⁴⁰ Da Vor befaling kom, og strømmene væltede frem, sagde Vi: "Bring et par af alle arter og din familie - undta gen dem, som ordet er blevet for-" håndsbestemt for (i.e. truffet afgørel se over) - samt dem, som tror, om bord i arken." Men det var blot nogle få, som troede sammen med ham.

^NOTE Alle undtagen Hafs har det som: „sagde Vi: Bring af hver kvindelig og mandlig art, et par..."

⁴¹ Nuh sagde: "Stig om bord! Både dens sejlads og dens forankring sker i Allahs navn. Sandelig, min Herre er tilgivende, barmhjertig."

^NOTE Abu ʻAmr og Warsh har: "I Allahs navn, som får det til at sejle, og som får det til at ankre."

⁴² Og arken sejlede med dem gennem bøl ger som bjerge, og Nuh råbte på sin søn, som var adskilt fra ham: "O min søn! Stig om bord med os. Du skal ikke være sammen med de vantro!" ⁴³ Denne sagde: "Jeg vil med det samme søge ly på et bjerg; det vil redde mig fra vandet." Nuh sagde: "Ingen vil blive red det fra Allahs straf i dag, undtagen dem, som Allah viser nåde." I det samme kom der en bølge imellem dem, og han blev en af dem, som druknede. ⁴⁴ Og det blev befalet: "O du jord! Opslug dit vand! O du himmel! Stands din ned bør!" Og vandet tørrede ind, og ordren blev fuldført, og arken kom til at hvile på bjerget Al-Djudi. Der blev sagt: "Langt væk med det uretfærdige folk!" ⁴⁵ Og Nuh påkaldte sin Herre, og han sag de ydmygt: "Min Herre! Sandelig, min søn er af min familie, og sandelig, Dit løfte er sandt, og Du er Den bedste Dommer blandt alle dommere." ⁴⁶ Allah sagde: "O Nuh! Sandelig, han er ikke af din familie, for hans handlinger var ikke retskafne. Spørg Mig ikke om det, du ikke har viden om. Jeg formaner dig, du må ikke blive en af de uforstan dige!"

^NOTE Al-Kesa'i og Yaʻqub har: "for han handlede uretfærdigt..." dvs. som en aktiv handling.

Nafieʻ, Ibn Kathir, Ibn ʻAmer og Abu Jaʻfar har: "Spørg Mig aldrig om..."

⁴⁷ Nuh sagde ydmygt: "Min Herre! Jeg so ger beskyttelse hos Dig mod at onske af Dig det, jeg ikke har viden om, og hvis ikke Du tilgiver mig og viser mig nåde, vil jeg blive en af taberne!" ⁴⁸ Der blev sagt: "O Nuh! Stig ud (af arken) med fred og velsignelser fra Os over dig og de folk, som er med dig. Der er (an dre) folk, som Vi vil lade drage nytte af forsyningen (på jorden), derefter vil der (i det hinsidige) ramme dem en smertelig straf fra Os." ⁴⁹ Dette er (en af) underretningerne om det usete, som Vi åbenbarer for dig; før det te kendte du ikke til det og ej heller dit folk. Hav derfor tålmodighed! Udfaldet tilhører de gudfrygtige! ⁵⁰ Og til 'Ad (sendte Vi) deres broder Hud. Han sagde: "O mit folk! Tilbed Allah. I har ingen andre guder end Ham! Sandelig, I laver ikke andet end at opdigte (løgne)! ⁵¹ O mit folk! Jeg kræver ikke løn fra jer for dette (budskab), min løn påhviler Ham alene, som skabte mig. Vil I da stadig ikke tænke efter? ⁵² O folk! Bed jeres Herre om tilgivelse; vend jer derefter til Ham i anger. Han vil sende rigelig regn over jer og lægge styrke til jeres styrke. Vend ikke bort som syndere." ⁵³ De sagde: "O Hud! Du er ikke kommet med et tydeligt bevis til os, og vi har ikke tænkt os at give slip på vore guder (bare) på dit ord. Vi tror ikke på dig! ⁵⁴ Vi kan ikke sige andet, end at en af vore guder må have ladet dig blive grebet af sindssygdom." Hud sagde: "Sandelig, jeg tager Allah til vidne, vær I også vidner på, at jeg intet har at gøre med dem, som I sætter ved siden ⁵⁵ af Ham! Lav I alle sammen en hvilken som helst sammensværgelse, I ønsker, og giv mig derefter ingen tidsfrist (til at re agere i). ⁵⁶ Sandelig, jeg har sat min lid til Allah, som er min Herre og jeres Herre; der findes ingen levende skabning, hvis pan delok Han ikke har fat i. Sandelig, på sandhedens og retfærdighedens vej er min Herre. ⁵⁷ Hvis I fortsat skulle vende jer bort, så har jeg uden tvivl bragt jer det, som jeg blev sendt til jer med. Og min Herre vil sætte et andet folk i jeres sted. I vil ikke kunne skade Ham på nogen som helst måde. Sandelig, min Herre våger over alle ting."

^NOTE Al-Bazzi har: "Hvis de fortsat skulle vende sig bort..."

⁵⁸ Og da Vor befaling kom, frelste Vi Hud og dem, som var troende sammen med ham, af barmhjertighed fra Os. Vi frelste dem fra en hård straf. ⁵⁹ Sådan var 'Ad. De fornægtede deres Herres åbenbaringer, selvom de vidste bedre, og de var ulydige mod deres sendebud og fulgte enhver stædig tyran. ⁶⁰ Og en forbandelse kom over dem i denne verden og på Genopstandelsens Dag, Vid, at 'Ad fornægtede deres Herre. Tag jer i agt, langt væk (fra Allahs nåde) er 'Ad, som var Huds folk! ⁶¹ Og til folket Thamud (sendte Vi) deres broder Salih. Han sagde: "O mit folk! Tilbed Allah, der er ingen anden end Ham, som er tilbedelsesværdig. Han skabte jer af jorden og bosatte jer der, bed om tilgivelse fra Ham; vend derpå om i anger til Ham. Sandelig, min Herre er nær, Han godtager (bønner)." ⁶² De sagde: "O Salih! Før dette var du et midtpunkt for håb (og visdom) blandt os. Forbyder du os (nu) at tilbede dem, som vore fædre tilbad? Vi er sandelig i tvivl om det, du indbyder os til!" ⁶³ Salih sagde: "O mit folk! Tænk jer nu lidt om: Hvis jeg holder mig til et ind lysende bevis fra min Herre, og Han har tildelt mig en nåde fra Sig, hvem skal da hjælpe mig mod Allah, hvis jeg viser Ham ulydighed? I kan ikke pådrage mig andet end tab. ⁶⁴ O mit folk! Som et tegn til jer er her Allahs hunkamel. Slip den løs. Lad den græsse på Allahs jord, og lad der ikke komme noget ondt over den ved jeres hånd, ellers vil I blive grebet af en nært stående straf." ⁶⁵ Men de slagtede den. Salih sagde: "Så lev da i jeres hjem i tre dage endnu. Dette er en uafviselig trussel." ⁶⁶ Da Vor befaling kom, reddede Vi ved Vor nåde Salih og dem, som var troende med ham, fra den dags ydmygelse. San delig, din Herre er Den mest Magtfulde, Den Almægtige. ⁶⁷ Og en frygtelig lyd tog de uretfærdige, og (de gik til grunde) liggende (sammen krøbne) på knæ i deres hjem, ⁶⁸ som om de aldrig havde boet i dem. Vid, at Thamud sandelig fornægtede deres Herre! Tag jer i agt, langt væk (fra Allahs nåde) er Thamud! ⁶⁹ Og sandelig, Vore udsendte (engle) kom til Ibrahim med et glædeligt budskab. De sagde: "Fred!" Ibrahim svarede: "Fred!" Uden at vente for længe, bragte han dem en stegt kalv. ⁷⁰ Da han så, at de ikke rakte deres hænder ud efter maden, blev han misfornøjet og gemte i sit hjerte en vis frygt for dem. De sagde: "Vær ikke bange, vi er blevet sendt til Luts folk." ⁷¹ Hans hustru stod (ved siden af), og hun lo. Så gav vi hende det glædelige budskab om Ishaq og om Yaqub efter Ishaq. ⁷² Hun sagde: "Ve mig! Skal jeg føde et barn, när jeg er så gammel, som jeg er, og denne min mand er en ældre mand? Sandelig, dette er en usædvanlig ting." ⁷³ Englene sagde: "Undrer du dig over Allahs befaling? O husets folk! Allahs nåde og velsignelse er over jer. Sandelig, Han er al pris værdig, ophøjet." ⁷⁴ Da frygten forsvandt fra Ibrahim, og det glædelige budskab var kommet til ham, begyndte han at diskutere med Os om Luts folk. ⁷⁵ Sandelig, Ibrahim var meget overbærende, medfølende og havde viet sig selv fuldt ud til Allah. ⁷⁶ "O Ibrahim! Lad denne (sag) ligge. Din Herres afgørelse er (allerede) faldet. Den uafværgelige straf vil ramme dem." ⁷⁷ Og da Vore udsendte kom til Lut, blev han bekymret for dem, og hans hjerte blev beklemt: Han sagde: "Dette er en vanskelig dag." ⁷⁸ Og Luts folk kom løbende til ham, og det var dem, der tidligere udførte onde handlinger. Lut sagde: "O mit folk! Her er mine døtre, de er renere for jer. Så frygt Allah, ydmyg mig ikke blandt mine gæster. Findes der ikke en forstandig per son blandt jer?" ⁷⁹ De sagde: "Som du godt ved, har vi in gen interesse i dine døtre. Du ved visse lig, hvad vi ønsker." ⁸⁰ Lut sagde: "Hvis bare jeg havde kræf ter til at kæmpe mod jer, eller hvis jeg bare kunne søge ly i en højtliggende fast ning!" ⁸¹ Da sagde de udsendte: "O Lut! Vi er din Herres udsendinge. Disse kan aldrig nå (i.e. skade) dig. Drag du med din fami lie videre i en del af nattetimerne; lad in gen af jer blive tilbage, undtagen din hu stru. Sandelig, den straf, som vil ramme dem, vil også ramme hende. Det fastlag te tidspunkt er morgenstunden. Er mor genstunden da ikke nær?"

^NOTE Ibn Kathir og Abu ʻAmr har: "Og lad ingen af jer se sig tilbage, undtagen din kone - hun vil blive ramt af..."

⁸² Da Vor befaling kom, væltede Vi byen ved at gøre dens øvre del til dens ned re del, og Vi lod det regne med teglsten over dem, lag efter lag. ⁸³ mærket af din Herre. Og den (straf) er ikke fjern fra de uretfærdige. ⁸⁴ Og til Madyan (sendte Vi) deres bro der Shu'aib. Han sagde: "O mit folk! Til bed Allah, der findes ingen tilbedelses værdig Herre ud over Ham, og vær nøje i mål og vægt! Jeg set, at I lever i velstand, og jeg frygter for jer en straf, der en dag vil omslutte jer fuldstændigt. ⁸⁵ O mit folk! Giv fuldt mål og fuld vægt i retfærdighed, og formindsk ikke foll ting, når I giver dem noget. Og anstift ikke ufred i landet. ⁸⁶ Det, som Allah lader blive tilbage (som lovlig fortjeneste), er bedre for jer, hvis I er troende. Jeg er ikke opsynsmand for jer!" ⁸⁷ De sagde: 'O Shu'aib! Er det din bøn, der beordrer dig, at vi skal give slip på dem, som vore fædre tilbad, eller at vi ikke kan gøre, som vi vil med vor ejendom? Sandelig, du er overbærende, forstandig!'

^NOTE Alle pånær Hafs, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "dine bønner..." altså i flertal.

⁸⁸ Shu'aib sagde: "O mit folk! Hvad, hvis jeg har et indlysende bevis fra min Herre, og Han har forsynet mig med en smuk velsignelse? Jeg ønsker ikke at strides med jer og selv begynde at gøre det, som jeg forbyder jer. Jeg ønsker ikke noget andet end at forbedre, så vidt jeg mag ter, og min evne kommer kun fra Allah, til Ham alene sætter jeg min lid, og til Ham alene vender jeg mig. ⁸⁹ O mit folk! Må jeres fjendskab til mig ikke pådrage jer en plage ligesom den, der ramte Nuhs folk eller Huds folk el ler Salihs folk. Og Luts folk er ikke langt borte fra jer. ⁹⁰ Bed om tilgivelse fra jeres Herre; vend jer derefter til Ham i anger. Sandelig min Herre er barmhjertig, elskende." ⁹¹ De sagde: "O Shu'aib! Vi begriber ikke meget af, hvad du siger. Vi ser dig som en svag person i vor midte, og havde det ikke været for din slægt, ville vi have ste net dig, for du er ikke en ærværdig per son i vore øjne!" ⁹² Shuaib sagde: "O mit folk! Betyder min slægt mere for jer end Allah? Har I vendt Ham ryggen? Sandelig, min Herre har omsluttet alle jeres handlinger. ⁹³ O mit folk! Gør, hvad I magter. Jeg vil gøre (min pligt). Snart vil I få at vide, hvem den ydmygende straf rammer, og hvem der lyver. Vent, og jeg venter med jer."

^NOTE Shuʻba har: "Handl ud fra jeres positioner..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Handl ud fra jeres position..."

⁹⁴ Og da Vor befaling kom, reddede Vi Shu'aib og dem, som var troende sam men med ham, ved Vor nåde. Og de uretfærdige blev grebet af en frygtelig lyd, så de om morgenen blev liggende faldne på ansigtet i deres hjem, ⁹⁵ som om de aldrig havde boet i dem. Tag jer i agt! Ned med Madyan, ligesom Thamud gik ned. ⁹⁶ Sandelig, Vi sendte også Musa med Vore tegn og et tydeligt bevis ⁹⁷ til Farao og hans fremtrædende mænd. De fremtrædende mænd adlød Faraos befaling, selvom Faraos befaling ikke var ret. ⁹⁸ Han vil gå foran sit folk på Genopstan delsens Dag, og til slut vil han fare dem ned til Helvedes ild-hvilket elendigt sted at blive ført ned til! ⁹⁹ En forbandelse fulgte dem i denne ver den og (det samme vil ske) på Genop standelsens Dag. Hvilken elendig gave de har fact! ¹⁰⁰ Dette er en af underretningerne om sam fundene, som vi beretter for dig: nogle af dem består stadig, mens andre er som jævnet med jorden. ¹⁰¹ Og Vi var ikke uretfærdige mod dem; derimod gjorde de uret mod sig selv. De res afguder, som de tilbad ud over Allah, var dem til ingen nytte, da din Herres af gørelse faldt; de gjorde ikke andet end at forøge deres tab. ¹⁰² Sådan er din Herres greb, når Han griber fat i samfundene, fordi de er blevet uret færdige. Sandelig, Hans greb fuldt, meget strengt. er smerte ¹⁰³ Sandelig, i disse (underretninger) er der en lære for den, som frygter straffen i det hinsidige. Det er en dag, hvor alle men neskene vil være bragt sammen, og det er en dag, hvor enhver vil være til stede. ¹⁰⁴ Vi udsætter den kun til en fastsat tid. ¹⁰⁵ Når den dag kommer, vil ingen sjæl kun ne tale uden Hans tilladelse. Nogle af dem vil være ulykkelige, mens andre vil være lykkelige. ¹⁰⁶ Hvad de ulykkelige angår -de er i ilden; for dem er der et jamrende skrig. ¹⁰⁷ De skal blive der, så længe himlene og jorden eksisterer, medmindre din Herre vil noget andet. Sandelig, din Herre gør, hvad Han vil. ¹⁰⁸ Og hvad de lykkelige angår - de er i Pa radiset. Der skal de blive, så længe him lene og jorden eksisterer, medmindre din Herre vil noget andet, en gave uden ende (fra Allah).

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...dem, der er blevet lykkelige..."

¹⁰⁹ Så væer du ikke den mindste smule i tvivl om det, de tilbeder. De tilbeder ikke an det end det, deres forfædre tilbad for dem. Og sandelig, Vi vil give dem deres andel (af straffen) fuldt ud. ¹¹⁰ Sandelig, Vi gav Musa Bogen, men så blev de uenige om den. Og hvis det ikke havde været for et ord, som på forhånd var afgjort af din Herre, så ville vis sagen selig have været afgjort mellem dem, og de er i sandhed i en dyb tvivl om den. ¹¹¹ Sandelig, din Herre vil give dem fuldt ud for deres handlinger. Sandelig, Hans viden omfatter alt, hvad de gør

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir og Shuʻba har: "Din Herre vil..." altså uden "sandelig."

¹¹² Så stå du fast på den lige vej, sådan som du er blevet befalet, og også dem, som har angret (over for Allah). Og overtræd ikke (grænsen)! Sandelig, Han ser alt, hvad I gør. ¹¹³ Og vær ikke modtagelig over for de uret færdige, ellers vil I blive ramt af ilden, og I vil ikke have en eneste hjælper og be skytter ud over Allah. Da vil I ikke blive hjulpet. ¹¹⁴ Og forret bønnen på begge yderpunkter af dagen og de nære timer af natten. For de gode gerninger sletter de onde gernin ger. Dette er en formaning til dem, som tager imod formaningen. ¹¹⁵ Og vær tålmodig! Sandelig, Allah lader ikke de dydiges belønning gå tabt. ¹¹⁶ Hvorfor var der i samfundene før jer ikke dydige personer, som ville bestræbe sig på at hindre andre fra ufredsstiftelse på jorden, undtagen de få, som Vi frelste? De uretfærdige stræbte kun efter den jor diske velstand, der blev givet dem - de var syndige folk. ¹¹⁷ Og din Herre er ikke sådan, at Han ud sletter byer uretmæssigt, når deres bebo ere er fromme. ¹¹⁸ Hvis din Herre havde villet, kunne han have gjort menneskene til ét fællesskab. Men de vil forblive uenige, ¹¹⁹ undtagen dem, som din Herre viser nåde. Til dette har Han skabt dem. Og din Herres ord er fuldbyrdet: "Visselig, Jeg vil fylde Helvede med alle (vantro) djinner og mennesker!" ¹²⁰ Og Vi giver dig alle underretningerne om sendebudene for at styrke dit hjerte. Heri er der kommet sandhed til dig og forma ning og en lærerig advarsel til de troende. ¹²¹ Og sig til dem, som nægter at tro: "Gør, hvad I formår; det gør vi også.

^NOTE Shuʻba har: "Hand ud fra jeres positioner" i modsætning til f.eks. Hafs, som reelt har: "Handl ud fra jeres position."

¹²² Og vent; vi venter også!" ¹²³ Det usete af himlene og jorden tilhører Allah alene, og til Ham vil enhver sag blive bragt tilbage, så fortsæt med at til bede Ham, og sæt fortsat din lid til Ham. Og din Herre er ikke uvidende om alt det, I gør.

^NOTE Alle pånær Nafie og Hafs har: "og til Ham vender enhver sag tilbage..."

Alle pånær Nafieʻ, Ibn ʻAmer, Hafs, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "Og din Herre er ikke uvidende om alt det, de gør."

53. - Sura 12 (Yusuf - Mekka)

¹ Alif, Lam, Ra'. Dette er Den oplysende Bogs vers. ² Sandelig, Vi har åbenbaret den som Koranen på arabisk, sådan at I må forstå den. ³ Vi beretter for dig på bedste vis ved at åbenbare denne Koran; før var du en af de uopmærksomme. ⁴ Engang sagde Yusuf til sin fader: 'O fader! Jeg har set elleve stjerner og solen og månen, jeg så dem bøje sig i respekt for mig. ⁵ Han sagde: 'O min søn!' Fortæl ikke din drøm til dine brødre, ellers vil de nok lægge en fælde for dig. Sandelig, Satan er menneskets tydelige fjende. ⁶ Således vil din Herre vælge dig, og Han vil lære dig at tyde begivenhederne og fuldbyrde Sin gunst mod dig og Yaqubs afkom, sådan som Han for fuldbyrde de den mod dine forfæedre, Ibrahim og Ishaq. Sandelig din Herre er alvidende, alvis. ⁷ Sandelig, i (beretningen om) Yusuf og hans brødre er der et tegn for dem, som spørger.

^NOTE Ibn Kathir har: "er der et tegn..." dvs. i éntal...

⁸ De (i.e. Yusufs brødre) sagde: "Visselig, Yusuf og hans broder er vor fader mere kær end os, og vi er en sterkere gruppe. Sandelig, vor fader befinder sig i en tydelig vildfarelse. ⁹ Dræb Yusuf, eller kast ham langt væk på et fremmed ukendt sted. På den måde vil jeres faders opmærksomhed kun blive rettet mod jer, og derefter kan I bli ve retskafne." ¹⁰ En taler blandt dem sagde: "Dræb ikke Yusuf, men kast ham hellere i en dyb, mørk brønd. En eller anden vejfa rende vil nok tage ham op, hvis I (absolut) vil gøre (Yusuf) noget!"

^NOTE Nafieʻ og Abu Jaʻfar har "brønde," altså i flertal.

¹¹ De sagde: "O vor fader! Hvad er der i vejen med dig, siden du ikke stoler på os, når det gælder Yusuf, selvom vi sandelig er hans velgørere? ¹² Send ham med os i morgen, så han kan spise sig mæt og lege, og sandelig, vi er hans vogtere."

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Ibn ʻAmer har: "så vi kan spise..."

¹³ Han sagde: "Sandelig, tanken om, at I tager ham med jer, gør mig trist, og jeg frygter, at ulven vil spise ham, mens I er uopmærksomme." ¹⁴ De sagde: "Hvis ulven skulle spise ham på trods af, at vi er en stærk gruppe, da er vi i sandhed tabere!" ¹⁵ De tog ham med sig, og da de var ble vet enige om at kaste ham ned i en dyb, mørk brønd, åbenbarede Vi for ham: "Sandelig, du vil minde dem om denne deres gerning, mens de intet aner."

^NOTE Nafieʻ og Abu Jaʻfar har "brønde," altså i flertal.

¹⁶ Om aftenen kom de grædende til deres fader. ¹⁷ De sagde: "O vor fader! Vi gik bort for at løbe om kap og lod Yusuf være tilbage ved vore ejendele, og så spiste ulven ham. Men du vil ikke tro på os, selvom vi skul le være sandfærdige." ¹⁸ Og de havde smurt falsk blod på hans skjorte. Yaqub sagde: "I har forledt jer selv til noget sådant. Nu er tålmodighed bedre! og jeg søger hjælp af Allah alene mod det, som I beskriver." ¹⁹ Og der kom en vejfarende karavane, og de sendte deres vandhenter af sted. Han sænkede sin spand ned i brønden og sag de: "Glædelig nyhed! Der er en dreng her!" Og de skjulte ham, idet de anså ham for at være en værdifuld handelsva re. Men Allah var alvidende om alt det, de gjorde.

^NOTE Alle undtagen ʻAsem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Hvilket glædeligt budskab for mig!"

²⁰ Og de solgte ham for en ynkelig pris, blot nogle få dirham, fordi de var uinteresserede i ham. ²¹ Og manden fra Ægypten, som købte ham, sagde til sin hustru: "Pas godt på ham! Det kan være, han bringer os nytte, eller vi kan adoptere ham som en søn." Og sådan gav Vi Yusuf et bosted i landet, og Vi lærte ham at tyde drømme. Allah har magten til at gennemføre Sin vilje, men de fleste folk ved det ikke. ²² Og da han nåede sin myndige alder, tildelte Vi ham visdom og kundskab, og sådan belønner vi de dydige. ²³ Og hende, han boede hos, forsøgte in derligt at forføre ham; hun lukkede do ren og sagde: "Jeg taler til dig, kom nu!" Yusuf sagde: "Jeg søger tilflugt hos Allah! Sandelig, Han er min Herre, Han har gi vet mig et godt bosted. Sandelig, de uret færdige vil aldrig opnå den sikre sejr." ²⁴ Men hun havde uden tvivl bestemt sig for ham, og han ville også have bestemt sig for hende, hvis han ikke havde set sin Herres tydelige bevis. Dette, for at Vi kunne holde ham borte fra ondskab og uanstændighed. Sandelig, han var en af Vore rene og oprigtige tjenere.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr, Ibn ʻAmer og Yaʻqub har: "han var en af vore oprigtige tjenere..." altså uden ordet "rene."

²⁵ Og begge løb mod døren, og hun rev hans skjorte bagfra, og begge fandt hen des ægtemand ved døren. Hun sagde: "Hvad bør straffen for den person, som har til hensigt at gøre din hustru fortræd, være, andet end fængsling eller en smer telig straf?" ²⁶ Han (i.e. Yusuf) sagde: "Det var hende, som forsøgte at få sin vilje med mig." Og da vidnede et vidne fra hendes hushold ning: "Hvis hans skjorte er revet forfra, da har hun talt sandt, og han er en af løg nerne. ²⁷ Men hvis hans skjorte er revet bagfra, så har hun løjet, og han er en af de sandfær dige. ²⁸ Da han så, at skjorten var revet bagfra, sagde han (til sin hustru): "Sandelig, det te hører til jeres list! Sandelig, jeres list er stor. ²⁹ O Yusuf! Lad det gå (i glemme)! Og du (hustru); bed om tilgivelse for din synd! Sandelig, du er en af de syndige." ³⁰ Og nogle kvinder i byen begyndte at sige: "Den mægtiges hustru ønsker at forføre sin unge tjener imod hans vilje. Kærlig heden har sat sig fast i hendes hjertes in dre. Sandelig, vi ser hende i en tydelig vildfarelse." ³¹ Da hun hørte deres sladder, sendte hun dem en invitation og arrangerede en sammenkomst for dem. Hun gav hver af dem en kniv og sagde (til Yusuf): "Gå ud til dem!" Da de fik ham at se, begyndte de at ophøje ham og skar sig i hænder ne. og så udbrød de: "Storslået er Allah! Dette er ikke et menneske, han må være en ophøjet engel."

^NOTE Abu Jaʻfar har: "og forberedte for dem citrusfrugter..." i modsætning til f.eks. Hafs, som reelt har: "og forberedte for dem tilbagelænede puder..."

³² Hun sagde: "Det er ham, som I bebrej dede mig for. Og uden tvivl; det var mig, som forsøgte at forføre ham, men han forblev ærefuld. Men hvis han nu ikke gør det, jeg siger, så vil han visselig hav ne i fængsel, og han vil visselig blive van æret." ³³ Han (i.e. Yusuf) sagde ydmygt: "Min Herre! Fængsler er mig langt kærere end det, de opfordrer mig til. Og hvis Du ikke afvender deres list fra mig, kan jeg være tilbøjelig til at indvilge og vil ende med at blive en af de uforstandige."

^NOTE Yaʻqub har: "fængsling er mig langt kærere..."

³⁴ Hans Herre godtog hans bøn og afvendte deres list fra ham. Sandelig, Han er Den Althørende, Den Alvidende. ³⁵ Derefter fandt de det (bedst) at fængsle ham for en tid - selv efter at de havde set alle beviserne (på hans uskyld). ³⁶ Og to unge mænd kom i fængsel sam men med ham. Den ene af dem sagde: "Jeg så mig selv presse vin fra druerne," og den anden sagde: "Jeg så mig selv bære brød på mit hoved, og fuglene spi ste deraf." (De sagde:) "Fortæl os, hvad det betyder. Sandelig, vi ser, at du er en af de dydige." ³⁷ Han (i.e. Yusuf) sagde: "Den mad, som I bliver forsynet med, vil ikke nå jer, og jeg vil fortælle jer begge om drømmenes tydning, før den når jer. Dette er fra den kundskab, som min Herre har givet mig. Sandelig, jeg har givet afkald på det folks religion, som ikke tror på Allah, og de er fornægtere af det hinsidige. ³⁸ Og jeg folger mine fædres religion: Ibrahims, Ishaqs og Yaqubs. Vi har in gen ret til at sætte noget som helst ved si den af Allah. Dette er Allahs velvilje mod os og menneskeheden, men de fleste folk viser ikke taknemmelighed. ³⁹ O mine fængselsfæller! Er flere guder bedst, eller er Allah, Den Ene, Den Alt overvindende? ⁴⁰ Dem, som I tilbeder ud over Allah, er ikke andet end navne, som I og jeres for fædre har opfundet. Allah har ikke sendt nogen som helst bemyndigelse ned for dem. Afgørelsen er Allahs alene. Han har befalet jer at tilbede Ham alene. Det er den rette religion. Men de fleste mennesker ved det ikke. ⁴¹ O mine fængselsfæller! Hvad angår den ene af jer, så vil han skænke sin hersker vin. Hvad angår den anden, så vil han blive korsfæstet, og fuglene vil spise af hans hoved. Afgørelsen om det, som I spørger om, er blevet taget." ⁴² Og han sagde til den ene af de to, som han vidste, ville blive befriet: “Nævn mig for din hersker (i.e. kongen, Farao)." Men Satan fik ham til at glemme at nævne (ham) for sin hersker, så han (i.e. Yusuf) forblev i fængsel i flere år endnu. ⁴³ Og kongen sagde: "Jeg så syv fede køer, og de blev fortæret af syv magre køer, og jeg så syv grønne kornaks og syv tørre. O I stormænd! Udlæg min drøm, hvis I kan tyde drømme." ⁴⁴ De sagde: "(Det er) indviklede drøm me, og vi har ikke kundskab om sådan ne drømme." ⁴⁵ Og den ene af de to (tidligere fanger), som var blevet losladt, huskede da, efter lang tid, og sagde: "Jeg skal fortalle jer om dens tydning, send mig (til Yusuf)!" ⁴⁶ "Yusuf, du den sandfærdige! Giv os et svar; der er syv fede køer, som bliver for tæret af syv magre ko er, og der er syv grønne kornaks og syv torre. Måske kan jeg vende tilbage til menneskene, sådan at de måske forstår." ⁴⁷ Han (i.c. Yusuf) sagde: "Dyrk i syv år, som I altid har gjort, og gem høsten. undtagen en lille mængde, som I kan spise. ⁴⁸ Efter det vil der komme syv tørkeår; de vil fortære det, som I har (oplagret) fra før, undtagen en lille smule, som I skal have. ⁴⁹ Men efter dette vil der komme et så dant är, hvor menneskene vil få rige ligt med regn, og da vil de opnå et rigt høstudbytte."

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har:"hvor I vil presse..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "hvor de vil presse..."

⁵⁰ Og kongen sagde: "Bring ham til mig!" Da budbringeren nåede ham, sagde han (i.e. Yusuf): "Vend tilbage til din hersker, og spørg ham, hvordan der er med de kvinder, som skar sig i hænderne. San delig, min Herre er alvidende om deres lumske planer." ⁵¹ Han (i.e. kongen) spurgte (kvinderne): "Hvad overgik jer, da I forsøgte at forfø re Yusuf og fjerne ham fra hans ærefuld hed?" De svarede: "Mätte Allah bevare os! Vi har ikke fundet noget umoralsk i ham (i.e. Yusuf)." Den mægtige herres hustru sagde: "Nu er sandheden kom met frem; jeg forsøgte at forføre ham for at opnå min vilje, og det er ham, som i sandhed er en af de sandfærdige." ⁵² (Yusuf sagde:) "(Jeg efterspurgte denne tilståelse) så det bliver klart for ham, at jeg i hans fravær sandelig ikke forrådte ham, Sandelig, Allah lader ikke forrædernes svig blive vellykket. ⁵³ Jeg hævder ikke at være skyldfri. Sandelig, selvet betaler det onde, undtagen det, som min Herre viser nåde (imod og tilgiver). Sandelig, Min Herre er tilgivende, barmhjertig." ⁵⁴ Herskeren sagde: "Bring ham til mig. jeg vil gore ham til min betroede (råd giver)." Da han talte med ham, sagde han (l.e. herskeren): "I dag indtager du en vigtig plads hos os, du er (en) betroet (rädgiver)." ⁵⁵ (Yusuf sagde:) "Sæt mig over landets lag ro. Sandelig, jeg er i stand til at passe på dem, jeg ved (hvordan de skal forvaltes)." ⁵⁶ På den måde gav Vi Yusuf myndighed i landet. Han kunne bosætte sig, hvor han end ville. Vi skænker Vor nåde til den, Vi vil. Og Vi lader ikke de dydiges løn gå tabt.

^NOTE Ibn Kathir har: "Han kunne bosætte sig, hvor Vi ville det..."

⁵⁷ Det hinsidiges belønning, som tilkom mer dem, som tror og viser gudsfrygt, er i sandhed endnu bedre. ⁵⁸ Da kom Yusufs brødre og fik foretræde hos ham. Han genkendte dem, men de genkendte ham ikke. ⁵⁹ Da (Yusuf) fik klargjort deres forsynin ger, sagde han: "Bring mig jeres broder fra fædrene side. Ser I da ikke, at jeg giver jer med fuldt mål, og at jeg er den bedste vært? ⁶⁰ Hvis I ikke bringer ham til mig, vil I ikke få en eneste tonde (korn) af mig. Kom (da) ikke nær mig." ⁶¹ De sagde: "Vi vil bede hans fader om at sende ham - det vil vi sandelig gøre." ⁶² (Yusuf sagde) til sine tjenere: "Læg deres varer (tilbage) i deres last. Måske bliver de klar over det, når de er vendt tilbage til deres familie, og så vil de komme til bage hertil."

^NOTE Alle pånær for Hafs, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "til sine få unge hjælpere..."

⁶³ Da de kom tilbage til deres fader, sagde de: "O vor fader! (Enhver) tønde (korn) er blevet os nægtet. Send (denne gang) vores broder med os, så vi kan få (flere) tønder korn. Sandelig, vi vil være hans vogtere."

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "Send vores broder med, så han kan..."

⁶⁴ (Yaqub) sagde: "Skulle jeg betro jer ham på samme måde, som jeg tidligere betro ede jer hans broder?" Allah er Den bedste Vogter. Han er Den Barmhjertigste af de barmhjertige.

^NOTE Hafs, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "Allah er den bedste til at bevare..."

⁶⁵ Da de åbnede deres oppakning, fandt de deres varer, tilbagesendt med dem. De sagde: "O vor fader! Hvad mere kan vi ønske os? Vore penge er endda tilba gebetalt til os. Vi kan skaffe vor fami lie (mere) forsyning. Vi vil beskytte vor broder og få en kamellast af forsyninger oveni, blot lidt (af, hvad der er muligt)." ⁶⁶ (Yaqub sagde:) "Jeg vil ikke sende ham af sted sammen med jer, før jeg får et løfte (af jer) ved Allah om, at I med sikkerhed vil bringe ham tilbage til mig, medmin dre I bliver overfaldet (og kommer til at være helt hjælpeløse)!" Da de ham deres løfte, sagde Yaqub: "Allah er garant for alt det, vi her siger!" gav ⁶⁷ Yaqub sagde: "O mine sønner! Gå ikke ind (i Ægypten) fra én port, men gå ind ad forskellige porte. Jeg kan (dog) på in gen måde værge jer mod Allah. Afgørel sen tilhører Allah alene. Til Ham har jeg sat min lid. De, som sætter deres lid (til nogen), må sætte deres lid til Allah ale ne. ⁶⁸ Og da de gik ind (i Ægypten) således, som deres fader havde befalet dem, kun ne dette på ingen måde værge dem mod Allah, kun kom Yaqubs ønske i hans hjerte dermed til syne. Sandelig, Yaqub havde viden, for Vi havde givet ham vi den. Men de fleste folk ved ikke (derom). ⁶⁹ Da (brødrene) fik foretræde for Yusuf, trak denne sin broder til sin side og sag de: "Sandelig, jeg er din broder. Vær ikke bekymret over alt det, som de (tidligere) har gjort!" ⁷⁰ Da Yusuf fik klargjort deres forsyninger, lagde han et bæger i sin broders oppak ning. Derefter råbte en budbringer (efter dem): "O karavane (stands)! I er sandelig tyve!" ⁷¹ (Yaqubs sønner) vendte sig mod dem og sagde: "Hvad savner I da?" ⁷² De sagde: "Vi savner herskerens bæger. Der er en kamellast (i belønning) til den, som bringer det (tilbage). Det skal jeg sorge for." ⁷³ (Yaqubs sønner) sagde: "Ved Allah! I har vel nu lært (os at kende). Sandelig, vi er ikke kommet her til landet for at stifte ufred. Ej heller er vi tyve." ⁷⁴ De sagde: "Hvis I nu er løgnere, hvad er da straffen?" ⁷⁵ De sagde: "Straffen til den, i hvis oppak ning det bliver fundet, skal være ham selv. Det er sådan vi afstraffer de uretfær dige!" ⁷⁶ Derpå begyndte Yusuf at lede i deres op pakning før i sin broders. Til sidst tog han bægeret ud af sin broders oppak ning. Således gjorde vi brug af en plan for Yusuf. Ellers ville han ikke have for mået at tilbageholde sin broder ifølge herskerens love og regler, medmindre Allah havde villet det. Vi vil ophøje den, Vi vil, med høj rang. Over enhver, som har viden, er der én, som har mere viden.

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, AbuʻAmr, IbnʻAmer og Abu Jaʻfar læser det som: "Vi ophøjer rangene af hvem som helst..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Vi ophøjer i rang..."

Yaʻqub har: "Han ophøjer rangene af..."

⁷⁷ De sagde: "Hvis han har stjälet, så har hans broder også stjålet tidligere." Yusuf skjulte disse (ord) i sit hjerte; han afslø rede intet over for dem. Yusuf sagde (for sig selv): "Jeres tilstand er endnu værre. Allah er alvidende om alt det, som I om taler." ⁷⁸ De sagde: "O du mægtige! Han har en fader, som er meget gammel. Tilbagehold derfor en af os i hans sted. Sandelig, vi ser, at du er en af de godmodige." ⁷⁹ Han (i.e. Yusuf) sagde: "Vi søger tilflugt hos Allah mod at pågribe en anden per son end den, vi fandt vor ejendel hos. For da ville vi sandelig være en af de uret færdige." ⁸⁰ Da de havde mistet håbet for ham, trak de sig til side, hviskende. Den ældste broder sagde: "Ved I ikke, at jeres fader har fået et løfte af jer ved Allahs navn, og (husker I ikke også) den ugerning, vi be gik, hvad Yusuf angår? Jeg vil ikke forlade dette sted, før min fader tillader mig det, eller Allah træffer en afgørelse om mig. Han er Den bedste Dommer blandt alle dommere. ⁸¹ Vend I tilbage, og sig til jeres fader: 'O vor fader, tro os, din søn har stjålet. Vi har kun bevidnet, hvad vi kendte til. Og vi er heller ikke vogtere af det usete. ⁸² (Hvis du betvivler os) spørg da (ind byggerne i) byen, hvor vi var, og ka ravanen, vi rejste med. Sandelig, vi er sandfærdige."" ⁸³ (Da de havde gjort således) sagde Yaqub: "Nej, I er blevet narret af jeres egoer til at gøre noget sådant. Nu er tålmodighed det bedste. Forhåbentlig bringer Allah dem alle sammen tilbage til mig. Sande lig, Han er Den Alvidende, Den Alvise." ⁸⁴ (Yaqub) vendte sig bort fra dem og sag de: "O hvor stor er min sorg over Yusuf!" Hans øjne blev hvide af dyb sorg, ter han gemte sorgen i sit hjerte. hvoref ⁸⁵ De sagde: "Du bliver ved med at mindes Yusuf. Ved Allah, enten bliver du syg af al din sorg og visner hen, eller du bliver en af dem, som rammes af undergang." ⁸⁶ (Yaqub) sagde: "Jeg udtrykker min sorg og bekymring til Allah alene. Jeg ved fra Allah (så mange) ting, som I ikke ved. ⁸⁷ O mine sønner! Drag af sted; bring en nyhed om Yusuf og hans broder. Mist ikke hábet om Allahs beroligende nåde. For sandelig, kun vantro folk mister hå bet om Allahs nåde." ⁸⁸ Da de (igen) fik foretræde for ham (i.e. Yusuf), sagde de: "O Du mægtige! Både vi og vores familie er tynget af modgang. Vi er kommet med en ikke nævneværdig pengesum. Giv os igen fuldt mål. Giv os også almisser. For Allah belønner velgø rere. ⁸⁹ (Yusuf) sagde: "Ved I, hvad I har gjort mod Yusuf og hans broder i jeres uviden hed?" ⁹⁰ De sagde: "O! Er du virkelig Yusuf?" Han sagde: "Jeg er Yusuf. Og dette er min broder. Sandelig, Allah har skænket os af sin nåde. For sandelig, hvem der end viser (Allah) gudsfrygt og holder ud i tålmodighed - Allah vil i sandhed ikke lade de dydiges løn gå tabt."

^NOTE Ibn Kathir og Abu Jaʻfar har: "Du er virkelig Josef..." - altså som en konstatering i stedet for et spørgsmål.

⁹¹ (Brødrene) sagde: "Ved Allah! Sandelig, Allah har gjort dig os overlegen. Vi var visselig skyldige." ⁹² (Yusuf) sagde: "Ingen dadel over jer i dag! Mätte Allah tilgive jer. Han er Den mest Tilgivende blandt dem, der tilgiver. ⁹³ Bring min fader denne min skjorte og læg den på hans øjne. Han vil få sit syn tilbage. Og bring mig hele jeres familie." ⁹⁴ Da karavanen drog af sted, sagde deres fader (Yaqub): "Selvom I skulle anse mig for senil, sandelig, jeg fornemmer Yusufs lugt." ⁹⁵ (De tilstedeværende) sagde: "Ved Allah, sandelig, du befinder dig stadig i din gamle vildfarelse." ⁹⁶ Men da budbringeren kom med det glæedelige budskab og lagde den (i.e. skjor ten) over hans ansigt, og han med det samme kunne se, sagde han: "Sagde jeg ikke til jer, at jeg sandelig ved ting fra Allah, som I ikke ved?" ⁹⁷ De sagde: "O vor fader! Bed om tilgivelse for os for vores synder. Vi var sandelig skyldige," ⁹⁸ Han sagde: "Jeg vil bede min Herre om tilgivelse for jer. Sandelig, Han er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertigste." ⁹⁹ Da de derefter fik foretræde (for Yusuf), omfavnede han sine forældre, og han sagde: "Med Allahs vilje, gà alle sammen sikkert ind i Ægypten (s by)." ¹⁰⁰ Han satte sine forældre på sin trone. Alle knælede de for ham. (Yusuf) sagde: "O min fader! Dette er lige præcis vir keliggørelsen af min tidligere drøm. Vis selig, min Herre har virkeliggjort den. Visselig, Han har vist mig godhed. Han befriede mig fra fangehullet. Da Satan havde skabt splid mellem mig og mine bragte Han jer (hertil) fra ørke nen. Sandelig, min Herre gør alting godt til mindste detalje, som Han vil. Han er Den Alvidende, Den Alvise." ¹⁰¹ "Herre! Du gav mig herredømme og lær te mig at tyde begivenhederne (i drøm me). O Du, som skabte himlene og jor den, både på jorden og i den hinsidige verden er Du min velynder. Tag mit liv som værende et af dem, som underkaster sig. Gør mig til en af de retskafne." ¹⁰² Dette er en af underretningerne om det usete. Vi åbenbarer den for dig. Du var ikke til stede, da de lagde listige planer om at udføre deres ugerning. ¹⁰³ Hvor megen iver, du end udviser, vil de fleste mennesker ikke tro. ¹⁰⁴ Du beder dem ikke om løn for dette (budskab). Denne (i.c. Koranen) er kun en formaning for alle verdener. ¹⁰⁵ himlene og på jorden findes der adskillige tegn, men (menneskene) vender sig bort fra dem, træder på dem og går forbi. ¹⁰⁶ De fleste af dem tror ikke på Allah alene, men sætter (afguder) ved Hans side. ¹⁰⁷ Foler de sig trygge i forhold til Allahs omsluttende straf, som vil ramme dem, eller i forhold til Timens pludselige ind træffen, når de intet aner? ¹⁰⁸ Sig: "Dette er min vej. Jeg og dem, som følger mig, kalder til Allah ud fra indsigt. Allahs herlighed er stor. Jeg er ikke en af afgudsdyrkerne!" ¹⁰⁹ De (sendebude), Vi sendte før dig, var også blot mænd af byers folk, som Vi sendre åbenbaringer til. Har de (i.e. af gudsdyrkerne) mon aldrig vandret rundt på jorden for at se, hvad enden blev for dem, som var før dem? Den hinsidige verden er sandelig bedre for dem, som viser gudsfrygt. Vil I da ikke tænke efter?

^NOTE Alle pånær Hafs har: "mænd, til hvem det blev åbenbaret..." - altså passivt, ikke aktivt.

Ibn Kathir, Abu ʻAmr, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "Vil de da ikke..."

¹¹⁰ Netop da sendebudene mistede håbet, og de begyndte at tro, at de blev fornægtet (af deres folk), kom Vor hjælp til dem. Så frelste Vi dem, Vi ville. Vor straf mod de syndige folk vil derimod ikke blive afværget.

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, AbuʻAmr, IbnʻAmer og Yaʻqub har: “...og troede, at de var blevet betragtet som løgnere" i modsætning til Hafs, som reelt har: "...og troede, at de var blevet løjet for"

Alle pånær Ibn ʻAmer, ʻAsem og Yaʻqub har: "Så frelste Vi dem, Vi ville..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Så blev dem, Vi ville, frelst..." - altså passivt, ikke aktivt.

¹¹¹ Sandelig, der er en lære i historier for de forstandige. Denne (Koran) er ikke et ord, der kan opdigtes, derimod bekræfter den det, som var før den. Den er altings detaljerede forklaring og retledning og nåde for folk, som tror.

54. - Sura 15 (Al-Hijr - Mekka)

¹ Alif, Lam, Ra'. Disse er Bogens og Den oplysende Korans tegn. ² De vantro vil nogle gange ønske, at de var muslimer. ³ Lad dem være: Lad dem bare spise og nyde, lad deres håb og ønsker holde dem beskæftiget. De skal nok få det at vide! ⁴ Vi har ikke udslettet nogen by, uden at det var tydeligt nedskrevet i forvejen. ⁵ Intet samfund kan fremskynde sin fastlagte tidsfrist, ej heller kan det udsætte den. ⁶ De sagde: "O du, som har fået åbenbaret Bogen, sandelig, du er sindsforvirret! ⁷ Skulle du ikke have bragt engle til os, hvis du var en af de sandfærdige?" ⁸ Vi nedsender ikke englene, undtagen med sandheden. Og da får de ingen udsættelse.

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Englene er ikke skænket fra det høje undtagen med sandheden..." i modsætning til f.eks. Hafs, som reelt har: "Vi har ikke skænket englene fra det høje undtagen med sandheden..." - altså passivt i modsætning til aktivt.

⁹ Sandelig, Vi har nedsendt påmindelsen! Og sandelig, Vi er dens vogtere. ¹⁰ Og sandelig, Vi har også før dig sendt (sendebude) til tidligere samfund. ¹¹ Og der kom til dem intet sendebud, som de ikke hånede. ¹² På den måde lader vi den (hån) trænge ind i deres hjerter. ¹³ De tror ikke på den (i.e. Koranen), men de tidligere generationers sædvane er forbi. ¹⁴ Og hvis Vi skulle åbne en indgang til himlen for dem, hvorigennem de kan stige op, ¹⁵ da ville de sandelig sige: "Vore øjne er berusede. Nej, rettere, vi er et forhekset folk."

^NOTE Ibn Kathir har: "Vore øjne er blevet blokeret..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Vore øjne er bedøvede..."

¹⁶ Sandelig. Vi har sat stjernebilleder på himlen. og Vi har gjort dem smukke for den, som beskuer dem. ¹⁷ Vi har beskytter dem mod enhver stenet djævel. ¹⁸ Men den (djævel), som lytter i smug, han bliver forfulgt af en lysende flamme. ¹⁹ Og Vi har bredt jorden ud. Vi har sat faste bjerge på den. Og op af den har Vi ladet alle slags planter vokse. ²⁰ Og på den skabte Vi underhold for jer og for dem, hvis underhold I ikke har noget ansvar for. ²¹ Og Vi har et forrådskammer af alt hos Os. Vi sender det blot ned i en bestemt mængde. ²² Og Vi sender befrugtende vinde. Så sen der Vi vand fra himlen og giver jer det at drikke. Men I er ikke ansvarlige for dets opbevaring,

^NOTE Hamza og Khalaf har: "...Vi sender vind, der befrugter..." - altså i éntal.

²³ Og sandelig, det er Os, som giver liv og forårsager død. Vi er (alles) arvtagere. ²⁴ Vi kender sandelig til dem, som skynder sig fremad, og dem, som halter bagefter. ²⁵ Sandelig, din Herre, Han vil bringe dem sammen. Han er alvis, alvidende. ²⁶ Sandelig, Vi har skabt mennesket af tørt ler fra formeligt mudder. ²⁷ Før det skabte Vi djinnerne af giftig ild. ²⁸ Og (husk) da din Herre sagde til engle ne: "Sandelig, Jeg vil skabe et menneske af tørt ler, af formeligt mudder. ²⁹ Når Jeg har fuldbyrdet skabelsen og blæser noget af Min ånd ind i det, så fald på knæ for det.' ³⁰ Så knælede alle englene for det, ³¹ undtagen Iblis. Han nægtede at være blandt dem, som knælede. ³² Han (i.e. Allah) sagde: "O Iblis! Hvorfor var du ikke blandt dem, som knælede?" ³³ Han (i.e. Iblis) sagde: "Jeg vil ikke knæ le for et menneske, som Du har skabt af tort ler, af formeligt mudder!" ³⁴ Han (i.e. Allah) sagde: "Så gå ud herfra! Sandelig, du er forvist! ³⁵ Og sandelig, forbandelsen vil være over dig til Dommens Dag." ³⁶ Han (i.c. Iblis) sagde: "Min Herre! Giv mig en tidsfrist til den dag, hvor de (i.e. menneskene) bliver genopvækket (fra de res grave)." ³⁷ Han (i.c. Allah) sagde: "Du hører til dem, som har fået en tidsfrist ³⁸ til Den fastlagte Dag." ³⁹ Han (i.e. Iblis) sagde: "Min Herre! Fordi Du lod mig fare vild, vil jeg sandelig gøre det prydet for dem på jorden. Og jeg vil visselig lade dem alle sammen fare vild, ⁴⁰ undtagen Dine oprigtige tjenere."

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr, Ibn ʻAmer og Yaʻqub har: "...dine oprigtige tjenere..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...dine oprigtige udvalgte tjenere..."

⁴¹ Han (i.e. Allah) sagde: "Det er (sandhe dens) rette vej, som fører til Mig.

^NOTE Yaʻqub har: "Dette er en høj, lige vej..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Dette er en lige vej..."

⁴² Sandelig, du har ingen beføjelser over Mine tjenere, undtagen de vildfarne, som følger dig." ⁴³ Sandelig, Helvede vil være deres lovede sted. ⁴⁴ Det har syv porte. Hver port er blevet bestemt for en gruppe af dem. ⁴⁵ Sandelig, de gudfrygtige vil være i haver og ved kilder. ⁴⁶ Gå derind i fred og sikkerhed. ⁴⁷ Og Vi skal fjerne ethvert nag fra deres hjerter. (De vil være) som brødre, sidden de på højsæder over for hinanden. ⁴⁸ Ingen træthed eller besvær vil komme over dem der, og de vil ikke blive vist ud derfra. ⁴⁹ Meddel Mine tjenere, at Jeg sandelig er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertigste. ⁵⁰ og at Min straf er den mest smertelige straf. ⁵¹ Og meddel dem også om Ibrahims gæster. ⁵² Da de kom til Ibrahim, sagde de: "Fred!" Ibrahim sagde: "Sandelig, vi er ængstelige for jer." ⁵³ De sagde: "Frygt ikke! Sandelig, vi bringer dig det glæedelige budskab om en meget vis søn. ⁵⁴ Han sagde: "Bringer I mig det glædelige budskab, når (nu) alderdommen er over mig? Hvad bygger I det på?"

^NOTE Nafieʻ og Ibn Kathir har: "Har I bragt glædeligt budskab, mens alderdommen er over mig? Hvilke glædelige budskaber kunne I da give mig?" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Har I bragt glædeligt budskab, mens alderdommen er over mig? Hvilke glædelige budskaber kunne I da give?" - altså uden "mig" til sidst.

⁵⁵ De sagde: "Vi bringer dig et glædeligt budskab med sandhed. Så vær ikke en af dem, som mister håbet!" ⁵⁶ (Ibrahim) sagde: "Hvem andre end de vildfarne mister habet om deres Herres nåde?" ⁵⁷ Han sagde: "O I udsendte! Hvad har I mere for?" ⁵⁸ De sagde: "Sandelig, vi er blevet sendt til et syndigt folk, ⁵⁹ undtagen Luts familie. Sandelig, dem vil vi redde alle sammen,

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i, Yaʻqub og Khalaf har: "...vil Vi frelse dem..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...vil Vi frisætte dem..."

⁶⁰ bortset fra hans hustru. Sandelig, vi har bestemt, at hun skal være blandt dem. som bliver tilbage." ⁶¹ Da de udsendte kom til Luts familie, ⁶² sagde han (i.e. Lut): "I er ikke et genkendeligt folk." ⁶³ De sagde: "Nej! Men vi har bragt dig det, som de har tvivlet på. ⁶⁴ Og vi er kommet til dig med sandheden. Sandelig, vi er sandfærdige. ⁶⁵ Så tag af sted med din familie på et tidspunkt om natten, og gå bag dem, og ingen af jer må vende jer om for at se tilbage. Gå derhen, hvor I bliver befalet at gå hen." ⁶⁶ Vi åbenbarede afgørelsen for ham om, at ved morgengry ville de (syndige) blive tilintetgjort. ⁶⁷ Og byens folk kom fuld af glæde. ⁶⁸ (Lat) sagde: "Sandelig, disse er mine gæster. Ydmyg mig nu ikke! ⁶⁹ Frygt Allah. Bring ikke skam over mig." ⁷⁰ De sagde: "Har vi ikke forbudt dig at gribe ind over for andre?" ⁷¹ Lut sagde: "Her er mine døtre, hvis I on sker at gøre noget." ⁷² Ved dit liv, sandelig, de var forvildede i deres forvirring. ⁷³ Ved solopgang greb et (ødelæggende) brag dem. ⁷⁴ Så vendte Vi op og ned (på deres by) og lod det regne ned over dem med teglsten. ⁷⁵ Sandelig, deri er der tegn for de skarpsindige iagttagere. ⁷⁶ Og sandelig, den lå ved en stadig befærdet vej. ⁷⁷ Sandelig, i dette er der et tegn for de troende. ⁷⁸ Aykah-folket var sandelig uretfærdige. ⁷⁹ Derfor tog Vi hævn over dem. Og begge (byer) ligger ved en velkendt vej. ⁸⁰ Og sandelig, også Al-Hidjrs folk fornægtede sendebudene. ⁸¹ Vi gav dem Vore tegn. Men de vendte sig bort fra dem. ⁸² De plejede at hugge boliger i klipperne i fuld sikkerhed. ⁸³ Så greb braget dem ved solopgang. ⁸⁴ Det, som de havde optjent, kunne ikke afværge noget som helst fra dem. ⁸⁵ Vi har ikke skabt himlene og jorden og det, der er derimellem, andet end i sandhed. Sandelig, Timen vil indtræffe. Så vær godmodig og tilgivende. ⁸⁶ Sandelig, din Herre er Skaberen af Alting, Den Alvidende. ⁸⁷ Og sandelig, Vi har givet dig syv vers', som bliver gentaget, og Den ophøjede Koran. ⁸⁸ Ret ikke dine (længselsfulde) blikke mod det, Vi har givet nogle af de vantro folk. Vær ikke sørgmodig over det. Og sænk dine vinger over de troende. ⁸⁹ Og sig: "Sandelig, jeg er den tydelige advarer. ⁹⁰ Ligesom Vi åbenbarede for dem, som opdelte, ⁹¹ dem, som opdelte Koranen. ⁹² Ved din Herre! Vi vil drage dem alle sammen til ansvar ⁹³ for det, som de gjorde. ⁹⁴ Så forkynd det, som du er blevet befalet. Tag dig ikke af afgudsdyrkerne. ⁹⁵ Sandelig, Vi er tilstrækkelige imod dem, som håner, ⁹⁶ dem, som sætter en anden som gud ved siden af Allah. De vil snart få at vide! ⁹⁷ Og sandelig, Vi ved meget vel, at du er bedrøvet over det, som de siger. ⁹⁸ Så lovpris din Herre, og vær med dem, som knæler, ⁹⁹ og tjen din Herre, indtil døden når dig.

55. - Sura 6 (Al-An'am - Mekka)

¹ Lovet være Allah, som har skabt himlene og jorden og frembragt mørke og lys. Alligevel sætter de vantro andre ved siden af deres Herre. ² Han er Den, som skabte jer af ler, og som derefter bestemte et tidspunkt (for jeres død), og hos Ham er et fastlagt tidspunkt (for Dommens Dag). Alligevel tvivler I. ³ Både i himlene og på jorden er Han Gud. Han kender til jeres hemmeligholdte (tanker) og jeres tilkendegivne (ord), og Han ved, hvad I har fortjent. ⁴ Der kommer ikke et eneste tegn til dem (i.e. mekkanerne) fra deres Herre, uden at de vender sig bort derfra. ⁵ Sandelig, de har fornægtet sandheden, da den kom til dem. Sandheden om det, de plejede at håne, vil snart komme til dem. ⁶ Har de ikke set, hvor mange generationer, Vi har tilintetgjort før dem? På jorden havde vi skænket dem så gunstige muligheder, som Vi (end) ikke har skænket jer, og fra himlen nedsendte Vi rigelig (regn) over dem og lod bække rinde under dem. Men så tilintetgjorde Vi dem på grund af deres synder, og efter dem lod Vi andre generationer opstå. ⁷ Hvis Vi havde sendt dig en bog, skrevet på papir, som de kunne berøre med hænderne, så ville de vantro visselig sige: "Dette er ikke andet end åbenlys magi." ⁸ De siger: "Hvorfor er der ikke sendt en engel ned til ham (i.e. Profeten)?" Havde Vi sendt en engel ned, så ville sagen have været afgjort, og derefter ville de ikke have fået nogen udsættelse. ⁹ Og hayde Vi gjort ham (i.e. Profeten) til en engel, havde Vi ligeledes giver ham skikkelse af en mand og ladet dem havne i den samme forvirring, som de er havnet i nu. ¹⁰ Sandelig, sendebude for dig blev også hånet, men så blev de af dem, som hånede, omringet af det, som de hånede. ¹¹ Sig: "Rejs rundt omkring på jorden, og se, hvilket endeligt der var for dem, der fornægtede (sandheden)." ¹² Sig. "Hvem tilhører alt i himlene og på jorden?" Sig: "Allah!" Han har pålagt Sig selv nåde. Han vil visselig bringe jer alle sammen på Dommens Dag, hvorom ingen tvivl hersker. Men dem, som har fortabt deres sjæle, vil ikke tro. ¹³ Ham tilhører alt, som bor i natten og dagen. Han er Den Althørende, Den Alvidende. ¹⁴ Sig: "Skulle jeg tage nogen anden end Allah som vogter, Skaberen af himlene og jorden, Han, som brødføder, men selv ikke indtager føde?" Sig: "Sandelig, jeg er blevet påbudt at være den første, som underkaster sig: 'Vær ikke blandt afgudsdyrkerne." ¹⁵ Sig: "Visselig, jeg frygter straffen på Den mægtige Dag, hvis jeg viser min Herre ulydighed." ¹⁶ Den, der bliver skånet for den dags straf, ham har Han i sandhed vist (Sin) nåde. Og dette er den sikre sejr.

^NOTE Shuʻba, Hamza, Al-Kesa’i, Yaʻqub og Khalaf har: “Den, b>som Han skåner...”

¹⁷ Skulle Allah lade en ulykke ramme dig, så ville ingen kunne fjerne den, bortset fra Ham. Og skulle Han lade noget godt ske for dig, så omfatter Hans almagt alt. ¹⁸ Han er Den Herskende over Sine tjenere. Han er Den Alvise, Den Medvidende. ¹⁹ Sig: "Hvad er det største, når det gælder vidnesbyrd?" Sig: "Allah er vidne mellem mig og jer, og denne Koran er åbenbaret for mig, for at jeg derved kan advare jer og enhver, som den når. Visselig, bevidner I virkelig, at der findes andre guder ved siden af Allah?" Sig: "Jeg bevidner (det) ikke!" Sig: "Sandelig, Han er Den eneste Gud, og sandelig, jeg tager klart afstand fra de afguder, som I sætter ved siden af Allah." ²⁰ De, som Vi gav Bogen, genkender ham (i.e, Muhammad), som de genkender de res egne sønner. Men de, som påfører de res egen sjæl et tab, de vil ikke tro. ²¹ Hvem er vel mere uretfærdig end den, der opdigter en løgn mod Allah, og den, som lyver om Hans åbenbaringer? Sandelig, de uretfærdige vil ikke have succes. ²² Den dag, Vi samler dem alle, vil Vi sige til dem, som sætter andre ved siden af Allah: "Hvor er de partnere, som I satte ved siden af Allah?"

^NOTE Yaʻqub har: “Den dag, Han samler dem alle...”

²³ Deres eneste svar vil være: "Ved Allah, vor Herre! Vi var ikke afgudsdyrkere!"

^NOTE Nafieʻ, Abu ʻAmr, Shuʻba, Abu Jaʻfar og Khalaf har: “Deres ‘Ved Allah, vor Herre! Vi var ikke afgudsdyrkere’ var deres eneste oprør.”

Alle pånær Ibn Kathir, Ibn ʻAmer, Hafs, Nafieʻ, Abu ʻAmr, Shuʻba, Abu Jaʻfar og Khalaf har: “Deres eneste oprør var, at de sagde...”

Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "Ved Allah, O vor Herre!"

²⁴ Se, hvordan de fremsætter løgne mod sig selv. og det, som de plejede at opdigte, bliver borte fra dem. ²⁵ Blandt dem er der nogle, som lytter til dig. Men Vi har lagt et slør over deres hjerter for at hindre dem i at forstå og gjort deres ører tunghøre. Og selvom de fik alle tegnene at se, ville de ikke tro på dem. Selv når de kommer til dig, strides de med dig. De vantro siger: "Dette er ikke andet end fortællinger fra vores for fædre!" ²⁶ De vildleder (andre mennesker) og vender sig selv bort derfra. Men de tilintetgør ikke andre end sig selv, uden at de indser det. ²⁷ Hvis du kunne se, når de bliver stillet over for ilden; da vil de sige: "Hvis vi bare kunne blive bragt tilbage, så ville vi ikke have fornægtet vor Herres åbenbaringer, og vi ville være blandt de troende!"

^NOTE Alle pånær Hafs, Hamza og Yaʻqub har: “Hvis vi bare kunne blive bragt tilbage, for vi fornægter ikke vor Herres åbenbaringer, og være blandt de troende!”

²⁸ Nej, det, som de plejede at skjule, er blevet afsløret for dem, og hvis de skulle blive bragt tilbage (til jorden), ville de gentage det, som blev dem forbudt. Sandelig, de er løgnere. ²⁹ De sagde: "Der er ikke andet liv end vort jordiske liv. Vi bliver aldrig genopvæk ket." ³⁰ Hvis du bare kunne se (dem), når de bli ver stillet over for deres Herre. Han vil sige: "Er dette ikke sandheden?" De vil sige: "Jo, det er det, ved vor Herre!" Da vil Allah sige: "Smag så straffen for jeres vantro!" ³¹ De, som benægtede deres møde med Allah, har visselig (pådraget sig) det største tab. Når Timen uventet indhen ter dem, vil de sige: "Ve os for de fejl tagelser, vi begik!" mens de bærer deres (synders) byrde på deres rygge. Visselig, elendig er det, som de bærer på. ³² Det jordiske liv er ikke andet end leg og morskab, og den hinsidige bolig er visselig bedre for de gudfrygtige. Vil I da stadig ikke forstå?

^NOTE Ibn ʻAmer har: “...den hinsidige bolig er bedre...” (dvs. uden "visselig")

Alle pånær Nafieʻ, Ibn ʻAmer, Hafs, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: “Vil de da stadig ikke forstå?"

³³ Vi ved, at det, som de siger, gør dig sørg modig. Men det er ikke dig, de fornæg ter; det er Allahs åbenbaringer, de uret færdige fornægter. ³⁴ Sandelig, sendebude før dig er blevet fornægtet, men de viste tålmodighed mod fornægtelsen og forfølgelsen, ind til Vor hjælp nåede dem. Og ingen kan ændre Allahs ord. Og sandelig, en del af beretningen om sendebudene er kommet til dig. ³⁵ Hvis deres afvisning bliver tung for dig at bære, så (prøv), hvis du da formår, (at) find(e) en tunnel i jorden eller en stige til himlen for dermed at bringe dem et tegn. Men havde Allah villet, kunne Han visselig have forenet dem i retledningen. Så vær du ikke blandt de uvidende! ³⁶ Sandelig, kun de, der hører efter, godtager det (i.e. budskabet). Og de døde vil Allah genopvække, og så vil de blive bragt tilbage til Ham.

^NOTE Yaʻqub har: “...og så vil de vende tilbage til Ham.”

³⁷ De sagde: "Hvorfor er der ikke blevet sendt et tegn ned til ham fra hans Herre?" Sig: "Sandelig, Allah er fuldt ud i stand til at sende et tegn ned." Men de fleste af dem ved det ikke. ³⁸ Der findes ingen dyr, der bevæger sig på jorden, og ej heller nogen fugl, som fly ver med sine to vinger, som ikke indgår i fællesskaber ligesom jer. Vi har ikke ude ladt noget som helst i Bogen. Derefter vil de alle blive samlet hos deres Herre. ³⁹ De, som har fornægtet Vore åbenbaringer, de er døve og stumme (og befinder sig) i mørke. Den, Allah vil, lader Han gå i vildfarelse, og den, Han vil, leder Han på rette vej. ⁴⁰ Sig: "Sig mig, hvis Allahs straf skulle ramme jer, eller Timen indhente jer, vil le I da påkalde nogen anden end Allah? (Svar), hvis I er oprigtige! ⁴¹ Nej! I vil bønfalde Ham, og så, hvis Han vil, fjerner Han det, som I påkalder Ham for, og I glemmer dem, som I satte ved siden af (Ham)." ⁴² Sandelig, Vi har sendt (budbringere) før dig til samfund, så angreb Vi dem med nød og sygdom, sådan at de måtte ydmy ge sig selv (og bede om nåde). ⁴³ Og da Vor straf ramte dem, skulle de sä ikke have været ydmyge (og have bøn faldt om nåde)? Men hårde var deres hjerter, og Satan forskønnede det, som de plejede at begå. ⁴⁴ Da de havde glemt det, som de blev formanet om, åbnede Vi portene til alle ting (som er behagelige og tiltalen de) for dem. Da de så fornøjede sig ved det, som Vi havde skænket dem, greb Vi dem pludselig (med Vor straf). Da blev de dybt fortvivlede.

^NOTE Ibn ʻAmer, Abu Jaʻfar og Roways har: “...åbnede Vi portene vidt til alle ting...”

⁴⁵ Og det syndige folks rod blev skåret bort. Al pris tilkommer Allah, universets Herre. ⁴⁶ Sig: "Sig mig, hvis Allah skulle fratage jer jeres hørelse og jeres syn og forsegle jeres hjerter, hvilken guddom, undtagen Allah, kunne da give jer disse tilbage?" Se, hvordan Vi gentager Vore åbenbarin ger, og alligevel vender de sig bort (fra dem). ⁴⁷ Sig: "Sig mig, hvis Allahs straf skulle komme over jer, uventet eller åbenlyst, vil da nogen andre end de syndefulde folk blive tilintetgjort?" ⁴⁸ Vi sender kun sendebudene som bærere af et glædeligt budskab og som advarere. De, som tror og forbedrer sig, vil ikke føle frygt, og ej heller skal de sørge. ⁴⁹ Men de, som fornægter Vore åbenbarin ger, dem vil straffen ramme på grund af deres syndefuldhed. ⁵⁰ Sig: "Jeg siger ikke til jer, at jeg har Allahs skatte, ej heller kender jeg til det skjul te, og jeg siger heller ikke til jer, at jeg er en engel. Jeg følger kun det, som bliver åbenbaret for mig." Sig: "Er den blinde og den seende hinandens lige? Vil I da ikke tænke?" ⁵¹ Og advar dermed dem, som frygter at blive bragt sammen hos deres Herre. Der er hverken en beskytter eller en mægler til dem, bortset fra Ham, så de må blive gudfrygtige. ⁵² Bortvis ikke dem, som påkalder deres Herre om morgenen og om aftenen, so gende Hans velbehag. Du har ikke ansva ret for noget af deres regnskab, og de har ikke ansvaret for noget af dit regnskab. Men hvis du viser dem bort, vil du blive en af de uretfærdige. ⁵³ På denne måde prøver Vi nogle af dem gennem andre, sådan at de skal sige: "Er det dem blandt os, som Allah har skæn ket Sin gunst?" Kender Allah da ikke bedst til de taknemmelige? ⁵⁴ Når de, som tror på Vore åbenbaringer, kommer til dig, så sig: "Fred være med jer! Jeres Herre har foreskrevet Sig selv nåde. Hvis nogen af jer begår noget dår ligt i uvidenhed, men angrer det og for bedrer sig, så er Han visselig tilgivende, barmhjertig."

^NOTE Nafieʻ og Abu Jaʻfar har: “...nåde: at hvem som helst, der begår ondt ud af uvidenhed og derefter angrer og forbedrer sig, sandelig er Han da ofte-tilgivende...”

Alle pånær Nafieʻ, Abu Jaʻfar, Ibn ʻAmer, ʻAsem og Yaʻqub har: “...nåde: sandelig, hvem som helst, der begår ondt ud af uvidenhed og derefter angrer og forbedrer sig, sandelig er Han da ofte-tilgivende...”

⁵⁵ Sådan tydeliggør Vi tegnene, for at syn dernes vej skal blive tydelig for dig.

^NOTE Nafieʻ og Abu Jaʻfar har: “...for at syndernes vej skal blive tydelig for dig.” (dvs. sådan, som Diyanet oversætter det)

⁵⁶ Sig: "Det er mig forbudt at tilbede dem, som I tilbeder ud over Allah." Sig: "Jeg vil aldrig følge jeres lyster, ellers ville jeg visselig være vildfaren og ikke en af de retledte." ⁵⁷ Sig: "Sandelig, jeg følger et klart tegn fra min Herre, og I fornægter det! Jeg råder ikke over det, som I ønsker fremskyndet (i.c. straffen). Afgørelsen (derom) tilhø rer kun Allah. Han meddeler sandheden, og Han er den bedste til at træffe afgø relser."

^NOTE Alle pånær Nafieʻ, Ibn Kathir, ʻAsem og Abu Jaʻfar har: “Han erklærer sandheden.”

Nafieʻ, Ibn Kathir og Abu Jaʻfar har: "Han fortæller sandheden."

⁵⁸ Sig: "Hvis jeg havde rådet over det, som I ønsker fremskyndet, havde sagen vis selig (allerede) været afgjort mellem mig og jer." Allah er alvidende om de uretfærdige. ⁵⁹ Hos Ham alene er nøglerne til det skjul te, ingen kender til dem, undtagen Ham. Han er alvidende om det, som er på land og i havet. Og intet blad falder, uden at Han ved det, og der findes ingen korn i jordens dybe mørke og ikke noget grønt eller tørt, uden at det er (optegnet) i en tydelig bog. ⁶⁰ Han er Den, der om natten lader jer do. og Han kender til alt, hvad I ger om da gen. Så lader Han jer stå op om dagen, sidan at det fastlagte tidspunkt bliver fuldbyrdet, derefter skal I vende tilbage til Ham, derpå vil han oplyse jer om alt det, som I plejede at gøre. ⁶¹ Han er Den Herskende over Sine tjenere, og Han sender vogtere (i.e. engle) over jer, indtil døden når en af jer. Da tager Vore udsendinge hans liv, og de begår ingen fejl. ⁶² Derefter vil de blive bragt tilbage til Allah, deres sande Herre. Vid. at afge relsen er Hans alene, og Han er hurtigst til at gore regnskabet op. ⁶³ Sig: "Hvem redder jer fra landets og havets mørke? I ydmyghed og hemmelighed bønfalder I Ham: 'Hvis Han frelser os fra dette, vil vi visselig blive blandt de taknemmelige."

^NOTE Alle pånær ʻAsem, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “Hvis Du frelser os...” (dvs. altså også Hafs, som de danske oversættelser skulle være baserede på.)

⁶⁴ Sig: "Det er Allah, som redder jer fra det og fra andre bekymringer. Men alligevel setter I andre ved siden af Ham." ⁶⁵ Sig: "Han formår til fulde at sende jer straffen, oppefra eller nedefra, eller at splitte jer i grupper og lade nogle af jer smage volden fra andre af jer." Se, hvor dan Vi tydeliggor Vore åbenbaringer på forskellige måder, så I må forstå. ⁶⁶ Dit folk har fornægtet det, selvom det er sandheden! Sig: "Jeg er ikke jeres for mynder." ⁶⁷ Enhver kundgørelse har en fastlagt tid, og snart vil I blive meddelt derom! ⁶⁸ Når du ser nogen, som er optaget af (bespottende tale om) Vore åbenbaringer, så vend dig bort fra dem, indtil de bliver optaget af et andet emne. Og skulle Satan få dig til at glemme, så sid aldrig med uretfærdige folk, når du igen erindrer.

^NOTE Ibn ʻAmer har: “Og skulle Satan prøve hårdt at få dig til at glemme...”

⁶⁹ Der påhviler ikke de gudfrygtige noget af de vantros regnskab, dog (må de) forma ne dem, så de må opnå gudfrygtighed. ⁷⁰ Lad dem, som har taget deres religion som leg og tidsfordriv, og som er blevet bedraget af det jordiske liv, være. Og for man, så ingen bliver kastet ud i under gang for det, som de har begået. Der vil for ham hverken være en eneste velynd er eller fortaler, undtagen Allah. Og om han så giver alt, hvad han ejer, som løse sum, vil det ikke blive godtaget. Det er dem, som er forvist til undergang for det, som de har optjent (i livet på jorden). Der venter dem kogende vand at drikke og en smertelig straf på grund af deres vantro. ⁷¹ Sig: "Skulle vi ud over Allah tilbede noget, som hverken kan gavne os eller skade os? Og skulle vi, efter at Allah har retledt os, vende om på vore hæle, ligesom den, som djævlene har fået på afveje, forvirret vandrer rundt i landet, mens hans ledsagere kalder ham til retledning: 'Kom til os!"" Sig: "Allahs retledning er Retlednin gen, og derfor er det blevet os befalet, at vi skal underkaste os universets Herre." ⁷² Og dette: "Forret bønnen, og frygt Ham. Han er Den, som I alle skal bringes sam men hos." ⁷³ Han er Den, som i sandhed har skabt himlene og jorden. Den dag, hvor Han siger: "Bliv til!", bliver det til. Hans ord er sandheden. Hans er herredømmet den dag, hvor der vil blive blæst i Basunen. Han kender til det skjulte og det åbenly se. Han er Den Alvise, Den Alvidende. ⁷⁴ Og husk dengang, Ibrahim sagde til sin fader, Azar: "Tager du afgudsstatuer som guder? Sandelig, jeg ser dig og dit folk i tydelig vildfarelse."

^NOTE Yaʻqub har: “...Abraham sagde til sin fader: “Azar, tager du...”

⁷⁵ Sådan viste Vi Ibrahim alle rigerne i himlene og på jorden for dermed at gøre ham til en af dem, som har opnået vis hed. ⁷⁶ Da natten faldt på over ham, så han en stjerne, og han sagde: "Er dette min Her re?" Men da den forsvandt, sagde han: "Jeg kan ikke lide det, der forsvinder." ⁷⁷ Da han så månen stå op, sagde han: "Er dette min Herre?" Men da den forsvandt, sagde han: "Havde min Herre ikke ret ledt mig, ville jeg visselig være blandt de vildfarne folk." ⁷⁸ Da han så solen stå op, sagde han: "Er dette min Herre, (i og med) den er større (end dem alle)?" Men da den forsvandt, sagde han: "O mit folk! Jeg tager klart afstand fra alt det, som I ligestiller (med Allah). ⁷⁹ Sandelig, jeg har, som hanif, vendt mit ansigt mod Allah, som har skabt him lene og jorden: Jeg er ikke en af afgudsdyrkerne!" ⁸⁰ Så stredes hans folk med ham. Han sag de: "Strides I med mig om Allah, efter at Han har retledt mig? Jeg frygter intet af, hvad I sætter ved siden af Ham, med mindre min Herre vil (noget andet). Min Herre omfatter alt med Sin viden. Vil I da ikke vise eftertanke? ⁸¹ Hvordan skulle jeg frygte det, som I sætter ved siden af Allah, når I ikke frygter at sætte noget ved siden af Allah, hvorom Han ikke har nedsendt nogen bemyndigelse til jer? Hvilken af de to grupper er mest berettiget til at føle sig sikker, (sig det) hvis I ved?"

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Yaʻqub har: “hvorom Han ikke har nedsendt nogen bemyndigelse” (I modsætning til Hafs, som de danske oversættelser skulle være baserede på, hvor det egentlig lyder noget i retning af: "hvorom Han ikke har skænket nogen bemyndigelse fra det høje"

⁸² De, som tror og ikke blander deres tro med uretfærdighed, for dem er der sik kerhed, og de er de retledte. ⁸³ Dette er Vore beviser, som Vi skænkede Ibrahim mod hans folk. Vi ophøjer i rang den, Vi vil. Sandelig, din Herre er alvis, alvidende. ⁸⁴ Vi skænkede ham Ishaq og Yaqub; begge velsignede Vi med retledning. Og før dem velsignede Vi Nuh med retledning og blandt hans efterkommere: Dawud, Sulaiman, Ayyub, Yusuf, Musa og Harun. Sådan belønner Vi dem, som gør det gode. ⁸⁵ og Zakariya, Yahya, Isa og Ilyas, de var alle retskafne. ⁸⁶ Og Ismail, Al-Yasa', Yunus og Lut; vi gav dem forrang frem for alle andre folk. ⁸⁷ Og nogle af deres fædre, deres efterkom mere og deres brødre; Vi udvalgte dem, og Vi ledte dem til den rette vej. ⁸⁸ Dette er Allahs retledning. Han retleder den, Han vil, af Sine tjenere. Og hvis de havde sat andre ved siden af Allah, ville alle deres gerninger, som de plejede at gøre, være spildt. ⁸⁹ Det var dem, som Vi gav Bogen og døm mekraften og proferskabet. Og skulle de (i.e. dit folk) fornægte det, så vil Vi visselig betro det til et folk, som ikke for nægter det. ⁹⁰ Det er dem (i.e. profeterne), som Allah har retledt, så følg deres retledning, Sig: "Jeg beder jer ikke om nogen løn." Dette er en formaning for alverden. ⁹¹ Og de værdsetter ikke Allah, som Han bor værdsættes, når de siger: ""Allah har ikke sendt noget som helst ned til noget menneske? Sig: "Hvem har da sendt Bogen ned, som Musa kom med som et lys og en retledning for menneskene? I har lavet den til papirark, noget af den synliggør I (efter eget behov), men meget af den skjuler 1. Og I er blevet belært om det, som hverken I eller jeres fædre vidste!" Sig: "Det har Allah!" Lad dem så lege i den hængedynd, de er havnet i.

^NOTE Ibn Kathir og Abu ʻAmr har: “De har lavet den til papirark...”

⁹² Dette er en velsignet bog, som Vi har sendt ned som bekræftelse af det, som var for den, og for at du med den skal advare Byernes Moder (i.e. Mekka) og alle omkring den. De, som tror på Den yderste Dag, tror på den, og de overholder deres fastlagte bønner.

^NOTE Shuʻba har: "og for at den skal advare Byernes Moder..."

⁹³ Hvem er mere uretfærdig end den, som opdigter logne mod Allah eller siger: "Jeg har fået en åbenbaring!" selvom intet er åbenbaret for ham, og den, som siger: Jeg skal også åbenbare, ligesom Allah har abenbare!" Hvis du bare kunne se, når de uretfærdige befinder sig i deds kamp, og englene rækker deres hænder frem (idet de siger): "Overgiv jeres sjæ le! I dag vil I blive straffet med en ydmygende smerte, fordi I talte usandt om Allah, og fordi I udviste hovmod mod Hans åbenbaringer. ⁹⁴ Sandelig, I er kommet til os alene, lige som forste gang Vi skabte jer, efterladen de bag jer alt det. Vi gav jer. Vi ser ikke jeres talsmænd, som I antog som (Allahs) partnere, sammen med jer. Sandelig, alle bånd mellem jer er blevet brudt, og borte er det, som I plejede at påstå." ⁹⁵ Sandelig. Allah fär froet og kernen til at spire frem. Han frembringer det levende fra det døde, og Han frembringer det døde fra det levende. Dette er Allah! Hvordan kan I da vende jer bort (fra troen)? ⁹⁶ Han er Den, som får morgenen til at bryde frem. Han har skabt natten til hvile og solen og månen til (tids)beregning. Dette er forskriften (bestemt) af Den Almægtige, Den Alvidende.

^NOTE Alle pånær ʻAsem, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “og skaberen af natten til hvile...”

⁹⁷ Han er Den, som har skabt stjernerne for jer, for at I skal finde vej ved dem gen nem mørket på land og til havs. Sande lig, Vi har gjort abenbaringerne helt ty delige for folk, som ved. ⁹⁸ Han er Den, som skabte jer af en enkel sjæl. Derefter var der for jer et sted til bosættelse og ophold. Sandelig, Vi har gjort tegnene helt tydelige for folk, som forstår.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Rouh har: “...derefter en bosat og en hengemt...”

⁹⁹ Han er Den, som nedsender vand fra himlen. Af det frembringer Vi al slags plantevæekst, hvorfra Vi lader grønne bla de spire frem og endelig stabler af korn (i aks), og af daddelpalmens blomster stande (har Vi frembragt) lavthængende klaser af dadler; og haver med druer, oli ven og granatæbler, de ligner hinanden, men alligevel er de forskellige. Betragt deres frugter, når de bærer, og hvordan de modnes. Sandelig, deri er utvivlsomt mange tegn for et folk, som tror. ¹⁰⁰ De opstiller djinnerne som Allahs lige mænd, selvom det var Ham, som skabte dem. Og de digter, uden nogen viden, og tilskriver Allah sønner og døtre. Lovprist er Han og ophøjet langt over det, som de tillægger Ham.

^NOTE Nafieʻ og Abu Jaʻfar har: “og blev ved med at tilskrive Allah sønner og døtre...”

¹⁰¹ Han er himlenes og jordens Ophav! Hvordan kan Han da have børn, når Han ikke har nogen hustru? Han skabte alting, og Hans viden omfatter alt. ¹⁰² Dette er Allah, jeres Herre! Der er ingen anden gud end Ham. Han er Skaberen af alting, så tilbed Ham. Han er formynder over alting. ¹⁰³ Intet syn kan rumme Ham, men Han rummer alt syn. Han er Den Algode. Den Alvidende. ¹⁰⁴ (Sig:) "Sandelig, der er kommet beviser til jer fra jeres Herre. Hvem der end ser, så gør han det for sig selv, og hvem der end forbliver blind, så gør han det imod sig selv. Og jeg er ikke vogter over jer!" ¹⁰⁵ Og sådan tydeliggør Vi tegnene på forskellige måder, så de skal sige: "Du har læst (disse)!", og Vi vil tydeliggøre det for folk, som har viden.

^NOTE Ibn Kathir og Abu ʻAmr har: “...Du har læst med nogen...”

Ibn ʻAmer og Yaʻqub har: “de siger: "(Det er) forældet!...”

¹⁰⁶ Følg det, som er blevet åbenbaret for dig fra Din Herre - der er ingen anden gud end Ham! Og vend dig bort fra afguds dyrkerne. ¹⁰⁷ Hvis Allah havde villet, ville disse ikke have været afgudsdyrkere. Og Vi har ikke gjort dig til vogter over dem, og du er ikke formynder over dem. ¹⁰⁸ Fornærm ikke det, som de tilbeder ud over Allah, for at de, af fjendskab, ikke skal fornærme Allah i deres uvidenhed. Sådan lader Vi hvert folks handlinger forekomme skonne for dem. Men til deres Herre skal de vende tilbage. Så vil Han informere dem om det, de plejede at gøre. ¹⁰⁹ De aflægger deres mest højtidelige eder ved Allah på, at hvis der kommer et tegn til dem, så vil de visselig tro på det. Sig: "Tegnene er hos Allah alene!" Hvordan skulle I kunne vide, at hvis disse kom, så vil de tro?

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr, Yaʻqub, Khalaf og Shuʻba i én af hans recitationer har: “...Tegnene er hos Allah alene! Hvordan véd du? Sandelig, selv hvis de kom, ville de stadig ikke tro.”

Ibn ʻAmer og Hamza har: “...hvis de kom, ville I stadig ikke tro?”

¹¹⁰ Vi vender deres hjerter og øjne (bort fra retledning), ganske som da de ikke troe de første gang. Og Vi lader dem vandre blindt og forvildet i deres ubeherskethed. ¹¹¹ Og sandelig, hvis Vi havde sendt engle & ned til dem, og de døde havde talt til dem, og Vi havde samlet alt for dem, ville de ikke have antaget troen, med mindre Allah ville dette. Men de fleste er uvidende. ¹¹² Og således har Vi givet hver profet en fjende-sataner blandt mennesker og djinner. De inspirerer hinanden gensi digt med pyntede ord som vildledning. Hvis din Herre havde ønsket det, så ville de ikke have gjort det. Så lad dem være med de løgne, de opdigter. ¹¹³ Og (det er) for, at deres hjerte, der ikke tror på det hinsidige, skal finde behag i det, og for, at de skal begå, hvad de on sker at begå (af synder og onde gernin ger). ¹¹⁴ (Sig:) "Skulle jeg vel søge en anden dommer end Allah, når Han har sendt Bogen ned til jer, forklaret udførligt?" Og de, som Vi gav Skriften til, ved visselig, at den er åbenbaret fra din Herre med sandheden. Så bliv ikke en af dem, som tvivler.

^NOTE Alle pånær Ibn ʻAmer og Hafs har: “...Og de, som Vi gav Skriften til, véd visselig, at den er nedsendt af din Herre med...”

¹¹⁵ Og din Herres ord er fuldendt i sandhed og retfærdighed. Der er ingen, som kan ændre Hans ord. Han er Den Althørende, Den Alvidende.

^NOTE Alle pånær ʻAsem, Hamza, Al-Kesa’i, Yaʻqub og Khalaf har: “...din Herres ord [flertal] er...”

¹¹⁶ Hvis du hører efter størstedelen af dem, der er på jorden, så vil de lede dig bort fra Allahs vej. De følger ikke andet end antagelser, og de spreder kun løgne. ¹¹⁷ Sandelig, din Herre er Den, som kender bedst til dem, som afviger fra Hans vej, og Han kender bedst til dem, som er ret ledte. ¹¹⁸ Og spis af det (dyr), over hvilket Allahs navn er påkaldt, hvis I tror på Hans åbenbaringer. ¹¹⁹ Hvorfor skulle I ikke spise af det, som Allahs navn er påkaldt over? Han har jo udførligt tydeliggjort for jer, hvad Han har forbudt jer, undtagen hvis I bliver tvunget af nød. Sandelig, mange (mennesker) leder (folk) på vildspor uden viden ved deres lyster. Sandelig, din Herre er alvidende om dem, som overtræder grænsen.

^NOTE Alle pånær Nafieʻ, Hafs, Abu Jaʻfar, Yaʻqub, Shuʻba, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “...når det, der er forbudt for jer er blevet forklaret i detaljer for jer...”
(altså en ombytning af de to delsætninger)

Shuʻba, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “...når Han har forklaret i detaljer for jer, hvad der er blevet forbudt for jer...”
(altså en ombytning af de to delsætninger)

Alle pånær ʻAsem, Hamza, Al-Kesa’i, and Khalaf har: “Sandelig, mange farer vild...”
(dvs. at de danske oversættelser her ikke følger Hafs, hvor folk ikke leder andre vild, men derimod selv farer vild.)

¹²⁰ Hold jer fra synd, såvel den åbenbare som den skjulte. Sandelig, de, som begår synd, skal blive straffet for det, de har begået. ¹²¹ Spis ikke af det, som Allahs navn ikke er påkaldt over. For dette er visselig syn defuldt. Og sandelig, satanerne indgiver deres sammensvorne at strides med jer. Og skulle I høre på dem, så er I sandelig afgudsdyrkere. ¹²² Er den, som var død, og som Vi gav liv og lys, så han kunne vandre blandt men neskene, måske lig den, som befinder sig i mørke, hvorfra han ikke kan komme ud? På den måde forekommer de vantros handlinger, som de har for vane at udfø re, smukke i deres øjne. ¹²³ Således har Vi gjort hver bys største per soner til de største syndere, for at de der skal smede rænker. De bedrager dog kun sig selv, men de ved de ikke. ¹²⁴ Og når der kommer et tegn til dem, så si ger de: "Vi vil ikke tro, før vi får et mage til det, som Allahs sendebude har fået." Allah ved bedst, hvor Han skal placere Sit budskab. De, som begår synder, vil blive ramt af ydmygelse og en smertefuld straf fra Allah på grund af det bedrag, de plejede at udføre.

^NOTE Alle pånær Ibn Kathir og Hafs har: “...hvor Han skal placere Sine budskaber”

¹²⁵ Og den, som Allah ønsker at retlede, hans bryst åbner Han op for islam. Og den, som Han ønsker at lade fare vild, hans bryst gør Han trangt og beklemt, som om han klatrer til himmels. På den måde lader Allah en forsmædelighed komme over dem, som ikke vil tro.

^NOTE Nafieʻ, Shuʻba og Abu Jaʻfar har: “...Og den, som Han ønsker at lade fare vild, hans bryst gør Han trangt og meget beklemt...”

Ibn Kathir har: “...som om han stiger til himmels.” Shuʻba har: “...som om han stiger op og op til himmels.”

¹²⁶ Denne (Koran) er din Herres rette vej. Sandelig, Vi har tydeliggjort åbenbarin gerne udførligt for et folk, som vil besin de sig. ¹²⁷ Dem venter fredens bolig hos deres Herre; Han er deres beskytter for det (i.e. de gode gerninger), som de plejede at gøre. ¹²⁸ Den dag, Han bringer dem sammen, vil Han sige: "O forsamling af djinner! I har fort mange af menneskene på afveje." Og deres venner blandt menneskene vil sige: "Vor Herre! Vi drog nytte af hinanden, og vi har nået den tidsfrist, Du har fast lagt for os." Han vil sige: "Ilden er jeres bosted - der skal I blive til evig tid, und tagen dem, som Allah vil." Sandelig, din Herre er alvis, alvidende.

^NOTE Alle pånær Hafs og Rouh har: “...Vi bringer dem sammen...”

¹²⁹ På den måde gør Vi de uretfærdige til hinandens støtter på grund af det, som de har gjort sig fortjent til. ¹³⁰ "O forsamling af djinner og mennesker! Er der ikke kommet sendebude til jer af jeres egne, som overbragte jer Mine åbenbaringer og advarede jer imod jeres møde på denne dag?" De vil sige: "Vor Herre! Vi er vidner imod os selv!" Det jordiske liv bedrog dem, så de bevidnede imod sig selv, at de var vantro. ¹³¹ Dette, fordi din Herre ikke ødelægger byer for deres uretfærdighed, mens deres indbyggere er uvidende (om Allahs bud). ¹³² For alle er der grader i forhold til det, de har gjort (af godt og ondt). Og din Her re er visselig ikke uvidende om, hvad de gor.

^NOTE Ibn ʻAmer har: “...i forhold til det, I har gjort...”

¹³³ Og din Herre er Den Selvtilstrækkelige, Den Nädefulde. Hvis Han vil, kan Han tilintetgøre jer og i jeres sted sætte andre som efterfølgere, ligesom Han frembrag te jer som andre menneskers efterkom mere. ¹³⁴ Sandelig, det som I bliver lovet, vil visse lig ramme jer; I kan intet stille op imod det. ¹³⁵ Sig: "O mit folk! Handl, som I formår; jeg handler også (for at udføre min op gave korrekt). I vil få at vide, hvem det jordiske hjems endeligt er til fordel for." Sandelig, de uretfærdige vil ikke opnå den sikre triumf (af frelse).

^NOTE Shuʻba har: “...Handl, som I formår...” med "formår" i flertal.

¹³⁶ De har tildelt Allah en andel af de af grøder og kvæg, som Han har skabt, og de sagde efter deres (falske) antagelser: "Denne (andel) tilhører Allah, og den ne (andel) vore partnere (i.e. afguderne)." Det, der tilhører deres partnere, når ikke Allah, men det, der tilhører Allah, bliver givet til deres partnere. Hvilken elendig afgørelse, de træffer! ¹³⁷ Og således har deres partnere fået det til det fremstå som noget skønt for man ge af afgudsdyrkerne at dræbe deres egne børn, for dermed at føre dem til grunde og bringe deres religion i uorden. Hvis Allah havde villet, ville de ikke have for mået dette. Så lad dem og det, som de opdigter, være.

^NOTE Ibn ʻAmer har: “...således, for mange af afgudsdyrkerne, har deres partnere fået det til det fremstå som noget skønt at dræbe deres egne børn, for dermed...”
(Altså en ombytning på de to delsætninger)

¹³⁸ I deres tomme antagelser siger de: "Dette kvæg og disse afgrøder er forbudte. Ingen skal spise af dem, undtagen dem, vi tilla der." Der er også kvæg, hvis rygge er er klæret forbudte (at ride på), og ligeledes kvæg, over hvilke de ikke påkalder Allahs navn: Løgne mod Allah! Han vil straffe dem for de løgne, de opdigter. ¹³⁹ De siger også: "Det (kalvefoster), som er i dette kvægs mave er kun (tilladt) for vore mænd, og det er erklæret forbudt for vore kvinder. Hvis det er dødfødt, har de lige ret til det." Han vil straffe dem for deres opdigtning. Sandelig, Han er alvis, alvidende. ¹⁴⁰ Fortabte er de, der dræber deres børn af, dårskab og uvidenhed, og som erklærer det forbudt, som Allah har forsynet dem med, ved at opdigte løgne modi Allah. De er sandelig vildfarne, og de er ikke retledte.

^NOTE Ibn Kathir og Ibn ʻAmer har: “Fortabte er de, der blev ved med at dræbe deres børn”

¹⁴¹ Og det er Ham, som har frembragt ha ver med og uden espalierer, daddelpal mer og korn af forskellig art, oliven og granatæbler, som ligner hinanden, men (dog) er forskellige. Spis af deres frugter, når de bærer frugt, og giv en passende andel væk deraf på høstdagen, men ødsl ikke. Sandelig, Han kan ikke lide dem, som ødsler (bort). ¹⁴² Og blandt kvæget er der lastedyr og an dre (hvis kød og skin, der kan drages nyt te af). Spis af det, som Allah har forsynet jer med. Og følg ikke i Satans fodspor, visselig, han er en klar fjende for jer. ¹⁴³ Ligeledes (frembragte Han af kvæget) otte par; af fårene to og af gederne to. Sig: "Har Han forbudt de to handyr og de to hundyr eller det, som er i begge hundyrs livmoder? Fortel mig (det) som udtryk for kundskab, hvis I taler sandt." ¹⁴⁴ Og af kamelerne to og af okserne to (handyr og hundyr). Sig: "Har Han for budt begge hundyr eller det, som er i begge hundyrs livmoder? Var I til stede, da Allah befalede jer det?" Hvem kan være mere uretfæerdig end den, som op digter løgne om Allah for at føre folk i vildrede uden kundskab? Allah retleder ikke uretfærdige folk. ¹⁴⁵ Sig: "Jeg finder ikke i det, som er ble vet åbenbaret for mig, noget som helst forbudt for nogen at spise, undtagen det, som er selvdødt, rindende blod el ler svinekød, for det er urent, eller det dyr, som er slagtet syndefuldt, ved at der er påkaldt et andet navn end Allahs over det under dets slagtning. Men for den, som bliver tvunget (af nød), uden uly dighed og overtrædelse af grænsen, så er din Herre tilgivende, barmhjertig. ¹⁴⁶ Vi har for jøderne forbudt ethvert (dyr), som har klør. Og af køer og geder har Vi forbudt deres fedt, undtagen det fedt, som sidder på deres rygge, eller det, som er i indvoldene eller på knoglerne. Det har Vi givet dem for deres opsætsighed. Og visselig, Vi er sanddru. ¹⁴⁷ Og hvis de kalder dig for løgner, så sig: "Jeres Herre råder over altomfattende nåde, men Hans straf kan ikke afværges fra det syndige folk." ¹⁴⁸ Afgudsdyrkerne vil sige: "Hvis Allah havde villet, ville vi ikke have sat andre ved siden af Ham, ej heller vore fædre, og vi ville ikke have erklæret noget forbudt.' Sådan fornægtede de også dem, som var før dem, indtil de fik Vor straf at føle. Sig: "Har I nogen kundskab derom, som I kan fremlægge for os? I følger kun anta gelser, og I lyver kun." ¹⁴⁹ Sig: "Allah råder over det afgørende be vis; havde Han villet det, kunne Han have retledt jer alle." ¹⁵⁰ Sig: "Bring jeres vidner, som kan bevid ne, at Allah har forbudt det (som I si ger)." Hvis de afgiver vidnesbyrd, så god tag ikke deres vidnesbyrd. Og følg ikke lysterne hos dem, som fornægter Vore åbenbaringer, og ej heller hos dem, som ikke tror på det hinsidige, og som sætter andre ved siden af deres Herre. ¹⁵¹ Sig: "Kom. Så skal jeg recitere for jer det, som jeres Herre har forbudt jer: Sæt ikke noget lig med Ham; og behandl jeres for ældre yderst godt; dræb ikke jeres børn på grund af fattigdom - for Vi tildeler jer og dem forsyninger til underhold; gå ikke i nærheden af forkastelige gerninger - hvad enten det er åbenlyst eller hem meligt; og dræb ikke det liv, som Allah har gjort forbudt (at dræbe), undtagen med ret. Dette har Han befalet jer, så I kan forstå. ¹⁵² Nærm jer ikke den foreldreløses ejen dom, undtagen på bedste vis, for han bli ver myndig. Giv fuldt mål og fuld væg med retfærdighed. Vi stiller intet men neske til regnskab for noget, som det ikke magter. Når I taler, så vis retfærdighed, selv når det er en slægtning (I taler til), og opfyld loftet (som I har) givet til Allah. Dette befaler Han jer, for at I må tænke efter.

^NOTE Alle pånær Hafs, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “...for at I må minde jer selv om.”

¹⁵³ Sandelig, dette er min rette vej, så følg den, og følg ikke (andre) veje, for de vil skille jer fra Hans vej. Dette er, hvad Han har befalet jer, så I må vise gudfrygtighed."

^NOTE Al-Bazzy har: “...for de vil skille sig med jer fra Hans vej.”

¹⁵⁴ Så gav Vi Musa Bogen for at fuldbyrde (Vor nåde) mod dem, som udfører (dens bestemmelser) på en god måde, og som en grundig forklaring på alting og en ret ledning og nåde- for at de dermed måt te tro på mødet med deres Herre. ¹⁵⁵ Og dette er en bog, som Vi har åbenba ret, fuld af velsignelse. Så følg den og vis gudfrygtighed, så der må blive vist nåde mod jer. ¹⁵⁶ Dette er for, at I ikke skal sige: "Bogen er kun blevet åbenbaret for to grupper for os, og Vi var sandelig helt uvidende om deres lære." ¹⁵⁷ Eller: "Hvis der også var blevet åbenbaret en bog for os, ville vi med sikkerhed være mere retledte end dem." Men nu er der kommet et tydeligt tegn til jer, og retled ning og nåde, fra jeres Herre. Så hvem er mere uretfærdig end den, der fornægter Allahs åbenbaringer og vender sig bort fra dem? Dem, som vender sig bort fra Vore åbenbaringer, vil Vi straffe med en streng straf på grund af deres venden sig bort. ¹⁵⁸ Venter de kun på, at engle skal komme til dem, eller at din Herre skal komme, eller at nogle tegn fra din Herre skal komme? Den dag, da nogle af din Herres tegn vil komme, vil en persons tro ikke nytte ham, hvis han ikke troede før, eller hvis han ikke gjorde noget godt med sin tro. Sig: "Vent I, Vi venter også!" ¹⁵⁹ Sandelig, dem, som har opdelt deres reli gion og har splittet sig i grupper, har du intet med at gøre. Sandelig, deres sag (i.c. straf) er hos Allah alene. Han vil fortælle dem, hvad de plejede at gøre.

^NOTE Hamza og Al-Kesa’i har: “...dem, som har forladt deres religion...”

¹⁶⁰ Den, som kommer (til Allah) med no get godt, får tifold tilbage. Men den, som kommer med noget ondt, vil ikke blive straffet med det end den samme mængde. De vil ikke lide uret.

^NOTE Yaʻqub har: “...med noget godt, er der ti mere som det...”

¹⁶¹ Sig: "Sandelig; mig har min Herre ledt til den rette vej - en solidt forankret religion, Ibrahims religion; en rettroende. Han var ikke en af afgudsdyrkerne."

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, Abu ʻAmr, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: “...den rette vej - en i sandhed stående religion...”

¹⁶² Sig: "Sandelig, mine rituelle bønner, mine religiøse forpligtelser, mit liv og min død tilhører Allah, verdenernes Herre. ¹⁶³ Han har ingen partnere. Dette er jeg blevet befalet. Jeg er den første blandt muslimerne." ¹⁶⁴ Sig: 'Skulle jeg tage mig en anden Herre end Allah, når Han er altings Herre?' Ingen sjæl tjener noget for andre end sig selv, og ingen syndig sjæl bærer en andens byrde. I skal vende tilbage til jeres Herre, og så vil Han fortælle jer de ting, hvorom I var uenige. ¹⁶⁵ Han er Den, som har gjort jer til jordens arvtagere, og Han ophøjede nogle af jer frem for andre i grader for at sætte jer på prøve med de ting, som Han gav jer. Sandelig, din Herre er hurtig til at straffe, og Han er sandelig tilgivende, barmhjertig.

56. - Sura 37 (As-Saaffaat - Mekka)

¹ Ved de grupper, som stiller sig på række, ² og som forbyder og holder fast, ³ og som reciterer (Koranen). ⁴ Sandelig, jeres Gud er én. ⁵ Herren over himlene og jorden og alt, som er imellem, og Herren over alle steder for solopgang. ⁶ Sandelig, Vi har prydet den nære himmel med en udsmykning, stjernerne,

^NOTE Alle andre end Shu?ba, Hafs og Hamza har: "Vi har udsmykket den nedre himmel med planeters udsmykning" - her udsmykkes himlen altså med planeters udsmykning.

Shu?ba har: "Vi har udsmykket den nedre himmel ved at pryde planeterne" - her udsmykkes himlen altså ved, at planeterne udsmykkes.

Bridges oversætter som primær oversættelse til: "Vi har udsmykket den laveste himmel med en udsmykning, planeterne" - her er det altså planeterne, der udgør udsmykningen.

⁷ og beskyttede den mod enhver ulydig satan. ⁸ De kan ikke lytte til den ophøjede for samling, og de bliver angrebet fra alle sider,

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "De kan ikke høre den Højere Forsamling" i modsætning til: "De kan ikke aflytte den Højere Forsamling"

⁹ og dem venter der en evig straf. ¹⁰ Men hvis nogen opfanger noget, bliver han forfulgt af en gennemjagende flamme. ¹¹ Spørg dem, om de er sværere at skabe end det andet, Vi har skabt? Sandelig, Vi skabte dem af fast ler. ¹² Men du undrer dig, og de gør nar.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Jeg blev snarere forbløffet, da de latterliggjorde" i modsætning til: "Du blev snarere forbløffet, da de latterliggjorde"

¹³ Og når de bliver formanet, godtager de ikke formaningen. ¹⁴ Og når de ser et tegn, så håner de ¹⁵ og siger: "Det er ikke andet end åbenlys magi. ¹⁶ Når vi er døde og bliver til jord og knog ler, vil vi da virkelig blive genopvækket,

^NOTE Nafie?, Al-Kesa'i, Abu Ja?far og Ya?qub har: "Kan det være, at når vi er døde og bliver til støv og knogler, vil vi da virkelig blive genopvækket?" Ibn ?Amer har: "Når vi er døde og bliver til støv og knogler, kan det så være, at vi virkelig vil blive genopvækket?" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Kan det være, at når vi er døde og bliver til støv og knogler, kan det så være, at vi virkelig vil blive genopvækket?"

¹⁷ og vil også vores tidlige forfædre?"

^NOTE Qaloun, Abu Ja?far og Ibn ?Amer har: "eller vore tidlige..."

¹⁸ Sig: "Ja, og I vil blive ydmyget også!" ¹⁹ Der vil kun være et voldsomt råb, hvorefter de straks åbner øjnene. ²⁰ Og de vil sige: "Ve os, dette er Dagen for afregning." ²¹ "Dette er Dommedag, som I afviste." ²² "Saml dem, som handlede uret, og deres følgesvende og dem, som de plejede at tilbede ²³ i stedet for Allah. Før dem ad vejen til Helvede. ²⁴ Og ophold dem (der), de skal udspørges." ²⁵ "Hvorfor hjælper I ikke hinanden?" ²⁶ Nej, i dag er de underkastede. ²⁷ Og nogle af dem vender sig mod hinan den og spørger hinanden. ²⁸ De siger: "Sandelig, I plejede at komme til os fra højre side (som om I havde retten på jeres side)!" ²⁹ (De fremtrædende mænd) vil sige: "Nej, I var selv ikke-troende. ³⁰ Vi havde ingen magt over jer. Nej, I var et arrogant folk." ³¹ "Så blev vor Herres ord over os ret. Vi vil nu uden tvivl smage straffen." ³² "Vi vildledte jer." "Sandelig, vi var selv vildfarne." ³³ De vil på den dag alle sammen dele straffen. ³⁴ Sandelig, det er sådan, Vi gør mod synderne. ³⁵ For de var hovmodige, når der blev sagt til dem: "Der er ingen anden gud end Allah!" ³⁶ Og de sagde: "Skal vi da forlade vore guder for en gal poet?" ³⁷ Men han kom med sandheden, og han stadfæstede sendebudene. ³⁸ Sandelig, I vil smage den smertelige straf. ³⁹ Og I vil ikke blive aflønnet for andet end det, som I gjorde. ⁴⁰ Undtaget er Allahs hengivne tjenere.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer og Ya?qub har: "bortset fra Allahs oprigtige tjenere" i modsætning til Hafs, som reelt har: "bortset fra Allahs oprigtigt udvalgte tjenere."

⁴¹ For dem er der bestemt en forsyning. ⁴² Frugter (er der), og de vil blive højtære de, ⁴³ i velsignelsens haver. ⁴⁴ (De vil sidde) på højsæder over for hinanden. ⁴⁵ Der vil blive båret bægre (fyldt op) fra kilder rundt mellem dem, ⁴⁶ hvidt og velsmagende for dem, som drikker heraf. ⁴⁷ De vil ikke lide skade ved det, ej heller vil de blive trætte af det.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...heller ikke ved den dræner de sig..." i modsætning til "...heller ikke ved den drænes de..."

⁴⁸ Og hos dem vil der være nogle, som sænker blikket, og som har smukke øjne, ⁴⁹ som var de omhyggeligt beskyttede æg. ⁵⁰ Nogle af dem vil vende sig mod hinanden og spørgsmål. stille ⁵¹ En af dem siger: "Jeg havde en bekendt, ⁵² som sagde: 'Er du virkelig en af dem, Isom er faste i troen? ⁵³ Vil vi, når vi er døde og er blevet til jord og knogler, så virkelig blive straffet?"" ⁵⁴ Han siger: "Vil I have indblik?" ⁵⁵ Så vil han kigge og se ham (ie. den be kendte) midt i Helvede. ⁵⁶ Han vil sige: "Ved Allah, du var lige ved at forårsage min undergang! ⁵⁷ Og hvis det ikke havde været for min Herres nåde, ville jeg også have været en af de fremstillede. ⁵⁸ (Se så!) Vi skal (vel) ikke dø nu ⁵⁹ ud over vor første død, og vi skal (vel) ikke straffes?" ⁶⁰ Det er den største sejr! ⁶¹ Noget sådant skal de stræbende stræbe efter. ⁶² Hvad er det bedste opholdssted, dette el ler Zaqqum-træet? ⁶³ Sandelig. Vi har gjort det (i.e. træet) til en prøvelse for de uretfærdige. ⁶⁴ Det er et træ, der gror i bunden af Hel vede. ⁶⁵ Dets frugter er som Satans hoveder. ⁶⁶ Sandelig, de skal spise af det og fylde deres maver op med det. ⁶⁷ Derpå er der for dem drikke blandet med kogende vand. ⁶⁸ Og derefter vil de sandelig vende tilbage til Helvede. ⁶⁹ Sandelig, de fandt deres forfædre vildfar ne. ⁷⁰ Og de følger ivrigt efter i deres fodspor. ⁷¹ Og sandelig, de fleste af dem, som var før dem, blev også vildledt. ⁷² Og sandelig, Vi sendte advarere ud blandt dem. ⁷³ Så se, hvad enden blev for dem, som blev advaret! ⁷⁴ Undtaget (var) Allahs hengivne tjenere.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer og Ya?qub har: "...bortset fra Allahs oprigtige tjenere..." i modsætning til hafs, som reelt har: "...bortset fra Allahs oprigtigt udvalgte tjenere..."

⁷⁵ Og sandelig, Nuh påkaldte Os, og hvor formidabel en besvarer Vi er! ⁷⁶ Vi reddede ham og hans familie fra den store lidelse. ⁷⁷ Og Vi gjorde hans efterkommere til de overlevende ⁷⁸ og lod ham have et (godt) eftermæle blandt de senere generationer. ⁷⁹ Fred være med Nuh i alle verdenerne. ⁸⁰ Sådan belønner Vi dem, som handler godt. ⁸¹ Sandelig, han var en af Vore tjenere, fast i troen. ⁸² De andre lod Vi drukne. ⁸³ Sandelig, Ibrahim indgik også i hans gruppe. ⁸⁴ Da han kom til sin Herre med et fuldkomment rent hjerte. ⁸⁵ Da han sagde til sin fader og sit folk: "Hvad er det, I tilbeder? ⁸⁶ Ønsker I at opdigte løgne ved at sætte andre guder ved siden af Allah? ⁸⁷ Hvad tænker I da om alle verdenernes Herre?" ⁸⁸ Så kastede han et blik på stjernerne ⁸⁹ og sagde så: "Jeg bliver syg (af at se jer tilbede disse)." ⁹⁰ Så vendte de ryggen til ham og gik væk. ⁹¹ Så sneg Ibrahim sig hen til deres afguder og sagde: "Spiser I ikke? ⁹² Hvad fejler I, siden I ikke taler?" ⁹³ Så slog han dem hårdt med sin højre hånd. ⁹⁴ Derefter kom de løbende hen til ham..

^NOTE Hamza har: "Så de kom hen til ham og opfordrede (hinanden) til at løbe..." i modsætning til: "Så de kom løbende hen til ham..."

⁹⁵ Han sagde: "Tilbeder i det, som I selv huggede ud? ⁹⁶ Allah skabte jer og det, I gør." ⁹⁷ De sagde: "Byg et bål til ham, og kast ham i ilden!" ⁹⁸ De forsøgte at bekrige ham, men Vi for nedrede dem. ⁹⁹ Og han sagde: "Sandelig, jeg går til min Herre, Han vil retlede mig." ¹⁰⁰ "Min Herre! Lad mig være en af de retskafne!" ¹⁰¹ Og Vi bebudede Ham det glædelige budskab om en mild søn. ¹⁰² Da han nåede den alder, hvor han kunne arbejde ved hans side, sagde han: "O min søn! Jeg har set i en drøm, at jeg ofrer dig, så tænk over det, og fortæl mig, hvad du mener." Han sagde: "Min fader! Gør, hvad du bliver befalet. Om Allah vil, så vil du finde mig blandt de tålmodige."

^NOTE Hamza, Al-Kesai og Khalaf har: "så se - hvad ville du vise (mig) at gøre?" i modsætning til: "så se - hvad ser du?"

¹⁰³ Og da de begge underkastede sig (Allahs vilje), og han lagde ham med panden ned, ¹⁰⁴ så råbte Vi på ham: "O Ibrahim! ¹⁰⁵ Du har gjort drømmen sand! Sandelig, sådan belønner Vi dem, som handler godt." ¹⁰⁶ Sandelig, dette var en indlysende prøvelse. ¹⁰⁷ Og Vi løskøbte ham med et stort offer. ¹⁰⁸ Og Vi gav ham et (godt) eftermæle hos de senere generationer. ¹⁰⁹ Fred være med Ibrahim. ¹¹⁰ Sådan belønner Vi dem, som handler godt. ¹¹¹ Sandelig, han var en af Vore troende tjenere. ¹¹² Og Vi bebudede ham det glædelige budskab om Ishaq, en profet blandt de retskafne. ¹¹³ Og Vi velsignede ham og Ishaq. Af deres efterkommere findes der både dem, som handler godt, og dem, som gør deres selv uret. ¹¹⁴ Og sandelig, Vi viste Musa og Harun nåde. ¹¹⁵ Og Vi reddede dem og deres folk fra den store nød. ¹¹⁶ Og Vi hjalp dem, så de blev de sejrende. ¹¹⁷ Og Vi gav dem Den tydelige Bog. ¹¹⁸ Og Vi førte dem til den rette vej. ¹¹⁹ Og Vi lod dem få et (godt) eftermale hos de senere generationer. ¹²⁰ Fred være med Musa og Harun. ¹²¹ Sandelig, sådan belønner Vi dem, som handler godt. ¹²² Sandelig, de hørte til Vore troende tjenere. ¹²³ Og sandelig, Ilyas var et af sendebudene. ¹²⁴ Da han sagde til sit folk: "Frygter I da ikke Allah? ¹²⁵ Tilbeder I Baal og forsager Den bedste Skaber? ¹²⁶ Allah er jeres Herre og jeres tidlige forfædres Herre."

^NOTE Hafs, Hamza, Al-Kesai, Ya?qub og Khalaf har: "Allah er jeres Herre og..." i modsætning til: "Allah, jeres Herre og..."

¹²⁷ Men de fornægtede ham. Så de vil sandelig blive fremstillet. ¹²⁸ Undtaget er Allahs hengivne tjenere.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer og Ya?qub har: "Allahs hengivne tjenere" i modsætning til: "Allahs hengivent udvalgte tjenere"

¹²⁹ Og Vi lod ham fà et (godt) eftermæle hos de senere generationer. ¹³⁰ Fred være med Ilyas.

^NOTE Nafie?, Ibn ?Amer og Ya?qub har: "Elias' folk"

¹³¹ Sandelig, sådan belønner Vi dem, som handler godt. ¹³² Sandelig, han var en af Vore troende tjenere. ¹³³ Og sandelig, Lut var et af sendebudene. ¹³⁴ Da vi reddede ham og hele hans familie, ¹³⁵ undtagen en ældre kvinde, som blev til bage. ¹³⁶ Så udslettede Vi de andre. ¹³⁷ Og sandelig, I går forbi dem om morgenen ¹³⁸ og om aftenen. Tager I det ikke til efterretning? ¹³⁹ Og sandelig, Yunus var et af sende budene. ¹⁴⁰ Da han flygtede til et fuldt lastet skib. ¹⁴¹ Og da de trak lod, var han en af taberne. ¹⁴² Så slugte fisken ham, mens han angrede. ¹⁴³ Hvis han ikke havde været en af dem,som lovpriser (Allah), ¹⁴⁴ så ville han være blevet inde i dens mave til Dagen, hvor alle bliver genopvækket. ¹⁴⁵ Så kastede Vi ham op på et øde sted, mens han var syg. ¹⁴⁶ Og Vi lod et træ med store blade vokse over ham. ¹⁴⁷ Og Vi udsendte ham til hundrede tusinde eller endnu flere. ¹⁴⁸ Og de antog troen, så Vi lod dem nyde livet til en fastsat tid. ¹⁴⁹ Så spørg dem: "Har jeres Herre døtre, og I sønner?" ¹⁵⁰ Eller skabte Vi englene som hunkøn, mens de var vidner? ¹⁵¹ Tag jer i agt! Sandelig, det er en af deres opdigtede løg ne, at de siger: ¹⁵² "Allah har avlet." Sandelig, de er løgnere. ¹⁵³ Har Han foretrukket døtre frem for sønner? ¹⁵⁴ Hvad er der i vejen med jer? Hvordan kan I drage en sådan slutning? ¹⁵⁵ Tænker I ikke efter?

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Vil I ikke konstant huske?" i modsætning til: "Vil I ikke påminde jer selv?"

¹⁵⁶ Eller har I et tydeligt bevis? ¹⁵⁷ Så bring jeres bog, hvis I er sandfærdige! ¹⁵⁸ Og de har fundet på et slægtskabsbånd mellem Allah og djinnerne, selvom djinnerne godt ved, at de vil blive fremstillet. ¹⁵⁹ Langt mere ophøjet er Han end det, de påstår. ¹⁶⁰ Undtaget er Allahs hengivne tjenere (de gør ikke noget sådant).

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer og Ya?qub har: "bortset fra Allahs oprigtige tjenere" i modsætning til: "bortset fra Allahs oprigtigt udvalgte tjenere"

¹⁶¹ I og de, I tilbeder, ¹⁶² kan ikke lede nogen væk fra Allah. ¹⁶³ Undtagen ham, som farer ind i den flammende ild. ¹⁶⁴ (Englene siger:) "Der er ingen af os, som ikke har en bestemt plads. ¹⁶⁵ Og sandelig, vi er dem, der står på række. ¹⁶⁶ Og sandelig, vi er dem, som lovpriser (Allah)." ¹⁶⁷ (Afgudsdyrkerne) sagde: ¹⁶⁸ "Hvis bare vi havde haft en formaning fra de tidligere (folk), ¹⁶⁹ så ville vi have været Allahs hengivne tje nere." ¹⁷⁰ Men de fornægtede den. Snart vil de få at vide! ¹⁷¹ Og sandelig. Vi har en befaling fra før om Vore udsendte tjenere: ¹⁷² Sandelig, det er dem, som vil blive hjulpet. ¹⁷³ Og sandelig, Vor hær er den sejrende mod dem. ¹⁷⁴ Så vend dig bort fra dem for en tid. ¹⁷⁵ Og hold øje med dem. Snart vil også de se. ¹⁷⁶ Ønsker de at få fremskyndet Vor straf? ¹⁷⁷ Men når den stiger ned foran dem, elendigt vil de advaredes morgen være! ¹⁷⁸ Vend dig bort fra dem for en tid! ¹⁷⁹ Hold øje med dem. Snart vil også de se. ¹⁸⁰ Langt mere ophøjet er din Herre, Herren over al storhed og ære, end det, de tilskriver Ham. ¹⁸¹ Og fred være med alle sendebudene. ¹⁸² Al lovprisning tilkommer Allah alene, alle verdenernes Herre.

57. - Sura 31 (Luqmaan - Mekka)

¹ Alif. Lam, Mim. ² Dette er Den visdomsfulde Bogs åbenbaringer, ³ som er en retledning og nåde for dem, som gør gode gerninger, ⁴ som udfører bønnen og giver den obliga toriske almisse, og som er faste i troen på det hinsidige. ⁵ De følger retledningen fra deres Herre, og de vil opnå den største sejr. ⁶ Der findes også nogle blandt menneske ne, som uden viden er optaget af me ningsløse ord for at lede folk væk fra Allahs vej og som en hån mod den. Dem venter der en pinefuld straf.

^NOTE Ibn Kathir og Abu 'Amr har: "... distraherende fortællinger for at afvige fra Allahs vej..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "... distraherende fortællinger for at føre vild fra Allahs vej..."

Nafie', Ibn Kathir, Abu'Amr, Ibn'Amer, Shu'ba og Abu Ja'far har: "...og han tager det for en hån..."

⁷ Og når Vore åbenbaringer bliver recite ret for ham, vender han ansigtet bort i hovmod, som om han ikke hørte dem; som om han er tungnem på begge ører. Bebud ham en smertelig straf! ⁸ Sandelig, de, som tror og handler retskaf fent, for dem vil der være velsignelsens haver. ⁹ Deri vil de forblive til evig tid. Allahs lof te er sandt! Og Han er Den Almægtige, Den Alvise. ¹⁰ Han har skabt himlene, som I ser, uden søjler, og Han har sat faste bjerge på jor den, for at den ikke skal ryste under jer, og Han har spredt alle slags dyr på den. Og Vi nedsender vand fra himlen, og Vi lader al slags god plantevækst vokse på den. ¹¹ Dette er Allahs skaberværk! Så vis Mig, hvad de andre, ud over Allah, har skabt. Nej, de uretfærdige er i tydelig vildfarel se. ¹² Sandelig. Vi gav Luqman visdom, så han dermed kunne vise Allah taknemmelig hed. Den, der viser taknemmelighed, vi ser taknemmelighed for sit eget bedste. Og hvis nogen viser utaknemmelighed, sandelig, så er Allah rig, og al lovprisning tilkommer (alene) Allah. ¹³ Og (husk) dengang, Luqman sagde til sin søn, mens han formanede ham: "O min son! Sæt ikke andre ved siden af Allah! Sandelig, afgudsdyrkelse er en stor uret færdighed!" ¹⁴ Og vi tilskyndede mennesket til at være god mod sine forældre. Hans moder bar ham med besvær efter besvær, og hans afvænning tager to år. "Vis Mig og dine forældre taknemmelighed. Til Mig er din endelige tilbagevenden. ¹⁵ Men hvis de prøver at få dig til, ved si den af Mig, at sætte andre, som du ikke har nogen viden om, så adlyd dem ikke! Vær god mod dem i det jordiske liv. Følg dem, som vender sig til Mig. Jeres ende lige tilbagevenden er til Mig alene. Så vil Jeg fortælle jer om alt, hvad I foretog jer." ¹⁶ "O min søn! Hvis noget så småt som et sennepsfrø skulle være (skjult) i en klippe eller i himlene eller på jorden, vil Allah bringe det frem (i lyset). Sandelig, Allah er indsigtsfuld, alvidende.

^NOTE Nafie' og Abu Ja'far har: "oh, mit barn, hvis vægten af et sennepsfrø da ville være i en klippe..."

¹⁷ O min søn! Udfør bønnen, påbyd det gode, og forbyd det onde, og vær tålmodig mod den smerte, som rammer dig. Sandelig, det er, hvad der er blevet befalet. ¹⁸ Og vend ikke dit ansigt bort fra menne skene, og gå ikke indbildsk rundt på jor den. Sandelig, Allah kan ikke lide dem, som er hovmodige. ¹⁹ Vær mådeholden på jorden. Hold din stemme dæmpet. Sandelig, den mest fra stødende stemme er æslets." ²⁰ Har I da ikke set, at Allah har sat alt det, som er i himlene og på jorden, i jeres tjeneste, og at Han har fuldbyrdet Sine velsignelser over jer de synlige og de usynlige? Blandt menneskene er der nog le, som strides med hinanden om Allah, uden kundskab og uden retledning og uden en oplysende bog.

^NOTE Nafie?, Abu?Amr, Hafs og Abu Ja?far har: "...overhældt jer med n velsignelse..."

²¹ Og når der bliver sagt til dem: "Folg det, som Allah har sendt ned!" siger de: "Nej! Vi vil hellere følge den vej, som vi så vore forfædre fulgte." Og dette, selvom Saran skulle invitere dem til det flammende Helvedes straf? ²² Og den, som underkaster sig Allah fuld stændigt, han har taget et fast greb om det mest faste håndtag. Hos Allah er alle sagers udfald. ²³ Og den, som viser vantro, måtte hans vantro ikke gøre dig sørgmodig. Til Os skal de vende tilbage, og da vil Vi for tælle dem om alt det, de gjorde. Sande lig, Allah er alvidende om det, som er i brystet. ²⁴ Vi vil lade dem nyde (det jordiske liv) for en kort stund; derefter vil Vi gøre dem hjælpeløse, drive dem til en hård straf. ²⁵ Og hvis du spørger dem: "Hvem har skabt himlene og jorden?" så vil de visse lig sige: "Allah!" Sig: "Al lovprisning til kommer Allah alene!" Men de fleste af dem ved det ikke. ²⁶ Alt det, der er i himlene og på jorden, tilhører Allah. Sandelig, Allah er selvtil strækkelig, al pris værdig. ²⁷ Og hvis alle træerne på jorden var pen ne, og hvis der ud over havet (hvis det var blæk), var yderligere syv have til at forøge mængden, ville Allahs ord ikke være udtømt. Sandelig, Allah er almæg tig, alvis.

^NOTE Abu ?Amr og Ya?qub har: "...var alle træer på jorden penne og blev havet genopfyldt af syv have efter det..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...var alle træer på jorden penne med havet genopfyldt af syv have efter det..."

²⁸ At skabe jer og at genopvække jer er blot som (at skabe og genopvække) én person. Sandelig, Allah er althørende, altseende. ²⁹ Har du da ikke set, at Allah får natten til at gå over i dagen og får dagen til at gå over i natten, og at Han har gjort solen og månen underdanige - enhver bevæger sig til en fastsat tid? Allah kender til alt, hvad I gør. ³⁰ Dette, fordi Allah er sandheden, og de, som I påkalder ud over Ham, er falske, og Allah er Den Højeste, Den Største.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Ibn `Amer, Shu?ba og Abu Ja?far har: "...hvad I påkalder udover..."

³¹ Har du da ikke set, at skibene sejler på havet ved Allahs gunst, sådan at Han kan vise jer nogle af Sine tegn? Sandelig, i dette er der tegn for enhver, som er me get tålmodig og meget taknemmelig. ³² Og når havets bølger lægger sig over dem som en skygge, begynder de at påkalde Allah i oprigtig tilbedelse af Ham alene. Men når Han redder dem i land, bliver nogle af dem nærige (i tilbedelse). Og in gen fornægter Vore tegn, undtagen be dragere og de utaknemmelige. ³³ O I mennesker! Frygt jeres Herre, og frygt den dag, hvor ingen fader kan und gælde for sin søn, og ingen søn vil kun ne skabe nogen tilfredshed for sin fader. Sandelig, Allahs løfte er sandt! Så måt te det jordiske liv aldrig bedrage jer, og måtte heller ikke bedrageren (i.e. Satan) bedrage jer angående Allah. ³⁴ Sandelig, hos Allah er viden om Timen. Og Han nedsender regn, og Han kender til det, som er i livmoderen. Og ingen ved, hvad han vil tjene den næste dag, og ej heller ved nogen, hvilket land han vil dø i. Sandelig, Allah er alvidende, kender til alt.

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn `Amer, `Asem og Abu Ja?far har: "...Han nedsender regn..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Han skænker regn fra det høje..."

58. - Sura 34 (Saba - Mekka)

¹ Al lovprisning tilkommer Allah alene; Ham, som alt i himlene og på jorden, tilhører. Hans er også al lovprisning i det hinsidige. Han er Den Alvise, Den Alt kendende. ² Han er alvidende om alt det, som træn ger ned i jorden, og alt det, som kommer op af den, og alt det, som stiger ned fra himlen, og alt det, som stiger op i den. Han er Den Barmhjertigste, Den mest Tilgivende. ³ Og de vantro siger: "Timen vil ikke kom me over os!" Sig: "Tværtimod! Ved min Herre, som er alvidende om det usete, vil den sandelig komme over jer! Intet i himlene og på jorden, end ikke et støv korn, kan undslippe Ham. Der findes in tet, som er mindre end det, og intet, som er større, uden at det står (nedskrevet) i en oplysende bog,

^NOTE Nafie?, Ibn `Amer, Abu Ja?far og Roways har: "ved min Herre, det vil komme over dig. (Han er) Kenderen af det skjulte rige" - altså en ombytning af de to sætninger: "...det vil komme..." og "...kenderen af det skjulte..."

Hamza og Al-Kesa'i har: "ved min Herre, den fremragende kender af det skjulte rige, det vil komme over dig" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Ja sandelig, ved min Herre, Kenderen af det skjulte rige, det vil komme over dig."

⁴ sådan at Han fuldt ud kan belønne dem, som antog troen og handlede retskaffent, og dem venter der tilgivelse og forsyning. ærefuld ⁵ Men dem, som ihærdigt kæmper imod Vore åbenbaringer for at gøre dem ugyldige, venter der en smertefuld straf af en ond art.

^NOTE Ibn Kathir og Abu ?Amr har: "...forsøger at forpurre..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...forsøger at udfordre..."

Alle undtagen Ibn Kathir, Hafs og Ya?qub har: "for dem er en straf af smertefuld pine" i modsætning til Hafs, som reelt har: "for dem er en smertefuld straf af pine..." - altså en ombytning af "smerte" og "pine"

⁶ Og de, som er blevet givet viden, kan se, at det (i.e. Koranens ord), som er åben baret for dig fra din Herre, sandelig er sandheden, det leder til Den Almæg og tiges, Den Lovpristes vej. ⁷ Og de vantro siger: "Skal vi vise jer en mand, som fortæller jer, at når I er blevet fuldstændigt opløst, så vil I visselig atter blive bragt frem i en ny skabelse? ⁸ Opdigter han løgne om Allah? Eller er han besar?" Nej, de, som ikke tror på det hinsidige, er underlagt straffen og er i en alvorlig vildfarelse. ⁹ Har de da ikke set, hvad der er foran dem og bagved dem af himmel og jord? Hvis Vi ville, kunne Vi have sænket dem ned i jorden eller ladet stykker af himlen fal de ned over dem. Sandelig, i dette er der et tegn for enhver tjener, som vender sig til Allah.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...Hvis Han ville, kunne Han..."

Alle undtagen Hafs har: "...ladet fragmenter af himlen..."

¹⁰ Og sandelig. Vi viste Dawud stor velvilje fra Os: "OI bjerge! Lovpris (Allah) sam men med ham! Fuglene ligeledes." Og Vi gjorde jernet blødt for ham. ¹¹ "Lav mange rustninger, og vær nøje regnende med deres udformning." Gør gode, retskafne gerninger. Sandelig, Jeg er altseende i forhold til alt, hvad I gør. ¹² Og Sulaiman gav Vi vinden, hvis mor genrejse var en måneds færd, og hvis aftenrejse også var en måneds færd. Og Vi lod en kilde af smeltet kobber fremspringe for ham og nogle djinner, som arbejdede for ham på hans Herres befaling. Og den af dem, som vender sig bort fra Vor befaling, vil Vi lade smage den flammende ilds straf.

^NOTE Abu Ja?far har: "...og for Salomon vindene..." - altså i flertal

Shu?ba har: "Og vinden for Salomo" i modsætning til Hafs, som har: "Og for Salomon vinden..." - altså en ombytning af leddene.

¹³ Og de lavede det for ham, han ønske de, af høje fæstninger og skulpturer og store fade og store faststående gryder. O Dawuds familie! Bestræb jer på at vise Allah taknemmelighed! Kun få blandt Mine tjenere viser taknemmelighed. ¹⁴ Da Vi fuldbyrdede befalingen om Su laimans død, var der intet, som fik dem til at fornemme hans død, undtagen et kryb, som havde været i gang med at spi se hans stav. Så da hans krop faldt om, blev det tydeligt for djinnerne, at hvis de havde haft viden om det usete, ville de ikke have funder sig i en sådan ydmygen de straf.

^NOTE Roways har: "...det blev klart, at havde de usete væsener vidst, hvad der var skjult..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...det blev klart for de usete væsener, at hvis de havde vidst, hvad der var skjult..."

¹⁵ Sandelig, i Saba(folkets) hjemland var der et tegn: to haver, en til højre og en til venstre. "Spis af jeres Herres forsyn, og vis Ham taknemmelighed! En ren by og en tilgivende Herre."

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...Saba i deres bolig..." i modsætning til: "...Saba i deres boliger..."

¹⁶ Men de vendte sig bort, så Vi sendte en kraftig oversvømmelse over dem, og Vi forvandlede deres to haver til haver, der gav sur frugt og tamarisk og lotustræer. ¹⁷ Dette gav Vi dem i løn for deres van tro. Vi straffer ingen, undtagen den utak nemmelige.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Ibn?Amer, Shu?ba og Abu Ja?far har: "...således betalte vi dem på grund af, hvordan de benægtede og som er tilbagebetalt, undtagen den ihærdige benægter..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Således tilbagebetalte Vi dem på grund af, hvordan de benægtede, og tilbagebetaler Vi nogen undtagen den ihærdige benægter?"

¹⁸ Og Vi anlagde synlige byer mellem dem og de byer, som Vi havde velsignet, og vi bestemte afstanden mellem dem, sådan at I kan færdes mellem dem i tryghed både nat og dag. ¹⁹ Men de sagde: "Vor Herre! Skab større afstand mellem vore rejsepunkter." Og de gjorde sig selv uret, så Vi gjorde dem til lærerige historier og spredte dem for alle vinde. Sandelig, i dette er der flere tegn for enhver, som er meget tålmodig og meget taknemmelig.

^NOTE Ya?qub har: "...Vor Herre har forlænget afstanden..." i modsætning til: "...Vor Herre, forlæng afstanden..."

²⁰ Og sandelig. Iblis fik bekræftet sin tanke om dem. De fulgte ham, undtagen en gruppe af de troende.

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og sandelig, Iblis' antagelse om dem blev bekræftet..." i modsætning til: "Og sandelig, Iblis' bekræftede sin antagelse om dem..."

²¹ Og han fik kun magt over dem, for at Vi kunne vide, hvem der tror på det hinsi dige, og hvem der er i tvivl om det. Og din Herre passer på alle ting. ²² Sig: "Kald på dem, som I ophøjer ud over Allah! De kontrollerer end ikke no get, der svarer til et atoms vægt, i himle ne og på jorden, og ej heller er de med ejere af dem, ej heller er nogen af dem Allahs hjælper." ²³ Og ingen forbøn vil nytte hos Ham, undtagen for den, som har fået tilladelse til det. Når skrækken fjernes fra deres hjerte, vil de sige: "Hvad sagde jeres Herre? De vil sige: "Sandheden!" Han er Den Højeste, Den Største.

^NOTE Abu ?Amr, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...undtagen den, som har fået tilladelse..." i modsætning til: "...undtagen den, som Han har givet tilladelse..."

Ibn ?Amer og Ya?qub har: "...indtil, når Han har fordrevet frygten fra..." i modsætning til: "...indtil, når frygten er blevet fordrevet fra..."

²⁴ Sig: "Hvem forsyner jer fra himlene. og jorden?" Sig: "Allah!" Sandelig, enten er vi eller I under retledning eller i tydelig vildfarelse." ²⁵ Sig: "I vil ikke blive forhørt om den synd, som vi begår, og ej heller vil vi bli ve forhørt om det, I begår." ²⁶ Sig: "Vor Herre vil samle os alle sammen, derefter vil Han dømme mellem os med sandheden. Han er Den bedste Dom mer, Den Alvidende." ²⁷ Sig: "Vis mig de ligebyrdige, som I for binder med Allah!" Aldrig kan det ske! Han er Allah, Den Almægtige, Den Alv ise. ²⁸ Vi har ikke sendt dig som andet end glædens budbringer og en advarer til menneskeheden, men de fleste mennesker ved det ikke. ²⁹ Og de siger: "Hvornår vil dette løfte gå i opfyldelse, hvis I er sandfærdige?" ³⁰ Sig: "Det, der loves jer på den dag, vil I ikke kunne forsinke et eneste øjeblik og ej heller fremtvinge." ³¹ Og de vantro siger: "Vi vil aldrig tro på denne Koran og ej heller på det, som er kommet ned før den!" Hvis du bare kun ne se, når de uretfærdige bliver fremstillet for deres Herre. Da vil de kaste skylden på hinanden. De svage vil sige til de hov modige: "Havde det ikke været for jer, ville vi visselig have troet!" ³² De, som viste hovmod, vil sige til de un dertrykte: "Hindrede vi jer fra retled ningen, efter at den var kommet til jer? Tværtimod, I var selv syndere!" ³³ Og de undertrykte vil sige til dem, som viste hovmod: "Tværtimod! Det var je res listige planer om natten og om da gen, når I befalede os at fornægte Allah og sætte andre ved siden af Ham!" Og de vil skjule deres samvittighedsnag, når de får straffen at se, og Vi vil sætte jernkra ver rundt om de vantros hals. De vil kun få løn for det, de gjorde. ³⁴ Og Vi har ikke sendt en eneste advarer til en by, uden at de velhavende dér sagde: "Vi afviser det, I er blevet sendt med!" ³⁵ Og de sagde: "Vi har mere ejendom og flere børn, og vi vil ikke blive straffet." ³⁶ Sig: "Sandelig, Min Herre øger forsynin gen for den, Han vil, og gør den trang (for den, Han vil)." Men de fleste men nesker ved det ikke. ³⁷ Det, som kan skaffe jer nærhed hos Os, er hverken jeres ejendom eller jeres børn. Dem, der derimod tror og handler ret skaffent, venter der dobbelt belønning for deres handlinger, og de vil være i de høje sale i sikkerhed.

^NOTE Roways har: "...for dem er der dobbelt som tilbagebetaling..." i modsætning til: "...for dem er en tilbagebetaling på det dobbelte..." - altså en ombytning af leddene.

Hamza har: "...og i kammeret forbliver de sikre..." i modsætnin gtil Hafs, som reelt har: "...og i kamrene forbliver de sikre..."

³⁸ Men de, som kæmper imod Vore åbenbaringer for at gøre dem ugyldige, vil blive bragt frem til straffen.

^NOTE Ibn Kathir og Abu ?Amr har: "Men de, der kæmpede imod Vore tegn, i forsøg på at forpurre..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Men de, der kæmpede imod Vore tegn, i forsøg på at udfordre..."

³⁹ Sig: "Sandelig, min Herre udvider forsyningen for den, Han vil af Sine tjenere, og gør den trang (for den, Han vil). Og hvad I end giver, så vil Han godtgøre det med endnu mere. Han er Den bedste Forsørger. ⁴⁰ Og på den dag, hvor Han samler dem alle, vil Han sige til englene: "Et det dis se, som tilbad jer?"

^NOTE Alle undtagen Hafs og Ya?qub har: "...hvor Vi samler..."

⁴¹ De vil sige: "Lovprist er Du! Du alene er vor velynder, ikke disse! De tilbad djin nerne. De fleste af dem troede på dem." ⁴² "I dag formår ingen af jer at gavne el ler skade hinanden." Og Vi vil sige til de uretfærdige: "Smag på Helvedes straf, som I fornægtede!" ⁴³ Når Vore indlysende åbenbaringer bliver reciteret for dem, siger de: 'Dette er ikke andet end en mand, som ønsker at holde jer væk fra dem, som jeres forfædre tilbad!' Og de siger: 'Den (i.e. Koranen) er bare en opdigtet løgn!' De, som er vantro, siger om sandheden, når den er kommet til dem: 'Dette er tydeligvis magi!' ⁴⁴ Vi gav dem ikke bøger, som de kunne læse, og Vi sendte dem ikke en eneste advarer før dig. ⁴⁵ Også de, som var før dem, fornægtede (sandheden). Og de (der er nu) har end ikke opnået en tiendedel af det, som Vi tidligere gav dem. Men de fornægtede Mine sendebude. (Se) så, hvad (enden blev for) fornægtelsen af Mig! ⁴⁶ Sig: "Jeg formaner jer kun om dette: Stá oprejst for Allah, to og to, og en og en. Tænk derefter dybt efter, at jeres ven ikke er besat af galskab. Han er en advarer for jer før en streng straf." ⁴⁷ Sig: "Jeg beder jer ikke om en løn, behold I den! Min løn er kun Allahs ansvar, og Han holder øje med alting." ⁴⁸ Sig: "Sandelig, min Herre tildeler sandheden. Han er altings vidne." ⁴⁹ Sig: "Sandheden er kommet, og falskheden kan ikke lade noget opstå for første gang og ej heller genopstå." ⁵⁰ Sig: "Hvis jeg skulle blive vildfaren, så vil min vildfarelse gå ud over mit eget selv. Men hvis jeg opnår retledningen, så er det takket være, at min Herre sender åbenbaringer til mig. Sandelig, Han er althørende, nærværende. ⁵¹ Hvis blot du kunne se deres tilstand, når det handler om liv og død for dem, og de ikke har nogen steder at flygte hen. De bliver fanget på nært hold ⁵² og siger: "Vi tror på Ham!" Men hvor dan skal de kunne række ud (efter troen og frelsen) fra et så fjernt sted? ⁵³ De har jo fornægtet Ham tidligere, og de kom med gætværk (om det usete) fra et fjernt sted. ⁵⁴ Og der er sat en barriere mellem dem og deres lyster, sådan som det blev gjort mod grupper af deres slags tidligere. San delig, de var henfaldne til bedragende tvivl.

59. - Sura 39 (Az-Zumar - Mekka)

¹ Denne bogs åbenbaring er fra Allah, Den Almægtige, Den Alvise. ² Sandelig. Vi har åbenbaret Bogen med sandheden for dig, så tilbed Allah fuldt ud og hengivent, og giv dig hen til Hans religion alene. ³ Hør! Den rene religion tilhører Allah alene. Og de, som holder andre som velyndere ud over Ham (siger): "Vi tilbeder dem kun, for at de skal bringe os nær Allah!" Sandelig, Allah vil dømme mel lem dem i det, de er uenige om. Sande lig, Allah retleder ikke den, som er en løgner og er utaknemmelig. ⁴ Havde Allah haft til hensigt at avle børn, kunne Han have udvalgt hvem, Han ville, af Sine skabninger. Lovprist er Han! Han er Allah, Den Ene, Den Enerådende. ⁵ Han har skabt himlene og jorden ud fra en fejlfri plan. Han vikler natten om dagen og vikler dagen om natten, og Han har sat solen og månen i tjeneste, alle bevæger de sig til en fastsat tid. Tag jer i agt! Han er Den Almægtige, Den mest Tilgivende. ⁶ Han har skabt jer alle af en enkelt leven de sjæl, derefter lavede Han af den densi mage. Så skabte Han otte levende dyr i par for jer. Han former jer i jeres mødres liv, fra én skabelse til den næste (i faser), i tre (lag af) mørke. Dette er Allah, jeres Herre! Ham alene tilhører herredømmet, der er ingen anden gud end Ham. Hvor er det, I bliver vendt bort hen? ⁷ Hvis I viser vantro - Allah er uafhængig af jer, men Han kan ikke lide Sine tjene res afvisning. Men hvis I viser taknem melighed, bliver Han tilfreds med jer. In gen synder skal bære på en andens synd. Siden skal I vende tilbage til jeres Herre, så vil Han fortælle jer om de handlinger, I foretog jer. Sandelig. Han er alvidende om alt, som er (skjult inderst) i brystet. ⁸ Når mennesket rammes af smerte, på kalder det sin Herre og vender sig fuld stændigt mod Ham. Når Allah så viser det gunst, glemmer det, hvad det før bad om. Så sætter det andre ved siden af Allah for at kunne vildlede fra Hans vej. Sig: "Drag nytte af din vantro en kort stund. Sandelig, du er en af Helvedes be boere!"

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr og Roways har: "han opstiller rivaler til Allah for at bringe på vildspor" i modsætning til: "han opstiller rivaler til Allah for at komme på vildspor" - altså en forskel mellem selv at gå vild eller at bringe andre på vildspor...

⁹ Er den, som kaster sig til jorden og står i tilbedelse i nattens stunder, frygter det hinsidige og på sin Herres nåde (ligeværdig med den vantro)? Sig: "Kan vel de, som har viden, og de, som ikke har viden, være ligeværdige?" Formaningen. bliver kun godtaget af de visdomsfulde.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir og Hamza har: "Hvad med den, der kaster sig..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Eller hvad med den, der kaster sig..."

¹⁰ Sig: "O Mine troende tjenere! Hav ære frygt for jeres Herre. Der er noget godt (i vente) for dem, som handler godt i denne verden. Og Allahs jord rækker vidt. Sandelig, de tålmodige vil få deres lon ubegrænset." ¹¹ Sig: "Det er mig befalet at tilbede Allah alene, hengivent adlydende Ham. ¹² Det er mig befalet at være den første til at hengive mig." ¹³ Sig: "Jeg frygter en mægtig dags straf, hvis jeg skulle være min Herre ulydig." ¹⁴ Sig: "Jeg tilbeder Allah, hengiven i religi onen. ¹⁵ Så tilbed, hvad I end vil, ud over Ham!" Sig: "Sandelig, taberne er dem, som på fører sig selv og deres familier tab på Genopstandelsens Dag. Ja, det er det ty delige tab!" ¹⁶ Der vil være lag af ild over dem og lag af ild under dem. Dette er, hvad Allah af skrækker sine tjenere med: "O Mine tje nere, frygt og adlyd Mig!" ¹⁷ Men de, som afholder sig fra at tilbede afgudsstatuer og inderligt vender sig mod Allah, for dem er der et glædeligt bud skab. Så bebud dem det glædelige bud skab, ¹⁸ dem, som lytter til det sagte ord og følger det på bedste vis. Det er dem, som Allah har retledt. De er de visdomsfulde. ¹⁹ (Hvad med) den, som straffens befaling er blevet virkeliggjort over: Kan du redde ham, som er blevet sat i Helvede? ²⁰ Men de, som frygter deres Herre, dem venter der høje boliger, bygger oven på hinanden, under hvilke bække rinder. Det er Allahs løfte. Allah bryder aldrig Sit løfte. ²¹ Har du da ikke set, at Allah nedsen der vand fra himlen og lader dets kilder strømme på jorden? Derefter frembrin ger Han ved det plantevækst, som har forskellige farver, og som derefter bliver tør, så ser du den gulne; derefter får Han den til at knække og visne bort. Sandelig, i dette er der formaning for de visdoms fulde. ²² Den, hvis bryst Allah har åbnet for islam, folger et lys fra sin Herre. Der venter for darvelse for dem, hvis hjerter er blevet hærdet mod erindringen af Allah. De er sandelig i en alvorlig vildfarelse. ²³ Allah har nedsendt der bedste ord, en bog, hvis vers er i harmoni og gentages gang på gang, hvilket giver dem, som frygter deres Herre, gåsehud. Derefter blødgøres deres hjerter og hud i erindrin gen af Allah. Dette er Allahs retledning. Dermed retleder Han, hvem Han vil. Og den, som Allah lader fare vild, for ham. findes ingen retleder. ²⁴ (Hvad med) ham, som prøver at forsva re sit ansigt mod den grusomme straf på Genopstandelsens Dag, og der bliver sagt til de uretfærdige: "Smag på det, I gjorde jer fortjent til!"? ²⁵ De, som var for dem, fornægtede også, så straffen kom fra et sted, de ikke anede. ²⁶ Og Allah lod dem smage formedrelse i det jordiske liv, men det hinsidiges straf er meget større. Hvis de blot vidste! ²⁷ Og sandelig. Vi har i denne Koran givet menneskene alle slags lærerige eksempler, så de kan tage dem til efterretning. ²⁸ Koranen er på arabisk, uden skævheder, sådan at de må opnå gudfrygtighed. ²⁹ Allah har fremlagt et lærerigt eksempel om en mand, som er ejet af flere medeje re, der har dårlige manerer og skændes indbyrdes, og en anden mand, som kun er én mands slave. Kan disse to sættes lig hinanden? Al lovprisning tilkommer Allah alene. Men de fleste af dem ved det ikke. ³⁰ Sandelig, du skal dø, men de skal sandelig også dø! ³¹ Så vil I sandelig strides med hinanden hos jeres Herre. ³² Hvem er mere uretfærdig end den, som opdigter løgne om Allah og om sandheden, når den er kommet til ham? Er der ikke et bosted for de vantro i Helvede? ³³ Og de, som bringer sandheden, og de, som bekræfter den, er de gudfrygtige. ³⁴ Hos deres Herre er der for dem alt, hvad de ønsker sig. Det er belønningen til dem, som handler godt. ³⁵ Allah vil tilgive det dårligste, de har begået, og give dem belønning for de bedste handlinger, de udførte. ³⁶ Er Allah ikke tilstrækkelig for Sin tjener? De skræmmer dig med noget ud over Ham. Den, som Allah lader fare vild, for ham er der ingen retleder.

^NOTE Hamza, Al-Kesai, Abu Ja?far og Khalaf har: "Er Allah ikke tilstrækkelig for Sine tjenere?" i modsætning til: "Er Allah ikke tilstrækkelig for Sin tjener?"

³⁷ Og den, som Allah retleder, ham er der ingen, som kan vildlede. Er Allah ikke almægtig, Gengældelsens Herre? ³⁸ Og hvis du spørger dem: "Hvem skab te himlene og jorden?" da vil de sige: "Allah!" Sig: "Tænk så over, om de, som I tilbeder ud over Allah, ville kunne for hindre det, hvis Allah havde ønsket at påføre mig en skade? Eller hvis Han hav de ønsket at skænke mig nåde, ville de så kunne tilbageholde Hans nåde?" Sig: "Allah er tilstrækkelig for mig. De, som sætter deres lid til nogen, sætter deres lid til Ham alene." ³⁹ Sig: "O mit folk! Gør, hvad I kan (på den vej, I befinder jer). Sandelig, det gør jeg. Snart vil I få at vide,

^NOTE Shu?ba har: "Sig: Mit folk, agr efter jeres positioner..." i modsætning til: "Sig: Mit folk, agr efter jeres position..."

⁴⁰ hvem straffen vil ramme og ydmyge, og over hvem en evig straf vil komme." ⁴¹ Sandelig, Vi har åbenbaret Bogen for dig med sandheden for menneskene. Hvis nogen opnår retledning, er det for hans eget bedste. Og den, som farer vild, farer kun vild i forhold til sin egen sjæl. Og du er ikke formynder for dem. ⁴² Allah tager sjælene bort ved deres død, og dem, hvis død endnu ikke er kommet, i deres søvn. Så tilbageholder han den sjæl, som Han har befalet død, mens Han la der andre sjæle være til en bestemt tid. Sandelig, i dette er der tegn for et folk, som tænker godt efter.

^NOTE Hamza, Al-Kesai and Khalaf har: "Han tilbageholder dem, for hvilke døden er bestemt" i modsætning til: "Han tilbageholder dem, for hvilke han har bestemt døden"

⁴³ Eller tager de sig, ud over Allah, andre som mæglere? Sig: "Og det, selvom de ikke magter noget som helst og ikke har forstand?" ⁴⁴ Sig: "Al forbøn tilhører Allah alene! Ham tilhører herredømmet over himle ne og jorden, og I vil blive bragt tilbage til Ham."

^NOTE Ya?qub har: "til Ham vender I tilbage..." i modsætning til: "til Ham bringes I tilbage..."

⁴⁵ Og når Allah alene bliver nævnt, bliver hjerterne hos dem, som ikke tror på det hinsidige, fyldt med afsky. Men når an dre bliver nævnt, bliver de straks glade. ⁴⁶ Sig: "O Allah! Himlens og jordens Op hav! Den Alvidende om det usete og det synlige! Du vil dømme mellem Dine tje nere om det, som de var uenige om!" ⁴⁷ Og hvis de uretfærdige havde ejet alt på jorden og lige så meget til, ville de have givet afkald på det mod (at blive fri for) den smertelige straf på Genopstandel sens Dag. For da vil de fra Allah blive mødt af noget, som de slet ikke havde forestillet sig. ⁴⁸ De synder, som de har begået, vil blive synlige for dem, og den (straf), som de plejede at gøre nar af, vil omslutte dem. ⁴⁹ Når en skade rammer mennesket, så på kalder det Os. Når Vi derefter viser det nåde fra Os, siger det: "Denne nåde har jeg kun fået på grund af viden!" Nej! Det er en prøvelse, men de fleste af dem ved det ikke. ⁵⁰ Sandelig, dette plejede de, som var før dem, også at sige. Men det, som de op tjente, var dem til ingen nytte. ⁵¹ Og de synder, som de havde optjent, ramte dem. Og de iblandt dem, som handler uretfærdigt, vil blive ramt af de synder, som de har optjent, og de kan ikke forhindre (straffen fra Os). ⁵² Ved de da ikke, at Allah øger forsyningen for den, Han vil, og gør den trang (for den, Han vil)? Sandelig, i det er der tegn for dem, som tror. ⁵³ Sig: "O Mine tjenere, som har gjort jeres selv skade ved at overtræde grænsen, mist aldrig håbet om Allahs nåde! Sandelig, Allah tilgiver alle synder! Sandelig, Han er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertigste. ⁵⁴ Og vend jer mod jeres Herre, og under kast jer Ham, før straffen kommer over jer, for derefter vil I ikke blive hjulpet. ⁵⁵ Og følg det bedste ord, som er blevet åbenbaret for jer fra jeres Herre, før straf fen kommer over jer pludseligt, uden at I aner det." ⁵⁶ For at ingen skal sige: "Ve mig for min forsømmelse i mine pligter over for Allah. Jeg var visselig blandt de hänende," ⁵⁷ eller så ingen skal sige: "Hvis bare Allah havde retledt mig, så ville jeg visselig have været blandt de gudfrygtige," ⁵⁸ eller så ingen skal sige, når de ser straffen: "Hvis jeg bare kunne vende tilbage (til jorden) én gang, så ville jeg være blandt dem, som gør godt." ⁵⁹ "Jo, sandelig! Mine tegn kom til dig, men du fornægtede dem og var hovmodig, og du var en af de vantro." ⁶⁰ Og på Genopstandelsens Dag vil du se dem, som opdigtede løgne om Allah. Deres ansigter vil være formørkede. Er de hovmodiges bosted ikke i Helvede? ⁶¹ Og Allah vil redde dem, som var gud frygtige, ved at give dem et sikkert til flugtssted. Intet ondt vil berøre dem, ej heller skal de sørge.

^NOTE Rouh har: "Og Allah frelser..." i modsætning til: "Og Allah udfrier..."

Shu?ba, Hamza, Al-Kesai og Khalaf har: "til deres sejrssteder..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "til deres sejrssted..." - altså ikke et tilflugtssted, men enten et sejrssted eller flere sejrssteder...

⁶² Allah er Skaberen af alting, og Han er altings formynder. ⁶³ Ham tilhører himlenes og jordens rigdomme. De, som fornægter Hans åbenbaringer, er taberne. ⁶⁴ Sig: "O I uvidende, byder I mig at tilbe de noget andet end Allah?" ⁶⁵ Og sandelig, dette er, hvad der er blevet åbenbaret for dig og for dem (i.e. profe terne) før dig: "Sandelig, hvis du tilbeder andre end Allah, vil dine handlinger bli ve til intet (af værdi), og du vil blive en af taberne." ⁶⁶ Nej! Tilbed kun Allah, og vær en af de taknemmelige. ⁶⁷ Og de har ikke vist Allah den højagtelse, som tilkommer Ham. Hele jorden er i Hans greb på Genopstandelsens Dag, og himlene vil være rullet op i Hans højre hånd. Lovprist er Han, og Hans opho jethed overstiger alt, hvad de sætter ved siden af Ham. ⁶⁸ Og der vil blive blæst i Dommedagsba sunen, og alle i himlene og på jorden vil falde om, undtagen dem, som Allah fri holder. Derefter vil der endnu engang blive blæst i den, og se, de står alle op rejst, kiggende. ⁶⁹ Og jorden vil blive oplyst med sin Her res lys, og registret (over handlinger) vil blive taget frem. Profeterne og vidnerne vil blive kaldt frem, og der vil blive domt imellem dem med sandheden, og der bli ver ikke gjort dem nogen som helst uret. ⁷⁰ Og enhver sjæl vil blive betalt fuldt ud for sine handlinger. Han er alvidende om alt, hvad de gør. ⁷¹ Og de, som udviste vantro, vil blive for drevet til Helvede i grupper. Når de en delig når dertil, vil dets porte blive ab net. Dets vogtere vil sige til dem: "Kom der ikke sendebude til jer fra jeres midte, som reciterede jeres Herres åbenbaringer for jer og advarede jer mod denne jeres dag, som I ville komme til at møde?" De vil sige: "Jo!" Men straffens dom er blevet fuldbyrdet over de vantro.

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza, Al-Kesai og Ya?qub har: "vil dets porte blive vidt åbnede..." i modsætning til: "vil dets porte blive åbnede..."

⁷² Der vil blive sagt til dem: "Træd ind gennem Helvedes porte! Vær der til evig tid!" Hvor elendigt de hovmodiges op holdssted er! ⁷³ Og de, som viste frygt for deres Herre, vil blive ført til Paradiset i grupper. Når de endelig når dertil, og dets porte åbnes, vil dets vogtere sige: "Fred være med jer! I er fuldstændigt rene. Så træd ind for at være der til evig tid."

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza, Al-Kesai og Ya?qub har: "vil dets porte blive vidt åbnede..." i modsætning til: "vil dets porte blive åbnede..."

⁷⁴ Og de vil sige: "Al lovprisning tilkom mer Allah alene, Ham, som har opfyldt Sit løfte til os og gjort os til arvtagere af dette sted." Hvor glædelig belønningen er for dem, som anstrenger sig. ⁷⁵ Og du vil se englene danne rundkreds omkring Tronen. De lovpriser deres Her res højhed. Og der vil blive dømt mel lem dem (i.e. menneskene) med sandhed og retfærdighed, og der vil blive sagt: "Al lovprisning tilkommer Allah alene, alle verdenernes Herre!"

60. - Sura 40 (Ghafir - Mekka)

¹ Ha', Mim. ² Denne bogs åbenbaring er fra Allah; Den Almægtige, Den Alvidende, ³ Den Tilgivende, som godtager anger, og som er streng i Sin straf og uendelig gav mild i Sin nåde. Der er ingen anden gud end Ham. Til Ham er den endelige til bagevenden.. ⁴ Ingen strides om Allahs åbenbaringer, undtagen de vantro. Så lad dig ikke fri ste af deres rejsen rundt i landet. ⁵ Før dem fornægtede også Nuhs folk og mange andre grupper efter dem. Og hvert samfund havde til hensigt at straffe sit sendebud, og de stredes for at fjerne sandheden med falskhed. Men så greb Jeg fat i dem. Se så, hvordan straffen var! ⁶ Sådan blev din Herres ord over de vantro ret: De er sandelig ildens beboere.

^NOTE Nafie?, Ibn ?Amer og Abu Ja?far har: "Din Herres ord(flertal)..."

⁷ De, som bærer Tronen, og de, som er rundt omkring den, lovpriser Allahs høj hed, og de tror på Ham, og de beder om tilgivelse for de troende: "Vor Herre! Din nåde og viden omfatter alting. Så tilgiv dem som vender om i anger og følger Din vej, og beskyt dem imod Helvedes straf. ⁸ Vor Herre! Før dem ind i Paradisets haver, som Du har lovet dem, og (også) dem, som er retskafne af deres forfædre, hustruer og børn. Sandelig, Du alene er Den Almægtige, Den Alvise. ⁹ Og beskyt dem mod alt ondt. Og den, som Du beskytter mod alt ondt på Da gen, ham har du visselig vist nåde. ¹⁰ Sandelig, der vil blive råbt til de vantro: "Allahs vrede er større end jeres vrede mod jer selv, for I nægtede, da I blev in viteret til troen. ¹¹ De vil sige: "Vor Herre! Du lod os dø to gange og gav os liv to gange. Vi bekender nu vore synder. Findes der en udvej?" ¹² "Sådan er det, fordi I ikke troede, når Allahs navn alene blev påkaldt. Men når andre blev sat ved siden af Ham, troede I. Så nu er dommen Allahs alene, Den Altophøjede, Den Største. ¹³ Han er Den, som viser jer Sine tegn og nedsender forsyning til jer fra him len. Men ingen tager det til efterretning, undtagen den, som vender sig (til Allah) i anger.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr og Ya?qub har: "og nedsender forsyninger til jer fra himlen..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "og skænker fra det høje forsyninger til jer fra himlen..."

¹⁴ Så påkald Allah (alene), faste i troen, selvom de vantro ikke skulle kunne lide det. ¹⁵ Han er ophøjet over alting, Tronens Herre. Han sender ånden til den af Sine tjenere, Han vil, for at advare mod Mødets Dag, ¹⁶ den dag, hvor de skal træde frem og intet ved dem vil være skjult for Allah. "Hvem tilhører herredømmet i dag?" "Allah, Den Enerådende!" ¹⁷ På den dag vil enhver sjæl blive belønnet for det, den har optjent. På den dag vil der ikke blive gjort uret. Sandelig, Allah er hurtig til at gøre regnskabet op. ¹⁸ Og advar dem mod dagen, som nærmer sig, og hvor hjertet vil komme op i hal sen på dem. For de uretfærdige vil der ikke være en nær ven, ej heller nogen, som vil kunne gå i forbøn. ¹⁹ Allah kender til øjets bedrag og alt, hvad brystet skjuler. ²⁰ Allah dømmer retfærdigt, og de, som de påkalder ud over Ham, kan ikke dømme overhovedet. Allah er sandelig Den Alt seende, Den Althørende.

^NOTE Nafie? og Hisham har: "mens dem, I kalder på..." i modsætning til: "mens dem, de kalder på..."

²¹ Har de da ikke rejst rundt på jorden, så de kunne se, hvad enden blev for dem, som var før dem? De var mægtigere end dem i styrke og (efterlod sig større) vær ker i landet. Men Allah greb fat i dem på grund af deres synder, og der var ingen, som kunne forsvare dem mod Allah.

^NOTE Ibn ?Amer har: "De var mægtigere end jer i styrke..." i modsætning til: "De var mægtigere end dem i styrke..."

²² Sådan (gik det), fordi de fornægtede (sandheden), selvom sendebudene kom til dem med tydelige tegn. Allah greb fat i dem. Sandelig, Hans almagt omfatter alt, og Han straffer strengt. ²³ Og sandelig, Vi sendte Musa med Vore tegn og med en tydelig bemyndigelse ²⁴ til Farao, Haman og Qarun, men de sagde: "En magiker, en løgner!" ²⁵ Og da han kom til dem med sandheden fra Os, sagde de: "Dræb sønnerne til dem, som tror sammen med ham, men lad deres kvinder leve." Men de vantros list er ikke andet end vildfarelse. ²⁶ Og Farao sagde: "Lad mig være; jeg vil dræbe Musa. Lad ham så påkalde sin Herre! Jeg frygter, at han (ellers) udskifter jeres religion eller anstifter ufred i landet!"

^NOTE Nafie?, Abu ?Amr og Abu Ja?far har: ...religion, og at han kan få korruption til at dukke op i landet." Ibn Kathir og Ibn ?Amer har: ...religion og at korruption kan dukke op i landet." Shu?ba, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...religion eller at korruption kan forekomme i landet" i modsætning til Hafs, som reelt har: "eller at han kan få korruption til at dukke op i landet..."

²⁷ Og Musa sagde: "Jeg søger tilflugt hos min og jeres Herre mod enhver hovmodig, som fornægter Opgørets Dag." ²⁸ Og en troende mand, som tilhørte Faraos familie, og som holdt sin tro hemmelig, sagde: "Vil I dræbe en mand, kun fordi han siger: 'Min Herre er Allah!' når han er kommet til jer med indlysende tegn fra jeres Herre? Hvis han skulle være en løgner, så vil hans løgn falde tilbage på ham. Men hvis han er sandfærdig, så vil den straf, som han lover jer, ramme jer. Sandelig, Allah retleder ikke en løgner, og én, som overskrider grænsen. ²⁹ O mit folk! I dag tilhører magten jer som de sejrende i landet. Men hvem kan redde os fra Allahs straf, hvis den skulle komme over os?" Farao sagde: "Jeg viser jer ikke andet end det, som jeg selv mener, og jeg viser jer ikke andet end den rette vej!" ³⁰ Og han, som troede, sagde: "O mit folk! Jeg frygter, at det vil gå jer ligesom grupperne (i.e. de tidligere generationer). ³¹ Ligesom det gik Nuhs folk, 'Ad og Thamud og andre, som kom efter dem. Og Allah ønsker ingen uret mod Sine tjenere. ³² O mit folk! Jeg frygter Jammerens Dag for jer: ³³ den dag, hvor I vil vende ryggen til i flugt, og der ikke vil være nogen til at redde jer fra Allah. Og den, som Allah lader fare vild, for ham er der ingen ret leder. ³⁴ Og sandelig, Yusuf kom før dette til jer med tydelige tegn, men I var fortsat i tvivl om det, han havde bragt jer. Da han så døde, sagde I: 'Allah vil aldrig sende et sendebud efter ham!' Sådan lader Allah den, som overtræder grænsen, og som er fuld af tvivl, fare vild. ³⁵ (Hvad angår) dem, som strides om Allahs åbenbaringer uden nogen autoritet hertil, så er det afskyeligt i Allahs øjne og hos de troende. Sådan forsegler Allah enhver hovmodig tyrans hjerte."

^NOTE Abu ?Amr og Ibn Zekwan har: ...således besegler Allah ethvert arrogant overbevisende hjerte" i modsætning til: "......således besegler Allah hjertet hos enhver arrogant overbeviser..."

³⁶ Og Farao sagde: "O Haman! Byg mig et højt tårn, så jeg måske kan få adgang ³⁷ til himlene, så jeg kan beskue Musas Gud, for jeg anser ham (i.e. Musa) for blot at være en løgner!" Og sådan blev Faraos onde gerninger gjort tiltrækkende for ham, og han blev vildledt fra vejen. Og Faraos list førte ikke til andet end undergang.

^NOTE Alle undtagen Hafs har: "...til himlene og jeg kan se..." i modsætning til: "...så jeg kan se..."

Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Ibn?Amer og Abu Ja?far har: ...Og således blev Faraos onde gerninger prydet for ham, og han spærrede for vejen..." i modsætning til: "Og således blev Faraos onde gerninger prydet for ham, og vejen spærredes for ham..."

³⁸ Og han, som var troende, sagde: "O mit folk! Følg mig, og jeg skal føre jer til det godes og retledningens vej. ³⁹ O mit folk! Dette jordiske liv er ikke an det end midlertidig morskab. Det hinsi dige derimod, det er sandelig det evige hjem. ⁴⁰ Den, som handler dårligt, vil ikke blive lønnet med andet end det samme (som sine dårlige handlinger), mens den, som handler retskaffent, mand eller kvinde, og er troende, vil træde ind i Paradiset og der blive forsynet uden beregning.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Shu?ba, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...og er troende, vil blive givet adgang til Paradiset..." i modsætning til: "...og er troende, vil træde ind i til Paradiset..."

⁴¹ O mit folk! Hvordan kan det være, at jeg inviterer jer til frelse, mens I inviterer mig til ilden? ⁴² I inviterer mig til at fornægte Allah og sætte nogen, som jeg ikke har viden om, ved siden af Ham. Jeg, derimod, inviterer jer til Den Almægtige, Den mest Tilgivende. ⁴³ Sandelig, det, som I inviterer mig til, kan ikke påkaldes, hverken i denne verden el ler i det hinsidige. Vor tilbagevenden er til Allah alene. Og de, som overskrider grænsen, er Helvedes beboere. ⁴⁴ Snart vil I huske det, som jeg siger til jer, og jeg overgiver min sag til Allah. Sandelig, Allah er altseende hvad angår Sine tjenere." ⁴⁵ Og Allah reddede ham fra deres listige planer. Og Faraos folk blev omsluttet af den forfærdelige straf. ⁴⁶ De stilles for Helvedes ild morgen og af ten, og den dag, Timen oprinder (vil der blive sagt): "Før Faraos folk ind til den mest smertelige straf!"

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer og Shu?ba har: "...og den dag, Timen oprinder: 'indtræd, O Faraos Folk..." i modsætning til: "...og den dag, Timen oprinder: 'indtræd Faraos Folk..."

(Pointen er, at ordet "????????" ['adkhilu] betyder "træde ind," men afhængig af grammatikken kan det også betyde, at "blive indtrådt."

⁴⁷ Og når de strides med hinanden i ilden, vil de svage sige til de hovmodige: "Vi var jeres tilhængere. Kan I (i det mindste) afværge en del af ilden fra os nu?" ⁴⁸ De, som var hovmodige, vil sige. "Vi er i den, alle sammen! Sandelig, Allah har fældet dom imellem tjenerne." ⁴⁹ Og de, som er i ilden, vil sige til Helve des vogtere: "Påkald jeres Herre, så Han letter straffen for os (bare) en dag!" ⁵⁰ De (i.e. vogterne) vil sige: "Kom jeres sendebude da ikke til jer med tydelige tegn?" De vil sige: "Jo, sandelig!" De (i.e. vogterne) vil sige: "Så påkald I selv (Allah)!" Men de vantros påkaldelse vil være forgæves. ⁵¹ Sandelig. Vi hjælper Vore sendebude og dem, som tror, i det jordiske liv og også på Dagen, hvor vidnerne står frem: ⁵² dagen, hvor de uretfærdiges undskyldning ikke er til nogen nytte for dem. Dem venter forbandelsen og et skrækkeligt hjem! ⁵³ Og sandelig, Vi gav Musa retledningen, og Vi gjorde Israels børn til arvtagere af Bogen, ⁵⁴ som er retledning og formaning for de visdomsfulde. ⁵⁵ Så vær tålmodig! Sandelig, Allahs løfte er sandt, og bed om tilgivelse for dine synder, og lovpris din Herre om aftenen og om morgenen. ⁵⁶ Sandelig, i hjerterne på dem, som strides om Allahs åbenbaringer, uden at de har nogen bemyndigelse hertil, er der ikke andet end et hovmodigt (ønske om) stor hed, som de aldrig kan nå. Søg tilflugt hos Allah. Sandelig, Han er Den Althørende, Den Altseende. ⁵⁷ Sandelig, himlenes og jordens skabelse er langt større end menneskenes skabelse, men de fleste mennesker ved det ikke. ⁵⁸ Og den blinde og den seende kan ikke være lige, ej heller kan de, som tror og handler retskaffent, og synderne. Hvor lidt I tænker efter! ⁵⁹ Sandelig, Timen vil visselig komme! Der er ingen tvivl om det! Men de fleste mennesker tror det ikke.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: "Så lidt, de minder sig selv om..." i modsætning til Hafs, som reelt ar: "Så lidt, I minder jer selv om..."

⁶⁰ Og jeres Herre har sagt: "Bed til Mig alene, Jeg vil visselig besvare jer. Sandelig, de, som viser hovmod mod Min tilbedelse, vil snart træde ind i Helvede, ydmyget."

^NOTE Ibn Kathir, Shu?ba, Abu Ja?far og Roways har: "...vil snart blive ledt ind i Helvede..."

⁶¹ Allah er Den, som skabte natten for jer, for at I kan hvile i den, og gjorde dagen lysende, for at (I kan) se. Sandelig, Allah er velvillig mod menneskene, men de fleste mennesker viser ikke taknemmelighed. ⁶² Dette er Allah, jeres Herre, Skaberen af alting. Der er ingen anden gud end Ham. Hvordan kan I da vende jer bort (fra sandheden)? ⁶³ På samme måde vendte de, som fornægtede Allahs åbenbaringer, sig væk. ⁶⁴ Allah er Den, som gjorde jorden til et opholdssted og himlen til et tag for jer. Og Han gav jer form, og så fuldkommengjorde Han jeres form og forsynede jer med rene ting. Dette er Allah, jeres Herre! Allah er velsignelsesfuld, alle verdenernes Herre. ⁶⁵ Han er Den evigt Levende! Der er in gen anden gud end Ham. Så tilbed Ham hengivent i religionen. Al lovprisning til kommer Allah alene, alle verdenernes Herre. ⁶⁶ Sig: "Det er blevet mig forbudt at tilbe de dem, som I tilbeder, ud over Allah, da der er kommet tydelige tegn fra min Herre til mig. Og det er mig befalet at underkaste mig alle verdenernes Herre." ⁶⁷ Han er Den, som skabte jer af jord, derefter af en sammensmeltet dråbe, derefter af en sammenklistret masse. Derefter bringer Han jer ud som børn og lader jer opnå jeres (voksenalders) fulde styrke og blive gamle - dog skal nogle af jer dø før det - for at I kan nå jeres fastsatte tidsfrist, og for at I må forstå. ⁶⁸ Han er Den, som giver liv og forårsager død. Når Han beslutter Sig for noget, si ger Han blot til det: "Bliv til!" så bliver det til.

^NOTE Ibn ?Amer har: "...siger Han blot til det: "'Bliv til!' så er det til." i modsætning til: "'Bliv til!' og så er det til."

⁶⁹ Har du ikke set dem, som strides om Allahs åbenbaringer? Hvor de vender sig bort! ⁷⁰ De, som fornægter Bogen og det, Vi sendte Vore sendebude med, skal snart få at se! ⁷¹ Når der er jernkraver og lænker om deres hals, og de bliver slæbt af sted ⁷² ind i kogende vand, hvorefter de vil brænde i ilden. ⁷³ Derefter vil der blive sagt til dem: "Hvor er de, som I satte ved siden ⁷⁴ af Allah?" De vil sige: "De er blevet borte fra os! Egentlig tilbad vi ikke noget som helst før." Sådan lader Allah de vantro fare vild. ⁷⁵ "Dette (sker), fordi I uretmæssigt befandt jer i tøjlesløs nydelse på jorden. ⁷⁶ Gå ind gennem Helvedes porte, der skal I være til evig tid." Hvor elendigt de hovmodiges opholdssted er! ⁷⁷ Så vær tålmodig. Sandelig, Allahs løfte er sandt. Om Vi skulle vise dig noget af det, som Vi lover dem, eller om Vi lader dig gå bort, så vil de blive bragt tilbage til Os.

^NOTE Ya?qub har: "...så vil de vende tilbage til Os." i modsætning til: "...så vil de blive bragt tilbage til Os."

⁷⁸ Og sandelig, Vi har sendt mange sendebude før dig. Nogle af dem har Vi berettet om for dig, mens der er andre af dem, som vi ikke har berettet om for dig. Og intet sendebud ville kunne bringe et tegn med sig uden Allahs tilladelse. Når Allahs befaling kommer, vil der blive dømt med sandhed og retfærdighed. Da vil falskhedens folk være taberne. ⁷⁹ Allah er Den, som skabte dyr for jer, for at I kan ride på nogle af dem og spise nogle af dem. ⁸⁰ Og der er også andre fordele ved dem for jer - ved dem dækker I de behov, som er i jeres hjerte. På dem bæres I og på skibe. ⁸¹ Og Han viser jer Sine tegn. Hvilke af Allahs tegn vil I fornægte? ⁸² Har de da ikke rejst omkring på jorden, så de kunne se, hvad enden blev for dem, som var før dem? De var flere end dem og mægtigere end dem i styrke og i de værker, de efterlod sig på jorden, men det, de havde optjent, var dem til ingen nytte. ⁸³ Da deres sendebude kom til dem med tydelige tegn, glædedes de over den viden, de havde, men det, som de hånede, om ringede dem siden. ⁸⁴ Da de så Vor straf, sagde de: "Vi tror på Allah alene, og Vi fornægter alt det, Vi plejede at sætte ved siden af Ham!" ⁸⁵ Men deres tro, efter at de havde set Vor straf, var dem til ingen nytte. Dette er Allahs fremgangsmåde, som altid er ble vet anvendt over for Hans tjenere. Da tabte de vantro fuldstændigt.

61. - Sura 41 (Fussilat - Mekka)

¹ Ha', Mim. ² Nedsendt af Den Nådigste, Den Barmhjertigste ³ er Bogen, hvis åbenbaringer er udførligt forklaret, en Koran på arabisk for det folk, som besidder visdom. ⁴ Den bebuder glædens budskab og advarer. Men de fleste af dem har vendt sig bort, de hører ikke. ⁵ Og de siger: "Vore hjerter er indhyllet i dække mod det, du inviterer os til, og der er tunghørhed i vore ører, og der er et forhæng mellem os og dig. Så handl (som din religion påbyder dig), og vi handler også." ⁶ Sig: "Jeg er blot et menneske, ligesom I! Det er mig åbenbaret, at jeres gud er Den eneste Gud. Så vend jer mod Ham alene, og bed Ham om tilgivelse." Ve afgudsdyrkerne, ⁷ som ikke giver den obligatoriske almisse. Det er dem, som fornægter det hinsidige. ⁸ Sandelig, de, som tror og handler retskaffent, for dem er der en belønning, som aldrig får ende. ⁹ Sig: "Fornægter I Ham, som skabte jorden på to dage, og sætter I andre ved siden af Ham? Han er alle verdenernes Herre." ¹⁰ Og Han frembragte tunge bjerge og satte dem på den; Han velsignede den og anordnede næring dér for dem, der søger (det). Dette gjorde Han på fire dage.

^NOTE Abu Ja?far har: "...og Han velsignede den og satte dens næring på fire dage; ens for dem, der spørger..."

Ya?qub har: "...og Han velsignede den og satte dens næring på fire ens dage for dem, der spørger..." i modsætning til Hafs som reelt har noget i retning af: "...og Han velsignede den og satte dens næring på fire dage, ens, for dem, der spørger..."

NB! "for dem, der spørger" skal forstås som "for dem, der beder om."

¹¹ Derefter vendte Han Sig mod himlen, mens der endnu var røg. Han sagde til den og til jorden: "Kom velvilligt eller modvilligt!" De sagde: "Vi kommer velvilligt, adlydende!" ¹² På to dage gjorde Han dem til syv himle, og Han åbenbarede for hver af dem deres virke. Og Vi forskønnede den nederste himmel med lamper og gjorde den sikker. Dette er Den Almagtiges, Den Alvidendes anordning. ¹³ Men hvis de vender sig bort, så sig: "Jeg advarer jer mod den grufulde straf, som vil slå ned, ligesom da lynet slog ned på 'Ad og Thamud!" ¹⁴ Da der kom sendebude til dem forfra og bagfra: "Tilbed ingen andre end Allah!" sagde de: "Hvis vor Herre havde villet, havde Han nedsendt engle. Så det, I er sendt med, det fornægter vi!" ¹⁵ Hvad Ad angår, så viste de uretmæssigt hovmod i landet, og de sagde: "Hvem er mere magtfuld end os?" Så de da ikke, at Allah, som har skabt dem, er langt mere magtfuld end dem? De vedblev at fornægte Vore åbenbaringer. ¹⁶ Og Vi sendte over dem en forfærdelig, isnende storm i sorgens dage for at lade dem smage ydmygelsens straf i det jor diske liv, men det hinsidiges straf vil være den mest ydmygende. Og de vil ikke blive hjulpet. ¹⁷ Og hvad Thamud angår, så viste Vi dem retledningens vej, men de foretrak blindhed frem for retledning. Så blev de ramt af den ydmygende straf på grund af det, som de havde gjort sig fortjent til. ¹⁸ Men Vi reddede dem, som var troende og gudfrygtige. ¹⁹ Og (tænk på) Dagen, hvor Allahs fjen der bliver samlet og drevet til Helvede i grupper.

^NOTE Nafie? og Ya?qub har: "Og dagen, hvor Vi fører Allahs fjender ind i ilden" i modsætning til Hafs, som har: "Og dagen, hvor Allahs fjender bliver ført ind i ilden..."

²⁰ Når de så når derhen, vil deres ører, deres øjne og deres hud vidne mod dem om de handlinger, de foretog sig (i denne verden). ²¹ Og de vil sige til deres hud: "Hvorfor vidnede du imod os?" Den vil sige: "Allah har giver os taleevnen, Han, som giver alle ting taleevnen. Og Han skab te jer første gang, og til Ham vil I blive bragt tilbage.

^NOTE Ya?qub har: "...og til Ham vil I vende tilbage" i modsætning til Hafs, som har: "...og til Ham vil I blive bragt tilbage."

²² Og I skjulte jer ikke for jeres ører, jeres øjne og jeres hud, idet I ikke gik ud fra, at de en dag ville vidne mod jer. I tænkte, at Allah ikke kendte til mange af de handlinger, I udførte. ²³ Og denne jeres tanke, som I gjorde jer om jeres Herre, har ført til jeres under gang, og I blev blandt taberne." ²⁴ Hvis de kan holde det ud, her er så deres opholdssted, Helvede! Og hvis de ønsker at få velvilje, vil de ikke blive imødekommet. ²⁵ Og Vi udnævnte fæller for dem, og de gjorde alt, hvad der var foran dem og bagved dem, tiltrækkende for dem. Straffens ord er for dem blevet fastslået som for de samfund af djinner og mennesker, som har været forud for dem. Sandelig, de var taberne. ²⁶ Og de vantro siger: "Hør ikke på denne Koran! Lav uro og larm under dens recitation, så I kan få overhånd." ²⁷ Men Vi vil visselig lade de vantro smage en streng straf, og Vi vil visselig lønne dem for de dårlige handlinger, som de foretog sig. ²⁸ Denne ild er lønnen til Allahs fjender, for hvem der i den er et evigt hjem; en løn for, at de fornægtede Vore åbenbaringer. ²⁹ Og de, som var vantro, vil sige: "Vor Herre! Vis os dem blandt djinner og mennesker, som vildledte os, sådan at vi kan knuse dem under vore fødder, så de kan blive de mest ydmygede." ³⁰ Sandelig, de, som siger: "Vor Herre er Allah!" og så holder fast (ved dette), over dem stiger englene ned: "Frygt ikke, og sorg ikke, og føl glæde ved Paradiset, som I blev lovet. ³¹ Vi er jeres velyndere i det jordiske liv og i det hinsidige, og deri er der for jer alle de velsignelser, som jeres hjerte måtte ønske, og deri er der for jer alt, hvad I måtte bede om: ³² en nåde fra Ham, som er tilgivende, barmhjertig." ³³ Hvem kan være bedre i tale end den, som inviterer til Allah og handler retskaffent og siger: "Sandelig, jeg er en af dem, som underkaster sig Allah!" ³⁴ Det gode og det onde kan ikke være lige. Afværg det onde med det gode. Så vil du se, at selv den, du var fjende med, bliver som en nær ven. ³⁵ Men denne (dyd) bliver kun givet til dem, som viser tålmodighed. Og denne bliver kun opnået af den, som har fået en stor andel i det gode. ³⁶ Og hvis en fristelse fra Satan skulle. nå dig, så søg tilflugt hos Allah. Sandelig, Han er Den Althørende, Den Alvidende. ³⁷ Og blandt Hans tegn er natten og dagen og solen og månen. Kast dig ikke til jor den for solen eller for månen, men kast dig ned for Allah alene, som har skabt dem, hvis det er Ham, I tilbeder. ³⁸ Men hvis de viser hovmod, så (husk dem på, at) de engle, som er hos din Herre, lovpriser Ham om natten og dagen, og de bliver ikke trætte. ³⁹ Og blandt Hans tegn er, at du ser jorden udtørret, men når Vi nedsender regnen over den, så bliver den livlig og frugt bar. Sandelig, Han, som gav liv til den, er visselig også Ham, som vil genoplive de døde. Sandelig, Hans almagt omfatter alt.

^NOTE Abu Ja?far har: "...men når Vi sender vand ned over det, ryster det og bliver højere..." i modsætning til: "men når Vi sender vand ned over det, ryster og svulmer det..."

⁴⁰ Sandelig, de, som afviger fra Vore åben baringers rette vej, er ikke skjult for Os. Er den, som bliver kastet i ilden, bedre end den, som kommer i tryghed på Gen opstandelsens Dag? Gør, som I vil! Sandelig, Han er altseende i forhold til alt det, I gør. ⁴¹ de, som Formaningen, da den var kommet til dem (vil være dem, som bliver kastet i ilden). For den er sandelig en ærværdig bog. ⁴² Falskhed kan ikke nærme sig den, hver ken forfra eller bagfra. Den er nedsendt af Ham, som er alvis, prisværdig. ⁴³ Det, som bliver sagt til dig, er det samme, som blev sagt til sendebudene før dig. Sandelig, din Herre er visselig Her ren over tilgivelse og Herren over smertefuld straf. ⁴⁴ Og hvis Vi havde gjort den til en Ko ran på et andet sprog end arabisk, ville de visselig have sagt: "Hvorfor er dens åbenbaringer ikke udførligt forklaret? Er Bogen på et andet sprog end arabisk og (Sendebuddet) en araber?" Sig: "For dem, som tror, er den retledning og helbredelse. Men hvad de, som ikke tror, angår, der er tunghørhed i deres ører, og den er for dem et blindt punkt. De er (ligesom folk, der bliver) påkaldt fra et fjernt sted." ⁴⁵ Og sandelig, Vi gav Musa Bogen, men der opstod uenighed om den også. Og havde det ikke været for et ord, som på forhånd var udstedt af din Herre, ville dommen være faldet mellem dem. De er sandelig i nagende tvivl om den. ⁴⁶ Den, som handler retskaffent, gør det til sit eget bedste. Og den, som begår synd, får synden over sig selv. Og din Herre er ikke uretfærdig mod Sine tjenere. ⁴⁷ Viden om Timen tilkommer Ham alene. Ingen frugt kommer ud af sin knop, og ingen kvinde bliver svanger eller føder, uden at det er med Hans viden. Og den dag, hvor der vil blive rabt til dem: "Hvor er de partnere (1 tilskrev) Mig?" vil de sige: "Vi erklærer for Dig, vi kender ikke sådanne."

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn?Amer, Hafs og Abu Ja?far har: "Og ingen frugter kommer ud af dens skeder, og ingen kvinde bærer eller føder uden hans viden." i modsætning til: "Og ingen frugter kommer ud af deres skeder, og ingen kvinde bærer eller føder uden hans viden."

⁴⁸ Og de, som de tilbad tidligere, vil være blevet borte for dem. De vil forstå, at der intet sted er for dem at flygte hen. ⁴⁹ Mennesket bliver ikke træt af at bede om det gode. Hvis noget rammer ham, mister han håbet (om Allahs nåde), (og så) bliver han fuldstændig mismodig. ⁵⁰ Men hvis Vi lader ham smage nåden fra Os efter den lidelse, som havde ramt ham, så vil han visselig sige: "Dette er min ret. Efter min mening vil Timen ikke indtræffe. Og selv hvis jeg skul le blive bragt tilbage til min Herre, vil der være noget bedre for mig hos Ham." Men vi vil visselig fortælle de vantro om alt det, som de udførte. Vi vil visselig lade dem smage en streng straf. ⁵¹ Når Vi viser mennesket gunst, vender han sig bort, utaknemmeligt. Når en lidelse rammer ham, så giver han sig hen i bøn. ⁵² Sig: "Hvis den er fra Ham, og I derefter har fornægtet den, fortæl mig så: Hvem er mere vildfaren end ham, som er i ved varende modstand (mod sandheden)?" ⁵³ Vi vil vise Vore tegn både i den ydre verden og i deres indre, indtil det bliver tydeligt for dem, at den er sandheden. Er din Herre ikke tilstrækkelig for dig, Han, som er vidne til alting? ⁵⁴ Vid, at de er i tvivl om mødet med deres Herre, og slutter alt. vid, at Han er Den, som omslutter alt.

62. - Sura 42 (Ash-Shura - Mekka)

¹ Ha', Mim. ² Ayn, Sin, Qaf. ³ Allah, Den Almægtige, Den Alvise, åbenbarer for dig, såvel som (Han åbenbarede) for dem, som var før dig.

^NOTE Ibn Kathir har: "Således er det åbenbaret for dig og dem før dig: Allah den Almægtige, den Al-Vise" i modsætning til: "Således åbenbarer - for dig og til dem før dig - Allah den Almægtige, den Al-Vise."

Forskellen består altså i, om Allah er den, der åbenbarer noget eller om Allah er den, der bliver åbenbaret.

⁴ Ham tilhører alt, hvad der er i himlene og på jorden. Han er Den mest Ophøje de, Den Øverste. ⁵ Det er lige før himlene revner oven over dem. Englene lovpriser deres Herre. De beder om tilgivelse for dem, som er på jorden. Vid! Sandelig, Allah er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertigste.

^NOTE Abu ?Amr, Shu?ba og Ya?qub har: "Himlene splittes næsten ad over dem..." i modsætning til: "Himlene splintres næsten ad over dem..."

⁶ Og de, som tager sig afguder som velyn dere i stedet for Ham, dem holder Allah altid øje med. Du er ikke værge for dem. ⁷ Og sådan har Vi åbenbaret Koranen for dig på arabisk, for at du skal advare Byernes Moder (i.e. Mekka) og dem, som bor rundt omkring den. Og advar dem mod Samlingens Dag, hvorom der ingen tvivl er. En gruppe (af dem) vil komme i Paradiset, og en anden gruppe vil komme i ilden. ⁸ Og hvis Allah havde villet, kunne Han have gjort dem til ét samfund. Men Han fører den, Han vil, ind i Sin nåde. Og de uretfærdige, for dem vil der ikke være en eneste velynder eller hjælper. ⁹ Eller tager de sig afguder som deres velyndere i stedet for Ham? Det er Allah alene, som er Velynderen. Han genopvækker de døde. Hans almagt omfatter alt. ¹⁰ Og hvad I end er uenige om, så er afgørelsen hos Allah. Allah! Han er min Herre. Til Ham alene sætter jeg min lid. Ham alene vender jeg mig til. ¹¹ (Han er) Skaberen af himlene og jorden. Han skabte for jer par af jeres egen slags og par af kvæget. Han mangfoldiggør jer. Hans lige findes ikke! Han er Den Althørende, Den Altseende. ¹² Ham tilhører himlenes og jordens rig domme. Han øger forsyningen for den, Han vil, og mindsker den (for den, Han vil). Sandelig, Han er alvidende. ¹³ Han har tydeliggjort det af religionen, som Han befalede Nuh; det, som Vi har åbenbaret for dig, og som Vi befalede Ibrahim, Musa og Isa: "Hold fast ved religionen, vær ikke uenige om den." Det, som du inviterer afgudsdyrkerne til, fore kommer dem vanskeligt. Allah udvælger, hvem Han vil, dertil og retleder den, som vender sig til Ham (fuldt ud).

^NOTE Hisham har: "Abraham" i stedet for "Ibrahim"

¹⁴ De blev splittet op i grupper, efter der var kommet kundskab til dem, alene på grund af misundelse. Og havde det ikke været for et ord, som på forhånd var ud stedt af din Herre til en fastsat tid, ville dommen være faldet mellem dem. Sandelig, de, som blev gjort til Bogens arvtagere efter dem, befinder sig i dyb tvivl om den. ¹⁵ Så invitér, sådan som du er blevet befalet, og hold fast. Og hør ikke på deres lyster. Sig: "Jeg tror på alt det, som Allah har åbenbaret af Bogen. Jeg er blevet befalet at vise retfærdighed mellem jer. Allah er vor Herre og jeres Herre. Vi er ansvarlige for vore handlinger, og I for jeres. Der er intet mellem os og jer at være uenige om. Allah vil samle os alle. Til Ham alene er den endelige tilbagevenden." ¹⁶ Og de, som strides om Allah, efter at de har lovet Ham lydighed, deres forbøn har ingen værdi hos deres Herre. Over dem er (Allahs) vrede og en streng straf. ¹⁷ Allah er Den, som åbenbarede Bogen med sandheden, og som åbenbarede (retfærdighedens) målestok. Og hvor dan skulle du kunne vide det, måske er Timen nær? ¹⁸ De, som ikke tror på den, ønsker at få den fremskyndet. Men de, som tror på den, frygter den. De ved, at den visselig er sand. Vid, at de, som strides om Ti men, befinder sig i en vildfarelse meget fjernt (fra sandheden). ¹⁹ Allah er fuld af nåde mod Sine tjenere. Han forsyner den, Han vil. Han er Den Stærkeste, Den Almægtige. ²⁰ Den, der ønsker at dyrke det hinsidige, hans høst forøger Vi. Og den, som dyr ker det jordiske liv, ham giver Vi af det (jordiske gods), men i det hinsidige har han ingen som helst andel. ²¹ Eller har de partnere, der for dem til religionens veje føjer ting, som Allah ikke har givet nogle tilladelse til? Hvis ikke dommens ord havde været der, havde der (allerede) været dømt mellem dem. Sandelig, for de uretfærdige er der en smertelig straf! ²² Du vil se de uretfærdige befinde sig i frygt for det, som de har optjent, og det kommer til at ramme dem. Og de, som tror og handler retskaffent, for dem vil der være Paradisets haver. Hvad de end ønsker sig, får de hos deres Herre. Det er visselig den store gunst. ²³ Dette er det glædelige budskab, som Allah giver til dem af Sine tjenere, som tror og handler retskaffent. Sig: "Jeg be der jer ikke om nogen løn for dette, men kun nærhed og venlighed." Den, som gør en god handling, ham vil Vi (be lønne ved at) forøge hans gode hand linger. Sandelig, Allah er tilgivende, værdsættende. ²⁴ Eller siger de: "Han har opdigtet løgne om Allah!"? Men hvis Allah vil, kan Han forsegle dit hjerte. Allah udsletter falsk heden og fuldbyrder sandheden med Sit ord. Sandelig, Han er alvidende om det, som er skjult i brystet. ²⁵ Han godtager Sine tjeneres anger, tilgiver deres dårlige handlinger og kender til alt, hvad de gør.

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...og ved, hvad I gør..." i modsætning til: "...og ved, hvad de gør..."

²⁶ Han godtager bønnerne fra dem, som tror og handler retskaffent. Og Han for øger Sin gunst over for dem. Men hvad de vantro angår, for dem er der en streng straf. ²⁷ Hvis Allah havde forøget forsyningen til Sine tjenere, ville de viselig have vist ulydighed på jorden. Men Han nedsender i den mængde, Han vil. Sandelig, Han kender til alt omkring Sine tjenere, (Han er) altseende.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr og Ya?qub har: "Han nedsender i den mængde..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Han skænker fra det høje i den mængde..."

²⁸ Han er Den, som nedsender regnen efter, at de har mistet håbet, og Han spreder Sin nåde. Han er Velynderen, Den mest Prisværdige.

^NOTE Nafie?, Ibn ?Amer, ?Asem og Abu Ja?far har: "...det er Ham, der nedsender regn efter..." i modsætning til: "...det er Ham, der skænker regn fra det høje efter..."

²⁹ Blandt Hans tegn er skabelsen af himlene og jorden og alle de levende væsener, Han der har udbredt. Han er i Sin almagt fuldt ud i stand til at samle dem alle, når Han vil. ³⁰ Enhver modgang, som rammer jer, er på grund af jeres hænders værk. Dog tilgiver Han også mange. ³¹ I kan ikke undslippe på jorden. I har ingen velynder eller hjælper ud over Allah. ³² Og blandt Hans tegn er skibene på havet, oprejst som bjerge og sejlende af sted. ³³ Hvis Han vil, lader Han vinden løje af, så skibene ligger stille på ryggen. I dette er der sandelig et tydeligt tegn for en hver, som er meget tålmodig og meget taknemmelig.

^NOTE Nafie? og Abu Ja?far har: "Hvis Han vil, stilner Han vinden..." i modsætning til: "Hvis Han vil, stilner Han vindene..."

³⁴ Eller Han lader dem støde på grund for de synder, de har optjent, dog tilgiver Han også mange. ³⁵ Og de, som strides om Vore åbenbaringer, de må vide, at der intet sted er at flygte hen.

^NOTE Nafie?, Ibn?Amer og Abu Ja?far har: "Således ved de, der bestrider Vore tegn, at der ikke er nogen flugt for dem" i modsætning til: "for at de, der bestrider Vore tegn, må vide, at der ikke er nogen flugt for dem"

³⁶ Det, som er blevet givet jer, er forsyning i det jordiske liv. Men det, som er hos Allah, er bedre og evigt, forbeholdt dem, som tror og sætter deres lid til deres Herre; ³⁷ dem, som afholder sig fra de alvorligste synder og uanstændige handlinger, og som, når de bliver gjort vrede, tilgiver;

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...og dem, der undgår den alvorlige form for synd og..." i modsætning til: "...og dem, der undgår de alvorligste synder og..."

³⁸ dem, som adlyder deres Herres befaling og udfører bønnen, og som træffer afgo relse efter rådslagning med hinanden, og som giver ud af det, Vi har forsynet dem med; ³⁹ og dem, som beskytter sig, når de bliver udsat for noget ondt. ⁴⁰ Og lønnen for det onde er en straf tilsvarende (den onde gerning). Men den, som tilgiver og forsoner, hans løn er Allahs forpligtelse. Sandelig, Han kan ikke lide de uretfærdige. ⁴¹ Og sandelig, den, som forsvarer sig efter at være blevet udsat for uretfærdighed, kan ikke bebrejdes. ⁴² Det er kun dem, som undertrykker an dre og uretmæssigt anstifter ufred i lan det, der kan bebrejdes. Dem venter der en smertelig straf. ⁴³ Og den, som er tålmodig og tilgiver - sandelig, det en stor ting. ⁴⁴ Den, som Allah lader fare vild, for ham er der ikke en eneste velynder ud over Ham. Og du vil se de uretfær dige sige, når de ser straffen: "Er der nogen vej tilbage?" ⁴⁵ Og du vil se dem, når de bliver ført der til, fulde af frygt, med hovedet bøjet af ydmygelse; de vil smugkigge sig omkring. Og de troende vil sige: "Sandelig, taberne er dem, som påfører sig selv og deres familier tab på Genopstandelsens Dag!" Sandelig, de uretfærdige vil være i en evig straf. ⁴⁶ Og de vil ikke have en eneste velynder, som kan hjælpe dem, ud over Allah. Og den, som Allah lader fare vild, for ham er der ingen redning. ⁴⁷ Tag imod jeres Herres befaling, før den dag, som vil komme fra Allah, kommer og ikke kan afværges. Den dag vil der ikke være noget tilflugtssted for jer, og ej heller vil det være muligt for jer at nægte. ⁴⁸ Hvis de vender sig bort, så har vi ikke sendt dig som ansvarlig for det. Det på hviler dig kun at videreformidle. Og sandelig, når Vi lader mennesket smage nåde fra Os, da bliver det glad. Men hvis det bliver ramt af modgang på grund af det, dets hænder har sendt i forvejen, så viser mennesket sig sandelig at være meget utaknemmeligt. ⁴⁹ Herredømmet over himlene og jorden tilhører Allah. Han skaber, hvad Han vil. Han skænker døtre til den, Han vil, og Han skænker sønner til den, Han vil. ⁵⁰ Eller Han giver dem i par; både søn ner og døtre. Og den, Han vil, gør Han ufrugtbar. Sandelig, Han er alvidende, Hans almagt omfatter alt. ⁵¹ Og Allah har ikke talt til noget menneske undtagen ved åbenbaring, fra bag et slør eller ved at sende en engel som budbringer, så han ved Allahs befaling åbenbarer det, Han vil. Sandelig, Han er højest, alvis.

^NOTE Nafie? har: "...fra bag et slør, eller Han sender en budbringer" i modsætning til: "bagved et slør eller ved at sende en budbringer"

⁵² Sådan har Vi for dig åbenbaret ånd (i.e. Koranen) ved Vor befaling. Og du vidste ikke, hvad Bogen var, ej heller troen. Men Vi gjorde den til lys. Vi retleder ved den, hvem Vi vil af Vore tjenere. Sandelig, du retleder til den rette vej. ⁵³ (Til) Allahs vej, Ham, som himlene og alt, hvad der er på jorden, tilhører. Vid! Alle sager vender tilbage til Allah alene.

63. - Sura 43 (Az-Zukhruf - Mekka)

¹ Ha, Mim. ² Ved Den oplysende Bog. ³ Sandelig, Vi gjorde den til en Koran på arabisk, sådan at I må forstå. ⁴ Og sandelig, den er nedskrevet i Bogens Kilde (Umm Al-Kitab), Den er sandelig ophøjet, visdomsfuld. ⁵ Skal Vi tilbageholde denne formaning fra jer, fordi I er et folk, som overskrider grænsen?

^NOTE Nafie?, Hamza, Al-Kesai, Abu Ja?far og Khalaf har: "Skal Vi undlade at påminde jer, hvis I har været et ekstremt folk..." i modsætning til: "Skal Vi undlade at påminde jer, for at have været et ekstremt folk..."

⁶ Og hvor mange profeter sendte Vi ikke til forgængerne? ⁷ Men ikke en eneste profet kom til dem, uden at de hånede ham. ⁸ Vi udslettede langt stærkere folk end dis se, og forgængernes eksempler er blevet fremlagt. ⁹ Og hvis du spørger dem: "Hvem har skabt himlene og jorden?" vil de visselig sige: "Den Almægtige, Den Alvidende har skabt dem!" ¹⁰ Han er Den, som skabte jorden som et leje for jer, og Han skabte veje på den for jer, sådan at I må opnå retledning.

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza, Al Kesa'i og Khalaf har: "Han, som gjorde jorden et hvilested for jer..." i modsætning til: "Han, som gjorde jorden en vugge for jer..."

¹¹ Han er Den, som nedsender vand fra himlen i en bestemt mængde og herved giver liv til det døde land. Sådan vil I også blive genopvækket.

^NOTE Ibn Zekwan, Hamza, Al-Kesai, Ya?qub og Khalaf har: "...hvorved Vi genoplivede et dødt land; således kommer I ud..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...hvorved Vi genoplivede et dødt land; således bringes I ud..."

¹² Og Han er Den, som har skabt skabninger parvis, og som skabte skibe og dyr, som I kan ride på, ¹³ sådan at I kan sætte jer til rette på deres rygge og derefter huske jeres gunst. Når I sidder der, så sig: "Altophøjet er Han, som har sat dette i vores tjeneste, ellers kunne vi ikke have magtet det. ¹⁴ Og sandelig, til Vor Herre skal vi endeligt vende tilbage." ¹⁵ Og de tilskriver Ham nogle af hans tjenere som en del af Ham. Sandelig, mennesket er tydeligvis meget utaknemmeligt. ¹⁶ Har Han taget sig døtre af det, Han har skabt, og udvalgt sønner til jer? ¹⁷ Når en af dem modtager den glædelige nyhed om det, som han har tilskrevet Den Nådigste, formørkes hans ansigt, og han fyldes med sorg og vrede. ¹⁸ Hvad? Den, som skabtes i pryd, og ikke formår at udtrykke sig klart og tydeligt?

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al Kesai og Khalaf har: "Hvad? n, som vokser op mellem udsmykninger..." i modsætning til bl.a. Hafs, som reelt har: "Hvad? n, som er blevet opdraget mellem udsmykninger..."

¹⁹ Og de har gjort englene, som er Den Nådigstes tjenere, til kvinder. Var de til stede under deres skabelse? Deres (falske) vidnesbyrd vil blive skrevet ned, og de vil blive forhørt.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Ibn ?Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...englene, som er hos Den Al-nådige..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...englene, som er Den Al-nådiges tjenere..."

Nafie? og Abu Ja?far har: "Blev de skabt til at bevidne deres skabelse..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Var de vidner til deres skabelse?"

²⁰ Og de siger: "Hvis Den Nådigste havde villet, ville vi ikke have tilbedt disse!" De har ingen viden herom; de siger ikke an det end løgn. ²¹ Eller har Vi giver dem en bog før denne, som de holder sig til som bevis? ²² De siger: "Sandelig, vi så vore forfædre følge en religion, og vi er sandelig retled te i deres fodspor." ²³ Og på samme måde har vi ikke sendt en eneste advarer for dig til nogen som helst by, uden at deres ledere og fremtræden de mænd sagde: "Sandelig, vi så vore for fædre følge en religion, og vi følger san delig i deres fodspor." ²⁴ (Denne) sagde: "Selvom jeg skulle bringe jer en mere retledende (religion) end den, I så jeres forfædre følge?" Da sagde de: "Vi fornægter, hvad I end er sendt med!"

^NOTE Alle undtagen Hafs og Ibn ?Amer har: "Sig: selv, hvis..." i modsætning til f.eks. Hafs, som reelt har: "Han ville sige: selv, hvis..."

Abu Ja?far har: "...selv, hvis vi er kommet til jer med bedre vejledning, end..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...selv, hvis jeg er kommet til jer med bedre vejledning, end..."

²⁵ Så Vi gengældte dem med en tilsvarende straf. Se, hvad enden blev for dem, som fornægtede! ²⁶ Og (husk) dengang, Ibrahim sagde til sin fader og sit folk: "Sandelig, jeg siger mig fri af det, som I tilbeder, ²⁷ undtagen Ham, som er min skaber. Han vil snart vise mig vejen." ²⁸ Og han gjorde dette til et evigt ord blandt sine efterkommere, sådan at de kan angre. ²⁹ Jeg skænkede disse og deres forfædre en fordel, indtil sandheden og Sendebud det, som tydeliggør, kom til dem. ³⁰ Men da sandheden kom til dem, sagde de: "Dette er magi, og vi fornægter det!" ³¹ Og de siger: "Hvorfor blev denne Ko ran ikke åbenbaret for en fremtrædende mand fra de to byer?" ³² Er det dem, som uddeler din Herres nåde? Vi fordeler blandt dem deres for syning i det jordiske liv. Og Vi hæver i rang nogle af dem over andre af dem, så nogle af dem kan tage arbejde hos andre. Og din Herres nåde er bedre end det, som de samler sammen. ³³ Og havde det ikke været for, at alle menneskene ville blive ét samfund (samlet omkring vantro), ville Vi for dem, som fornægter Den Nådigste, have gjort tagene på deres huse til sølv og tilmed trapperne, som de går op ad,

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr og Abu Ja?far har: "Vi ville have givet dem, der fornægter den Al-nådige, sølvtag til deres huse..." i modsætning til: "Vi ville have givet dem, der fornægter den Al-nådige, sølvtage til deres huse..."

³⁴ og deres huses døre og de læner sig tilbage på. deres sofaer, som ³⁵ og forgyldt dem med ornamenter. Alt dette er det jordiske livs (forgængelige) & ejendom, mens det hinsidige hos din Herre kun er for de gudfrygtige.

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza og Hisham i en af hans viderebringelser har: "dekorationer. Faktisk er alt det blot nydelsen af..." i modsætning til: "dekorationer. Men alt det er ikke andet end nydelsen af"

³⁶ Og den, som vender sig væk fra Den Nådigstes påmindelse, for ham udpeger Vi en satan, som bliver hans ven.

^NOTE Ya?qub har: "Han tildeler ham en Satan..." i modsætning til: "Vi tildeler ham en Satan..."

³⁷ De hindrer dem fra vejen, mens de regner med, at de er retledt. ³⁸ Når han så komme til Os, vil han sige: "Bare der mellem dig om mig var en af stand så stor som mellem to horisonter." Hvor elendig en ven! ³⁹ Dette (jeres fortrydelse) vil aldrig være jer nyttig på denne dag. For I gjorde uret. Sandelig, I er andelshavere i straffen. ⁴⁰ Vil du da få de døve til at høre eller vise retledningens vej til de blinde og dem, som er i tydelig vildfarelse? ⁴¹ Enten tager vi dig bort og giver dem der efter en tilsvarende straf, ⁴² eller Vi viser dig den (straf), som Vi har lovet dem. Sandelig, Vi har fuldstændig magt over dem. ⁴³ Hold fast ved det, som er åbenbaret for dig. Sandelig, du er på den rette vej. ⁴⁴ Sandelig, det er en stor ære for dig og dit folk. I vil snart blive forhørt. ⁴⁵ Og spørg de sendebude, som Vi sendte før dig, om Vi har skabt andre guder, som de skulle tilbede, ud over Den Nådigste! ⁴⁶ Og sandelig. Vi sendte Musa med Vore tegn til Farao og hans fremtrædende mænd, og han sagde: "Sandelig, jeg er alle verdenernes Herres sendebud!" ⁴⁷ Men da han kom til dem med Vore tegn, begyndte de med det samme at le ad dem. ⁴⁸ Og Vi viste dem ikke et eneste tegn, uden at det var større end det forrige. Vi ramte dem endeligt med straffen, så de kunne blive omvendt. ⁴⁹ Og de sagde: "O du magiker! Bed en bøn for os til din Herre ved den pagt, som Han har indgået med dig! Da vil Vi sandelig blive retledt." ⁵⁰ Men da Vi fjernede straffen fra dem, brød de deres løfte med det samme. ⁵¹ Og Farao råbte ud til sit folk: "O mit folk! Tilhører kongedømmet i Egypten og disse bække, som flyder under mig, ikke mig? Ser I da ikke? ⁵² Er jeg da ikke bedre end ham? Ham, som er mindreværdig og ikke engang kan ud trykke sig tydeligt. ⁵³ Hvorfor bliver der ikke nedsendt guldarmbånd til ham, eller hvorfor kommer der ikke engle sammen med ham?" ⁵⁴ På den måde vildledte han sit folk, og de adlød ham. Sandelig, de var et syndefuldt folk. ⁵⁵ Men da de gjorde Os vred, gengældte Vi dem med en tilsvarende straf, og Vi druknede dem alle sammen. ⁵⁶ Vi gjorde dem til fortid og et lærerigt ek sempel for dem, som kom senere.

^NOTE Hamza og Al Kesa har: "Vi gjorde dem til en præcedens og et eksempel for..." i modsætning til: "Vi gjorde dem til forgængere og et eksempel for..."

⁵⁷ Og når Maryams søns eksempel bliver fremlagt for jer, ler dit folk ad det.

^NOTE Nafie?, Al-Kesa'i, Ibn `Amer, Abu Ja?far og Khalaf har: "jeres folk blokerede straks (sig selv og andre) på grund af det"

Sætningen fra Hafs kan tilsyneladende oversættes meget forskelligt, som f.eks.:

"dit folk klappede ham straks og sagde..."

"dit folk vendte sig straks bort fra ham og sagde..."

"dit folk lo højt og sagde..."

"dit folk råbte op og sagde..."

(Årsagen kunne måske være dårlig grammatik, der gør oversættelse umulig?)

⁵⁸ De siger: "Hvem er bedst: vore guder eller ham?" Dette siger de kun til dig for at strides. De er i sandhed et fjendsk folk. ⁵⁹ Han var blot en tjener, som Vi viste gunst mod, og Vi gjorde ham til et eksempel for Israels børn. ⁶⁰ Og hvis Vi havde villet, kunne Vi have skabt engle i jeres sted på jorden, som jeres efterfølgere. ⁶¹ Sandelig, han (i.e. Isa) er et tegn på Timen, så vær aldrig i tvivl om den, og følg altid Mig, dette er den rette vej! ⁶² Og lad aldrig Satan hindre jer. Sandelig, han er jeres åbenlyse fjende. ⁶³ Og dengang Isa kom med tydelige tegn, sagde han: "Sandelig, jeg er kommet til jer med visdommen og for at gøre nogle af de sager, som I er uenige om, tydelige for jer, så frygt Allah, og adlyd mig! ⁶⁴ Sandelig, Allah er min Herre og jeres Herre, så tilbed Ham alene! Det er den rette vej!" ⁶⁵ De forskellige fraktioner blandt dem kom i strid. Så ve dem, som handlede uret, for en smertelig dags straf! ⁶⁶ Afventer de andet, end at Timen skal komme over dem pludseligt, mens de intet aner? ⁶⁷ Alle venner vil på den dag være fjender, undtagen de gudfrygtige. ⁶⁸ "O Mine tjenere! I dag skal ingen frygt være over jer, ej heller skal I sørge. ⁶⁹ I, som troede på Vore regn og stede jer. underka ⁷⁰ Træd lykkeligt ind i Paradiset, I og jeres ægtefæller. ⁷¹ Der vil blive sendt tallerkener rundt og bægre af guld blandt dem, og der vil være alt, hvad hjertet begærer, og som behager øjnene, og der skal I forblive til evig tid. ⁷² Dette er Paradiset, som I er blevet gjort til ejerne af for det, I udførte. ⁷³ Der er mange frugter til jer, af hvilke I kan spise." ⁷⁴ Sandelig, synderne vil være i Helvedes straf til evig tid. ⁷⁵ (Straffen) vil ikke blive lettet for dem, og fortvivlede vil de være. ⁷⁶ Og Vi er ikke uretfærdige mod dem: derimod var de uretfærdige mod sig selv. ⁷⁷ Og de vil råbe: "O Malik! Bed din Herre om at lade os dø!" Han vil sige: "I skal være (i straffen) til evig tid!" ⁷⁸ Sandelig. Vi har bragt jer sandheden, men de fleste af jer foragter sandheden. ⁷⁹ Har de taget en beslutning? Sandelig. Vi har også taget en beslutning! ⁸⁰ Tror de, at Vi ikke hører deres hemmelige snak og hvisken? Tværtimod (Vi hører)! Og Vore udsendte engle er hos dem; de nedskriver. ⁸¹ Sig: "Hvis Den Nådigste havde haft en søn, så er jeg dog den ypperste tjener."

^NOTE Hamza og Al Kesai har: "Hvis Den Al-Nådige fik børn..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Hvis Den Al-Nådige fik et barn..."

⁸² Ophøjet er Han, Herren over himlene og jorden, Tronens Herre, over alt, hvad de tilskriver (Ham). ⁸³ Så lad dem være, lad dem dvæle (ved falskheden) og unyttig leg, indtil de møder Dagen, som de er blevet lovet.

^NOTE Abu Ja?far har: "...de støder på Dagen..." i modsætning til: "...de møder Dagen..."

⁸⁴ Han er Den eneste Gud i himlene og på jorden. Han er Den Alvise, Den Alvidende. ⁸⁵ Lovprist er Han, som herredømmet over himlene og jorden og alt, hvad der er imellem dem, tilhører. Hos Ham er vi den om Timen, bragt tilbage. og til Ham vil I blive

^NOTE Ibn Kathir, Hamza, Al Kesa'i og Khalaf har: "...og til hvem de bringes tilbage." Roways har: ...og til hvem de vender tilbage." Rouh har: ...og til hvem I vender tilbage." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...og til hvem I bringes tilbage."

⁸⁶ Og de, som de tilbeder ud over Ham, har ingen magt til at gå i forbøn, undtagen dem, som fuldt overbeviste bevidner sandheden. ⁸⁷ Og hvis du spørger dem, hvem der har skabt dem, vil de visselig sige: "Allah!" Hvordan kan de så vende sig bort? ⁸⁸ Tænk på hans (i.e. Sendebuddets) nødråb: "O min Herre! Sandelig de er et folk, som nægter at tro!" ⁸⁹ Så vend dit ansigt bort fra dem, og sig: "Fred!" De vil snart få at vide.

^NOTE Nafie?, Ibn ?Amer og Abu Ja?far har: "For I vil snart..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "For de vil snart..."

64. - Sura 44 (Ad-Dukhaan - Mekka)

¹ Ha', Mim. ² Ved Den tydeliggørende Bog! ³ Sandelig. Vi nedsendte den i en velsignet nat. Sandelig, Vi advarer fortsat. ⁴ I den (nat) tydeliggøres enhver visdom ⁵ ved Vor befaling. Sandelig, det er Os, som udsender ⁶ en nåde fra din Herre. Sandelig, Han er Den Althørende, Den Alvidende. ⁷ Herren over himlene og jorden og alt, hvad der er imellem dem, hvis I er faste i troen.

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Herren over..." i modsætning til: "...(fra) Herren over..."

(Der er altså en grammatisk henvisning til "Herren," som er ophav til den nåde, der omtales i vers 6.)

⁸ Der er ingen anden gud end Ham! Han giver liv, og Han forårsager død, (Han er) jeres Herre og jeres forfædres Herre. ⁹ Men de er i tvivl (om det), og de fordriver tiden. ¹⁰ Så afvent den dag, hvor himlen vil frem bringe en tydelig røg, ¹¹ som vil brede sig over menneskene. Det vil være en smertelig straf. ¹² "Vor Herre! Fjern denne straf fra os. San delig, vi tror!" ¹³ De lader sig ikke formane. Selv efter, at der er kommet til dem et sendebud, som tydeliggjorde alting (for dem). ¹⁴ Men de vendte sig bort fra ham. De sag de: "Han er oplært, en gal mand!" ¹⁵ Sandelig, Vi fjerner straffen en lille stund, men I vil sandelig gentage! ¹⁶ Den dag, hvor Vi griber fat i dem med voldsom kraft, vil Vi sandelig tage hævn. ¹⁷ Og før dem blev Faraos folk sandelig sat på prøve, og der kom et højtæret sendebud til dem. ¹⁸ (Han sagde:) "Overgiv Allahs tjenere til mig! Sandelig, jeg er et pålideligt sendebud (sendt) til jer. ¹⁹ Vær ikke ulydige mod Allah, jeg kommer til jer med et tydeligt bevis. ²⁰ Sandelig, jeg søger tilflugt hos min Herre og jeres Herre mod, at I skal stene mig. ²¹ Og hvis I ikke tror på mig, skal I holde jer væk fra mig!" ²² Så påkaldte han sin Herre: "De er et syndigt folk!" ²³ "Drag af sted med Mine tjenere i nattens stund. Sandelig, I vil blive forfulgt! ²⁴ Og lad havet intervenere. Sandelig, de er en hær, som skal druknes!" ²⁵ Hvor mange haver og kilder de efterlod sig ²⁶ og marker og formidable bygningsværker ²⁷ og velsignelser, som de levede behageligt i. ²⁸ Sådan (er befalingen)! Og Vi gjorde andre folk til arvtagere af alt dette. ²⁹ Hverken himlen eller jorden græd over dem, og ej heller fik de en tidsfrist. ³⁰ Sandelig, Vi reddede Israels børn fra den ydmygende straf ³¹ fra Farao. Sandelig, han var meget hov modig og var en af dem, som overtræder grænsen. ³² Sandelig, Vi udvalgte dem, baseret på kundskab, frem for alverden. ³³ Og Vi gav dem tegnene, som der var tydelig velsignelse i. ³⁴ Sandelig, de siger: ³⁵ "Der er intet andet ud over vor første død. Vi vil ikke blive genopvækket. ³⁶ Bring os vore forfædre, hvis I er sandfærdige!" ³⁷ Skulle disse være bedre end Tubbas folk og dem, som levede før dem? Vi tilintetgjorde dem alle! Sandelig, de var syndefulde. ³⁸ Og Vi skabte ikke himlene og jorden og alt, hvad der er imellem dem, som en leg! ³⁹ Vi har kun skabt dem med sandheden, men de fleste af dem ved det ikke. ⁴⁰ Sandelig, Adskillelsens Dag er en fastsat tid for dem alle. ⁴¹ Den dag, hvor ingen ven vil være til nytte for sin ven, og ej heller vil de blive hjulpet, ⁴² undtagen dem, som Allah viser nåde. Sandelig. Han er Den Almægtige, Den Barmhjertigste. ⁴³ Sandelig, Zaqqum-træet, ⁴⁴ det er den syndiges mad, ⁴⁵ som smeltet kobber vil det koge i maverne,

^NOTE Alle undtagen Ibn Kathir og Hafs har: "(v. 44) Sandelig, Zaqqums træ er den syndiges mad (v. 45) som smeltet messing der koger i maven..." i modsætning til: "Sandelig, Zaqqums træ er den syndiges føde, der koger som smeltet messing i maven..."

⁴⁶ som kogende vandbobler! ⁴⁷ "Grib ham og slæb ham af sted til Helve des midte, ⁴⁸ hæld derefter det kogende vand til straf over hans hoved!" ⁴⁹ "Smag (straffen)! Du var jo så ophøjet, så ærværdig (i egne øjne)!

^NOTE Al-Kesai har: "Smag, at Du! - sandelig, du..." i modsætning til: "Smag! Du! - sandelig, du..."

⁵⁰ Sandelig, dette er, hvad I tvivlede på." ⁵¹ Sandelig, de gudfrygtige vil være på et trygt sted, ⁵² i haver og ved kilder, ⁵³ klædt i fin silke og brokade, siddende over for hinanden. ⁵⁴ Sådan (er befalingen)! Vi har gjort houri er med store øjne til ægtefæller for dem. ⁵⁵ Der kan de bede om (og få) alle slags frugter i al tryghed. ⁵⁶ De skal ikke smage døden der, bortset fra den første død, og Allah vil beskytte dem fra Helvedes straf. ⁵⁷ Velvilje fra din Herre, dette er den sikre sejr. ⁵⁸ Vi har gjort den (i.e. Koranen) let på dit eget sprog, så de måske tænker efter. ⁵⁹ Så vent du! Sandelig, de venter også.

65. - Sura 45 (Al-Jaathiyah - Mekka)

¹ Ha', Mim. ² Denne bogs åbenbaring er fra Allah, Den Almægtigste, Den Alvise. ³ Sandelig, i himlene og på jorden er der tegn for de troende. ⁴ Og i deres egen skabelse og i de dyr, Han mangfoldiggør, er der tegn for folk, som er faste i troen. ⁵ Og i nattens og dagens vekslen, i det, som Allah nedsender fra himlen af for syning, hvorved Han vækker jorden til live efter dens død, og i vindens skiftende retninger er der tegn for folk, som har forstand.

^NOTE Hamza, Al-Kesai og Khalaf har: "...og i vindens skiften..." i modsætning til: ""...og i vindenes skiften...""

⁶ Dette er Allahs tegn, som Vi reciterer for dig i sandhed. Så hvilke ord vil de tro på efter Allah og Hans åbenbaringer?

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn Kathir, Abu ?Amr, Hafs, Abu Ja?far og Rouh har: "Så på hvilken diskurs, efter Allah og hans tegn, vil I tro?" i modsætning til: "Så på hvilken diskurs, efter Allah og hans tegn, vil de tro?"

⁷ Ve enhver, som har givet sig hen til løgn og synd; ⁸ den, som hører Allahs åbenbaringer blive reciteret for sig, men derefter fortsætter i hovmod, som om han ikke hørte dem. Bebud ham budskabet om en smertelig straf! ⁹ Og når han får kendskab til nogle af Vore tegn, håner han dem. Sådanne venter der en ydmygende straf. ¹⁰ Forude venter Helvede. Og de vil ikke få nogen nytte af det, de har optjent, ej heller af de afguder, som de holdt som velyndere ud over Allah. De har en stor straf i vente. ¹¹ Denne (Koran) er en retledning. Og de, som fornægter deres Herres åbenbaringer, for dem er der en smertelig straf.

^NOTE Alle undtagen Ibn Kathir, Hafs og Ya?qub har: . . . for dem er en straf af en smertefuld pine..." i modsætning til: "for dem er en smertefuld straf af pine" - dvs. at ordene står omvendt i forhold til hinanden.

¹² Allah er Den, som har sat havet i jeres tjeneste, sådan at der på det kan sejle skibe ved Hans befaling, og for at I kan søge Hans velvilje, og for at I må blive taknemmelige. ¹³ Og Han er Den, som har sat alt det, som er i himlene og på jorden, i jeres tjeneste. Sandelig, i dette er der tegn for det folk, som tænker godt efter. ¹⁴ Sig vil de troende, at de skal tilgive dem, som ikke sætter deres håb til og frygter for Allahs dage, sådan at Han fuldt ud kan lønne folk for det, de udførte.

^NOTE Ibn ?Amer, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...at Vi kan lønne folk..."

Abu Ja?far har: "at folk kan blive belønnet..." i modsætning til: "...at Han kan lønne folk..."

¹⁵ Den som udfører en retskaffen handling, gør det til sit eget bedste. Og den som begår en synd hans synd er over ham selv. Derefter vil I blive bragt tilbage til jeres Herre.

^NOTE Ya?qub har: "Derefter vil I vende tilbage til jeres Herre" i modsætning til: "Derefter vil I blive bragt tilbage til jeres Herre"

¹⁶ Og sandelig. Vi tildelte Israels børn Bogen og herredømmet og profetskabet, og forsynede dem af det rene, og Vi gav dem forrang frem for alverden. ¹⁷ Og Vi tildelte dem et tydeligt bevis og tegn på religionen, og de brød først ud i uenighed efter, at der var kommet kundskab til dem, blot på grund af misundelse. Sandelig, din Herre vil fælde dom over dem på Genopstandelsens Dag om det, de skændtes om. ¹⁸ Derefter satte Vi dig på en åben vej på Vor befaling, så følg den vej. Følg ikke lysterne hos dem, som ikke har viden. ¹⁹ Sandelig, de vil ikke være dig til nytte mod Allah. Sandelig, de uretfærdige er kun hinandens velyndere, og Allah er de gudfrygtiges velynder. ²⁰ Denne (Koran) er indsigt for menneskene og en retledning og nåde for et folk, som er faste i troen. ²¹ De, som har begået synd, antager de, at Vi vil gøre dem ligeværdige med dem, som tror og handler retskaffent, at deres liv og død skal blive det samme? Hvor dårlige de er til at bedømme!

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Eller antager de, der har begået onde gerninger, at Vi vil gøre dem som dem, der har opnået tro og har gjort retfærdige gerninger? Lige er deres liv eller deres død; elendig er deres dom!" i modsætning til: "Eller antager de, der har begået onde gerninger, at Vi vil gøre dem ligestillede med dem, der har opnået tro og har gjort retfærdige gerninger, enten i deres liv eller deres død? Elendig er deres dom!"

²² Og Allah har skabt himlene og jorden i sandhed og for at lønne enhver for de handlinger, han har optjent. Der vil ikke blive gjort dem nogen som helst uret. ²³ Har du set ham, som har gjort sine lyster til sin gud, og som Allah lader fare vild til trods for dennes viden, og hvis ører og hjerte, Han har sat segl over, og hvis øjne, Han har sat et dække over? Hvem kan retlede ham efter Allah? Tager I da ikke imod formaningen?

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesai og Khalaf har: "Vil I ikke konstant minde jer selv om..." i modsætning til: "Vil i da ikke minde jer selv om..."

²⁴ Og de siger: "Der findes intet andet end vort jordiske liv. Det er her, vi dør og lever, og det er intet andet end tiden, som får os til at dø!" Men de har ingen viden om dette. De gisner kun. ²⁵ Og når Vore tydelige åbenbaringer bliver reciteret for dem, er deres standpunkt: "Bring Vore forfædre tilbage, hvis I er sandfærdige!" ²⁶ Sig: "Allah giver jer liv; derefter får Han jer til at dø; derefter vil han samle jer på Genopstandelsens Dag." Derom er der ingen tvivl, men de fleste folk ved det ikke. ²⁷ Herredømmet over himlene og jorden tilhører alene Allah. De, som har hengivet sig til falskheden, vil være taberne på Dagen, hvor Timen indtræffer. ²⁸ Og du vil se hver gruppe knæle. Hvert folk vil blive kaldt frem til deres register: "I dag vil I få løn for det, som I har gjort.

^NOTE Ya?qub har: "...og du ser ethvert samfund knælende, ethvert samfund blive kaldet til dets Skrifter..." i modsætning til: "...og du ser ethvert samfund knælende, ethvert samfund er kaldet til dets Skrifter..."

²⁹ Dette er Vor nedskrevne bog, som vil tale sandheden om jer. Sandelig. Vi har fået alt det, I gjorde, skrevet ned." ³⁰ Men de, som tror og handler retskaffent, dem vil deres Herre føre ind i Sin nåde. Det er den sikre sejr. ³¹ Men de vantro: "Blev Mine åbenbaringer ikke reciteret for jer? Men I var hovmodige, og I var et syndigt folk! ³² Og når der blev sagt: 'Sandelig, Allahs løfte er sandt, og der er ingen tvivl om Timen!' så sagde I: 'Vi ved ikke, hvad Timen er, vi opfatter den kun som en antagelse. Vi har ikke sikker viden derom.""

^NOTE Hamza har: "Og når der siges: 'Sandelig, Allahs løfte er sandt, og der er ingen tvivl om Timen!'" i modsætning til: "Og når der siges: 'Sandelig, Allahs løfte er sandt', mens der ingen tvivl er om Timen!'"
Bemærk foruden ordenes forskellighed, at Hamzas version har hele sætningen som citat fra "Sandelig" og indtil "Timen!" hvorimod alle andre har citatet fra "Sandelig" og indtil "sandt,"

³³ Og de dårlige handlinger, som de har udført, vil blive synlige, og det, som de gjorde nar af, vil omslutte dem. ³⁴ Og der vil blive sagt til dem: "Lige som I glemte denne jeres dags møde, så vil vi i dag glemme jer. Ilden er jeres bosted, og I har ingen hjælpere. ³⁵ Dette er, fordi I holdt Allahs åbenbaringer for nar. Det jordiske liv bedrog jer." Fra den dag vil de ikke blive taget ud der fra, og deres ønske om at opnå Allahs velvilje vil ikke blive godtaget.

^NOTE Hamza, Al-Kesai og Khalaf har: "Så i dag kommer de ikke ud af det..." i modsætning til: "Så i dag bringes de ikke ud af det..."

³⁶ Al lovprisning tilkommer Allah alene, himlenes, jordens og alle verdenernes Herre. ³⁷ Ham alene tilhører storheden i himlene og på jorden. Han er Den Almægtige, Den Alvise.

66. - Sura 46 (Al-Ahqaaf - Mekka)

¹ Ha', Mim. ² Åbenbaringen af denne Bog er fra Allah, Den Almægtige, Den Alvise. ³ Vi har skabt himlene og jorden, og alt hvad der er imellem dem, med visdom og for en fastsat tid. Og de, som viser vantro, vender sig bort fra det, som de bliver advaret mod. ⁴ Sig: 'Fortæl mig så, hvem det er, I tilbeder, ud over Allah? Vis mig, hvad de har skabt på jorden. Eller har de en andel i himlene? Bring mig en bog, som er kommet før denne (Koran), eller et levn af viden, hvis I er sandfærdige!' ⁵ Og hvem er mere vildfaren end den, som ud over Allah tilbeder nogle, som ikke kan svare ham på Genopstandelsens Dag, og som end ikke er bevidste om hans tilbedelse af dem? ⁶ Når menneskene bliver samlet, vil de være deres fjender, og de vil fornægte deres tilbedelse. ⁷ Og når Vore indlysende åbenbaringer bliver reciteret for dem, siger de vantro om sandheden, når den kommer til dem: 'Dette er tydeligvis magi!' ⁸ Eller de siger: 'Han har opdigtet det!' Sig: 'Hvis jeg har opdigtet det, så har I ingen magt over det, som vil komme til mig fra Allah. Og Han kender til alt det, I hengiver jer til. Han er tilstrækkelig som vidne mellem mig og jer. Han er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertigste. ⁹ Sig: 'Jeg er ikke det første sendebud til at komme, og jeg ved ikke, hvad der vil blive gjort med mig og jer. Jeg følger kun det, som bliver mig åbenbaret, og jeg er en tydelig advarer.' ¹⁰ Sig: 'Fortæl mig så, hvis det (som er blevet mig åbenbaret) er fra Allah, og I for nægter det, mens et vidne fra Israels børn bevidner om det i den (i.e. Al-Taurat), som ligner det, og tror, og I viser hovmod?' ¹¹ Og de vantro siger til de troende: 'Hvis der havde været noget godt i det, ville disse ikke have overgået os i den henseende.' Og da de ikke har ladet sig blive retledt af det, vil de sige: 'Det er en løgn fra ældre tider!' ¹² Og før dette var Musas bog retledning og nåde. Dette er en bog, som bekræfter. Den er på arabisk for at advare dem, som er uretfærdige, og er et glædeligt budskab for de dydige.

^NOTE Nafie?, Al-Bazzi, Ibn ?Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...på arabisk, så du kan advare..." i modsætning til: "...på arabisk, så den kan advare..."

¹³ Sandelig, de der siger: "Vor Herre er Allah!" og som derefter holder fast, for dem vil der ikke være nogen frygt, ej hel ler skal de sørge. ¹⁴ De hører til i Paradiset; der skal de blive til evig tid som løn for det, de udførte. ¹⁵ Og Vi har befalet mennesket at behandle sine forældre godt. Hans moder bar hamm med smerte og fødte ham med smerte. Og hun bærer ham indtil afvænningen i tredive måneder. Når han når sin stær keste alder og når sine fyrre år, siger han: "Min Herre! Gør mig i stand til at vise taknemmelighed for Din gunst, som Du viste mig og mine forældre, og til føre retskafne handlinger, som Du bli at ud ver tilfreds med. Og gør mit afkom af de fromme. Sandelig, jeg vender mig i anger til Dig. Sandelig, jeg er en af de underka stede."

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu ?Amr, Ibn ?Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: "Og Vi har påbudt mennesket godhed mod sine forældre" i modsætning til: "Og Vi har påbudt mennesket at udmærke sig ved at vise venlighed mod sine forældre"

¹⁶ Disse er dem, hvis dydige handlinger Vi godtager, og hvis synder Vi tilgiver. De er Paradisets folk! Dette er et sandt løfte, som bliver afgivet til dem.

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...fra hvem det bedste af det, de har gjort, er bundet til at blive accepteret, og hvis ugerninger er bundet til at blive overset..." i modsætning til: "...fra hvem Vi accepterer det bedste af det, de har gjort, og hvis ugerninger Vi overser..."

¹⁷ Men den, som siger til sine forældre: "Nok med jer! Fortæller I mig, at jeg skal blive bragt frem, selvom der er gået man ge generationer (bort) for mig?" Hans moder og fader benfalder Allah, (og de siger til deres søn): "Ve dig! Antag troen! Sandelig. Allahs løfte er sandt!" Men han siger: "Dette er intet andet end sagn fra fortiden!" ¹⁸ Af de mange generationer, som har passeret for dem af djinner og mennesker, er disse dem, som ordet er blevet fastslået over. Sandelig, disse er taberne. ¹⁹ Og for enhver er der grader i henhold til hans gerninger, og for at Han kan give dem fuldt ud for deres handlinger. Der vil ikke blive gjort dem nogen som helst uret.

^NOTE Alle undtagen Ibn Kathir, Abu ?Amr, Hisham, ?Asem og Ya?qub har: "...og for at Vi kan give dem..." i modsætning til: "...for at Han kan give dem..."

²⁰ Den dag, hvor de vantro bliver fremstillet for Helvedes ild: "I har fået dækket alle jeres behov i jeres jordiske liv, og I har nydt godt af det. I dag vil I blive straffet med ydmygelsens straf, fordi I uretmæs sigt var hovmodige på jorden, og fordi I var ulydige."

^NOTE Ibn Kathir, Ibn Amer, Abu Jafar og Yaqub har: "'Har I spildt jeres gode ting...?'" i modsætning til: "'I har spildt jeres gode ting...'" - altså som et spørgsmål i stedet for en konstatering...

²¹ Og husk Ads broder, da han advarede sit folk ved sandbakkerne. Der havde sandelig været advarere både for ham og efter ham: "Tilbed ingen andre end Allah! Jeg frygter for, at der skal komme en stor dags straf over jer." ²² De sagde: "Er du kommet til os for at vende os bort fra vore guder? Bare kom med den, som du truer os med, hvis du er af de sandfærdige!" ²³ (Hud) sagde: "Viden (herom) er hos Allah alene. Jeg overbringer jer kun det, som jeg er sendt med. Men jeg ser, at I er et uvidende folk."

^NOTE Abu ?Amr har: "...og jeg samler og forkynder for jer..." i modsætning til: "...og jeg forkynder for jer..."

²⁴ Men da de så den komme svævende som en sky mod deres dale, sagde de: "Dette er en sky, som vil regne over os!" "Nej! Dette er, hvad I ønskede at få fremskyn det; det er en storm, hvori der er en smertelig straf. ²⁵ Den vil udslette alting på sin Herres be faling." Deres tilstand blev sådan, at der ikke var andet tilbage (af dem) end deres (ødelagte) bosteder. Sådan lønner Vi det syndefulde folk!

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza, Ya?qub og Khalaf har: "...du kunne intet se undtagen deres bosteder..." i modsætning til: "...og intet kunne ses undtagen deres bosteder..."

²⁶ Sandelig, Vi havde givet dem en sådan magt, som Vi end ikke har givet jer. Og Vi gav dem hørelse og syn og hjerte. Men hverken deres ører, deres øjne eller deres hjerte var dem til nogen nytte. For de fornægtede Allahs tegn. Men så blev de omsluttet af det, som de gjorde nar ad. ²⁷ Og Vi har visselig udslettet mange byer, som lå omkring jer. Og Vi tydeliggjorde tegnene i detaljer, så de kunne vende om. ²⁸ Hvis bare de, som de havde tilbedt ud over Allah for at opnå nærhed (hos Allah), havde kunnet hjælpe dem. Men nej, de blev borte for dem. Det var deres løgn, noget de opdigtede. ²⁹ Og (husk) dengang. Vi forte en grup pe af djinner hen til dig, for at de skul le høre Koranents bud). Da de modre op, sagde de (til hinanden): "Vær stille (lyt nøje efter)!" og da (recitationen) var overstået, vendte de tilbage til deres folk og advarede. ³⁰ De sagde: "O vort folk! Sandelig, vi har lyttet til en sådan bog, som er blevet åbenbaret efter Musa, og som stadfæster det, der kom for den, og som inviterer til sandheden og til den rette vej. ³¹ O vort folk! Godtag Allahs indbyder, og tro på ham, da vil Allah tilgive jeres syn der og værne jer mod en smertelig straf." ³² Den, som ikke godtager Allahs indbyder, kan ikke gøre (Allah) magtesløs på jor den, og der vil ikke være nogen velynd ere for ham ud over Allah! Disse er i en tydelig vildfarelse. ³³ Ved de da ikke, at Allah, som skabte himlene og jorden uden at blive træt her over, også er fuldt ud i stand til at genop live de døde? Jo, sandelig, Hans almagt omfatter alt.

^NOTE Ya?qub har: "...kan oprejse de døde..." i modsætning til: "...er i stand til at oprejse de døde..."

³⁴ Og den dag, hvor de, som var vantro, bli ver fremstillet for ilden: "Er den så ikke sand?" De vil sige: "Jo, den er visselig sand!" Allah vil sige: "Smag så straffen, fordi I var vantro!" ³⁵ Så vær tålmodig, ligesom profeterne med viljestyrke var tålmodige. Vær ikke frem skyndende (med at bede om straffen) for dem. Den dag de får den (straf), som de bliver lovet, at se, vil det (forekomme dem), som om de ikke har været på jorden mere en dagtime. Dette er bud skabet! Vil andre end de syndefulde folk blive udslettet?

67. - Sura 51 (Adh-Dhaariyaat - Mekka)

¹ Ved de vinde, som blæser vidt omkring, ² de (skyer), som bærer på deres tunge vægt, ³ de (skibe), som flyder let, ⁴ og de (engle), der fordeler en befaling. ⁵ Det, som I bliver lovet, er visselig sandt. ⁶ Sandelig, Gengældelsens Dag vil indtræffe. ⁷ Og ved himlen, som har baner. ⁸ Sandelig, I giver udtryk for modstriden de synspunkter. ⁹ Den, som bliver vendt bort fra den, bli ver vendt bort. ¹⁰ Forbandet være de løgnere, ¹¹ som er havnet i uvidenhed og forsømme lighed. ¹² De spørger: "Hvornår indtræffer Gen gældelsens Dag?" ¹³ Den dag, hvor de vil blive straffet i ilden. ¹⁴ (Der vil blive sagt til dem:) "Smag på je res straf! Det er, hvad I ønskede frem skyndet!" ¹⁵ Sandelig, de gudfrygtige vil være i haver med kilder, ¹⁶ de tager imod, hvad deres Herre end skænker dem. For de var, før dette, dem, som handlede godt. ¹⁷ De sov kun lidt om natten, ¹⁸ og de bad om tilgivelse ved nattens ende før morgengry. ¹⁹ Og tiggere og de fattige havde en andel i deres ejendom. ²⁰ På jorden er der tegn for dem, som er fa ste i troen, ²¹ ligeledes i jeres selv. Ser I da ikke? ²² Jeres forsyning og det, I bliver lovet, er i himlene. ²³ Ved himlens og jorden Herre! Dette er lige så sandt, som at I kan tale. ²⁴ Er underretningen om Ibrahims ærede gæster kommet til dig?

^NOTE Hisham har i n af sine versioner "Abraham" i stedet for "Ibrahim"

²⁵ Da de kom hen til ham, sagde de: "Fred!" Ibrahim sagde: "Fred!" (Og han tænkte:) "Fremmede folk!" ²⁶ Så skyndte han sig ubemærket hjem og bragte en opfedet kalv. ²⁷ Så serverede han den for dem og sagde: "Vil I ikke spise?" ²⁸ Men så følte han en indre frygt for dem. De sagde: "Frygt ikke!" Og de bebudede ham den glædelige ny hed om en søn med stor viden. ²⁹ Så kom hans hustru ind "Jeg, som og råbte og slog sig i ansigtet: blot er en ufrugtbar ældre kvinde!" ³⁰ De sagde: "Sådan er det. Således har din Herre befalet. Han er Den Alvise, Den Alvidende." ³¹ (Ibrahim) sagde: "O I udsendte engle! Hvad er jeres ærinde?" ³² Englene sagde: "Vi er blevet sendt til et syndigt folk. ³³ Vi vil lade sten af ler regne ned over dem. ³⁴ mærker af din Herre til dem, som over skrider grænsen." ³⁵ Så førte Vi dem blandt dem, som var tro ende, ud derfra. ³⁶ Men der var kun ét hus med folk, som havde underkastet sig. ³⁷ Vi efterlod deri et tegn for dem, som frygter den smertelige straf. ³⁸ Også i (historien om) Musa er der et tegn. Dengang Vi sendte ham til Farao med et tydeligt bevis. ³⁹ Men denne vendte sig bort sammen med sine styrker, og han sagde: "Han er enten en magiker, eller han er besat!" ⁴⁰ Så greb Vi ham og hans hær og druknede dem i havet, mens han var selvbebrejdende. ⁴¹ Og i (historien om) 'Ad; dengang Vi over dem sendte en ødelæggende vind, ⁴² som intet lod tilbage af det, den kom over, og pulveriserede det til aske. ⁴³ Og (i historien om folket) Thamud; den gang der blev sagt til dem: "Bliv I bare ved med at nyde til en bestemt tid!" ⁴⁴ Men de var ulydige mod deres Herres befaling, så de blev grebet af den frygtelige torden, mens de så til.

^NOTE Al-Kesai har: "så lynets nedslag slog dem..." i modsætning til: "så lynet slog dem..."

⁴⁵ Da magtede de hverken at stå på benene eller at tage hævn. ⁴⁶ Og (i historien om) Nuhs folk før det. Sandelig, de var et meget ulydigt folk.

^NOTE Abu ?Amr, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Og (på samme måde) før det, (iblandt) Noas folk..." i modsætning til: "Og (husk) før det, Noas folk..."

⁴⁷ Og Vi byggede himlen med stor kraft, for Vi er i sandhed i stand til det. ⁴⁸ Og det er Os, som har gjort jorden til et bosted: Hvor udmærkede Vi er til det! ⁴⁹ Og Vi skabte alle ting parvis, sådan at I må blive opmærksomme og indse.

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...at I konstant må huske" i modsætning til: "at I må minde jer selv om"

⁵⁰ (Så sig:) "Løb mod Allah! Sandelig, jeg er for jer en tydelig advarer fra Ham. ⁵¹ Og sæt ikke andre guder ved siden af Allah. Sandelig, jeg er for jer en tydelig advarer fra Ham." ⁵² Heller ikke til dem, som var før dem, kom der noget sendebud, uden at de sagde: "Han er enten en magiker eller en gal mand!" ⁵³ Gav de disse ord videre i arv til hinanden? Nej, de er et ulydigt folk. ⁵⁴ Så vend dig bort fra dem; du vil ikke blive bebrejdet. ⁵⁵ Forman du kun! Sandelig, formaningen gavner de troende. ⁵⁶ Og Jeg skabte kun djinnerne og menneskene for at de skulle tjene Mig. ⁵⁷ Jeg ønsker ikke nogen forsyning fra dem, ej heller ønsker Jeg, at de skal brødføde Mig. ⁵⁸ Sandelig, Allah alene giver forsyningen, Herren over den mægtige styrke. ⁵⁹ Sandelig, for de uretfærdige er der fastsat en andel af straffen lig straffen til deres venner. De bør ikke bede om fremskyndelse fra Mig. ⁶⁰ Så ve de vantro på dagen, som de er blevet lovet!

68. - Sura 88 (Al-Ghaashiyah - Mekka)

¹ Har underretningen om den omsluttende (Dommedag) nået dig? ² Nogle ansigter vil på den dag være bøjet ned og ydmyge, ³ (de har) arbejdet hårdt (og blev) udmattede (forgæves). kogende kilde. ⁴ De vil havne i glødende ild.

^NOTE Abu ?Amr, Shu?ba og Ya?qub har: "...de vil blive stegt i en varm ild..." i modsætning til: "de vil stege i en varm ild..." - altså en aktiv i stedet for en passiv begivenhed

⁵ De vil få at drikke fra en kogende kilde ⁶ Ingen mad vil der være for dem andet end en giftig tornet plante, ⁷ den hverken mætter eller stiller sulten. ⁸ Og nogle ansigter vil på den dag være behagede og muntre ⁹ på grund af tilfredshed med deres anstrengelser (på jorden). ¹⁰ I en høj have (vil de være). ¹¹ I den vil de ikke høre nogen tom snak.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu `Amr og Roways har: "Der høres ikke noget sludder i det..." i modsætning til: "Du hører ikke noget sludder..."

¹² I den vil der være en rindende kilde, ¹³ højsæder, ¹⁴ bægre, stillet frem, ¹⁵ puder, stiller på række, ¹⁶ og tæpper bredt ud. ¹⁷ Ser de da ikke på kamelen, hvordan den er skabt? ¹⁸ Og på himlen, hvordan den er højt harvet? ¹⁹ Og på bjergene, hvordan de er fastgjort? ²⁰ Og på jorden, hvordan den er bredt ud? ²¹ Så forman (dem), sandelig, du er en formaner! ²² Du er ikke én, som (under)tvinger dem. ²³ Men den, som vender sig bort og fornægter, ²⁴ ham vil Allah straffe med den største straf! ²⁵ Sandelig, til Os vender de tilbage, ²⁶ og da påligger det Os i sandhed at drage dem til regnskab.

69. - Sura 18 (Al-Kahf - Mekka)

¹ Al pris tilkommer Allah alene, som åbenbarede Bogen for Sin tjener og ikke lod der være skævhed i den. ² (Han har gjort den) ret, for at den skal kunne advare om Allahs strenge straf og give det glædelige budskab til de troende, som handler retskaffent, om, at der venter dem en skøn belønning. ³ som de vil forblive i til evig tid, ⁴ og for at advare dem, som siger: "Allah har avlet en søn!" ⁵ De har ingen viden om det, og ej hel ler havde deres forfædre det. Hvor stort dette ord er, som kommer ud af deres mund. De siger ikke andet end løgn. ⁶ Skulle du ødelægge dig selv af sorg, be kymret for dem, hvis de ikke vil tro på dette ord? ⁷ Sandelig. Vi har skabt alt det, som er på jorden, som skønhed på den for at prøve, hvem af dem der handler smukkest. ⁸ Og sandelig. Vi kommer til at gøre det. som er på den, til en øde slette. ⁹ Eller anser du hulens og indskriftens folk for at være noget mærkværdigt blandt Vore tegn? ¹⁰ (Husk) da nogle få unge mænd søgte til flugt i hulen, og de sagde: "Vor Herre, skænk os nåde fra Dig og retledning i vore sager. ¹¹ Så slog Vi let på deres ører i hulen i nogle år. ¹² Derefter vækkede Vi dem for at se, hvil ken af to grupper der kunne beregne den tid, de havde tilbragt, rigtigt. ¹³ Vi fortæller dig deres historie i sandhed. Sandelig, de var unge mænd, som troede på deres Herre, og Vi styrkede dem i ret ledningen. ¹⁴ Og Vi styrkede deres hjerter, da de stod fast, og de sagde:" Vor Herre er Herre over himlene og jorden; vi vil aldrig til bede en anden gud end Ham; (hvis vi gjorde det) da ville vi visselig have fjernet os fra sandheden. ¹⁵ Dette er vort folk, som tog sig guder ud over Ham. Hvorfor har de ikke bragt en tydelig tilladelse til det? Og hvem er mere uretfærdig end den, som opdigter logne om Allah?" ¹⁶ Og (de sagde til deres folk): "Når I har vendt jer bort fra dem og dem, som de tilbeder ud over Allah, så søg tilflugt i hulen. Jeres Herre vil sprede Sin nåde over jer og res sager. berede jer støtte og nytte i je ¹⁷ Og når solen stod op, kunne du se den gå højre om deres hule, og når den gik ned, bevæægede den sig venstre om, mens de lå i et stort hulrum i hulen. Dette er et af Allahs tegn. Den, som Allah retleder, han er retledt. Og den, som Han lader fare vild, til ham vil du aldrig kunne finde en vejvisende velynder. ¹⁸ Og du ville anse dem for at være vågne, selvom de sov. Og Vi fik dem til at ven de sig om på højre side og på venstre, og deres hund lå ved indgangen med beg ge sine forben strakte. Hvis du havde set dem, ville du have vendt dig bort fra dem i flugt, og du ville have været fyldt med skræk. ¹⁹ Og i den tilstand vækkede Vi dem, så de kunne spørge hinanden. En af dem sagde: "Hvor længe har I været her?" De sagde: "Vi har været her en dag eller en del af en dag." (Andre) sagde: "Jeres Her re ved bedst, hvor længe I har været her. Så send en af jer til byen med jeres mønt, så han kan se, hvilken mad som er mest ren (og dermed lovlig) og bringe jer no get af den mad. Og (han) bør være for sigtig og høflig og ikke lade nogen som helst få kendskab til jer. ²⁰ Sandelig, hvis de overmander jer, vil de stene jer eller omvende jer (ved tvang) til deres religion, og så vil I aldrig opnå den sikre sejr (om frelsen)." ²¹ Og sådan lod Vi folk opdage dem, for at de kunne vide, at Allahs løfte (om gen opstandelsen) er sandt, og at der ikke er noget tvivl om, at Timen vil komme. Da de (i.e. folk) begyndte at strides med hin anden om deres situation, sagde nogle: "Byg en bygning over dem." Deres Her re kender bedst til dem. Andre, som fik overhånd i sagen, sagde: "Lad os bygge et bedehus over dem." ²² De vil sige: "Tre (var de), og den fjer de var deres hund." Og de vil sige: "Fem (var de), den sjette var deres hund." Et grundløst gæt om det usete er (alt) dette. Og de vil sige: "Syv (var de), og den ot tende var deres hund." Sig: "Min Herre ved bedst om deres antal, ingen ved om dem, undtagen nogle få." Diskuter ikke med nogen om dem, men (nøjes med) de detaljer, som er blevet gjort tydelige (for dig gennem åbenbaring), og spørg ikke nogen af dem om dem. heller ²³ Og sig aldrig om noget: 'Jeg vil gøre det i morgen!' ²⁴ undtagen (ved at tilføje): 'Om Allah vil!' Og husk din Herre, hvis du nu skulle glemme det, og sig: 'Jeg håber min Herre retleder mig til en vej nærmere retledningen end denne.' ²⁵ Og de blev i deres hule i tre hundrede år og derefter yderligere i ni. ²⁶ Sig: 'Allah ved bedst, hvor længe de blev der! Ham tilhører (al viden om) det usete i himlene og på jorden.' Hvor altseende Han er, og hvor althørende!' De har ingen velynder ud over Ham, og Han lader ingen få del i Sin myndighed.

^NOTE Ibn ʻAmer har: "og sidestil ingen i Hans dom..." - altså en befaling om ikke at gøre det i modsætning til Hafs, som har: "Han sidestiller ingen i Hans dom..."

²⁷ Og reciter det, som er blevet åbenbaret for dig fra din Herres bog. Ingen kan forandre Hans ord. Og du vil aldrig finde tilflugt hos andet end hos Ham. ²⁸ Og vær tålmodig sammen med dem, som husker deres Herre om morgenen og om aftenen og søger Hans ansigt. Lad ikke dit blik flytte sig fra dem ved at eftertrag te det jordiske livs pynt. Og følg ikke den person, hvis hjerte Vi har gjort uvidende med hensyn til erindringen om Os. Han følger kun sig selv, og hans sag overskri der grænsen. ²⁹ Og sig: "Sandheden kommer fra jeres. Herre! Den, som vil tro, må tro, og den, som vil fornægte, må fornægte!" Sandelig. Vi har klargjort ilden til de uretfærdige, og dens vægge vil omslutte dem. Og hvis de tigger om hjælp, vil de blive givet vand i form af smeltet kobber; den vil skolde deres ansigter. Hvor forfærdelig en drik og hvilket forfærdeligt opholdssted! ³⁰ Sandelig, de, som tror og handler retskaffent - Vi lader ikke lønnen gå tabt for dem, som handler retskaffent. ³¹ Dem venter Paradisets haver, i hvilke bække rinder. De vil blive smykker med guldarmbånd, og de vil få grønne klæder af fint silke og tyk brokade. De vil sætte sig på herlige højsæder. Hvor herlig en belønning, hvilket smukt hvilested. ³² Og giv dem en lignelse om to personer: Til den ene af dem skabte Vi to haver med druer og omkransede dem med daddelpalmer. Og Vi lod afgrøder vokse mellem dem. ³³ Begge disse haver frembragte frugter, uden mangler. Og Vi lod en bæk strømme mellem dem. ³⁴ Og han havde massevis af frugt. Han sagde til sin ven, da han talte med ham: 'Jeg er mægtigere end dig i rigdom og mere magtfuld i slægt (og mandskab).' ³⁵ Og han gik ind i sin have, mens han ved holdende gjorde sig selv uret ved at sige: "Jeg tror ikke, at denne have nogensinde vil gå til grunde, ³⁶ og ej heller tror jeg, at Timen vil indtræffe, og hvis jeg skulle blive bragt tilbage til min Herre, vil jeg visselig få et bedre sted at vende tilbage til.'

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, Ibn `Amer og Abu Jaʻfar har: “...noget bedre end dem begge som destination..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...noget bedre end det som destination..."

³⁷ Hans ven sagde til ham, da han talte med ham: 'Har du fornægtet Ham, som skabte dig af jord, derefter af en sæddråbe og derpå lavede dig til en mand? ³⁸ Jeg, derimod: Han er Allah, min Herre! Jeg sætter ingen andre ved siden af min Herre! ³⁹ Hvis du bare havde sagt, da du gik ind i din have: 'Det sker, om Allah vil! Der er ingen magt andet end fra Allah!' Selvom du anser mig for at være mindreværdig i rigdom og afkom i forhold til dig, ⁴⁰ så giver min Herre mig nok noget bedre end din have, og (måske) sender Han en lynstorm fra himlen over den, så den bliver et goldt ødeland, ⁴¹ eller dens vand synker dybt ned i jorden, sådan at du aldrig vil være i stand til at få fat i det (igen)." ⁴² Og al hans frugt blev omringet, og om morgenen begyndte han at vride hænderne i sorg over det, han havde investeret i den. Den blev ødelagt fuldstændigt, og han sagde: 'Havde jeg bare ikke sat andre ved siden af min Herre!' ⁴³ Og der var ingen, som kunne hjælpe ham mod Allah, og ej heller kunne han hjælpe sig selv. ⁴⁴ Således er det: Al autoritet tilhører Allah, Den Sande. Han er Den bedste til at belønne og Den bedste til at give et bedre endeligt.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Al autoritet tilhører Allah..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Al beskyttelse tilhører Allah..."

⁴⁵ Og forklar dem det jordiske livs eksempel! Det er som det vand, Vi sender ned fra himlen: ved det bliver jordens vegetation frodig. Derpå bliver den til tørre strå, som vinden blæser bort. Allah har al magt over alting.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "tørre strå, som vindene blæser..." - altså i flertal.

⁴⁶ Rigdom og børn er kun det jordiske livs pynt, men det, som er evigt, er retskaf ne gerninger, som er bedre i din Herres øjne, når det gæælder belønning og håb. ⁴⁷ På den dag vil Vi sætte bjergene i bevæ gelse, og du vil se jorden blottet. Og Vi vil samle hele menneskeheden og ikke udelade en eneste af dem..

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Ibn ʻAmer har: "På den dag vil bjergene blive sat i bevægelse..." - altså uden Allahs direkte medvirken nævnes.

⁴⁸ Og de vil blive stillet frem for din Herre: "Sandelig, I er kommet til Os, sådan som Vi skabte jer første gang! Selvom I antog, at Vi ikke havde fastsat en (møde) tid for jer!" ⁴⁹ Og registret (over alles gerninger) vil bli ve lagt frem, og du vil se synderne fulde af skræk på grund af det, som står i det, og de vil sige: "Ve os! Hvad er dette re gister? Det har intet udeladt, (det være) småt eller stort, men derimod medtaget alt!" Og de vil finde alt, hvad de gjorde, deri, og din Herre vil ikke gøre nogen nogen som helst uret. ⁵⁰ Og (husk) da Vi sagde til englene: "Knæl for Adam!" Og de knælede alle sammen, undtagen Iblis. Han var en af djinnerne, og han viste ulydighed mod sin Herres befaling. Tager I ham og hans efterkom mere til velyndere i stedet for Mig, selv om de er jeres fjender? Hvor elendigt er dette bytte for de uretfærdige! ⁵¹ Jeg lod dem ikke være vidner til himlenes og jordens skabelse og ej heller til deres egen skabelse. Og Jeg tog heller ikke dem, som vildleder (menneskeheden), som hjælpere.

^NOTE Abu Jaʻfar har: "Vi lod dem ikke være vidner..."

Abu Jaʻfar har: "aldrig skulle I tage dem, som vildleder..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "aldrig skulle jeg tage..."

⁵² Og den dag, hvor Allah vil sige: 'Kald på dem, som I anså for at være mine partnere!' vil de kalde på dem, men de vil ikke besvare dem, og Vi vil skabe en afgrund mellem dem.

^NOTE Hamza har: "og den dag, hvor Vi siger: 'Kald på..." - i modsætning til Hafs, som reelt har: "og den dag, hvor Han siger: 'Kald på..." - Allahs navn er slet ikke nævnt her.

⁵³ Og synderne vil se Helvedes ild. Da vil de vide, at de i sandhed skal falde i den, og de vil ikke finde en udvej fra den. ⁵⁴ Og sandelig, Vi har i denne Koran belyst alle slags eksempler i detaljer for menne skene, men mennesket er meget stridslystent. ⁵⁵ Og der er ingenting, som hindrer menneskene i at tro, nu da retledningen er kommet, og bede om tilgivelse fra deres Herre, sådan at den straf, de tidligere generationer er blevet underkastet, ikke skal ramme dem, eller at straffen pludselig skal overgå dem.

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, AbuʻAmr, Ibn `Amer og Yaʻqub har: "eller at straffen skal komme til dem ansigt til ansigt..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "eller at straffen skal komme til dem på mange måder..."

⁵⁶ Og Vi sendte kun sendebudene som bringere af glæde og advarsel. Og de vantro strides med falske argumenter for dermed at fjerne sandheden. Og de gør nar ad Mine åbenbaringer og den straf, som de advares mod. ⁵⁷ Og hvem er mere uretfærdig end den, som påmindes om sin Herres tegn, men vender sig bort fra dem og glemmer det, som hans hænder har sendt i forvejen? Sandelig, Vi har lagt slør over deres hjer ter, sådan at de ikke kan begribe sandhe den, og lagt tunghørhed i deres ører. Og hvis du inviterer dem til retledningen, vil de aldrig opnå den. ⁵⁸ Og din Herre er tilgivende, Herren over nåde! Hvis Han havde taget fat i dem for deres gerninger, ville Han visselig have sendt straffen over dem hurtigt. Men Løftets Time er der for dem. De vil al drig finde noget tilflugtssted ud over hos Ham. ⁵⁹ Og dette er landsbyerne, hvis indbyggere Vi tilintetgjorde, da de begik uretfærdig hed. Og Vi havde fastsat en tid for deres tilintetgørelse.

^NOTE Alle pånær ʻAsem har: "...satte en aftale for deres tilintetgørelse..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...satte en aftale for deres tilintetgørelses øjeblik..."

⁶⁰ Og (husk) da Musa sagde til sin unge tje ner: "Jeg vil fortsætte, indtil jeg når der hen, hvor de to have mødes, om jeg så må gå i evigheder!" ⁶¹ Da de begge nåede frem til stedet, hvor de (to have) mødes, glemte de deres fisk, og den fandt hurtigt vej til havet. ⁶² Da de var gåer videre, sagde han (i.e. Musa) til sin tjener: "Bring os vor mad: vi er sandelig udmattede efter denne vor rejse." ⁶³ Han (i.c. Musas tjener) sagde: "Så du det? Da vi hvilede os ved klippen, glem te jeg fisken. Det var ingen andre end Sa tan, som fik mig til at glemme at nævne det (for dig). Og den fandt vej til havet på mærkværdig vis." ⁶⁴ (Musa) sagde: "Det er det, som vi søgte efter!" Så gik de tilbage ved at følge deres fodspor. ⁶⁵ Så fandt de en af Vore tjenere, som Vi havde skænket af Vor nåde, og som Vi havde tildelt (en speciel) viden fra Os. ⁶⁶ Musa sagde til ham: "Må jeg følge dig, så du kan lære mig noget af den viden, du har modtaget, om den rette vej?" ⁶⁷ Han sagde (til Musa): "Sandelig, du vil aldrig være i stand til at være tålmodig med mig! ⁶⁸ Hvordan kan du være tålmodig med hensyn til det, som du ikke kan begribe med din viden?" ⁶⁹ Han (i.e. Musa) sagde: "Du vil finde mig tålmodig, om Allah vil, og jeg vil ikke være dig ulydig i noget som helst." ⁷⁰ Han sagde: "Hvis du vil følge mig, skal du ikke spørge mig om noget, før jeg nævner det for dig."

^NOTE Nafieʻ, IbnʻAmer og Abu Jaʻfar har: "...skal du aldrig spørge..."

⁷¹ Så drog de af sted. Da de begge satte sig om bord i en båd, lavede han et hul i den. Han (i.c. Musa) sagde: "Lavede du et hul i den for at drukne folk om bord? Sandelig, du har gjort noget forkasteligt!"

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Har du gennemhullet den, så dets folk druknede?" - i modsætning til Hafs, som reelt har: "Har du gennemhullet den, for at drukne dens folk?"

⁷² Han sagde: "Sagde jeg ikke, at du aldrig ville være i stand til at være tålmodig med mig?" ⁷³ (Musa) sagde: "Skæld mig ikke ud over det, jeg glemte. Og gør mig ikke bekymret ved at give mig vanskeligheder." ⁷⁴ Så gik de videre. Da de mødte en dreng, dræbte han ham. (Musa) sagde: "Dræbte du et uskyldigt liv, uden at det var for et (andet) liv? Sandelig, du har gjort noget uhyrligt!"

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, AbuʻAmr, Abu Jaʻfar og Roways har: "Dræbte du en naturligt syndfri sjæl..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Dræbte du en syndfri sjæl..."

⁷⁵ Han sagde: "Har jeg ikke sagt til dig, at du aldrig vil være i stand til at være tålmodig med mig?" ⁷⁶ Han (i.e. Musa) sagde: "Hvis jeg sporger dig om noget efter dette, så hav mig ikke som din ledsager mere. Så er du sandelig undskyldt fra min side." ⁷⁷ Så gik de begge videre, indtil de nåede en bys beboere. De spurgte dem om mad, men de afviste at beværte dem. Efter det kom de til en faldefærdig mur, og han genoprettede den. Han (i.e. Musa) sag de: "Hvis du ville, kunne du have taget betaling for det."

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Yaʻqub har: "Hvis du ville, kunne du have taget belønning for det" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Hvis du ville, kunne du have krævet belønning for det"

⁷⁸ Han sagde: "Dette er adskillelsen mellem dig og mig! Nu skal jeg fortælle dig sand heden om det, du ikke formåede at være tålmodig om. ⁷⁹ Når det gælder båden, tilhørte den nogle fattige, som arbejdede på havet. Jeg be stemte mig for at gøre den mangelfuld, for der var en konge, som med tvang slaglagde alle (gode) både. be ⁸⁰ Hvad drengen angår: Hans forældre var troende. Og Vi ønskede ikke, at de skulle udsættes for aggression og vantro. ⁸¹ Vi ønskede, at deres Herre ville give dem, i stedet for ham, et (barn), bedre end ham i renhed og barmhjertighed. ⁸² Og Hvad muren angår: Den tilhørte to forældreløse drenge i byen. Og derunder lå en skat (begravet), som var bestemt for dem. Og deres fader var retskaffen. Og din Herre ville, at de skulle nå voksen alderen og udgrave deres skat - som en nåde fra din Herre. Jeg gjorde det ikke af mig selv. Dette er sandheden om det, du ikke formåede at have tålmodighed med." ⁸³ Og de spørger dig om Dhul-Qarnayn. Sig: 'Jeg vil fortælle jer hans historie.' ⁸⁴ Sandelig. Vi gav ham herredømme på jorden, og i alle sager gav Vi ham midlerne. ⁸⁵ Så fulgte han en vej, ⁸⁶ indtil han nåede det sted, hvor solen går ned. Der fandt han solnedgangen, som om solen sank i en vandkilde, og han fandt et folk i nærheden. Vi sagde: 'O Dhuhl-Qarnayn! Enten straffer du, eller også viser du dem godhed.'

^NOTE Alle undtagen Nafieʻ, Ibn Kathir, AbuʻAmr, Hafs og Yaʻqub har: "...hvor solen går ned. Han fandt solen gå ned i en varm kilde..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...hvor solen går ned. Han fandt solen gå ned i en mudret kilde..."

Bemærk:
Teksten siger ikke, at det blot ser ud som om solen går ned i en kilde. Teksten siger direkte, at solen går ned i denne kilde!

⁸⁷ Han sagde: "Den, der er uretfærdig, ham vil vi straffe. Og derefter vil han blive bragt tilbage til sin Herre, og Han vil straffe ham med en plagsom straf. ⁸⁸ Og den, som tror og handler retskaffent, for ham er der den bedste løn. Og vi vil sige til ham det, som er lettest i Vor be faling."

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, AbuʻAmr, IbnʻAmer, Shuʻba og Abu Jaʻfar har: "for ham er betalingen for det fortræffelige..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "for ham er den fortræffelige belønning som betaling..."

Altså: i Hafs er det belønningen, der er fortræffelig, mens det i de nævnte versioner er det fortræffelige, der belønnes.

⁸⁹ Så fulgte han en (ny) vej, ⁹⁰ indtil han nåede det sted, hvor solen står op. Der fandt han, at den stod op over et folk, som vi ikke havde givet noget dæk ke mod den. ⁹¹ Sådan var han. Og visselig omsluttede Vi alt, hvad der var hos ham, med Vor vi den. ⁹² Efter det fulgte han en (ny) vej, ⁹³ indtil han nåede et sted mellem to bjer ge. Ved dem fandt han et folk, som knap kunne forstå et ord.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...et folk, der knap kunne få andre til at forstå et ord..."

⁹⁴ De sagde: "O Dhu l-Qarnayn! Sandelig, Yadjudj og Madjudj stifter ufred i landet. Må vi betale dig en pengesum, så du byg ger en mur mellem os og dem?" ⁹⁵ Han sagde: "Den magt, min Herre har givet mig, er bedre i denne sag! I må støt te mig med jeres kræfter, så skal jeg bygge en solid barriere mellem jer og dem. ⁹⁶ Bring mig jernblokke." Da han havde jævnet den mellem de to høje bjergsider, sagde han: "Blæs!" Da han havde gjort jernet glødende, sagde han: "Bring mig det smeltede bly, så jeg kan hælde det over den." ⁹⁷ Efter det evnede de ikke at klatre over den, og ej heller at bore hul i den. ⁹⁸ Han sagde: "Dette er en nåde fra min Herre. Men når min Herres løfte kommer, vil Han gøre den til støv, og min Herres løfte er (evigt) sandt."

^NOTE Alle pånær Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...gøre den til murbrokker..."

Bridges oversætter det som: "...gøre den til en flad overflade..."

⁹⁹ På den dag vil Vi lade dem komme som bølger hen over hinanden, og der vil bli ve blæst i Basunen (Al-Sur). Så vil Vi samle dem alle sammen. ¹⁰⁰ Og på den dag vil Vi vise Helvede tydeligt frem for de vantro, ¹⁰¹ som havde deres øjne dækket af slør mod Min formaning (i.e. Koranen), og som ikke formåede at høre. ¹⁰² Tror de vantro, at de kan tage Mine tje nere som velyndere i stedet for Mig? San delig, Vi har forberedt Helvede som et ankomststed for de vantro. ¹⁰³ Sig: "Skal vi fortælle jer om de største tabere (med hensyn til) gerninger? ¹⁰⁴ Det er dem, hvis hele indsats er blevet fordærvet i det jordiske liv, mens de tror, at de udfører gode gerninger. ¹⁰⁵ Det er dem, som fornægtede deres Herres tegn og mødet med Ham. Deres handlinger er blevet værdiløse, og Vi vil ikke tillægge dem værdi på Genopstan delsens Dag. ¹⁰⁶ Deres løn er Helvede! Fordi de var vantro og drev spot med Mine tegn og sendebude. ¹⁰⁷ Sandelig, de som tror og handler retskaf fent, deres ankomststed vil være Paradi sets haver. ¹⁰⁸ Der vil de forblive til evig tid, og de vil aldrig ønske at forlade det (sted). ¹⁰⁹ Sig: "Hvis havet var blæk til at nedskrive min Herres ord, ville havets vand sande lig slippe op, før min Herres ord var ble vet udtømt, selvom Vi havde bragt andre (have) som det til at supplere med." ¹¹⁰

70. - Sura 16 (An-Nahl - Mekka)

¹ Allahs befaling er indtruffet, så ønsk den ikke fremskyndet. Prisværdig er Han og langt ophøjet over det, de sætter ved siden (af Ham).

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "ophøjet over det, I sætter ved siden..."

² Han sender på Sin befaling englene ned med åbenbaringen til den, Han vil, af Sine tjenere: "Advar om, at der sandelig ikke findes nogen anden gud end Mig, så frygt Mig!"

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Roways har: "Han sender englene ned med Ånden..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Han skænker englene..."

Rouh har: "Englene er skænket" - altså passivt, ikke aktivt.

³ Han skabte himlene og jorden med sand heden. Langt ophøjet er Han over det, som de sætter ved siden (af Ham). ⁴ Han skabte mennesket af en dråbe sæd væske, og alligevel blev det en tydelig modstander. ⁵ Også kvæget skabte Han; i det er der varme og beskyt tende produkter og adskillige fordele for jer, og I spiser af det. ⁶ Ved det er der for jer et skønt velbehag, når I driver det ind om aftenen og driver det ud om morgenen. ⁷ Det bærer jeres byrder til steder, som I ikke selv kunne have nået uden stor an strengelse. Sandelig, jeres Herre er over bærende, barmhjertig. ⁸ Han skabte hestene, muldyrene og æslerne, for at I skal kunne ride på dem, og for at de skal være til pryd. Han skaber ting, I ikke kender til. ⁹ Allah forpligter sig til retledningen om den rette vej. Og mange veje er afvigende. Og hvis Allah havde villet, kunne Han have retledt jer alle sammen. ¹⁰ Han er Den, som lader vandet falde ned fra himlen. Af det får I at drikke, og af det vokser der planter, hvorpå I lader (je res dyr) græsse. ¹¹ Og ved det (i.e. vandet) lader Han korn, oliven, daddelpalmer, druer og alle slags frugter vokse til jer. Sandelig, deri er der tegn for folk, som vil tænke sig om.

^NOTE Shuʻba har: "...lader Vi korn..."

¹² Og Han satte natten og dagen og solen og månen i jeres tjeneste. Også stjerner ne adlyder Hans befaling. Sandelig, deri er der tegn for folk, som har forstand.

^NOTE Ibn ʻAmer har: “Og Han underlagde jer natten og dagen. Og solen og månen og stjernerne er underlagt Hans befaling..." - altså: natten og dagen er underlagt "jer," mens sol, måne og stjerner er underlagt Allahs befaling - i modsætning til Hafs, hvor kun stjernerne er underlagt Allahs befaling, mens nat, dag, sol og måne er underlagt "jer."

Alle andre har: "“...Han har underlagt jer natten og dagen og solen og månen og stjernerne - (alle) underlagt Hans befaling..."" - altså: her er det hele underlagt "jer" og samtidig underlagt Allahs befaling...

¹³ Og i alt det, Han har skabt til jer i for skel farver på jorden, er der tegn for folk, som vil lade sig påminde. ¹⁴ Og Han er Den, som har sat havet i tje neste, sådan at I kan spise frisk kød og få pyntegenstande, som I kan tage på. Du ser skibene skyde igennem (vandet), for at I kan søge Hans overflod nemmelighed. og vise tak ¹⁵ Og Han skabte bjerge på jorden, for at den ikke skulle ryste under jer, såvel som floder og stier, hvormed I må finde den rette vej

^NOTE Faktisk er det omvendt: bjerge opstår, FORDI jorden ryster.

¹⁶ og kendemærker. Og ved stjernerne finder de vej. ¹⁷ Kan den, der skaber, ligestilles med den, der ikke skaber? Vil I da ikke tænke efter!

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Vil I ikke konstant huske det?" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Vil I da aldrig minde jer selv om?"

¹⁸ Og hvis I ville tælle Allahs velsignelser. så kunne I ikke tælle dem alle. Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig. ¹⁹ Allah kender til det, I skjulet, og det, I gør synligt. ²⁰ Og dem, som de tilbeder ud over Allah, de skaber intet; de er selv blevet skabt.

^NOTE Alle undtagen ʻAsem og Yaʻqub har: "...dem, som I tilbeder..."

²¹ De er livløse, ikke levende. Og de har in gen bevidsthed om, hvornår de vil blive genopvækket. ²² Jeres gud er Den eneste Gud. Og de, som ikke tror på det hinsidige; deres hjerter fornægter dette. De er hovmodige. ²³ Allah kender uden tvivl til det, som de skjuler, og det, som de gør synligt. Sandelig. Han kan ikke lide de hovmodige. ²⁴ Da der blev sagt til dem: "Hvad har jeres Herre sendt ned til jer?" sagde de: "De henfarnes opdigtede fortællinger!" ²⁵ De skal sandelig påtage sig deres synders byrde på Opstandelsens Dag såvel som en del af byrden for dem, som de i uvidenhed ledte på afveje. Ja, elendig er den byrde, som de skal påtage sig! ²⁶ Sandelig, også de, som var før dem, hav de lagt listige planer. Men Allah rykkede deres bygninger op med fundamentet, så taget styrtede ned over dem. Og denne straf kom til dem fra et sted, de ikke hav de set. ²⁷ Derefter vil Han på Genopstandelsens Dag ydmyge dem, og Han vil sige: 'Hvor er mine ligeværdige, som I plejede at strides om?' De, som har fået tildelt viden, vil sige: 'Sandelig, i dag er der ydmygelse og straf over de vantro

^NOTE Nafieʻ har: "Hvor er Mine ligeværdige, for hvis skyld I brugte at modsætte jer mig?..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Hvor er Mine ligeværdige, for hvis skyld I brugte at modsætte jer..." - altså uden "mig" til sidst.

²⁸ og over dem, som englene tager livet af, mens de gør deres sjæle uret." Da vil de vise lydighed og underkastelse: "Vi gjorde ikke noget dårligt." Men sandelig, Allah er alvidende om, hvad I gjorde. ²⁹ Så gå ind gennem Helvedes porte; I skal være der til evig tid. Hvor elendigt de hovmodiges opholdssted er! ³⁰ Til de retskafne vil der blive sagt: "Hvad er det, jeres Herre har sendt ned?" De vil svare: "Alt godt." Til dem, som gør gode gerninger, er der noget godt i denne ver den, men det hinsidige bosted er endnu bedre. Hvor fremragende de gudfrygtiges hjem er! ³¹ De vil træde ind i Paradisets haver, hvor bække rinder. I dem er der alt, hvad de ønsker sig. Sådan belønner Allah de gud frygtige, ³² dem, som englene tager livet af, mens de er rene. De (i.e. englene) siger: "Fred være med jer! Træd ind i Paradiset som belønning for det, I gjorde." ³³ Forventer de (vantro) noget andet, end at englene skal komme til dem, eller at din Herres afgørelse om dem skal indtræf fe? Ligesådan handlede de, som var før dem. Allah gjorde dem ingen uret. Men de gjorde sig selv uret. ³⁴ Så straffen for det, som de gjorde, ram te dem, og det, som de plejede at håne, omringede dem. ³⁵ Og afgudsdyrkerne vil sige "Hvis Allah havde villet, ville vi ikke have tilbedt noget som helst andet ud over Ham, hverken vi eller vore forfædre, ej heller ville vi have erklant noget for forbud for on uden Hans befaling" Ligsidan handle de de, som var for dem. Pihviler der sen debudene noget andet end den tydelige fremlagning? ³⁶ Og sandelig. Vi sendte et sendebud til ethvert samfund: "Tilbed Allah alene og hold jer borte fra (at tilbede) afguder!" Nogle af dem blev retledt af Allah, mens vildfarelsen blev ret for nogle andre. Drag omkring på jorden og se, hvad enden blev for dem, som fornægtede (deres profeter)! ³⁷ Hvor inderligt du end ønsker, at de skal blive retledte, sandelig, så retleder Allah ikke dem, som Han lader fare vild. Og de har heller ikke nogen hjælpere.

^NOTE Alle undtagen ʻAsem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...den, som Allah leder vild, kan bestemt ikke blive retledt..."

³⁸ Og de aflagde eftertrykkelige eder ved Allah: "Allah genopvækker ikke dem, som dør!" Men sandelig, dette er et sandt lofte aflagt af Ham. Men de fleste men nesker ved det ikke. ³⁹ Han vil gøre det, som de var uenige om, tydeligt for dem, og de vantro vil vide, at de er lagnere. ⁴⁰ Når Vi beslutter en ting(s tilblivelse), er Vort ord kun det, at Vi siger: "Bliv til" og den bliver til.

^NOTE Ibn 'Amer og Al-Kesa'i har: "Bliv til! så er det..." - altså uden "og."

⁴¹ Og dem, som udvandrede for Allahs sag efter at være blevet udsat for uretfærdig hed, vil Vi visselig bosætte på skanneste vis i denne verden. Det hinsidiges belon ning er sandelig endnu bedre. Hvis de bare vidste det, ⁴² dem, som viser tålmodighed og sætter deres lid til deres Herre. ⁴³ Og for dig sendte Vi også kun mænd ud som sendebude, til hvem Vi gav åbenbaringen - spørg skriftkyndige folk, hvis I ikke ved (det) -

^NOTE Alle undtagen Hafs har: “...for hvem det åbenbares..." - altså passivt, ikke aktivt.

⁴⁴ med tydelige beviser og Bøger. Og Vi sendte dig formaningen, sådan at du med den kan forklare menneskene det, som er blevet nedsendt til dem, og sådan at de må tænke efter. ⁴⁵ Føler de, som har lagt listige planer, sig i sikkerhed for, at Allah ikke vil lade dem synke i jorden, eller at straffen ikke ind henter dem fra sider, som deres bevidst hed end ikke kan begribe? ⁴⁶ Eller at han ikke vil tage fat i dem, mens de er optaget? De kan ikke stå i vejen for Allahs vilje! ⁴⁷ Eller at Han ikke vil straffe dem lidt efter lidt? Sandelig, din Herre er overbærende, barmhjertig. ⁴⁸ Har de ikke set på tingene, som Allah har skabt; selv (disse tings) skygger knæler for Allah og drejer sig til højre og venstre, mens de underkaster sig.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Har I ikke set..."

⁴⁹ Og alt levende i himlene og på jorden knæler, og englene (ligeså), uden at føle det mindste besvær derover. ⁵⁰ De frygter deres Herre højt over dem, og de udfører det, som de er blevet befalet. ⁵¹ Og Allah sagde: "Tag jer ikke to guder! Sandelig, Han er Gud, Den Ene. Så frygt Mig alene!" ⁵² Og Ham tilhører alt, som er i himlene og på jorden. Lydighed er til Ham alene. Frygter I (så alligevel) nogen anden end Allah? ⁵³ Og alle velsignelser, I har fået, er fra Allah alene. När lidelse og ulykke rammer jer, bønfalder I Ham alene (om hjælp). ⁵⁴ Når Allah derefter fjerner lidelse og ulykke fra jer, begynder en gruppe af jer at tilbede andre ud over Herren. ⁵⁵ (Dette) for at vise utaknemmelighed for de velsignelser, som Vi har skænket dem. Fornøj jer (nu bare). Snart vil I få indsigt! ⁵⁶ Og de lægger en bestemt del af den for syning. Vi har skænket dem, til side til de (afguder), som de ikke kender. Ved Allah, I vil blive draget til ansvar for det. som I opdigtede! ⁵⁷ Og de tilskriver Allah døtre - ophøjet er Han (over det) - og sig selv (sønner), som de synes godt om. ⁵⁸ Og når nogen overbringer én af dem den glædelige nyhed om et pigebarn(s fød sel), da bliver hans ansigt formørket, mens han er fuld af vrede. ⁵⁹ Han gemmer sig for folk på grund af den dårlige nyhed, han har fået. Skal han be holde det (i.e. pigebarnet) i vanære el ler begrave det i jorden? Vid! Elendigt er det, som de afgør! ⁶⁰ De, som ikke tror på det hinsidige, har (sådanne) dårlige egenskaber. Og Allah tilkommer de allerhøjeste egenskaber. Han er Den Almægtige, Den Alvise. ⁶¹ Og skulle Allah have holdt menneskene fast på deres uretfærdighed, da ville der ikke have været et eneste levende væsen tilbage. Men Han giver dem en frist ind til en fastlagt tid. Og når deres fastlagte tid indtræffer, kan de ikke udskyde den et eneste øjeblik, ej heller kan de frem skynde den. ⁶² De tilskriver Allah det, som de selv afsky er, og deres tunger udtaler løgne om, at det bedste bestemt tilkommer dem. Ab solut entydigt er det, at ilden visselig er bestemt for dem. Og sandelig, de vil bli ve sendt i den i forreste række.

^NOTE Abu Jaʻfar læste det som: ". . . for dem er ilden og de har forsømt...” i modsætning til Hafs, som reelt har: "...for dem er ilden og de vil blive drevet hurtigt ind i den..."

Nafie har: "...for dem er ilden og de er gået for langt..."

⁶³ Ved Allah! Sandelig, Vi sendte sendebu de til samfund før dig, men så lod Satan deres handlinger fremstå smukt for dem. I dag er han deres beskytter. De har en smertelig straf i vente! ⁶⁴ Og Vi har kun sendt Bogen ned til dig, for at du kan oplyse dem om det, de er uenige om, og som en retledning og nåde for et folk, som tror. ⁶⁵ Og Allah sendte vand ned fra himlen, og ved det vækkede Han jorden til live efter dens død. Sandelig, i dette er der et tegn for et folk, som lytter efter. ⁶⁶ Og sandelig, i kvæget har I en dyb grund til eftertanke: Vi giver jer ren mælk at drikke, dannet af det, de har i deres maver, imellem tarmens indhold og blod, behagelig for den, som drikker det.

^NOTE Abu Jaʻfar har: "der en lære for jer i kvæg: de giver jer..."

⁶⁷ Og af daddelpalmens og vinstokkenes frugt laver I drikke og god mad. Sandelig, i dette er der tegn for et folk, som har forstand. ⁶⁸ Og din Herre åbenbarede for bierne: "Lav bikuber i bjerge, træer og det, som de bygger. ⁶⁹ Og udvind så saften af alle slags frugter, og gå derefter ind på jeres Herres veje, som er gjort lette for jer (af jeres Her re)." Ud af deres maver kommer en drik af forskellige farver; i den er der helbre delse for menneskene. Sandelig, i dette er der tegn for et folk, som vil tænke efter. ⁷⁰ Og Allah har skabt jer. Derefter får Han jer til at dø. Og nogle af jer bliver ført tilbage til laveste stade af alderdommen, sådan at de, efter at have vidst, ikke (læn gere) ved noget. Sandelig, Allah er alvi dende. Hans almagt omfatter alt. ⁷¹ Og Allah har gjort nogle af jer overlegne med hensyn til forsyning. Men dem, som er blevet tildelt denne overlegenhed, gi ver ikke noget af deres forsyning til underordnede, selvom de er ligeværdige (i behovet for underhold). Fornægter de Allahs gunst?

^NOTE Shuʻba og Roways har: "Afviser I så Allahs velsignelse?"

⁷² Og Allah giver jer ægtefæller fra jeres egen midte, ler giver Han og gennem jeres ægtefæl jer børn og børnebørn og forsyner jer med gode ting. Tror de på det falske og Allahs gunst? viser utaknemmelighed for ⁷³ Og ud over Allah tilbeder de dem, som ikke magter at give dem noget som helst af goderne fra himlene og jorden, og som intet som helst formår. ⁷⁴ Fremstil ikke (sammenlignelige) eksem pler om Allah! Sandelig, Allah ved, mens I ikke ved. ⁷⁵ Allah har lavet en sammenligning mel lem en slave, som ejes af nogen og intet formår, og en person, som Vi har forsy net med et godt livsunderhold, som han giver ud af i hemmelighed og äbenlyst. Kan disse to være ligeværdige? Al lovpris ning tilkommer Allah alene, men de fle ste af dem ved det ikke. ⁷⁶ Og Allah har laver (en anden) sammen ligning mellem to mænd, hvoraf den ene er stum og ingenting evner og er en byr de for sin herre. Uanset hvor han end sender ham hen, så bringer han intet godt med sig. Kan han være ligeværdig med den (anden), som påbyder andre retfærdighed og også selv følger den ret te vej? ⁷⁷ Det usete i himlene og på jorden tilhører Allah. Og Timens indtræffen vil ske så overraskende hurtigt som et øjeblik, end da hurtigere end dette. Sandelig, Allahs almagt omfatter alt. ⁷⁸ Og Allah drev jer ud af jeres mødres liv, hvor I ikke vidste noget, og Han skabte hørelse, syn og hjerte for jer, sådan at I må vise taknemmelighed. ⁷⁹ Har I da ikke set fuglene, som er underordnet (Ham) i luften? Der er ikke noget, som holder dem, ud over Allah. Sandelig, i dette er der tegn for de troende.

^NOTE Ibn ʻAmer, Hamza, Yaʻqub og Khalaf har: "Har I da ikke set..." i modsætning til Hafs, som reelt har:"Har de da ikke set..."

⁸⁰ Og Allah gjorde jeres hjem til behageli ge bosteder for jer og skabte hjem for jer af kvægets skind, som er lette under rej se, og når I slår lejr. Og (Han) har givet jer udstyr og gavnlige midler, også ud af deres uld, deres pels og deres hår, til en fastsat tid. ⁸¹ Og det er Allah, som har skabt skygge til jer af det, Han har skabt, og Han har gjort bjergene til tilflugts- og opholdsste der for jer. Og Han skaffer jer beklæd ninger, som beskytter jer mod varmen, og beklædninger, som beskytter jer under krigshandlinger. Sådan fuldbyrder Han Sin gunst over for jer, så I må underkaste jer. ⁸² Men hvis de fortsat vender sig bort, så er det pålagt dig at meddele (dem) det helt tydeligt. ⁸³ De genkender Allahs gunst, derefter fornægter de den, og de fleste af dem er vantro. ⁸⁴ Og den dag, hvor Vi fra ethvert samfund vil genopvække et vidne, da vil de vantro ikke blive tilladt, og ej heller vil de blive bedt om at vende om i anger. ⁸⁵ Og når de uretfærdige ser straffen, vil Han ikke formindske den, og ej heller vil Han give dem en udsættelse. ⁸⁶ Og når flergudsdyrkerne ser dem, som de satte ved siden (af Allah), vil de sige: "Vor Herre! Det er dem, som vi satte ved siden af Dig, og dem, som vi påkaldte ud over Dig!" De vil fremsætte som svar til dem: "Sandelig, I er løgnere!" ⁸⁷ Og på den dag vil de (uretfærdige) un derkaste sig Allah. Og de (afguder), som de havde opdigtet, vil vige fra dem. ⁸⁸ (Hvad angår) de, som var vantro og blo kerede Allahs vej, så vil Vi føje straf til deres straf, fordi de stiftede ufred. ⁸⁹ Og det vil være den dag, hvor Vi fra et hvert samfund vil genopvække et vidne mod dem fra deres midte, og Vi vil brin ge dig som et vidne for disse (dit folk). Vi har nedsendt Bogen til dig som en grundig forklaring om alle ting, som ret ledning, som nåde og som et glædeligt budskab for de hengivne. ⁹⁰ Sandelig, Allah befaler jer retfærdighed, godhed og at give til (trængende) slægt ninge, og Han forbyder jer uanstændig hed, det urette og opsætsighed. Han for maner jer, for at I må tænke efter.

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: ". . . så du konstant kan huske.”

⁹¹ Når I indgår en gensidig aftale ved Allah: Bryd ikke jeres eder, efter at I har stadfæstet dem og har taget Allah til ga rant for jer. Sandelig, Allah ved, hvad I gør. ⁹² Og vær ikke som hende, som har spun det sit garn og derefter ødelægger det ved at trevle det op igen, ved at gøre jeres eder til et middel for list mellem jer, så et samfund skal blive stærkere end et andet. Allah sætter jer på prøve ved det. Sande lig, Han vil forklare jer det, som I var uenige om, utvetydigt på Opstandelsens Dag. ⁹³ Havde Allah villet, kunne Han have gjort jer (alle) til en enkelt ummah. Men Han lader den, Han vil, fare vild, og Han retleder den, Han vil. Og I vil visselig blive stillet til regnskab for det. I har gjort. ⁹⁴ Og gør ikke jeres eder til et middel for list og ufred iblandt jer. For så vil foden miste fodfæeste efter at have været fast forankret, og I vil smage det dårlige for at have blokeret Allahs vej. Jer venter en frygtelig straf! ⁹⁵ Og selg ikke Allahs pagt för en ussel pris. Det, som er hos Allah, er bedre for jer. Hvis bare I vidste det! ⁹⁶ Det, som I har hos jer, vil få en ende, men det, som er hos Allah, varer ved. Sandelig, de tålmodige vil Vi belønne med (noget) bedre end det, som de gjor de (af godt).

^NOTE Alle undtagen Ibn Kathir, ʻAsem, Abu Jaʻfar og Ibn Zekwan i en af hans recitationer har: "Han vil sandelig belønne..."

⁹⁷ Enhver, som handler retskaffent, det være sig mand eller kvinde, og er troende, vil Vi visselig skænke et skønt liv. Og Vi vil belonne dem med (noget) bedre end det, som de gjorde (af godt). ⁹⁸ Når du reciterer Koranen, så søg tilflugt hos Allah mod Satan, den forviste. ⁹⁹ Sandelig, han (i.c. Satan) har intet her redomme over de troende og dem, som sætter deres lid til deres Herre. ¹⁰⁰ Hans herredømme er kun over dem, som tager ham til ven, og som sætter ham ved siden (af Allah). ¹⁰¹ Og når Vi bytter et vers ud med et andet - og Allah ved bedst, hvad Han sender ned-siger de: "Du er ikke andet end en, der opdigter!" Nej, de fleste af dem har ingen viden.

^NOTE Ibn Kathir og Abu ʻAmr har: "hvad Han sender fra det høje..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Hvad Han skænker..." - altså "skænker" og uden "det høje."

¹⁰² Sig: "Den hellige Ånd (Ruh Al Quds) har bragt den (i.c. Koranen) ned som sand heden fra din Herre til de troende for at give dem fodfæste og som en retledning og et glædeligt budskab for muslimerne. ¹⁰³ Og sandelig, Vi ved, at de siger: "Det er med sikkerhed et menneske, som lærer ham den." Men ham, som de refererer til, hans sprog er fremmed, men denne er på tydeligt arabisk. ¹⁰⁴ Sandelig, de, som ikke tror på Allahs tegn, dem retleder Allah ikke. For dem er der en smertelig straf (i vente). ¹⁰⁵ Det er kun løgne, de opdigter, de, som ikke tror på Allahs tegn. Og det er dem, som er løgnere! ¹⁰⁶ De, som bliver vantro efter at have anta get troen på Allah - dog ikke den, som med magt er tvunget til det, men hvis hjerte er fuld af tro, men den, som äbner sit hjerte for vantro - over dem er Allahs vrede. For dem er der den største straf (i vente)! ¹⁰⁷ Dette, fordi de elskede det jordiske liv højere end det hinsidige, og fordi Allah ikke retleder vantro folk. ¹⁰⁸ Det er dem, over hvis hjerte, øre og øjne Allah har sat et segl. Det er de uvidende. ¹⁰⁹ Sandelig, det er med sikkerhed dem, som vil være taberne i det hinsidige. ¹¹⁰ De, som udvandrede efter at være blevet udsat for lidelser, og som derefter kæm pede for Allahs sag, og som holdt ud i tålmodighed, sandelig, efter alt dette (fra deres side) er din Herre for dem visselig tilgivende, barmhjertig. ¹¹¹ En dag vil enhver person komme med en påstand til sit forsvar, og enhver sjæl vil là fuldt ud for det, den har gjort, og in gen uret vil blive gjort mod dem. ¹¹² Og Allah har givet en by som eksempel: Den levede i tryghed og fred, dens for syning kom til den i overmål fra alle si der. Men så viste byen utaknemmelighed mod Allahs gunst, så Allah indhyllede den for det, de havde gjort, i hungers nød og frygt. ¹¹³ Sandelig, et sendebud fra deres midte var kommet til dem, men de fornægtede ham. Så kom straffen over dem, mens de var uretfærdige. ¹¹⁴ Spis af de tilladte og rene forsyninger, som Allah har givet jer, og vis taknem melighed for Allahs gunst, hvis det er Ham, I tilbeder. ¹¹⁵ Det er blevet gjort ulovligt for jer (at spi se) selvdøde dyr og blod og svinekød og dyr, over hvilke andres navn end Allahs bliver påkaldt (under slagtningen). Men hvis nogen er i nød og hverken overdri ver eller overtræder grænsen, så er Allah visselig tilgivende, barmhjertig. ¹¹⁶ Og sig ikke den løgn, som deres tunger udtaler: "Dette er lovligt, dette er ulov ligt!" for at opdigte løgne om Allah. San delig, de, som opdigter løgne om Allah, vil aldrig opnå den sikre sejr (om frelsen). ¹¹⁷ (Deri er) en ubetydelig nydelse. For dem er der en smertefuld straf (i vente). ¹¹⁸ Og Vi forbød jøderne de ting, som Vi har fortalt dig tidligere, og Vi var ikke uretfærdige mod dem. Men de gjorde sig selv uret. ¹¹⁹ Sandelig, din Herre er (tilgivende over) for dem, som handler därligt i uviden hed, men som efterfolgende vender om i anger og forbedrer sig. Sandelig efter denne (anger) er din Herre tilgivende, barmhjertig. ¹²⁰ Sandelig, Ibrahim var et samfund (i sig selv), han var lydig over for Allah og sandt troende. Han var ikke en af afguds dyrkerne. ¹²¹ Han var taknemmelig for (Allahs) gunst. (Allah) udvalgte ham og ledte ham til den rette vej. ¹²² Og Vi tildelte ham det gode på jorden. Og sandelig, han vil være en af de ret skafne i det hinsidige. ¹²³ Derefter åbenbarede Vi for dig: "Folg Ibrahims vej, (han, som var) sand i sin tro. Han var ikke en af afgudsdyrkerne." ¹²⁴ Sabbatten blev kun foreskrevet dem, som var uenige om den, og sandelig, din Herre vil dømme imellem dem på Opstandelsens Dag om det, de stredes om. ¹²⁵ Inviter til din Herres vej med visdom og smuk formaning, og diskuter med dem på bedste vis. Sandelig, din Herre ved bedst om den, som er afveget fra Hans vej, og Han ved bedst om de retledte. ¹²⁶ Og hvis I ønsker at give straf, så giv straf i den grad, I blev påført lidelse, men hvis I viser tålmodighed - det er sandelig bedre for dem, som er tålmodige. ¹²⁷ Vis tålmodighed! Din tålmodighed er fra Allah alene. Og vær ikke sørgmodig over dem, og vær ikke bekymret over de listi ge planer, som de lægger. ¹²⁸ Sandelig, Allah er med dem, som viser gudsfrygt, og dem, som er dydige.

71. - Sura 71 (Nuh - Mekka)

¹ Sandelig, Vi sendte Nuh til sit folk: "Ad var dit folk, før en smertelig straf rammer dem." ² Nuh sagde: "O mit folk! Jeg er sandelig en tydelig advarer for jer, ³ tilbed Allah alene, og frygt Ham, og ad lyd mig, ⁴ så Han tilgiver jer jeres synder og gi ver jer en frist, indtil det fastlagte tids punkt. Sandelig, når tidspunktet, fastlagt af Allah, indtræffer, bliver der ikke givet udsættelse. Hvis I bare vidste!" ⁵ Han sagde: "Min Herre! Jeg har sandelig inviteret mit folk nat og dag, ⁶ men min invitation gjorde ikke andet end at øge deres flugt. ⁷ Og hver gang jeg inviterede dem, for at Du kunne tilgive dem, stoppede de fingrene i ørerne og hyllede sig ind i deres klæder, holdt stædigt fast (i deres vantro) og blev mere og mere hovmodige. ⁸ Så inviterede jeg dem åbent, ⁹ derefter opfordrede jeg dem offentligt og privat. ¹⁰ Så sagde jeg: "Bed jeres Herre om tilgivelse, for sandelig, Han er tilgivende, ¹¹ Han vil sende rigelig regn over jer, ¹² og Han vil styrke jer ved at give jer rig dom og børn og lade haver gro for jer og lade bække strømme for jer. ¹³ Hvad er der med jer, at I ikke viser Allah respekt, ¹⁴ Ham, som skabte jer i stadier? ¹⁵ Har I da ikke set, hvordan Allah har skabt himlene i lag? ¹⁶ Og Han gjorde månen til et lys og solen til en lampe. ¹⁷ Og Allah lod jer vokse frem fra jorden som planter. ¹⁸ Derefter vil Han bringe jer tilbage til den og bringe jer frem af den. ¹⁹ Og Allah gjorde jorden til et opholdssted for jer. ²⁰ sådan at I kan vandre rundt på dens veje gennem bjerge og dale."" ²¹ Nuh sagde: "Min Herre! De viste mig ulydighed og fulgte dem, hvis rigdom og børn ikke øgede andet end tab for dem, ²² og de lagde yderst listige planer. ²³ og de sagde: 'Opgiv aldrig jeres guder, opgiv ikke Wadd og Suwa' og Yaghuth og Ya'uq og Nast!" ²⁴ Og de vildledte mange, så forøg de uret færdiges vildfarelse!" ²⁵ På grund af deres synder blev de druknet og ført ind i ilden, og de fandt ingen, som kunne hjælpe dem mod Allah. ²⁶ Nuh sagde: "Min Herre! Lad ingen vantro være tilbage på jorden! ²⁷ Sandelig, hvis du lader dem være tilbage, vil de vildlede Dine tjenere, og de avler ikke andet end uanstændigt og vantro afkom! ²⁸ Min Herre! Tilgiv mig og mine forældre og enhver, som trådte ind i mit hus som troende, og alle troende mænd og troende kvinder, og forøg de uretfærdiges undergang!"

72. - Sura 14 (Ibrahim - Mekka)

¹ Alif, Lam, Ra'. Dette er en bog, som Vi har åbenbaret for dig, for at du med din Herres tilladelse skal føre menneskene ud af mørket til lyset, til Den Almægtiges, Den mest Lovprisningsværdiges vej. ² Allah er Ham, som alt, hvad der er i himlene og på jorden, tilhører. Ve de vantro for den smertelige straf (som vil ramme dem),

^NOTE Nafieʻ, IbnʻAmer og Abu Jaʻfar læste det som: "(Han er) Allah – den, hvem alt..." Roways har det samme, som ovenstående, når vers 1 og 2 er sammenhængende.

³ dem, der elsker det jordiske liv mere end det hinsidige, dem, der hindrer (menneskene) fra Allahs vej og ønsker at gøre den snoet. De befinder sig i en dyb vildfarelse. ⁴ Vi har ikke sendt noget sendebud med andet end sit folks sprog, for at han skal kunne forklare (det åbenbarede budskab) helt tydeligt for dem. Og Allah lader den, Han vil, fare vild, og Han retleder den, Han vil. Han er Den Almægtige, Den Alvise. ⁵ Sandelig, Vi sendte Musa med Vore tegn: "Før dit folk ud af mørket til lyset, og påmind dem om Allahs dage." Der er sandelig mange tegn for alle dem, som holder ud i tålmodighed og viser tak nemmelighed. ⁶ (Og husk) da Musa sagde til sit folk: "Husk Allahs velsignelse over jer. Han frelste jer fra Faraos folk, der udsatte jer for store lidelser, dræbte jeres sønner og kun lod jeres kvinder leve." I dette er der en stor prøvelse fra jeres Herre Den Al mægtige. ⁷ Og da jeres Herre kundgjorde dette: "Sandelig, hvis I viser taknemmelighed, vil Jeg visselig forøge jer(es gunst). San delig. hvis I er utaknemmelige, så er Min straf visselig meget smertefuld!" ⁸ Musa sagde: "Selvom I, og alle, som be finder sig på jorden, skulle vise utaknem melighed, så er Allah visselig rig, mest lovprisningsvæærdig. ⁹ Har underretningen ikke nået jer om dem, der var før jer: Nuhs folk, 'Ad og Thamud og dem, som ingen andre end Allah kender? Deres sendebude bragte dem helt tydelige beviser, men de førte deres hænder til deres munde og sagde: "Vi fornægter det, som er sendt til jer, og vi er i dyb tvivl om det, I inviterer til." ¹⁰ Deres sendebude sagde: "Nærer I tvivl om Allah, som skabte himlene og jorden og kalder jer (til den sande religion) for at tilgive jer jeres synder og give jer en frist indtil en fastsat tid?" De sagde: "I er ikke andet end mennesker, ligesom os. I ønsker kun at vende os bort fra de ting, vore forfædre tilbad. Så bring os da en tydelig autoritet!" ¹¹ Deres sendebude sagde til dem: "Vi er blot mennesker ligesom jer. Men Allah skænker af Sin nåde til den af Sine tjenere, Han vil. Uden Allahs tilladelse kan vi ikke komme til jer med klar autoritet. De troende må sætte deres lid til Allah alene. ¹² Og hvorfor skulle vi ikke satte vor lid til Allah, som har vist os den rette vej? Vi vil sandelig udholde de lidelser. I udsætter os for. Og dem, som sætter deres lid, skal sætte deres lid til Allah alene." ¹³ De vantro sagde til deres sendebude: "Vi vil så sandelig enten drive jer ud af vort land, eller også må I vende tilbage til vor religion." Derpå åbenbarede deres Herre for dem (i.e. sendebudene): "Vi vil sandelig tilintetgøre de uretfærdige. ¹⁴ og efter dem vil Vi bosæætte jer i landet. Dette (er lønnen), som tilkommer dem. som frygter Min domstol og Min trussel." ¹⁵ (Sendebudene) bad om hjælp, og de, som stædigt modsatte sig, mødte deres undergang og gik til grunde. ¹⁶ Herefter folger Helvede. Han vil (dér) fă betændt vand at drikke. ¹⁷ Han vil drikke det modvilligt, han vil ikke magte at synke det, og døden vil komme til ham fra alle sider, men han vil ikke kunne do. Og efter det vil en endnu hårdere straf ramme ham. ¹⁸ De, der fornægter deres Herre, det, de bedrev, er som aske, som bliver blæst bort af en kraftig vind på en stormfuld dag. De vil ikke magte at gribe fat i no get som helst af det, de bedrev. Dette er den dybe vildfarelse.

^NOTE Nafieʻ og Abu Jaʻfar har: "...som bliver blæst bort af kraftige vinde..." - altså i flertal.

¹⁹ Ser du ikke, at Allah har skabt himlene og jorden med sandhed? Hvis Han vil, kan Han udslette jer og frembringe en ny skabelse.

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "at Allah er skaberen af himlene og jorden..."

²⁰ Det er ikke vanskeligt for Allah. ²¹ De vil blive bragt sammen (på Gen opstandelsens Dag) og mode op foran Allah, og de svage vil sige til de hovmodi ge: "Vi fulgte jer. Kan I nu fjerne bare en lille del af Allahs straf fra os?" Og de vil sige: "Hvis Allah havde retledt os, ville vi visselig have vist jer den rette vej. Om vi nu jamrer eller holder ud, det kommer ud på ét. For os er der intet tilflugtssted." ²² Når afgørelsen er fuldbyrdet, vil Satan sige: "Sandelig, Allah fortalte jer sand heden. Jeg har også lovet jer noget, men holdt ikke mit løfte. Og jeg havde ingen magt over jer. Jeg kaldte kun på jer, og I besvarede mit kald. Læg nu ikke skylden på mig. Bebrejd kun jer selv. Jeg kan ikke redde jer, ej heller kan I redde mig. Jeg tager afstand fra, at I førhen ligestillede mig med Allah! Sandelig, en smertefuld straf er de uretfærdiges fortjeneste." ²³ De, som udfører gode gerninger, vil med deres Herres tilladelse blive ført ind i Pa radisets haver, hvor bække rinder; der vil de forblive til evig tid. Deres hilsen vil der være: "Fred!" ²⁴ Ser du ikke, hvordan Allah har givet dig et eksempel? Et smukt ord er ligesom det rodfæstede træ, hvis grene når til himlen. ²⁵ Det giver frugt til enhver tid på sin Herres befaling. Allah ger eksemplerne tydelige for menneskene, for at de må tage imod formaningen. ²⁶ Og er urent ord er ligesom det urene træ, som bliver rykket op med rode fra jordens overflade, og som ikke har mulighed for at blive stående fast. ²⁷ Allah befæster de troende med faste ord i det jordiske liv og i det hinsidige. Men de uretfæærdige lader Allah fare vild. Og Allah gør, som Han vil. ²⁸ Ser du ikke dem, som har byttet Allahs gunst bort med vantro og ført deres folk ind i undergangens bosted. ²⁹ Helvede, hvor de vil havne? Hvor elendigt et opholdssted det er! ³⁰ De har sidestillet andre med Allah for at forvilde (menneskene) bort fra Hans vej. Sig: "Mor jer (for nu). For sandelig, jeres endemål er ilden!"

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Roways har: “...for at afvige fra hans vej..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...for at få andre til at afvige fra hans vej..."

³¹ Sig til Mine tjenere, som tror, at de skal forrette bønnen og give både hemmeligt og åbenlyst af forsyningen, som Vi har skænket dem, for den dag kommer, hvor ingen handel vil finde sted og ej heller venskab. ³² Allah er Den, som har skabt himlene og jorden. Han nedsender vand fra himlen og frembringer hermed frugter som forsyning til jer. Og Han har sat skibe i jeres tjeneste, for at de skal flyde på havet ved Hans befaling, og Han har sat floderne i jeres tjeneste. ³³ Og i jeres tjeneste har Han sat solen og månen. Også natten og dagen har Han sat i jeres tjeneste. ³⁴ Og Han har givet jer alt, I har bedt om. Og hvis I ønsker at tælle Allahs velsignel ser, vil I ikke kunne tælle dem. Sandelig, mennesket er meget uretfærdigt, meget utaknemmeligt. ³⁵ Og (husk) da Ibrahim sagde: "Min Her re! Gør denne by til et trygt sted, og hold mig og mine sonner borte fra at tilbede afguder. ³⁶ Min Herre! Disse (afguder) har vild ledt mange mennesker. Den, som følger mig, hører til (hos) mig, og hvis nogen går imod mig, så er Du sandelig tilgiven de, nådefuld. ³⁷ Vor Herre! Sandelig, jeg har bosat no get af mit afkom i den ufrugtbare dal, ved siden af Dit hellige Hus. Dette, vor Herre, for at de må forrette bønnen. Gør Du menneskers hjerter velvillige over for dem. Og forsyn dem med frugter til un derhold, sådan at de må blive taknemme lige. ³⁸ Vor Herre! Sandelig, hvad vi end skjuler eller gør synligt, det ved Du. Og intet som helst kan hemmeligholdes for Allah, hverken på jorden eller i himlene. ³⁹ Al pris tilkommer Allah alene, som på trods af (min) alderdom gav mig Ismail og Ishaq. Sandelig, min Herre er altho rende over for min bon.. ⁴⁰ Min Herre! Gør mig og mine efterkommere til udførere af bønnen. Vor Herre, godtag min bøn (dua). ⁴¹ Vor Herre! Tilgiv mig og mine forældre og alle troende den dag, hvor regnskabet skal gøres op. ⁴² Og antag aldrig, at Allah er uden kend skab til, hvad de uretfærdige gør. Han gi ver dem blot en tidsfrist til den dag, hvor øjnene vil blive vidt åbne (af overraskelse og forvirring). ⁴³ Med hovedet oprejst vil de løbe rundt med øjne, som end ikke vil være i stand til at beskue dem selv, og deres hjerter er tomme. ⁴⁴ Og fortæl menneskene om den dag, hvor straffen vil komme til dem. De uretfærdige vil sige: "O vor Herre! Giv os hen stand for en tid, så vi kan godtage Din invitation og blive følgere af sendebude ne!" Var det ikke jer, som tidligere svær gede på, at enden aldrig ville nå jer? ⁴⁵ I har bosat jer på bosteder, hvor beboere gjorde sig selv uret. Det blev gjort tyde ligt for jer, hvad Vi gjorde mod dem, og Vi viste jer mange lignelser (derom). ⁴⁶ Sandelig, de havde lagt visse listige pla ner (imod sendebudene), men deres pla ner var tydelige for Allah, selvom bjerge skulle ryste ved deres listige planer. ⁴⁷ Så antag aldrig, at Allah vil bryde Sit lof te til Sine sendebude. Sandelig, Allah er almægtig, Hævneren. ⁴⁸ Den dag, hvor jorden vil forvandle sig til en anden jord, og himlene (til andre himle), vil alle menneskene blive bragt sammen over for Allah, Den Ene, Den Enerådende. ⁴⁹ Den dag vil du se synderne lagt i lænker. ⁵⁰ Deres klæder vil være af tjære, og ilden vil omslutte deres ansigter, ⁵¹ for Allah vil give dem straffen for det, de har gjort sig fortjent til. Sandelig, Allah er hurtig til at gøre regnskabet op. ⁵² Dette (i.e. Koranen) er en forkyndelse af budskabet, for med det at underrette (menneskene) om farerne og lade dem vide, at Han (i.e. Allah) er Den eneste Gud, og for at de forstandige skal tænke efter.

73. - Sura 21 (Al-Anbiya - Mekka)

¹ Opgørets Time nærmer sig for menneskene, men de vender sig bort i uvidenhed. ² Når der kommer en ny påmindelse til dem fra deres Herre, lytter de til den, som om de er optaget af morskab. ³ Deres hjerter er blevet forsømmelige, og de uretfærdige hvisker til hinanden: "Er han andet end et almindeligt menneske som jer? Går I til magi, selvom I ser?" ⁴ Han sagde (til dem): "Min Herre kender til ethvert ord, som bliver sagt i himlen og på jorden, og Han er Den Althørende, Den Alvidende!"

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Sig: 'Min Herre..." - altså en befaling om, hvad man skal sige i modsætning til Hafs, hvor det er en person, der citeres for at sige det.

⁵ Men de sagde: "Det er (blot) forvirrende samlinger af drømme! Nej! Han har selv opdigtet det! Nej! Han er en poet! Lad ham da bringe os et tegn, ligesom de tid ligere sendebude." ⁶ Ingen by, Vi har tilintetgjort før dem, troede! Vil nu disse tro? ⁷ Og før dig sendte Vi kun mænd, som Vi sendte åbenbaringer til. Spørg dem, som kender til budskabet, hvis I ikke selv ved (det).

^NOTE Alle undtagen Hafs har: "...mænd, til hvem det er åbenbaret..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...mænd, til hvem Vi har åbenbaret..."

⁸ Og Vi skabte dem ikke med kroppe, så de ikke skulle spise mad, og ej heller skulle de forblive evigt (på jorden). ⁹ Derefter opfyldte Vi Vort løfte til dem, så reddede vi dem og hvem, Vi end vil le. Og Vi udslettede dem, som overtrådte grænsen. ¹⁰ Sandelig, Vi har åbenbaret for jer en bog, som indeholder formaning til jer. Har I da ikke forstand? ¹¹ Og hvor mange byer, som var uretfær dige, har vi ikke udslettet og efter dem skabt andre folk? ¹² Når de følte Vor straf, flygtede de derfra. ¹³ "Flygt ikke. Vend tilbage til det sted, hvor I levede i vellevned, og til jeres boliger; måske bliver I forhørt." ¹⁴ De sagde: "Ve os! Sandelig, vi var syndere!" ¹⁵ Dette blev deres evige jammer, indtil Vi gjorde dem til en høstet mark, udslukke de. ¹⁶ Og Vi har ikke skabt himlen og jorden og alt det, som er mellem dem, for sjov. ¹⁷ Hvis vi havde ønsket en leg, havde Vi taget den fra noget nær Os selv - hvis Vi skulle gøre noget sådant. ¹⁸ Nej, derimod kaster Vi sandheden (ned) over falskheden, så sandheden knu ser den, og den (i.e. falskheden) bli ver udslettet. Og for jer er der fordærv på grund af det (falske), I hævder (om Allah). ¹⁹ Og dem, der er i himlene og på jorden, tilhører Ham alene. Og dem, som er i Hans nærhed, bliver ikke hovmodige over at tilbede Ham, og ej heller bliver de trætte. ²⁰ De lovpriser (Ham) om natten og om dagen, uafbrudt. ²¹ Eller har de taget sig guder på jorden, som kan lade (døde) genopstå? ²² Havde der mellem de to (i.e. himlen og jorden) været flere guder ud over Allah, ville begge sandelig have været fordær vet. Ophøjet er Han, Herren over Tro nen, over det, som de opdigter. ²³ Han kan ikke blive udspurgt om det, Han gør, men de vil blive forhørt! ²⁴ Har de taget sig guder ud over Ham? Sig: "Bring jeres bevis! Dette er en påmindelse til dem, som er med mig, og en formaning til dem, som var før mig." Men de fleste af dem kender ikke til sandheden, så de vender sig bort fra den. ²⁵ Og Vi har ikke sendt et eneste sendebud for dig, uden at Vi gav ham denne åben baring: "Der er ingen anden gud end Mig, så tilbed Mig alene!"

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...uden det blev åbenbaret til ham..."

²⁶ Og de siger: "Den Nådigste har avlet børn." Lovprist er Han! Nej! De er kun ærede tjenere. ²⁷ De går ikke foran Ham i noget ord, og de handler kun efter Hans befaling. ²⁸ Han kender til alt det, som er foran dem, og alt det, som er bag dem, og de går ikke i forbøn, undtagen for den, som Han er tilfreds med, og de skælver af (guds) frygt for Ham. ²⁹ Og hvem blandt dem kunne finde på at sige: "Jeg er en gud foruden Ham!"? Da ville Vi have straffet ham med Helvede. Det er sådan, Vi straffer de uretfærdige. ³⁰ Og har de vantro ikke set, at himlene og jorden var et sammenhængende hele, og at Vi derefter rev dem fra hinanden i adskilte dele? Og Vi lod alle levende væsener opstå af vand. Vil de da ikke tro? ³¹ Og Vi skabte faste bjerge på jorden, for at den ikke skulle ryste, og Vi skabte vidtstrakte veje på den, sådan at de måt te finde den rette vej. ³² Og Vi gjorde himlen til et sikkert tag. Men de har vendt sig bort fra disse tegn. ³³ Og Han er Den, som skabte natten og dagen og solen og månen; alle flyder (de roterende) hastigt i deres bane. ³⁴ Og Vi har heller ikke før dig skænket no get menneske evighed (på jorden). Når du går bort, vil de da leve i evighed? ³⁵ Enhver sjæl skal smage døden! Og Vi prøver jer med det onde og det gode, og til Os vil I blive bragt tilbage.

^NOTE Yaʻqub har: "...og til Os vender I tilbage..." - altså passivt, ikke aktivt.

³⁶ Og når de vantro ser dig, gør de nar ad dig: "Er dette ham, som omtaler jeres gu der?" Og de fornægter, når Den Nådigste omtales. ³⁷ Mennesket blev skabt som en travl skabning. Snart vil Jeg vise jer Mine tegn; så bed Mig ikke om fremskyndelse. ³⁸ Og de siger: "Hvornår vil dette løfte blive opfyldt, hvis I er sandfærdige?" ³⁹ Hvis blot de vantro kendte til den tid, hvor de ikke vil kunne standse ilden fra deres ansigter og fra deres rygge, og hvor de ikke vil blive hjulpet. ⁴⁰ Men den vil komme pludseligt over dem og overraske dem! De vil ikke formå at forhindre den, og ej heller vil de blive givet en tidsfrist. ⁴¹ Og sandelig, der blev gjort nar ad sende bude for dig også. Men de af dem, som gjorde nar, blev (selv) omringet af det, som de gjorde nar ad. ⁴² Sig: "Hvem kan beskytte jer om natten og om dagen mod Den Nådigste?" Men de vender sig bort fra (selv det) at huske deres Herre! ⁴³ Eller har de andre guder, som kan for svare dem mod Os? De (ting, som de til beder) formår ikke engang at hjælpe sig selv, og ej heller vil de fà og ven skab fra Os. ⁴⁴ Nej! Vi gav disse og deres fædre rigelig forsyning, så deres levealder forekom dem forlænget! Ser de da ikke, at Vi re ducerer landet fra alle kanter? Er det dem, som vil blive sejrrige? ⁴⁵ Sig: "Jeg advarer jer kun med åbenbarin gen!" Men de dove hører ikke råbet, når de bliver advaret.

^NOTE Ibn ʻAmer har: "Men du kan ikke få de døve til at høre..."

⁴⁶ Hvis bare en lille del af din Herres straf rørte dem, ville de visselig sige: "Ve os! Sandelig, vi var urerfærdige!" ⁴⁷ Og på Genopstandelsens Dag vil Vi op stille retfærdighedens vægtskåle, så ingen sjæl vil lide den mindste uret. Selv hvis den (i.e. en gerning) ikke vejer mere end et sennepsfrø, vil Vi lægge den frem (i vægtskålen), og Vi er tilstrækkelige til at gøre regnskabet op. ⁴⁸ Og sandelig, Vi skænkede Musa og Harun Kriteriet som et lys og en formaning for de gudfrygtige, ⁴⁹ som frygter deres Herre i det usete, og som frygter Timen. ⁵⁰ Og dette er en velsignet formaning, som Vi har åbenbaret. Vil I fornægte den? ⁵¹ Og sandelig, for dette skænkede Vi Ibrahim retledningen, og Vi var alvidende om ham. ⁵² Da han sagde til sin fader og sit folk: "Hvad er disse afgudsstatuer, som I tilbeder?" ⁵³ De sagde: "Vi så vore fædre tilbede dem." ⁵⁴ Ibrahim sagde: "Sandelig, I og jeres fædre er i en tydelig vildfarelse!" ⁵⁵ De sagde: "Er du kommet til os med sandheden, eller driver du spot med os?" ⁵⁶ (Ibrahim) sagde: "Nej! Jeres Herre er Herre over himlene og jorden, Ham, som skabte dem, og jeg er en af dem, som bevidner det! ⁵⁷ Og ved Allah! Jeg vil visselig gennemføre en plan mod jeres afgudsstatuer, når I har vendt jer bort." ⁵⁸ Så knuste Ibrahim dem i småstykker, undtagen den store, sådan at de måtte vende tilbage til den. ⁵⁹ De sagde: "Hvem har gjort dette mod vore guder? Sandelig, han er en af de uretfærdige!" ⁶⁰ Nogle sagde: "Vi har hørt om en ung mand, som taler om dem; han kaldes for Ibrahim." ⁶¹ De sagde: "Bring ham for folkets øjne, sådan at de kan vidne (imod ham)!" ⁶² De sagde: "O Ibrahim! Er det dig, som har gjort dette mod vore guder?" ⁶³ (Ibrahim) sagde: "Nej, det må være ham den store af dem, som har gjort det. Bare spørg dem, hvis de kan tale." ⁶⁴ Så vendte de sig mod hinanden og sagde: "Sandelig, det er jer selv, som er uretfær dige." ⁶⁵ Derefter vendte de tilbage til deres tidli gere indstilling: "Sandelig, du ved selv, at de ikke taler." ⁶⁶ (Ibrahim) sagde: "Tilbeder I ud over Allah dem, som ikke kan give jer nytte og ej heller (påføre) tab? ⁶⁷ Skam over jer og dem, som I tilbeder udover Allah! Har I da ikke forstand?" ⁶⁸ De sagde: "Brænd ham, og hjælp jeres guder, hvis I vil gøre noget." ⁶⁹ Vi sagde: "O ild! Bliv kølig og sikker for Ibrahim!" ⁷⁰ Og de havde til hensigt at lægge en listig plan mod ham, men Vi gjorde dem til de største tabere. ⁷¹ Og Vi reddede Ibrahim og Lut til det sted, som Vi har velsignet for alverden. ⁷² Og Vi skænkede ham Ishaq og Yaqub, og Vi gjorde dem alle retskafne. ⁷³ Og Vi gjorde dem til ledere, de retledte folk på Vor befaling, og Vi inspirerede dem til at gøre gode gerninger, forrette bønnen og give den obligatoriske almis se, og de var alle Vore tilbedere. ⁷⁴ Og Vi tildelte Lut retfærdighedssans og visdom, og Vi reddede ham fra byen, hvor folk bedrev onde gerninger. Sandelig, det var et ondt folk, de var syndefulde. ⁷⁵ Og Vi lod ham træde ind i Vor nåde. Sandelig, han var af de retskafne. ⁷⁶ Og (husk) da han før dette havde påkaldt (Os). Vi godtog hans bøn, og Vi reddede ham og hans familie fra den store sorg. ⁷⁷ Og Vi hjalp ham mod folket, som for nægtede Vore åbenbaringer. Sandelig, det var et ondt folk, så Vi druknede dem alle. ⁷⁸ Og (husk) Dawud og Sulaiman, da de skulle fælde dom i en sag om en mark - da et folks får havde græsset på marken om natten. Vi var vidne til deres dom. ⁷⁹ Det var Os, som havde oplært Sulaiman, og Vi skænkede dem alle visdom og vi den. Og Vi fik bjergene og fuglene til at tjene Dawud; sammen med ham lovpris te de (Os). Det var Os, som gjorde (alt dette). ⁸⁰ Og Vi lærte ham kunsten at lave rustnin ger for jer, for at disse skulle beskytte jer fra skade under kamp. Er I så taknemmelige?

^NOTE Shuʻba og Roways har: "for at Vi kan beskytte..." - her er det altså Allah, der beskytter, ikke rustningerne...

Alle andre undtagen Ibn ʻAmer, Hafs og Abu Jaʻfar har: "for at Han kan beskytte..." - igen er det Allah, der beskytter, men han er sat i tredje person...

⁸¹ Og for Sulaiman (underordnede Vi) den stormfulde vind; den blæste på hans ordre mod det land, som Vi har velsignet - og Vi er alvidende om alle ting!

^NOTE Abu Jaʻfar har: "...stormfulde vinde..." - altså i flertal.

⁸² Og nogle sataner, de plejede at dykke for ham og derudover udføre andre arbejds opgaver. Vi holdt dem under opsyn. ⁸³ Og (husk) Ayyub, da han påkaldte sin Herre: "Smerten har lagt sig over mig, og Du er Den Barmhjertigste af alle barm hjertige!" ⁸⁴ Vi godtog hans bøn, og Vi fjernede den smerte, som var over ham, og Vi gav ham hans familie og dens lige i tilføjelse hertil som en nåde fra Os og en formaning til Vore tilbedere. ⁸⁵ Og Ismail, Idris og Dhu l-Kifl, de var alle tålmodige. ⁸⁶ Og Vi førte dem alle ind i Vor nåde. San delig, de var blandt de retskafne. ⁸⁷ Og (husk) Dhu l-Nun, da han tog af sted i vrede. Han troede, at Vi aldrig ville gøre det besvæærligt for ham, men så råbte han i mørket: "Der er ingen anden gud end Dig! Lovprist er Du! Sandelig, jeg hørte til dem, som handler uret!"

^NOTE Yaʻqub har: "...Han troede, at han aldrig ville blive tilbageholdt..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...Han troede, at Vi aldrig ville tilbageholde ham..."

⁸⁸ Vi godtog hans bøn, og Vi reddede ham fra sorgen. Det er sådan, Vi redder de troende.

^NOTE Ibn ʻAmer og Shuʻba har: "...sådan blev de troende reddet."

⁸⁹ Og (husk) Zakariya, da han påkaldte sin Herre: "Min Herre! Lad mig ikke være alene. Du er Den bedste af alle arvtagere!" ⁹⁰ Vi godtog hans bøn og skænkede ham Yahya. Vi gjorde hans hustru frugtbar. Sandelig, de var hurtige til fromme ger ninger, og de påkaldte Os med kærlighed og frygt. Og de var ydmyge over for Os. ⁹¹ Og (husk) hende, som bevarede sin kyskhed. Efter det blæste Vi Vor ånd ind i hende, og Vi gjorde hende og hendes søn til tegn for verdenerne. ⁹² Sandelig, dette er jeres ummah, én ummah! Og Jeg er jeres Herre, så tilbed Mig (alene)! ⁹³ Og de er blevet splittet indbyrdes i deres sager (angående religionen). Til Os vil de alle vende tilbage. ⁹⁴ Den, som handler retskaffent, og som tror, hans bestræbelser vil ikke blive fornægtet. Vi skriver sandelig alle hans handlinger ned. ⁹⁵ Og det er umuligt med hensyn til den by, som Vi tilintetgør, at dens folk ikke bliver bragt tilbage til Os, ⁹⁶ når Yadjudj og Madjudj(s mur) bliver åb net, og de kommer stormende ned fra et hvert højdedrag,

^NOTE Ibn ʻAmer, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "...når Gog og Magogs mur åbnes bredt..."

⁹⁷ og når det sande løfte kommer nær. Da vil de vantros øjne pludselig stå vidt åbne: "Ve os! Vi var forsømmelige med hensyn til dette. Nej, vi var uretfærdige!" ⁹⁸ Sandelig. I og dem, som I tilbad ud over Allah, er brænde i Helvede. Der kommer I til at stige ned. ⁹⁹ Hvis de (falske guder, som I tilbad) hav de været guder, ville de ikke komme der ned. Men de skal alle forblive der til evig tid. ¹⁰⁰ Der vil for dem kun være jammer, men de vil intet høre. ¹⁰¹ Sandelig, de, som af Os allerede er be stemt for det bedste, vil blive holdt borte derfra. ¹⁰² De vil ikke høre lyden derfra, og de vil for evigt blive i det, som de ønsker sig. ¹⁰³ Ikke engang det mest forskrækkende (i.e. tanken om Dommedag) vil gøre dem sorgmodige, og englene vil ønske dem velkommen: "Dette er jeres dag, som I er blevet lovet!" ¹⁰⁴ På den dag vil Vi sammenrulle himlene, ligesom skrevne ark bliver rullet op. Så dan som vi skabte første gang, vil Vi gøre det igen. Det er et lofte, Vi har afgivet. Vi vil visselig gøre det.

^NOTE Abu Jaʻfar har: "På den dag sammenrulles himlene..."

All undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "et skrift rulles op..."

¹⁰⁵ Og sandelig, efter formaningen skrev Vi i Zabur, at jorden vil blive arvet af mine retskafne tjenere alene. ¹⁰⁶ Sandelig, i dette er der tilstrækkelig for maning for dem, som er hengivne tilbedere. ¹⁰⁷ Og Vi har ikke sendt dig som andet end en nåde for verdenerne. ¹⁰⁸ Sig: "Det, som bliver mig åbenbaret, er kun, at jeres gud er Den eneste Gud. Un derkaster I jer så ikke Allah?" ¹⁰⁹ Hvis de skulle vende sig bort, så sig: "Jeg har meddelt jer det ligeud, og jeg ved ikke, om det, I bliver lovet, er nært(stå ende) eller fjernt. ¹¹⁰ Sandelig, Han kender til det, som siges højlydt, og Han kender til det, som I skjuler. ¹¹¹ Og jeg ved ikke- måske er dette en prø velse for jer, en (forbigående) fornojelse, indtil en fastlagt tidsfrist?" ¹¹² Han sagde: "Min Herre! Døm med sandheden! Og Vor Herre er Den Nådigste. Den, som der altid søges tilflugt hos mod det, I opdigter!"

^NOTE Alle undtagen Hafs har: "Sig: Min Herre..."

74. - Sura 23 (Al-Mu'minun - Mekka)

¹ De troende har visselig opnået den sikre sejr, ² de, som i deres bøn er fulde af ydmyghed, ³ og som holder sig fra tom snak, ⁴ og som giver den obligatoriske almisse, ⁵ og som bevogter deres kønsdele, ⁶ undtagen over for deres hustruer eller over for dem, som deres højre hånd besidder. Så de kan sandelig ikke bebrejdes (hvad disse angår). ⁷ Men de, som ønsker noget derudover, har overtrådt grænsen. ⁸ Og de (troende), som er tro mod betro ede ejendele og deres løfter,

^NOTE Ibn Kathir har det betroede i éntal.

⁹ og de, som er påpasselige med deres bøn,

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: "...deres bøn..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...deres bønner..."

¹⁰ de er arvtagerne, ¹¹ som skal arve Paradis. Deri vil de forblive til evig tid. ¹² Og sandelig, Vi skabte mennesket af et udtræk af ler. ¹³ Så gjorde Vi det til en sæddråbe på et sikkert opholdssted. ¹⁴ Derefter omdannede Vi sæddråben til en klistret masse. Så gjorde Vi den klistrede masse til en kødklump. Derefter dannede Vi fra kødklumpen et skelet, så beklædte Vi skelettet med kød. Derefter lod Vi ham vokse til en anden skabning. Altophøjet er Allah, Den bedste Skaber.

^NOTE Ibn ʻAmer og Shuʻba har: "...Vi udviklede kødklumpen til knogle...så beklædte vi knoglen..." - dvs. i éntal i modsætning til Hafs, som har det i flertal.

¹⁵ Efter dette vil I sandelig dø. ¹⁶ Derefter vil I sandelig blive genoplivet på Genopstandelsens Dag. ¹⁷ Og sandelig, Vi har skabt syv sfærer over jer. Og Vi er aldrig uopmærksomme på det skabte. ¹⁸ Og Vi nedsendte vand fra himlen i til strækkelig mængde, så lod Vi vandet bli ve i jorden. Og sandelig, Vi formår fuldt ud at få det til at flyde bort. ¹⁹ Så frembragte Vi derved for jer haver med daddelpalmer og druer. Deri er der mange frugter for jer, og dem kan I spise. ²⁰ Og et træ, som gror på bjerget Sinai. Det giver olie og dyppelse til dem, som spiser af det. ²¹ Og sandelig, i kvæget er der noget, som kræver eftertanke: Vi giver jer drikke af det, som findes i deres maver, og der er mange fordele for jer ved dem, og I spiser af dem.

^NOTE Abu Jaʻfar har: "det giver jer at drikke..." - dvs. kvæget, ikke Allah.

²² Og på dem og på skibene bæres I. ²³ Og sandelig, Vi sendte Nuh til sit folk (som sendebud), og han sagde: "O mit folk! Tilbed Allah. Der findes ingen an den gud for jer ud over Ham. Frygter I da ikke?" ²⁴ En fremtrædende, vantro gruppe blandt hans folk sagde: "Han er ikke andet end et menneske ligesom I selv, han ønsker at være jer overlegen. Og hvis Allah havde villet (sende sendebude), ville Han have nedsendt engle. Vi har ikke hørt noget sådant fra vores tidlige forfædre. ²⁵ Han er ikke andet end en mand, som li der af galskab, så bær over med ham i en periode." ²⁶ (Nuh) sagde: "Min Herre! Hjælp mig, for de har fornægtet mig!" ²⁷ Så åbenbarede Vi for ham: "Byg en ark efter Vor ordre og for Vore øjne, og når Vor befaling kommer, og det koger over, så før om bord i den et par af alle arter og din familie, undtagen ham, som or det på forhånd er givet om. Og tal ikke til Mig om de uretfærdige! Sandelig, de bliver druknet!

^NOTE Alle undtagen Hafs har: "af hver (mandlig og kvindelig) slags et par..." i modsætning til Hafs, som har: "af hver slags et (mandligt og kvindeligt) par..."

²⁸ Når du og dem, som er sammen med dig. har sat jer i arken, så sig: 'Al lovprisning tilkommer Allah alene! Han, som reddede os fra det uretfærdige folk!" ²⁹ Og sig: Min Herre! Landsæt mig ved en velsignet destination. Du er Den bedste til at landsætte.'" ³⁰ Sandelig, i dette er der mange tegn, og sandelig, Vi sæætter (menneskene) på prøve. ³¹ Derefter skabte Vi en anden generation efter dem. ³² Vi sendte et sendebud til dem fra deres egen I midte: "Tilbed Allah alene, der er ingen gud for jer ud over Ham. Frygter I da ikke?" ³³ Dertil sagde de fremtrædende blandt hans folk, som var vantro og fornægtede mødet i det hinsidige, og som Vi havde skænket velstand i det jordiske liv: "Han er ikke andet end et menneske ligesom I selv, han spiser det, I spiser, og drikker det, I drikker. ³⁴ Og hvis I adlyder et menneske, som er ligesom jer, da vil I visselig blive tabere. ³⁵ Lover Han jer, at når I er døde og er ble vet til jord og knogler, så skal I genopstå? ³⁶ Så fjernt, så fjernt er det, som I bliver lovet! ³⁷ Der er intet andet end dette liv her på jorden. Vi lever, og vi dør. Vi vil ikke blive genopvækket! ³⁸ Han er ikke andet end en mand, som har opdigtet løgne om Allah, og vi tror ham ikke. ³⁹ (Sendebuddet) sagde: "Min Herre, hjælp mig, for de kalder mig en løgner!" ⁴⁰ Allah sagde: "Om kort tid vil de fortryde." ⁴¹ Så kom det højlydte skrig, og Vi greb fat i dem med sandheden, og Vi gjorde dem værdiløse, Væk med det uretfærdige folk! ⁴² Derefter skabte Vi andre generationer efter dem. ⁴³ Intet folk kan fremskynde deres fastsatte tid, og ej heller kan de udsætte den. ⁴⁴ Derefter sendte Vi Vore sendebude, den ene efter den anden. Hver gang et sende bud kom til et folk, fornægtede de ham. Vi lod nogle af dem efterfolge andre, og Vi gjorde dem til lærerige hændelser. Så bort med det folk, som ikke tror! ⁴⁵ Derefter sendte Vi Musa og hans bro der Harun med Vore tegn og en klar autoritet ⁴⁶ til Farao og hans fremtrædende mænd. Men de viste hovmod, og de var et arro gant folk. ⁴⁷ De sagde: "Skal vi tro på to mennesker, som er ligesom os, når deres folk adlyder (og tjener) os?" ⁴⁸ Så de fornægtede dem begge, og de blev blandt de tilintetgjorte. ⁴⁹ Og sandelig, Vi skænkede Musa Bogen, sådan at de måtte opnå retledningen. ⁵⁰ Og Vi gjorde Maryams søn og hans mo der til et tegn, og Vi gav dem bolig på en bakke med rindende vand. ⁵¹ Ol sendebude! Spis af det rene, og handl retskaffent. Sandelig, Jeg er alvidende om, hvad I gør. ⁵² Og sandelig, dette er jeres ummah, ét fællesskab, og Jeg er jeres Herre, så frygt Mig alene.

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, AbuʻAmr, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "...og véd, at dette fælleskab..." - dvs. at grammatikken hænger sammen med det foregående vers, sådan at Allah véd, hvad I gør OG Allah véd, at I er et fællesskab..."

⁵³ Men de blev splittet ved at dele sig i sek ter. Og hver sekt er glad for det, den har. ⁵⁴ Lad du dem være i deres uvidenhed for en tid. ⁵⁵ Antager de, at den rigdom og de børn, Vi skænker dem, ⁵⁶ er tegn på, at Vi skynder Os med at give dem det gode? Nej, tværtimod! De har ingen anelse. ⁵⁷ Sandelig, de, som skælver af ærefrygt over for deres Herre, ⁵⁸ og som tror på deres Herres åbenbaringer, ⁵⁹ og som ikke sætter andre ved siden af Ham, ⁶⁰ og som giver det, som de formår at give, mens deres hjerte er fuld af frygt over, at de skal vende tilbage til deres Herre, ⁶¹ de skynder sig med de gode gerninger, og de overgår alle heri. ⁶² Og Vi lægger ikke en byrde på nogen, der er tungere, end han formår at bære, og hos Os er Bogen, som taler sandt, og de vil ikke lide uret. ⁶³ Men deres hjerte er uden opmærksom hed herpå, og derudover er der mange andre handlinger, som de begår. ⁶⁴ Indtil (det tidspunkt), hvor Vi påfører de velhavende blandt dem straffen, da vil de jamre. ⁶⁵ "Jamr ikke (forgæves) i dag! Sandelig, I vil ikke blive hjulpet af Os. ⁶⁶ Og sandelig, Mine åbenbaringer blev re citeret for jer, men I vendte jer bort på jeres hæle; ⁶⁷ i hovmodighed mod den (i.e. Koranen), i nattens mørke, vrøvlede I.

^NOTE Nafieʻ har: "I arrogance mod den, talte I om natten og forlod den..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "I arrogance mod den, talte I om natten og bespottede den..."

⁶⁸ Har I da ikke tænkt dybere over ordene? Eller er der til dem kommet noget, som ikke kom til deres forfædre? ⁶⁹ Eller har de ikke genkendt deres sende bud og fornægtet ham? ⁷⁰ Eller siger de: "Han er besat!" Nej, deri mod er han kommet til dem med sand heden, men de fleste af dem kan ikke lide sandheden! ⁷¹ Og hvis sandheden havde fulgt deres lyst, ville himlene og jorden og alt det, som er i dem, visselig have været fordærvet. Men Vi har bragt dem deres formaning. Så de vender sig bort fra deres egen formaning. ⁷² Beder du dem om nogen løn? Din Her res lon er bedre, og Han er Den bedste Forsørger af alle forsørgere. ⁷³ Og sandelig, du inviterer dem til den rette vej. ⁷⁴ Og sandelig, de, som ikke tror på det hinsidige, er visselig afvigere fra vejen. ⁷⁵ Og hvis Vi skulle vise dem nåde og fjerne den smerte, de lider af, ville de bli ve endnu mere stædige i deres ulydighed og vedblive at væære sådan.. ⁷⁶ Og sandelig, Vi lod straffen komme over dem, men alligevel adlød de ikke deres Herre, og de bonfalder ikke, ⁷⁷ før Vi åbner den strenge strafs port over dem; da vil de være lamslåede, helt stille, og vil have mistet al håb. ⁷⁸ Og Han er Den, som skabte ører og øjne og hjerte for jer. Hvor lidt taknemmelige I er! ⁷⁹ Og Han er Den, som mangfoldiggjorde jer på jorden, og hos Ham skal I samles. ⁸⁰ Og Han er Den, som giver liv og forår sager død, og i Hans myndighed hviler nattens og dagens veksling. Fatter I da ikke? ⁸¹ Nej, tværtimod! De siger det samme som de forgangne sagde, ⁸² De siger: "Når vi er døde og bliver til jord og knogler, vil vi da virkeligt blive genopvækket?

^NOTE Ibn ʻAmer og Abu Jaʻfar har: "Når vi er døde og bliver til jord..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "kan det være, at når vi er døde og bliver til jord..."

⁸³ Sandelig, dette er blevet lovet os og vore fædre før, dette er ikke andet end ældre tiders opdigtede fortællinger." ⁸⁴ Sig: "Hvem tilhører jorden og dem, som lever på den, hvis I da ved?" ⁸⁵ De vil sige: "Allah alene!" Sig: "Hvorfor godtager I så ikke formaningen?"

^NOTE Alle undtagen Hafs, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Vil I ikke konstant huske" i modsætning til Hafs, som reelt har: "Vil I aldrig huske"

⁸⁶ Sig: "Hvem er Herren over de syv himle og Herren over Den store Trone. ⁸⁷ De vil sige: "Allah alene!" Sig: "Vil I da ikke frygte?"

^NOTE Abu ?Amr og Ya?qub har: "De vil sige: Allah" i modsætning til Hafs, som reelt har: "De vil sige: Til Allah"

^{88 89} De vil sige: "Allah alene!" Sig: "Hvordan kan det så være, at I lader jer forføre?"

^NOTE Abu ?Amr og Ya?qub har: "De vil sige: Allah" i modsætning til Hafs, som reelt har: "De vil sige: Til Allah"

⁹⁰ Men Vi har bragt dem sandheden! Og sandelig, de er løgnere. ⁹¹ Allah har ikke avlet et barn, og ej heller findes der sammen med ham nogen an den gud, for så ville enhver gud visselig tage sine skabninger med sig, og de ville visselig have forsøgt at få overhånd over hinanden. Mere ophøjet er Han end det, som de tillægger (Ham)! ⁹² (Den) Alvidende over det skjulte og det synlige. Mere ophøjet er Han end det, som de sidestiller Ham med! ⁹³ Sig: "Herre! Du vil sikkert vise mig det, som du har lovet dem (af straf). ⁹⁴ Herre! Så lad mig ikke være blandt de uretfærdige folk!" ⁹⁵ Og sandelig, Vi er visselig fuldt i stand til at vise dig den (straf), som Vi lover dem. ⁹⁶ Driv det onde tilbage på den bedste vis. Vi er alvidende om alt det, som de tillægger (Ham). ⁹⁷ Og sig: "Herre! Jeg søger Din beskyttelse mod satanernes fristelser. ⁹⁸ Og jeg søger Din beskyttelse, min Herre, imod deres tilstedeværelse nær mig." ⁹⁹ Når døden kommer til en af dem, vil han sige: "Min Herre! Send mig tilbage, ¹⁰⁰ så jeg kan gøre retskafne gerninger i det, som jeg har efterladt." Nej, alt det, han siger, er ikke andet end tom snak, og for an dem er der en barriere til den dag, hvor de vil blive genopvækket. ¹⁰¹ Når der blæses i Basunen, så gælder der på denne dag ikke længere noget slægtskab imellem dem, og de spørger ikke (til hinandens tilstand). ¹⁰² De, hvis vægtskåle vejer tungt (med gode gerninger), er dem, som har opnået den sikre sejt. ¹⁰³ Men de, hvis vægtskåle vejer let, er dem, som har påfert deres selv et tab. I Helvede skal de forblive til evig tid, ¹⁰⁴ ilden vil svide deres ansigter, og de vil forblive der i svære pinsler. ¹⁰⁵ (Der vil blive sagt til dem:) "Blev Mine åbenbaringer ikke reciteret for jer gentag ne gange, og I fornægtede dem?" I ¹⁰⁶ De vil sige: "Vor Herre! Vor ulykke over mandede os, og vi var sandelig et vildfa rent folk! ¹⁰⁷ Vor Herre! Før os ud herfra! Hvis vi gen tager det (samme), da vil vi sandelig være uretfærdige." ¹⁰⁸ Han (i.c.Allah) vil sige: "Bliv deri i yd mygelse, og tal ikke til Mig! ^{109 110} Men I gjorde nar ad dem, så meget at det fik jer til at glemme at erindre Mig. Og I lo ad dem. ¹¹¹ Sandelig, Jeg har belønnet dem i dag for den tålmodighed, de viste, fordi de er de sejrrige."

^NOTE Hamza og Al-Kesai har: "Sandelig..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...for..."

¹¹² Han (i.e.Allah) vil sige: "Hvor mange år var I på jorden?"

^NOTE Ibn Kathir, Hamza og Al-Kesai har: "Sig..." i modsætning til Hafs, som har: "Han vil sige..."

¹¹³ De vil sige: "En dag, eller en del af en dag, var vi der. Spørg dem, som holdt regnskab!" ¹¹⁴ Han vil sige: "I var der blot en kort stund. Hvis I bare vidste!

^NOTE Hamza og Al-Kesai har: "Sig..." i modsætning til Hafs, som har: "Han vil sige..."

¹¹⁵ Antog I, at Vi har skabt jer for intet, og at I ikke ville bragt tilbage til Os?"

^NOTE Hamza, Al-Kesai, Ya?qub og Khalaf har: "...og at I ikke ville vende tilbage..."

¹¹⁶ Mere ophøjet er Allah, Den sande Her sker! Der er ingen anden gud ud over Ham, Herren over Den store Trone. ¹¹⁷ Og hvis nogen påkalder en anden gud, som han ikke har bevis for, sammen med Allah, så er hans opgør hos hans Herre. Sandelig, de vantro vil ikke opnå frem gang. ¹¹⁸ Sig: "Min Herre! Tilgiv og vis nåde. Du er Den bedste af alle til at vise nåde!"

75. - Sura 32 (As-Sajdah - Mekka)

¹ Alif, Lam, Mim. ² Åbenbaringen af denne bog - det er der ingen tvivl om er fra alle verdenernes Herre. ³ Siger de vantro og afgudsdyrkerne: "Han har opdigtet den!"? Nej, den er sandelig fra din Herre, for at du skal advare et folk som der ikke er kommet en advarer til før dig, sådan at de må opnå retledning. ⁴ Allah er Den, som skabte himlene og jorden og alt, hvad der er imellem dem, på seks dage, og som satte Sig på Tronen (istawa 'ala Al-Arsh). ⁵ Han tilrettelægger (og forvalter) alle sager fra himlen til jorden, og derefter stiger de (i.e. sagernes regnskab) op til Ham på n dag, som er tusind år ifølge jeres tidsregning. ⁶ Dette er Den, som er alvidende om det usete og det synlige, Den Almægtige, Den Barmhjertigste, ⁷ som gjorde alt det, Han skabte, smukt. Han påbegyndte menneskets skabelse af ler,

^NOTE Alle undtagen Nafie?, ?Asem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Som har gjort alt fremragende angående dets sammensætning..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Som har gjort alt, hvad han har skabt, fremragende..."

⁸ derefter videreførte Han hans afkom af et mindre væskeudtræk, ⁹ derefter fuldkommengjorde Han ham og blæste Sin ånd ind i ham og skabte ører og øjne og hjerte for jer. I viser meget lidt taknemmelighed. ¹⁰ Og de (vantro) siger: "Når vi bliver borte i jorden, skal vi da blive til en ny skabel se?" Nej, de fornægter mødet med deres Herre.

^NOTE Nafie?, Al-Kesa'i og Ya?qub har: "Kan det være, at når vi er blevet fortabt i jorden, at vi vil..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Kan det være, at når vi er blevet fortabt i jorden - kan det være, at vi vil..."

Ibn ?Amer og Abu Ja?far har: "Når vi bliver... kan det være, at..."

¹¹ Sig: "Dødens engel, som er udnævnt over jer, tager jeres sjæl, og derefter vil I blive bragt tilbage til jeres Herre."

^NOTE Ya?qub har: "...derefter vil I vende tilbage til..."

¹² Hvis du bare kunne se, at synderne vil have deres hoveder bøjet hos deres Herre: "Vor Herre! Vi har nu set, og Vi har nu hørt! Send os nu tilbage, så vi kan handle retskaffent. Sandelig, vi er faste i troen." ¹³ Og hvis Vi havde villet, kunne Vi have givet enhver sjæl dens retledning, men ordet er fastsat af Mig: "Jeg vil visselig fylde Helvede op med djinner og men nesker tilsammen." ¹⁴ Nyd nu smagen, for I havde glemt denne jeres dags møde. Sandelig, Vi har for sagt jer! Og smag nu på den evige straf for de handlinger, som I udførte. ¹⁵ På Vore åbenbaringer tror kun de, som, når de bliver formanet ved dem, kaster sig, uden hovmod, med ansigtet ned (mod jorden) og lovpriser deres Herres ophøjethed. ¹⁶ De rejser sig fra deres senge, og de på kalder deres Herre i frygt og håb, og de giver ud af det, som Vi har forsynet dem med. ¹⁷ Ingen kender til hvilken øjets velbehag, der er afsat til dem som løn for det, de gjorde.

^NOTE Hamza og Ya?qub har: "Ingen sjæl vd, hvad jeg har skjult for dem..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Ingen sjæl vd, hvad der er blevet skjult for dem..."

¹⁸ Kan den, som er troende, da være lig den, som er ulydig? De er ikke ligevær dige! ¹⁹ De, som tror og handler retskaffent, dem venter der haver som bosted for det, de gjorde. ²⁰ Og når det gælder dem, som var ulydige, vil deres opholdssted være Helvede. Hver gang de prøver at komme ud derfra, bliver de bragt tilbage dertil, og der vil blive sagt til dem: "Smag ildens straf, som I løj om!" ²¹ Og Vi vil visselig lade dem smage den nærtstående straf (på jorden) før den sto re straf (i det hinsidige), sådan at de må vende om. ²² Og hvem er mere uretfærdig end den, som bliver formanet ved sin Herres åben baringer, men som derefter vender sig bort fra dem? Sandelig. Vi vil tage over synderne. hævn ²³ Og sandelig, Vi gav Musa Bogen, så vær ikke i tvivl om mødet med Ham, og Vi gjorde den til retledning for Israels børn. ²⁴ Og Vi udnævnte nogle af dem til ledere, som retledte, på Vor befaling, da de var tålmodige og faste i troen på Vore åben baringer.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Roways har: "ledt ved Vores befaling for at have holdt ud tålmodigt..."

²⁵ Sandelig, din Herre vil dømme imellem dem på Genopstandelsens Dag om det, de var uenige om. ²⁶ Forstår de da ikke den rette vej, når Vi har tilintetgjort så mange generationer før dem? De vandrer rundt på deres (ud slettede) bosteder. I dette er der sandelig mange tegn. Hører de da ikke? ²⁷ Har de da ikke set, at Vi lader vandet løbe mod ufrugtbart land ved det og bringer afgrøder frem, som deres kvæg og de selv kan spise af? Ser de da ikke? ²⁸ Og de siger: "Hvornår er så denne sejr (på Dommedag), hvis I er sandfærdige?" ²⁹ Sig: "På Sejrens dag vil det, de vantro tro ede på, ikke være dem til nytte, og ej hel ler vil de få en (yderligere) tidsfrist!" ³⁰ Så vend dig bort fra dem, og vent! De venter også.

76. - Sura 52 (At-Toor - Mekka)

¹ Ved Bjerget! ² Og ved den nedskrevne bog ³ på en åben skriftrulle, ⁴ ved det befolkede hus, ⁵ ved det ophøjede tag ⁶ og ved det frembrusende hav! ⁷ Sandelig, din Herres straf vil indtræffe. ⁸ Intet kan afværge den. ⁹ På den dag, hvor himlen vil ryste voldsomt, ¹⁰ og bjergene bevæge sig. ¹¹ Ve dem, som fornægter, på den dag, ¹² dem, som er optaget af leg og morskab i falskheden, de er havnet. ¹³ Den dag, hvor de bliver skubbet ind i Helvedes ild, ¹⁴ (og hvor der vil blive sagt:) "Dette er Helvedes ild, som I fornægtede! ¹⁵ Er dette også magi, eller kan I ikke se? ¹⁶ Stig ind i den! Vær enten tålmodige, eller vær ikke tålmodige, det kommer ud på et for jer! I vil kun blive lønnet for det, som I gjorde." ¹⁷ Sandelig, de gudfrygtige vil være i haver og i nåde, ¹⁸ hvor de glædes og nyder det, som deres Herre har skænket dem. Og deres Herre vil beskytte dem mod Helvedes straf. ¹⁹ "Spis og drik i velbehag for de (gode) handlinger, I udførte." ²⁰ De vil sidde lænet tilbage på højsæder stillet på række, og Vi vil give dem smukøjede hourier i ægte. ²¹ Og dem, som tror, og hvis afkom følger dem i troen, vil Vi forene med deres ef terkommere, og Vi vil ikke formindske noget af det, de har gjort. Enhver vil få sine handlingers løn.

^NOTE Ibn ?Amer og Ya?qub har: og hvis afkom(flertal) fulgte dem..."

Abu ?Amr har: "og som Vi efterfulgte (med) deres afkom(flertal) i tro..." i modsætning til: "...og hvis afkom(ntal) fulgte dem i tro..."

Nafie?, Abu `Amr, Ibn `Amer, Abu Ja?far og Ya?qub har: ...vil Vi forene med deres deres afkom(flertal)..." i modsætning til: ...vil Vi forene med deres deres afkom(ntal)..."

²² Og Vi vil forsyne dem rigeligt med frugt og kød, som de måtte ønske, ²³ og der vil de løfte bægrene, som hverken vil medføre tom snak eller synd. ²⁴ Og omkring dem vil der gå unge mænd, som var de beskyttede perler. ²⁵ Og de (i.e. Paradisets beboere) vil hen vende sig til hinanden og spørge til hin andens ve og vel. ²⁶ De vil sige: "Sandelig, vi plejede at være i frygt iblandt vore familier (for vores endeligt). ²⁷ Allah har vist os velvilje og beskyttet os fra den brændende vinds straf. ²⁸ Sandelig, vi tilbad Ham alene. Sandelig, Han er Den Nådefulde. Den Barmhjertigste.

^NOTE Nafie?, Al-Kesai og Abu Ja?far har: "Sandelig, før dette plejede vi at bede til ham, for Han er..." i modsætning til: "Sandelig, før dette plejede vi at bede til ham; sandelig, Han er..."

²⁹ Så fortsæt du med at formane! Du er ved din Herres velvilje ikke en spåmand og heller ikke en besat mand. ³⁰ Eller siger de: "(Han) er en poet. Vi venter på, at han møder sit kvalsomme endeligt forude!"? ³¹ Sig: "Vent I blot. Jeg er også en af dem, som venter med jer. ³² Eller er det deres forstand, som byder dem dette? Eller er de et ulydigt folk? ³³ Eller siger de: "Han har opdigtet det på egen hånd!"? Nej, de tror ikke. ³⁴ Lad dem komme med et budskab lig dette, hvis de er sandfærdige! ³⁵ Eller er de blevet skabt af intet? Eller er de selv skaberne? ³⁶ Eller er det dem, som har skabt himlene og jorden? Nej! De er ikke faste i troen! ³⁷ Eller har de din Herres skatte hos sig? Eller er de tyranner? ³⁸ Eller har de en stige, hvorpå de lytter? Så lad da dem, som lytter, komme med et tydeligt bevis. ³⁹ Eller er der døtre for Ham jer? og sønner for jer? ⁴⁰ Eller beder du om løn fra dem, sådan at de bliver tynget af gæld? ⁴¹ Eller har de adgang til det usete, sådan at de nedskriver det? ⁴² Eller ønsker de at lægge listige planer? Da vil de vantro falde i deres egen list og tabe. ⁴³ Eller har de nogen anden gud end Allah? Langt mere ophøjet er Han end det, som de sætter ved siden af Ham! ⁴⁴ Hvis de havde set et stykke af himlen falde ned, ville de have sagt: "(Dette er) en sky, som har hobet sig sammen i flere lag!” ⁴⁵ Så lad dem være til den dag, hvor de vil møde deres undergang.

^NOTE Abu Ja?far har: "...indtil de støder på deres..." i modsætning til: "...indtil de møder deres..."

⁴⁶ Dagen, hvor deres list ikke vil være dem som helst nytte, og hvor de ikke vil blive hjulpet. ⁴⁷ Og sandelig, for dem, som er uretfærdige, vil der være en straf før denne. Men de fleste af dem ved det ikke. ⁴⁸ Vent du tålmodigt på din Herres befaling! Sandelig, du er under Vort opsyn. Og lovpris din Herre, når du står op. ⁴⁹ Og om natten også, og når stjernerne bliver svagere.

77. - Sura 67 (Al-Mulk - Mekka)

¹ Stor er Han, i hvis händ herredømmet hviler. Hans almagt omfatter alt. ² Han er Den, som har skabt døden og livet for at sætte jer på prøve, (hvorved det vil komme frem) hvem af jer, der er bedst til at udføre gode gerninger. Han er Den Almægtige, Den mest Tilgivende.. ³ Han er Den, som har skabt syv himle i lag. Du vil aldrig se en uoverensstemmelse i Den Nådigstes skaberværk. Så vend dit blik (mod himlen). Ser du da en eneste sprække?5. Sandelig, Vi har prydet himlen, som er tættest på jorden, med fakler, og Vi har gjort dem til (brændende) sten, som bliver kastet mod sataner, og vi har for dem forberedt den voldsomme ildsstraf.6. De, der ikke tror på deres Herre, har Helvedes straf i vente. Hvor elendig en tilbagevenden det er!7. Når de bliver kastet deri, vil de høre dets hyl.8. Det vil nærmest eksplodere af raseri. Hver gang en gruppe bliver kastet deri, spørger deres vogtere: "Er der ikke kommet en advarer til jer?"9. De vil sige: "Jo, der kom sandelig en advarer, men vi fornægtede, og vi sagde: 'Allah har ikke nedsendt noget som helst. I befinder jer blot i en stor vildfarelse!""10. Og de vil sige: "Hvis vi havde adlydt og gjort nytte af vores forstand, ville vi nu ikke befinde os blandt Helvedes folk."11. De vil på denne måde tilstå deres synd. Det tilkommer Helvedes folk at være forviste fra Allahs nåde.12. Sandelig, de, som viser ærefrygt for deres Herre, uden at have set Ham, for dem er der både tilgivelse og en stor belønning.13. Uanset om I siger jeres ord i hemmelig hed eller højlydt, er Han sandelig alvidende om det, som er i brystet.1 ⁴ Skulle Den, som har skabt, ikke vide det? Han er Den Klartseende, Kenderen af al ting.15. Han er Den, som har gjort jorden underdanig for jer, så vandr på dens veje og spis af Hans forsyning. Til Ham skal I genopstå.16. Føler I jer i sikkerhed for Ham, som er i himlen, at Han ikke lader jer synke ned i jorden? Se, da vil den pludselig skælve!17. Eller føler I jer i sikkerhed for Ham, som er i himlen, at Han ikke sender stenregn over jer? I vil få at vide, hvordan Min ad varsel er!18. Sandelig, også de, som var før dem, fornægtede. Se så, hvad resultatet blev af fornægtelsen af Mig!19. Har de da ikke set fuglene over sig, der basker med vingerne? Det er ingen andre end Den Nådigste, som holder dem oppe. Sandelig, Han er altseende i for hold til alting.20. Hvem andre end Den Nådigste kan hjælpe jer? Jeres hær? De vantro befinder sig kun i bedrag.21. Hvis Han skulle holde Sin forsyning til bage, hvem ville så kunne give jer under hold? Nej, de holder stædigt fast ved ulydighed og had.22. Hvem af disse er bedst: den, som kryber med ansigtet nedad, eller den, som går oprejst på den rette vej?23, Sig: "Han er Den, som skabte jer og gav jer ører og øjne og hjerte." Hvor lidt taknemmelighed I viser!24. Sig: "Han er Den, som spredte jer ud på jorden, og hos Ham skal I samles."25. Og de siger: "Hvornår vil dette løfte blive opfyldt, hvis I er sandfærdige?"26. Sig: "Viden (herom) er hos Allah alene. Jeg er blot en tydelig advarer!"27. Når de ser det (i.e. loftet) på nært hold, vil de vantros ansigt blive formørket, og der vil blive sagt: "Dette er, hvad I bad om!"28. Sig: "Så sig mig, hvis Allah skulle tilintet gøre mig og dem, som er sammen med mig, eller vise os nåde, hvem er det så, der kan redde de vantro fra en smertelig straf?"29. Sig: "Han er Den Nådigste, som Vi tror på, og til Ham sætter vi vor lid! I vil få at vide, hvem der befinder sig i en tydelig vildfarelse."30. Sig: "Sig mig så, hvis jeres vand skulle sive ned i jorden (og forsvinde), hvem vil så kunne bringe jer rindende vand?" ⁵ Sandelig, Vi har prydet himlen, som er tættest på jorden, med fakler, og Vi har gjort dem til (brændende) sten, som bliver kastet mod sataner, og vi har for dem forberedt den voldsomme ildsstraf. ⁶ De, der ikke tror på deres Herre, har Helvedes straf i vente. Hvor elendig en tilbagevenden det er! ⁷ Når de bliver kastet deri, vil de høre dets hyl. ⁸ Det vil nærmest eksplodere af raseri. Hver gang en gruppe bliver kastet deri, spørger deres vogtere: "Er der ikke kommet en advarer til jer?" ⁹ De vil sige: "Jo, der kom sandelig en advarer, men vi fornægtede, og vi sagde: 'Allah har ikke nedsendt noget som helst. I befinder jer blot i en stor vildfarelse!"" ¹⁰ Og de vil sige: "Hvis vi havde adlydt og gjort nytte af vores forstand, ville vi nu ikke befinde os blandt Helvedes folk." ¹¹ De vil på denne måde tilstå deres synd. Det tilkommer Helvedes folk at være forviste fra Allahs nåde. ¹² Sandelig, de, som viser ærefrygt for deres Herre, uden at have set Ham, for dem er der både tilgivelse og en stor belønning. ¹³ Uanset om I siger jeres ord i hemmelig hed eller højlydt, er Han sandelig alvidende om det, som er i brystet. ¹⁴ Skulle Den, som har skabt, ikke vide det? Han er Den Klartseende, Kenderen af al ting. ¹⁵ Han er Den, som har gjort jorden underdanig for jer, så vandr på dens veje og spis af Hans forsyning. Til Ham skal I genopstå. ¹⁶ Føler I jer i sikkerhed for Ham, som er i himlen, at Han ikke lader jer synke ned i jorden? Se, da vil den pludselig skælve! ¹⁷ Eller føler I jer i sikkerhed for Ham, som er i himlen, at Han ikke sender stenregn over jer? I vil få at vide, hvordan Min ad varsel er! ¹⁸ Sandelig, også de, som var før dem, fornægtede. Se så, hvad resultatet blev af fornægtelsen af Mig! ¹⁹ Har de da ikke set fuglene over sig, der basker med vingerne? Det er ingen andre end Den Nådigste, som holder dem oppe. Sandelig, Han er altseende i for hold til alting. ²⁰ Hvem andre end Den Nådigste kan hjælpe jer? Jeres hær? De vantro befinder sig kun i bedrag. ²¹ Hvis Han skulle holde Sin forsyning til bage, hvem ville så kunne give jer under hold? Nej, de holder stædigt fast ved ulydighed og had. ²² Hvem af disse er bedst: den, som kryber med ansigtet nedad, eller den, som går oprejst på den rette vej?23, Sig: "Han er Den, som skabte jer og gav jer ører og øjne og hjerte." Hvor lidt taknemmelighed I viser!24. Sig: "Han er Den, som spredte jer ud på jorden, og hos Ham skal I samles."25. Og de siger: "Hvornår vil dette løfte blive opfyldt, hvis I er sandfærdige?"26. Sig: "Viden (herom) er hos Allah alene. Jeg er blot en tydelig advarer!"27. Når de ser det (i.e. loftet) på nært hold, vil de vantros ansigt blive formørket, og der vil blive sagt: "Dette er, hvad I bad om!"28. Sig: "Så sig mig, hvis Allah skulle tilintet gøre mig og dem, som er sammen med mig, eller vise os nåde, hvem er det så, der kan redde de vantro fra en smertelig straf?"29. Sig: "Han er Den Nådigste, som Vi tror på, og til Ham sætter vi vor lid! I vil få at vide, hvem der befinder sig i en tydelig vildfarelse."30. Sig: "Sig mig så, hvis jeres vand skulle sive ned i jorden (og forsvinde), hvem vil så kunne bringe jer rindende vand?" ^{23 24} Sig: "Han er Den, som spredte jer ud på jorden, og hos Ham skal I samles." ²⁵ Og de siger: "Hvornår vil dette løfte blive opfyldt, hvis I er sandfærdige?" ²⁶ Sig: "Viden (herom) er hos Allah alene. Jeg er blot en tydelig advarer!" ²⁷ Når de ser det (i.e. loftet) på nært hold, vil de vantros ansigt blive formørket, og der vil blive sagt: "Dette er, hvad I bad om!"

^NOTE Ya?qub har: "dette er, hvad I plejede at efterlyse" i modsætning til: "dette er, hvad I plejede at påstå"

²⁸ Sig: "Så sig mig, hvis Allah skulle tilintet gøre mig og dem, som er sammen med mig, eller vise os nåde, hvem er det så, der kan redde de vantro fra en smertelig straf?" ²⁹ Sig: "Han er Den Nådigste, som Vi tror på, og til Ham sætter vi vor lid! I vil få at vide, hvem der befinder sig i en tydelig vildfarelse."

^NOTE Al-Kesai har: "...og snart vil de vide, hvem der er..." i modsætning til:; "...og snart vil I vide, hvem der er..."

³⁰ Sig: "Sig mig så, hvis jeres vand skulle sive ned i jorden (og forsvinde), hvem vil så kunne bringe jer rindende vand?"

78. - Sura 69 (Al-Haaqqa - Mekka)

¹ Den sikre Sandhed! ² Hvad er Den sikre Sandhed? ³ Hvad ved du om Den sikre Sandhed? ⁴ Thamud og ’Ad fornægtede den store katastrofe. ⁵ Hvad Thamud angår, så blev de tilintetgjort med det overvældende brag. ⁶ Hvad Ad angår, så blev de tilintetgjort af en voldsom rystelse. ⁷ Allah sendte den over dem i syv nætter og otte dage efter hinanden. Så kunne man se folk ligge døde, som var de tomme (og indvendigt bortrådnede) daddelpalmers stammer. ⁸ Ser du nogen af dem være tilbage? ⁹ Også Farao og de, som var før ham, og de tilintetgjorte byer, syndede.

^NOTE Abu 'Amr, Al-Kesa'i og Ya?qub har: "Så Farao og enhver, der var på hans side..." i modsætning til: "Så Farao og enhver, der var før ham..."

¹⁰ De viste ulydighed mod deres Herres sendebud, så Han greb dem med stor styrke. ¹¹ Sandelig, da vandet flød over, bar Vi jer på skiber12, for at gøre det til en formaning, og for at de ører, der hører, skulle begribe det.13. Når der bliver blæst i Basunen første gang.14. og jorden og bjergene bliver løftet op og bliver pulveriseret ved et eneste sammen stød,15. så indtræffer det, der blev lovet.16. Himlen vil sprække og blive skrøbelig,17. og englene vil stå ved dens kanter. På den dag vil otte bære din Herres trone over sig.18. På den dag vil I blive fremstillet, ingen af jeres hemmeligheder vil være skjult.19. Den, som får sit register i sin højre hånd, vil sige: "Kom, tag og læs mit register!20. Jeg var fuldstændig klar over, at jeg sandelig ville stå over for (mine handlingers) regnskab."21. Han vil få et tilfredsstillende liv22. i en ophøjer have.23. Dens frugter vil være nær ved hånden.24, "Spis og drik med nydelse for det, som I har sendt videre i tidligere dage."25. Men den, som får sit register i sin venstre hånd, vil sige: "Ve mig, bare jeg ikke havde fået mit register26. og ikke vidste noget om mit regnskab!27. Hvis bare dette (i.e. døden) havde været den definitive afslutning.28. Min ejendom er mig ikke til29. Min magt har forladt mig!"30. "Tag fat i ham, bind ham.31. Kast ham så ind i den voldsomme ild.32. Bind ham fast i en lang lænke,33. for han troede ikke på Allah, Den Store.34. Og han tilskyndede ikke til at bespise de trængende.35. I dag har han ingen nær (ven).36. Og ej heller andet end betændt væske som føde,37. som ikke vil blive spist af andre end synderne!"38. Jeg sværger ved det, I ser,39. og det, I ikke ser!40. Sandelig, den (i.e. Koranen) er et ærværdigt sendebuds ord (fra Allah).41. Den er ikke en digters ord. Hvor få (af jer) tror!42. Og den er ikke en spåmands ord. Hvor lidt I tænker!43. Den er nedsendt af alle verdenernes Herre.44. Hvis han havde opdigtet nogle ord, som om de var fra Os,45. så ville Vi have taget hans højre hånd.46. Så ville Vi sandelig have afskåret hans hovedpulsåre.47. Og ingen af jer ville kunne hindre dette.48. Sandelig, den er en formaning for de gudfrygtige.49. Og sandelig, Vi ved, at der er fornægtere iblandt jer.50. Og sandelig, den er sorg for de vantro.51. Og sandelig, den er Den absolutte Sandhed!52. Så lovpris din Herre, Den Store, ved Hans navn! ^{12 13} Når der bliver blæst i Basunen første gang. ¹⁴ og jorden og bjergene bliver løftet op og bliver pulveriseret ved et eneste sammen stød, ¹⁵ så indtræffer det, der blev lovet. ¹⁶ Himlen vil sprække og blive skrøbelig, ¹⁷ og englene vil stå ved dens kanter. På den dag vil otte bære din Herres trone over sig. ¹⁸ På den dag vil I blive fremstillet, ingen af jeres hemmeligheder vil være skjult. ¹⁹ Den, som får sit register i sin højre hånd, vil sige: "Kom, tag og læs mit register! ²⁰ Jeg var fuldstændig klar over, at jeg sandelig ville stå over for (mine handlingers) regnskab." ²¹ Han vil få et tilfredsstillende liv ²² i en ophøjer have. ²³ Dens frugter vil være nær ved hånden.24, "Spis og drik med nydelse for det, som I har sendt videre i tidligere dage."25. Men den, som får sit register i sin venstre hånd, vil sige: "Ve mig, bare jeg ikke havde fået mit register26. og ikke vidste noget om mit regnskab!27. Hvis bare dette (i.e. døden) havde været den definitive afslutning.28. Min ejendom er mig ikke til29. Min magt har forladt mig!"30. "Tag fat i ham, bind ham.31. Kast ham så ind i den voldsomme ild.32. Bind ham fast i en lang lænke,33. for han troede ikke på Allah, Den Store.34. Og han tilskyndede ikke til at bespise de trængende.35. I dag har han ingen nær (ven).36. Og ej heller andet end betændt væske som føde,37. som ikke vil blive spist af andre end synderne!"38. Jeg sværger ved det, I ser,39. og det, I ikke ser!40. Sandelig, den (i.e. Koranen) er et ærværdigt sendebuds ord (fra Allah).41. Den er ikke en digters ord. Hvor få (af jer) tror!42. Og den er ikke en spåmands ord. Hvor lidt I tænker!43. Den er nedsendt af alle verdenernes Herre.44. Hvis han havde opdigtet nogle ord, som om de var fra Os,45. så ville Vi have taget hans højre hånd.46. Så ville Vi sandelig have afskåret hans hovedpulsåre.47. Og ingen af jer ville kunne hindre dette.48. Sandelig, den er en formaning for de gudfrygtige.49. Og sandelig, Vi ved, at der er fornægtere iblandt jer.50. Og sandelig, den er sorg for de vantro.51. Og sandelig, den er Den absolutte Sandhed!52. Så lovpris din Herre, Den Store, ved Hans navn! ^{24 25} Men den, som får sit register i sin venstre hånd, vil sige: "Ve mig, bare jeg ikke havde fået mit register ²⁶ og ikke vidste noget om mit regnskab! ²⁷ Hvis bare dette (i.e. døden) havde været den definitive afslutning. ²⁸ Min ejendom er mig ikke til ²⁹ Min magt har forladt mig!" ³⁰ "Tag fat i ham, bind ham. ³¹ Kast ham så ind i den voldsomme ild. ³² Bind ham fast i en lang lænke, ³³ for han troede ikke på Allah, Den Store. ³⁴ Og han tilskyndede ikke til at bespise de trængende. ³⁵ I dag har han ingen nær (ven). ³⁶ Og ej heller andet end betændt væske som føde, ³⁷ som ikke vil blive spist af andre end synderne!" ³⁸ Jeg sværger ved det, I ser, ³⁹ og det, I ikke ser! ⁴⁰ Sandelig, den (i.e. Koranen) er et ærværdigt sendebuds ord (fra Allah). ⁴¹ Den er ikke en digters ord. Hvor få (af jer) tror!

^NOTE Ibn Kathir, Ya?qub, Hisham og Ibn Zekwan har i en af sine versioner: "lidet tror de..." i modsætning til: "lidet tror I..."

⁴² Og den er ikke en spåmands ord. Hvor lidt I tænker!

^NOTE Ibn Kathir, Ya?qub, Hisham og Ibn Zekwan har i en af sine versioner: "lidet husker de..." i modsætning til: "lidet påminder I jer selv..."

⁴³ Den er nedsendt af alle verdenernes Herre. ⁴⁴ Hvis han havde opdigtet nogle ord, som om de var fra Os, ⁴⁵ så ville Vi have taget hans højre hånd. ⁴⁶ Så ville Vi sandelig have afskåret hans hovedpulsåre. ⁴⁷ Og ingen af jer ville kunne hindre dette. ⁴⁸ Sandelig, den er en formaning for de gudfrygtige. ⁴⁹ Og sandelig, Vi ved, at der er fornægtere iblandt jer. ⁵⁰ Og sandelig, den er sorg for de vantro. ⁵¹ Og sandelig, den er Den absolutte Sandhed! ⁵² Så lovpris din Herre, Den Store, ved Hans navn!

79. - Sura 70 (Al-Ma'aarij - Mekka)

¹ En ivrig person bad om straffen, som vil indtræffe.

^NOTE Nafie?, Ibn?Amer og Abu Ja?far har: "En oversvømmelse har oversvømmet med en straf, der helt sikkert kommer..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "En spørger spurgte om en straf, der helt sikkert kommer..."

² Den er for de vantro, ingen kan fjerne den fra dem. ³ (Den er) fra Allah, Herren over himlens stiger. ⁴ Englene og ånden stiger op til Ham på en dag, og den måler halvtreds tusinde år. ⁵ Vær du tålmodig på den bedste måde. ⁶ De ser den som noget fjernt. ⁷ Vi ser den meget nær. ⁸ På den dag vil himlen være som smeltet metal. ⁹ Bjergene vil blive som uld. ¹⁰ Ingen ven vil spørge til sin ven.

^NOTE Abu Ja?far og Al-Bazzi har i en af sine versioner: ...og ingen intim bliver spurgt (om) sin intime... i modsætning til: "og ingen intim spørger sin intime..."

¹¹ De vil blive vist for hinanden. Synderen vil ønske sig, at han kunne løskøbe sig fra denne dags straf med sine sønner

^NOTE Nafie?, Al-Kesai og Abu Ja?far har: "...straffen på denne dag..." i modsætning til: "...straffen af denne dag..."

¹² og sin hustru og sin broder ¹³ og (hele) sin slægt, som plejede at give ham husly, ¹⁴ og alle, som er på jorden. Alle (ville han ofre) for at redde sig selv. ¹⁵ På ingen måde! Det er en ildflamme, ¹⁶ som flår huden af.

^NOTE Alle undtagen Hafs har: "Den flår huden af..." i modsætning til: "som flår huden af..."

¹⁷ Den kalder på ham, som vendte sig bort (fra troen og sandheden), ¹⁸ og ham, som samlede (rigdom) sammen og beholdt den (for sig selv). ¹⁹ Sandelig, mennesket er skabt grådigt og utålmodigt. ²⁰ Når noget dårligt rammer det, bliver det fuld af jammer. ²¹ Men når der sker noget godt, bliver det ²² Dog ikke dem, der beder ²³ og holder fast i deres bøn, ²⁴ dem, som fastsætter en andel af deres ejendom ²⁵ til den tiggende og den trængende, ²⁶ som tror på Straffens Dag. ²⁷ og som frygter deres Herres straf ²⁸ for sandelig, de har ingen sikkerhed mod deres Herres straf ²⁹ og som vogter deres kønsdele, ³⁰ undtagen over for deres hustruer og deres slavinder, hvad disse angår er de uden bebrejdelse - ³¹ men de, som tragter efter noget ud over dette, de overtræder grænsen. ³² Og (heller ikke) dem, som passer på det, som er betroet dem, og overholder deres løfter

^NOTE Ibn Kathir har: "...og de, der er tro mod deres troværdighed og deres pagt..." i modsætning til: "og dem, der er trofaste over for deres betroelser og deres pagt..."

³³ og som holder fast ved deres vidnesbyrd

^NOTE Alle undtagen Hafs og Ya?qub har "vidnesbyrd" i flertal...

³⁴ og som er påpasselige med deres bøn. ³⁵ Det er dem, som vil blive æret i (Paradisets) haver. ³⁶ Hvad er der med de vantro, som løber imod dig, ³⁷ i grupper fra højre og venstre? ³⁸ Håber de på, at de vil blive ført ind i velsignede haver? ³⁹ Nej! Sandelig, Vi har skabt dem af det, som de ved. ⁴⁰ Jeg sværger ved østens og vestens Herre, at Vi sandelig magter ⁴¹ at bytte dem ud med andre, som er bedre end dem, og ingen kan forhindre Os! ⁴² Så lad dem kaste sig ud i deres tomme snak og morskab, indtil dagen, som de bliver lovet.

^NOTE Abu Ja?far læste det har: "... indtil de støder på deres dag..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "... indtil de møder deres dag..."

⁴³ Dagen, hvor de vil komme ud af deres grave i stor hast, som om de skyndte sig hen til afgudsstatuerne.

^NOTE Alle udtagen Hafs og Ibn ?Amer har: "...til en statue..." i modsætning til: "...til nogle statuer..."

⁴⁴ Deres blikke vil være sænkede, ydmygelsen vil overmande dem. Dette er dagen, som blev dem lovet.

80. - Sura 78 (An-Naba' - Mekka)

¹ Hvad spørger de hinanden om? ² Er det budskabet om den store begivenhed, ³ som de er uenige om? ⁴ Nej, de vil snart få det at vide! ⁵ Vitterligt, de vil snart få det at vide! ⁶ Er det ikke Os, som har gjort jorden til et bosted? ⁷ Bjergene til støttepæle? ⁸ Vi skabte jer parvis, ⁹ og Vi gjorde jeres søvn til hvile. ¹⁰ Vi gjorde natten til et dække, ¹¹ og Vi gjorde dagen til (tilvejebringelse af livets) underhold. ¹² Vi har bygget over jer syv faste (himle), ¹³ og Vi har lavet (deri) en oplysende lampe. ¹⁴ Og fra skyerne har Vi nedsendt rigeligt med vand ¹⁵ for med det at frembringe korn og planter ¹⁶ og tætbevoksede haver. ¹⁷ Sandelig, Dommens Dag er et fastlagt tidspunkt! ¹⁸ Dagen, hvor der vil blive blæst i Basunen, og I kommer i grupper. ¹⁹ Og himlen bliver åbnet og bliver til ind gange,

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...himlen blev åbnet på vid gab og..." i modsætning til: "...himlen blev åbnet og..."

²⁰ og bjergene bliver sat i bevægelse, så de blot bliver til en luftspejling. ²¹ Sandelig, Helvede er et udkigssted, ²² det endelige mål for de opsætsige, ²³ Deri vil de være i århundreder.

^NOTE Hamza og Rouh har: "...forbliver de fast i evigheder" i modsætning til: "...forbliver de i evigheder"

²⁴ Deri vil de ikke føle kølighed eller få noget at drikke, ²⁵ undtagen kogende vand og betændt væske! ²⁶ En passende straf, ²⁷ for de forventede aldrig (at stå til) regnskab. ²⁸ Og de fornægtede vedblivende Vore tegn. ²⁹ Vi har nedskrevet alting i et register, ³⁰ så smag (straffen)! Nu vil Vi ikke gøre andet end at øge straffen for jer. ³¹ Sandelig, for de gudfrygtige er der frelse ³² og haver og druer. ³³ Og jævnaldrende, velformede unge kvinder ³⁴ og fyldte bægre ³⁵ Deri vil de hverken høre tom snak eller løgn. ³⁶ En altrækkende belønning fra din Herre, ³⁷ Herren over himlene og jorden, og alt, hvad der er derimellem, Den Nådigste. Ingen er i stand til at tale med Ham (uden Hans tilladelse).

^NOTE Ibn ?Amer, ?Asem og Ya?qub har: "(fra) himlens og jordens Herre og alt mellem dem, (fra) den albarmhjertige."

Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr og Abu Ja?far har: "(Han er) Himlenes og jordens Herre og alt mellem dem, den Albarmhjertige."

Alle andre har: (fra) himlens og jordens Herre og alt imellem dem. (Han er) den albarmhjertige."

³⁸ Dagen, hvor ånden og englene vil stå på rækker. Ingen vil tale, undtagen ham, som Den Nådigste tillader, og som siger det rette. ³⁹ Dette er Sandhedens Dag. Den, som vil, kan søge vejen hjem til sin Herre. ⁴⁰ Sandelig, Vi har advaret jer mod en nært stående straf på den dag, hvor mennesket vil beskue, hvad hans to hænder sendte i forvejen (af handlinger), og den vantro vil sige: "Bare jeg var blevet til jord (og forgået)!"

81. - Sura 79 (An-Naazi'aat - Mekka)

¹ Ved dem, som trækker (sjælene) ud voldsomt, ² og dem, som trækker (dem) ud mildt. ³ Ved dem, som svømmer bort, ⁴ raskt af sted som ved et kapløb, ⁵ og derved fuldbyrder befalingen. ⁶ På Dagen, hvor skælvet får til at skælve, ⁷ efterfulgt af endnu et ⁸ Hjerterne på denne dag vil være fulde af ængstelse. ⁹ Blikkene vil være sænket af ærefrygt. ¹⁰ De siger: "Skal vi blive bragt tilbage til den tidligere tilstand,

^NOTE Abu Ja?far har: "'Vil vi virkelig blive genoprettet..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Kan det være, at vi virkelig bliver genoprettet..."

¹¹ efter at (selv) vore knogler er gået i opløsning?"

^NOTE Nafie?, Ibn `Amer, Al-Kesa'i og Ya?qub har: "Når vi er blevet slidte knogler"

Shu?ba, Hamza, Al-Kesai, Roways og Khalaf har: "...hule knogler..." i modsætning til Hafs, som har: "Kan det være, når vi er blevet slidte knogler..."

¹² De siger: "Så er denne en tilbagevenden med tab!" ¹³ Men der vil kun være et eneste skrig, ¹⁴ så vil de (med det samme) være samlet på jordens over flade. ¹⁵ Har historien om Musa nået dig? ¹⁶ Dengang han blev anråbt af sin Herre i den hellige dal Tuwa: ¹⁷ "Gå til Farao. For, sandelig, han er blevet yderst opsætsig!" ¹⁸ Sig så: "Ønsker du at blive renset (for din vantro)? ¹⁹ At jeg skal retlede dig til din Herre, så du bliver gudfrygtig?" ²⁰ Så viste Musa ham det største tegn. ²¹ Men Farao fornægtede og var ulydig. ²² Så vendte han ryggen til og gik. ²³ Så samlede han (sine folk) og råbte: ²⁴ "Jeg er jeres herre, den største!" ²⁵ Så greb Allah ham med det hinsidiges og det dennesidiges hårde straf. ²⁶ Sandelig, i dette er der en lære for enhver, som frygter. ²⁷ Hvad er sværest: at skabe jer eller universet, som (Allah) har skabt? ²⁸ Han højnede dets vidde, så satte Han det i system. ²⁹ Og han formørkede dets nat, lysnede dets dag. ³⁰ Og derefter bredte Han jorden ud. ³¹ Herfra frembragte Han dens vand og dens plantevækst, ³² og Han fastgjorde bjergene. ³³ (Alt dette) til nytte for jer og jeres husdyr. ³⁴ Men når den store katastrofe indtræffer, ³⁵ den dag vil mennesket huske, hvad det tilstræbte, ³⁶ og Helvede vil blive gjort synlig for den, der ser. ³⁷ Hvad angår ham, som var ulydig ³⁸ og foretrak det jordiske liv, ³⁹ hans opholdssted vil være Helvede. ⁴⁰ Men han, som viste gudsfrygt over for sin Herres højhed og afholdt sit selv fra begær, ⁴¹ hans opholdssted vil være Paradiset. ⁴² De spørger dig om Timen: "Hvornår vil den indtræffe?" ⁴³ Men hvordan skulle du kunne have viden om det (præcise) tidspunkt? ⁴⁴ Hos din Herre hviler det ende(lige tidspunkt). ⁴⁵ Du er blot en advarer for dem, som frygter den. ⁴⁶ Og når de ser den dag, vil det være, som om de ikke havde tilbragt mere end en aften eller en morgen (på jorden).

82. - Sura 82 (Al-Infitar - Mekka)

¹ Når himlen er spaltet, ² og stjernerne udspredt, ³ når havene flyder over, ⁴ og der bliver vendt op og ned på gravene, ⁵ da vil enhver person få at vide, hvad han sendte i forvejen, og hvad han efterlod. ⁶ O du menneske! Hvad er det, som bedrager dig mod din Herre? ⁷ Han, som skabte dig, rettede dig op og gav dig en balanceret udformning.

^NOTE Alle undtagen ?Asem, Hamza, Al-Kesai og Khalaf har: "...og formede dig og gav dig perfekte proportioner..." i modsætning til: "...og formede dig og gav dig proportioner..."

⁸ Han formede dig i den form, Han ville. ⁹ Nej, sandelig! I fornægter religionen.

^NOTE Abu Ja?far har: "Men nej, snarere vantror de..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Men nej, snarere vantror I..."

¹⁰ Og sandelig, der er vogtere over jer, ¹¹ ærværdige skrivere, ¹² som ved, hvad I end gør. ¹³ De retskafne vil sandelig være i velsigne de haver. ¹⁴ Og de onde vil sandelig være i Helvede. ¹⁵ De vil træde ind i det på Dommens Dag. ¹⁶ Og de vil aldrig kunne flygte fra det. ¹⁷ Og hvad ved du om, hvad Dommen Dag er? ¹⁸ Vitterligt, hvad ved du om, hvad Dommens Dag er? ¹⁹ Det er en sådan dag, hvor ingen person vil være i stand til at gøre noget som helst til gavn for en anden person. Denne dag tilkommer befalingen Allah alene.

83. - Sura 84 (Al-Inshiqaaq - Mekka)

¹ Når himlen sprækkes ² og adlyder sin Herre, som den er forpligtet til, ³ når jorden er bredt ud ⁴ og den afkaster alt, hvad der er i den, og bliver tom ⁵ og adlyder sin Herre, som den er forpligtet til. ⁶ O du menneske! Sandelig, så vil du an strenge dig hen imod din Herre. Endelig vil du møde Ham! ⁷ Den, som så får overrakt sit handlingsregister i sin højre hånd, ⁸ vil blive afkrævet et let regnskab, ⁹ og han vil vende tilbage til sin familie i glæde. ¹⁰ Men den, som får overrakt sit handlingsregister fra bag sin ryg ¹¹ han vil visselig bede om sin tilintetgørelse, ¹² og han vil træde ind i den flammende ild.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Ibn?Amer og Al-Kesa'i har: "og vil løbende stege ved flammen" i modsætning til: "og vil stege ved flammen"

¹³ Han var i sandhed frydefuld sammen med sin familie. ¹⁴ Sandelig, han tænkte, at han ikke ville vende tilbage til sin Herre. ¹⁵ Nej! Hans Herre var altseende i forhold til ham. ¹⁶ Nej! Jeg sværger ved aftenrøden ¹⁷ og ved natten og alt, hvad den i sig rummer. ¹⁸ Og ved månen, når den bliver fuld. ¹⁹ I (mennesker) vil sandelig bevæge jer fra den ene tilstand til den anden.

^NOTE Ibn Kathir, Hamza, Al-Kesai og Khalaf har: "du vil helt sikkert..." i modsætning til: "I vil helt sikkert..."

²⁰ Så hvad er der med dem, at de ikke antager troen? ²¹ Og når Koranen bliver reciteret for dem, kaster de sig ikke ned. ²² I stedet fornægter de vantro. ²³ Allah er alvidende om, hvad de skjuler i deres indre. ²⁴ Overbring dem budskabet om en smertelig straf. ²⁵ Undtagen dem, som tror og handler retskaffent, dem venter der uendelig belønning.

84. - Sura 30 (Ar-Rum - Mekka)

¹ Alif, Lam, Mim. ² Byzantinerne har lidt nederlag ³ et sted i nærheden (af jer). Men efter dette nederlag vil de sejre ⁴ inden for nogle få år. Befalingen tilhører Allah både før og efter (dette). Og de troende vil glædes den dag, ⁵ ved Allahs hjælp. Han hjælper den, Han vil. Han er Den Almægtige, Den Barmhjertigste. ⁶ (Dette er) Allahs løfte! Allah bryder ikke Sit løfte. Men de fleste mennesker ved det ikke. ⁷ De kender kun til det ydre af det jordiske liv, og om det hinsidige er de helt uvi dende. ⁸ Har de ikke tænkt dybt efter for sig selv, at Allah ikke har skabt himlene og jor den og alt, hvad der er mellem dem, an det end i sandhed og for en fastsat tid? Og sandelig, mange blandt menneskene fornægter mødet med deres Herre. ⁹ Har de da ikke rejst omkring på jorden og set, hvad enden blev for dem, som var før dem? De (som var før) var stær kere end dem, og de dyrkede jorden og befolkede den meget mere end dem. De res sendebude bragte dem mange tyde lige tegn. Så Allah var ikke uretfærdig mod dem, men derimod var det dem, som gjorde sig selv uret. ¹⁰ Derefter blev straffen et endeligt for dem, som handlede ondt. For de havde for nægtet Allahs åbenbaringer. De havde hånet dem.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Abu Ja?far og Ya?qub har: "Så var konsekvensen for dem, der begik ondskab, absolut ondskab..." i modsætning til Hafs, som har: "Så var absolut ondskab konsekvensen for dem, der begik ondskab..." - altså en ombytning af de to bisætninger.

¹¹ Allah lader skabningerne opstå; derefter vil Han skabe dem på ny; derefter vil I blive bragt tilbage til Ham.

^NOTE Abu ?Amr og Shu?ba har: "Til Ham vil de blive bragt tilbage"

Rouh har: "Til Ham vil de vende tilbage"

Roways har: "Til Ham vil I vende tilbage"

¹² Og den dag, Timen kommer, vil synder ne miste alt håb. ¹³ Og blandt deres partnere vil der ikke være nogen til at gå i forbøn for dem. Og de vil endda fornægte deres partnere. ¹⁴ Og den dag, Timen kommer, vil de blive opdelt. ¹⁵ De, som troede og handlede godt, vil bli ve gjort lykkelige i en have. ¹⁶ Men de, som udviste vantro og fornægte de Vore åbenbaringer og mødet med det hinsidige, vil blive bragt frem til straffen. ¹⁷ Så lovpris Allah ved aftenens begyndelse, og når du møder morgenen. ¹⁸ Hans alene er al lovprisning i himlene og på jorden, og (lovpris Ham også) om ef termiddagen og ved middag. ¹⁹ Han frembringer det levende fra der døde, og Han frembringer det døde fra det levende og giver liv til jorden efter dens død, og sådan vil I også blive bragt frem.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i, Khalaf og Ibn Zekwan har: "...og påsamme måde vil I komme frem..."

²⁰ Og blandt Hans tegn er, at Han skabte jer af jord, sådan at I mennesker nu er spredt rundt omkring. ²¹ Og blandt Hans tegn er, at Han skabte ægtefæller til jer af jeres egen slags, for at I skulle få sjælero derved, og han frembragte kærlighed og omsorg mellem jer. Sandelig, i dette er der tegn for et folk, som tænker efter. ²² Og blandt Hans tegn er skabelsen af himlene og jorden og forskellen på jeres sprog og jeres farver. Sandelig, i dette er der tegn for kundskabens folk.

^NOTE Alle undtagen Hafs har: "...er der tegn for alle riger..." - altså ikke kun for dem med kundskab.

²³ Og blandt Hans tegn er jeres søvn om natten og dagen, og at I søger efter Hans velvilje. Sandelig, i dette er der for et folk, som lytter. tegn ²⁴ Og blandt Hans tegn er, at Han viser jer lynet for at få jer til at frygte og håbe, og at Han nedsender vand fra himlen og gi ver liv til jorden efter dens død. Sandelig, i dette er der tegn for et folk, som bruger sin forstand.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr og Ya?qub har: "...og Han nedsender vand..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...og Han skænker vand..."

²⁵ Og blandt Hans tegn er, at himlen og jorden adlyder Hans befaling. Når Han engang kalder jer frem af jorden, vil I straks komme frem. ²⁶ Og Ham tilhører alle, som er i himlene og på jorden. Alle er Ham underdanige. ²⁷ Og Han er Den, som forårsagede skabelsen, og det vil Han gøre igen. Det er meget let for Ham. Og Hans er den højeste værdighed i himlene og på jorden. Han er Den Almægtige, Den Alvise. ²⁸ Han giver jer et eksempel om jer selv. Er den, I har råderet over, ligestillet med jer i det, Vi har forsynet jer med, således, at I har lige andel heri? Respekterer I dem på samme måde, som I respekterer jeres egne (folk)? Sådan tydeliggør Vi tegnene for et folk, som vil bruge deres forstand. ²⁹ (Men) de uretfærdige følger deres lyster, uden viden. Hvem kan retlede dem, som Allah lader havne i vildfarelsen? For dem er der ingen hjælpere. ³⁰ Vend dit ansigt mod religionen i retskaf fenhed, til Allahs levevis. Han har skabt mennesket på dette (grundlag). Aldrig Ikan Allahs skabelse blive ændret. Dette er den solidt forankrede religion. Men de fleste mennesker ved det ikke. ³¹ Vend jer til Ham, og frygt Ham! Udfør bønnen, og vær ikke afgudsdyrkere, ³² ikke dem, der splittede deres religion op og blev delt i grupper. Hver af disse grupper praler med det, de har hos sig.

^NOTE Hamza og Al-Kesa'i har: "...dem, der adskilte sig fra deres religion..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...dem, der har skabt uenighed i deres religion..."

³³ Når menneskene bliver ramt af en skade, påkalder de deres Herre ved at vende sig til Ham. Når Han så lader dem mærke Sin nåde, begynder nogle af dem straks at sætte andre ved siden af deres Herre ³⁴ og viser utaknemmelighed mod den gunst, Vi har skænket dem. Bliv bare ved at nyde (en tid endnu): snart vil I blive klogere! ³⁵ Har Vi da nedsendt nogen bemyndigelse, som tillader dem at sætte noget ved siden af Allah? ³⁶ Når Vi lader menneskerne smage nåden, bliver de fornøjede over det, men når en ulykke rammer dem for det, som de har begået tidligere, mister de med det samme alt håb. ³⁷ Har de da ikke set, at Allah forøger for syningen for den, Han vil, og gør den trang (for den. Han vil)? Sandelig, i dette er der tegn for folk, som tror. ³⁸ Så giv slægtninge, de trængende og de rejsende det, som de har ret til. Det er det bedste for dem, som ønsker sig Allahs tilfredshed, og det er dem, som vil opnå succes (i det hinsidige). ³⁹ Det, I giver ud med rente, for at det skal forøges ved at være blandet med andre menneskers varer, forøges ikke hos Allah. Men det, I giver som den obligatoriske almisse for at opnå Allahs tilfredshed - disse (personer) skal få mange gange mere.

^NOTE Ibn kathir har: "Og hvad end I har fundet på i åger, så det forøges ved menneskers penge..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Og hvad end I har bragt i åger, så det forøges ved menneskers penge..."

Nafie', Abu Ja'far og Ya'qub har: "...i åger, for at det skal forøges ved menneskers penge..."

⁴⁰ Allah er Den, som har skabt jer. Derefter gav Han jer forsyning, derpå får Han jer til at dø, og derefter vil Han atter give jer liv. Er der nogen blandt dem, som I sæt ter som partnere, som kan udføre noget af dette? Langt mere ophøjet er Han end det, som de sætter ved siden af (Ham).

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...end hvad I sidestiller med Ham."

⁴¹ Uro og fordærv har spredt sig på land og til havs på grund af det, menneskenes hænder har bedrevet. Sådan lader Han dem smage på (konsekvenserne) af de handlinger, de har begået, så de må vende om.

^NOTE Qunbul og Rouh har: "...så at Vi måske vil lade dem smage..."

⁴² Sig: "Rejs omkring i landet, og se, hvad enden blev for dem, som levede tidligere; de fleste af dem var afgudsdyrkere." ⁴³ Vend dit ansigt mod den rette religion, før der fra Allah kommer den dag, som ikke kan undgås. På den dag vil alle blive delt. ⁴⁴ Den, som er vantro, hans vantro er imod ham selv, og den, som handler godt, for bereder bosteder (i Paradis) for sig selv, ⁴⁵ sådan at Allah kan belønne dem, som tror og handler godt, af Sin velvilje. San delig, Han kan ikke lide de vantro! ⁴⁶ Blandt Hans tegn er, at Han sender vin de, som bærer det glædelige budskab, for at lade jer smage Sin nåde, for at skibene skal sejle på Hans befaling, for at I skal søge Hans velvilje, og for at I skal være taknemmelige. ⁴⁷ Og sandelig, Vi sendte før dig sendebud til deres folk, og de kom til dem med ty delige tegn. Så hævnede Vi os på synder ne. At hjælpe de troende, derimod, var Vor forpligtelse. ⁴⁸ Allah er Den, som sender vindene. Så hæver Han skyerne op, og så spreder Han dem på himlen, som Han vil. Og Han deler dem i stykker; derpå ser I, at regnen skyller ud fra midten af dem. Når Han lader regnen nå dem, Han vil af Sine tjenere, bliver de straks fornøjede,

^NOTE Ibn Kathir, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "som sender vind, der bringer skyerne i oprør..."

Ibn Zekwan, Abu Ja?far og Hisham i en af hans recitationer har: "...og Han deler dem i fragmenter..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...og opdeler dem i stykker..."

⁴⁹ selvom de før dette havde mistet alt håb om, at Han ville nedsende regn over dem.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ?Amr og Ya?qub har: "..før det blev sendt ned over dem..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "..før det blev skænket over dem fra det høje..."

⁵⁰ Se på Allahs nådes værk, hvordan Han vækker jorden til live efter dens død. Sandelig, sådan vil Han visselig vække de døde til live. Hans almagt omfatter alt.

^NOTE Nafie?, Ibn Kathir, Abu?Amr, Shu?ba, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...så se på effekten af Allahs nåde..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...så se på effekterne af Allahs nåde..."

⁵¹ Og hvis Vi sender vind, og de ser det (i.e. kornet) gulne, vil de derefter begynde at fornægte. ⁵² Så du kan ikke få de døde til at høre eller de døve til at lytte til dig, når de vender ryggen til.

^NOTE Ibn Kathir har: "...du kan ikke få de døde til at høre, ej heller kan de døve høre kaldet..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...du kan ikke få de døde til at høre, ej heller kan du få de døve til at høre kaldet..."

⁵³ Og du kan heller ikke retlede de blin de fra deres vildfarelse. Du får kun dem, som tror på Vore åbenbaringer, til at høre og underkaste sig.

^NOTE Hamza har: "du vejleder heller ikke..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "du vil heller ikke vejlede..."

⁵⁴ Allah er Den, som skabte jer af noget skrøbeligt; derpå gav Han efter svaghed styrke, og efter styrke gav Han svaghed og alderdom. Han skaber, hvad Han vil, og Han er Den Alvidende, Den Almæg tige. ⁵⁵ Og den dag, Timen kommer, vil synder ne sværge på, at de ikke tilbragte mere end en time. Sådan var de også bortvend te. ⁵⁶ Og de, som er blevet givet viden og tro, vil sige: "Sandelig, ifølge Allahs bog ven tede I til Genopstandelsens dag. Og dette er Genopstandelsens Dag, men I vidste det ikke!" ⁵⁷ På den dag vil de uretfærdiges undskyld ning ikke være til nytte for dem, og ej heller vil de blive spurgt om godtgørelse. ⁵⁸ Og sandelig, Vi har belyst alle slags ek sempler for menneskene i denne Koran. Og hvis du skulle bringe dem et tegn, vil de vantro visselig sige: "I er ikke ander end løgnere!" ⁵⁹ Sådan sætter Allah segl over hjertet på dem, som ikke ved. ⁶⁰ Hold du tålmodigt ud! Sandelig, Allahs løfte er sandt. Måtte de, som ikke har fast tro, ikke gøre dig svag.

85. - Sura 29 (Al-Ankabut - Mekka)

¹ Alif, Lam, Mim. ² Antager menneskene, at de vil blive ladt i fred, fordi de siger: "Vi tror!" og at de ikke vil blive sat på prøve? ³ Sandelig, Vi satte også dem, som var før dem, på prøve. Allah vil visselig vide, hvem der er sandfærdig, og Han vil vis selig vide, hvem der er løgnere. ⁴ Antager de, som handler ondt, at de kan undslippe Os? Hvor elendig deres afgø relse er! ⁵ Den, som sætter sit håb til at møde Allah, sandelig, Allahs bestemte tid vil komme. Han er Den Althørende, Den Alvidende. ⁶ Og den, som anstrenger sig, anstrenger sig kun for sit eget bedste. Sandelig, Allah er selvtilstrækkelig og uaf hængig af alle verdenerne. ⁷ Og de, som tror og handler retskaffent, deres fejltrin vil Vi udviske, og Vi vil vis selig give dem belønning for det bedste af det, de har gjort. ⁸ Og Vi har påbudt mennesket at behand le sine forældre godmodigt. Men hvis de bestræber sig på at få dig til at sætte an dre, som du ikke har nogen viden om, ved siden af Mig, så adlyd dem ikke. Til Mig er jeres tilbagevenden. Og Jeg vil meddele jer om alt det, I gjorde. ⁹ Og de, som tror og handler retskaffent. dem vil Vi visselig inkludere blandt de retskafne. ¹⁰ Og blandt folk er der også dem, som si ger: "Vi tror på Allah!" men når de bli ver påført smerte for Allahs sag, anser de menneskenes provelser, som om det var Allahs straf. Og hvis der kommer no gen hjælp fra din Herre, siger de: "Vi var med jer!" Er Allah da ikke Den Alviden de om alt det, som skjuler sig i brystet på alverden? ¹¹ Og Allah vil visselig vide, hvem der tror, og hvem der er hyklere. ¹² Og de vantro siger til de dem, der tror: "Følg vor vej, så påtager vi os jeres synder!" selvom de ikke kan påtage sig no gen som helst af deres synder. Sandelig, de er løgnere. ¹³ Og de skal visselig påtage sig deres egen last og med deres egne laster også mange andre laster. Og på Genopstandelsens Dag vil de visselig blive forhørt om det, som de opdigtede. ¹⁴ Og sandelig, Vi sendte Nuh til sit folk, og han forblev hos dem i 950 år. Så blev de taget af syndfloden, mens de var uret færdige. ¹⁵ Men Vi reddede Nuh og dem, som var i arken, og Vi gjorde det til et tegn for al verden. ¹⁶ Og (husk) Ibrahim, dengang han sagde til sit folk: "Tilbed Allah alene, og frygt Ham altid! Det er det bedste for jer, hvis I ved det. ¹⁷ I tilbeder afguder i stedet for Allah og opdigter kun løgn. Sandelig, dem, I til beder i stedet for Allah, de er ikke herrer over forsyningen hos Allah, og tilbed kun Ham, og vis Ham taknemmelighed. Til Ham vil I blive bragt tilbage.

^NOTE Ya?qub har: "Til Ham vil I vende tilbage."

¹⁸ Og hvis I fornægter, så har flere samfund visselig fornægtet før jer. Og Sendebud det påhviler det kun at videreformidle ty deligt." ¹⁹ Har de da ikke set, hvordan Allah skaber? Han vil gøre det igen. Sandelig, det er let for Allah.

^NOTE Shu?ba, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Har I da ikke set..."

²⁰ Sig: "Rejs omkring i landet, og se, hvor dan Han har frembragt det skabte. Han vil derefter lade det hinsidige liv opstå. Sandelig, Allah har magt over alle ting. ²¹ Han straffer den, Han vil, og viser nåde til den, Han vil, og til Ham vil I blive bragt tilbage. ²² I kan ikke gøre (Ham) magtesløs, hver ken på jorden eller i himlene, og I har ingen hjælpere ud over Allah." ²³ Og de, som fornægter Allahs åbenbarin ger og mødet med Ham, vil miste alt håb om Min nåde. Dem venter der en smertelig straf. ²⁴ Ibrahims folks svar var kun: "Dreb ham, eller brænd ham!" Men så reddede Allah. ham fra ilden. Sandelig, i dette er der fle re tegn for et folk, som tror. ²⁵ Og Ibrahim sagde: "I har taget jer afgu der i stedet for Allah som (grundlag for) jeres gensidige venskab i det jordiske liv. På Genopstandelsens Dag vil I fornægte hinanden og forbande hinanden. Og je res opholdsted vil være ilden, og der vil ikke være nogen til at hjælpe jer." ²⁶ Kun Lut troede på ham, og (Ibrahim) sagde: "Jeg er på vej til at udvandre til min Herre. Sandelig, Han er Den Al mægtige, Den Alvise." ²⁷ Og Vi skænkede ham Ishaq og Yaqub, og Vi gav profetværdigheden og Bogen til Ibrahims efterkommere, og Vi ham hans belønning i denne verden, og san gav delig, i det hinsidige vil han også være af de retskafne. ²⁸ Og (husk) Lut, dengang han sagde til sit folk: "Sandelig, I begår den værste uan stændighed - intet folk i alverden har be gået den før jer.

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Ibn Kathir, Ibn `Amer, Hafs, Abu Ja?far og Ya?qub har: "...dengang han sagde til sit folk: "kan det være, at I..."

²⁹ Går I til mænd, og bedriver I landevejs røveri, og begår I det forbudte i jeres forsamlinger?" Hans folks svar var kun: "Bring Allahs straf over os, hvis du er sandfærdig!" ³⁰ Lut sagde: "Herre! Hjælp mig mod det folk, som stifter ufred." ³¹ Og da Vore udsendinge kom til Ibrahim med det glædelige budskab, sagde de: "Vi kommer til at tilintetgøre denne bys beboere, for dens beboere er uretfærdi ge."

^NOTE Hisham og Ibn Zekwan i en af sine recitationer har Abraham i stedet for Ibrahim.

³² Ibrahim sagde: "Men Lur er jo også der!" De sagde: "Vi kender til (alle) dem, som er der. Vi vil visselig redde Lut og hans familie, undtagen hans hustru; hun er en af dem, som vil være blandt de tilbage blevne."

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i, Ya?qub og Khalaf har: "vi vil helt sikkert redde ham og hans familie..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "vi vil helt sikkert frisætte ham og hans familie..."

³³ Og da Vore udsendinge kom til Lut, blev han sørgmodig og følte sig bedrøvet på grund af dem. Og de sagde: "Frygt ikke, og vær ej sørgmodig heller. Sandelig, vi vil redde dig og din familie, undtagen din hustru; hun er en af dem, som vil være blandt de tilbageblevne.

^NOTE Alle undtagen Nafie?, Abu?Amr, Ibn?Amer, Hafs og Abu Ja?far har: "vi vil redde dig og din familie..." i odsætning til Hafs, som reelt har: "vi vil frisætte dig og din familie..."

³⁴ Sandelig, vi vil nedsende en straf fra him len over denne bys beboere, fordi de viste ulydighed."

^NOTE Ibn ?Amer har: "...vi vil sende fra det høje..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "vi vil nedsende..."

³⁵ Og sandelig, Vi har deri efterladt et tydeligt tegn for det folk, som vil tænke efter. ³⁶ Og til Madyan sendte Vi deres broder Shu'aib. Han sagde: "O mit folk! Tilbed Allah, og sæt jeres håb til Den yderste Dag, og vandr ikke omkring for at stifte ufred i landet." ³⁷ Men de fornægtede Shu'aib. Så blev de grebet af et forfærdeligt jordskælv, og om morgenen blev de liggende i deres hjem, faldne på ansigtet. ³⁸ Og Ad og Thamud - (deres skæbne) er blevet gjort tydelig for jer. Satan lod de res handlinger forekomme tiltrækkende for dem, så han (på den måde) hindrede dem fra den rette vej, selvom de var forstandige (mennesker). ³⁹ Og Qarun, Farao og Haman! Sandelig, Musa kom til dem med tydelige tegn, men de viste hovmodighed i landet. Men de kunne ikke undslippe (straffen). ⁴⁰ Og Vi greb enhver af dem på grund af deres synd. Nogle af dem sendte Vi (sten) storm over, nogle blev taget af et frygteligt brag, nogle fik Vi til at gå til grunde, og andre druknede Vi. Allah gjorde dem ikke uret, men de gjorde uret mod sig selv. ⁴¹ Tilstanden hos dem, som har taget sig andre velyndere end Allah, er som edder koppens: Den laver sig et hus, og sande lig, det skrøbeligste af huse er edderkop pens hus. Hvis de bare vidste! ⁴² Sandelig, Allah er vidende om alt det, som de tilbeder ud over Ham. Han er Den Almægtige, Den Alvise.

^NOTE Alle undtagen Abu 'Amr, 'Asem og Ya'qub har: "som I tilbeder ud over..."

⁴³ Dette er lignelserne! Vi dem tydeli gør for menneskene. Men kun de vidende ge forstår dem. ⁴⁴ Allah har skabt himlene og jorden med sandheden. Sandelig, i dette er der et tegn for de troende. ⁴⁵ Reciter Bogen, som er blevet åbenbaret for dig. Udfør bønnen. Sandelig, bønnen forhindrer uanstændighed og det forbud te. Sandelig, at huske Allah er den stør ste (form for tilbedelse). Allah er vidende om alt, hvad I gør. ⁴⁶ Og diskuter ikke med Bogens folk på andet end en god måde, undtagen med dem, som begår uret, og sig: "Vi tror på det, som er blevet sendt ned til os, og det, som er blevet sendt ned til jer, og vores Gud og jeres Gud er én, og vi er dem, som har underkastet os Ham." ⁴⁷ Og sådan har Vi nedsendt Bogen til dig, så dem, som Vi har nedsendt Bogen til tidligere, tror på den. Og der findes (også) blandt disse (mekkanere) nogle, som tror på den. Og ingen andre end de vantro fornægter Vore tegn. ⁴⁸ Og før den (i.e. Koranen) har du aldrig oplæst en bog, ej heller har du skrevet noget med din hånd, for hvis det var sådan, så ville falskhedens følgere visselig have (kunnet) fatte mistanke. ⁴⁹ Nej, det er (Koranens) tydelige tegn, som er i brystet på dem, som har fået skænket viden. Ingen andre end de uretfærdige fornægter Vore tegn. ⁵⁰ De siger: "Hvorfor er der ikke blevet nedsendt (mirakler som) tegn fra hans Herre til ham?" Sig: "Tegnene er hos Allah alene, og jeg er blot en tydelig advarer."

^NOTE Ibn Kathir, Shu?ba, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...hvorfor er der ikke nedsendt tegn(ntal) fra..." - Hafs har det altså i flertal.

⁵¹ Er det ikke tilstrækkeligt for dem, at Vi til dig nedsendte Bogen, som bliver reciteret for dem? I den er der visselig nåde og påmindelse for et folk, som tror. ⁵² Sig: "Allah er tilstrækkelig som vidne mellem mig og jer. Han er bekendt med alt, hvad der er i himlene og på jorden. Og de, som tror på det falske og fornægter Allah, er taberne." ⁵³ De beder dig om at fremskynde straffen. Og hvis tiden ikke havde været fastsat, ville straffen være kommet over dem al lerede. Og den vil visselig komme over dem pludseligt, mens de intet aner. ⁵⁴ (Ja) de beder dig om at fremskynde straffen. Og sandelig, Helvede vil omslutte de vantro. ⁵⁵ På den dag vil straffen omslutte dem ovenfra og nedenfra. (Allah) vil sige: "Smag nu på (straffen) for det, I gjorde!"

^NOTE Alle undtagen Nafie', 'Asem, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "og Vi vil sige..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "og Han vil sige..."

⁵⁶ O Mine tjenere, I som tror! Sandelig, Min jord er vidtstrakt, så tilbed Mig ale ne! ⁵⁷ Enhver sjæl skal smage doden; derefter vil I blive bragt tilbage til Os!

^NOTE Shu'ba har: "...vil de blive bragt tilbage..."

Ya?qub har: "...vil I vende tilbage..."

⁵⁸ Og de, som tror og handler retskaffent, dem vil Vi visselig bosaætte i Paradisets høje bosteder, hvor bække rinder; dér vil de forblive til evig tid. Hvor skøn er belønningen for dem, som handler godt,

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Vi vil indkvartere dem..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Vi vil bosætte dem..."

⁵⁹ dem, som viser tålmodighed og sætter deres lid til deres Herre. ⁶⁰ Og hvor mange dyr er der ikke, som ikke bærer på deres forsyning? Allah forsyner dem og jer. Han er Den Althørende, Den Alvidende. ⁶¹ Og hvis du spørger dem: "Hvem har skabt himlene og jorden og sat solen og månen i jeres tjeneste?" (så) vil de visse lig sige: "Allah!" Hvordan kan de så ven de sig bort? ⁶² Allah forøger forsyningen for den, Han vil, af Sine tjenere. Og Han gør den (også) trang. Sandelig, Allah er vidende om alting. ⁶³ Og hvis du spørger dem: "Hvem ned sender vand fra himlen og giver derefter jorden liv efter dens dvale?" vil de visselig sige: "Allah!" Sig: "Al lovprisning tilkom mer Allah (alene)!" Men de fleste af dem bruger ikke deres forstand. ⁶⁴ Og dette jordiske liv er ikke andet end morskab og leg. Det hinsidige hjem (der imod) er sandelig livet (selv). Hvis de blot vidste! ⁶⁵ (Se så!) Når de går om bord på et skib, påkalder de Allah, hengivne i troen på Ham alene. Men når Allah redder dem ind til land, så begynder de at sætte andre ved siden af (Ham) ⁶⁶ i utaknemmelighed mod det, som Vi skænkede dem, og for at nyde fordelene. Snart vil de få at vide!

^NOTE Qaloun, Ibn Kathir, Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "...så de fornægter alt, hvad Vi har bragt dem og lader dem nyde..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...så de fornægter alt, hvad Vi har bragt dem, og så de nyder..."

⁶⁷ Har de da ikke set, at Vi har gjort (Mek ka) til et trygt sted, mens folk omkring dem bliver forfulgt? Fortsætter de allige vel med at tro på falskheden og vise utak nemmelighed mod Allahs velsignelse? ⁶⁸ Og hvem er mere uretfæerdig end ham, som opdigter løgne om Allah eller for nægter sandheden, når den er kommet til ham? Er de vantros opholdssted ikke Helvede? ⁶⁹ Og dem, som anstrenger sig for Vor sag, viser Vi visselig Vor vej. Sandelig, Allah er med dem, som handler godt.

86. - Sura 83 (Al-Mutaffifeen - Mekka)

¹ Ve dem, som snyder med mål og vægt. ² Dem, som, når de får målt op af andre, forlanger fuldt mål, ³ men, som, når de selv måler og vejer op til andre, giver for lidt. ⁴ Tænker de aldrig over, at de vil blive gen opvækket? ⁵ Til en stor dag, ⁶ hvor menneskeheden vil stå over for alle verdenernes Herre? ⁷ Sandelig, de ondes handlingsregister er Sidjdjin. ⁸ Og hvad ved du, hvad Sidjdjin er? ⁹ En nedskrevet bog. ¹⁰ Ve på den dag dem, som fornægtede! ¹¹ Dem, som fornægtede Gengældelsens Dag. ¹² Ingen andre end de opsætsige og de syndige fornægter den. ¹³ Når Vore åbenbaringer bliver reciteret for ham, siger han: "Dette er det henfarnes skrøner!" ¹⁴ Nej, aldrig! Men det, som de selv har gjort, har rustnet deres hjerter. ¹⁵ Sandelig, de vil på den dag være forhindret (i at se) deres Herre. ¹⁶ Derefter vil de blive slæbt ind i Helvede. ¹⁷ Så vil der blive sagt til dem: "Dette er Helvede, som I fornægtede!" ¹⁸ Sandelig, de retskafnes handlingsregister er i Illiyyin. ¹⁹ Og hvad ved du om Illiyyin? ²⁰ Det er en nedskrevet bog. ²¹ Allahs nærtstående engle bevidner den. ²² Sandelig, de retskafne vil være i velsignelsens haver. ²³ siddende på højsæder beskuer de. ²⁴ Du vil genkende velsignelsen og godheden på deres ansigter.

^NOTE Abu Ja?far og Ya?qub har: "Glansen af lyksalighed kan genkendes på deres ansigter" i modsætning til: "Du kan genkende glansen af lyksalighed på deres ansigter"

²⁵ De vil blive skænket forseglet, ren drikke, ²⁶ dens segl vil være af moskus. Så lad dem, som konkurrerer, konkurrere (om dette).

^NOTE Al-Kesai har: "...hvis segl er..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "...hvis ende er..."

²⁷ Og dens blanding er fra Tasnim. ²⁸ en kilde, som kun de, der stå Allah nær, drikker af. ²⁹ Sandelig, synderne plejede at gøre nar ad de troende, ³⁰ når de (i.e. de troende) gik forbi dem, blinkede de til hinanden, ³¹ Og når de vendte tilbage til deres familier, vendte de tilbage muntert. ³² Og når de så dem, sagde de: "De er sandelig vildfarne!" ³³ (Det) selvom de ikke blev sendt som vogtere over dem. ³⁴ Så, nu ler de troende ad de vantro. ³⁵ På højsæder, beskuende. ³⁶ Er de vantro så blevet gengældt for det, som de gjorde?

87. - Sura 2 (Al-Baqarah - Medina)

¹ Alif, Lam, Mim.' ² Dette er Bogen, derom hersker der ingen tvivl. (Den er) en retledning for de gudfrygtige, ³ som tror på det usete (al-ghaib), udfører bønnen, og som giver bort af det, Vi har forsynet dem med, ⁴ dem, som tror på det, der er åbenbaret for dig, ⁵ Det er dem, der er retledt af deres Herre. De er de frelste. ⁶ Sandelig, de vantro, for dem er det ligegyldigt, om du advarer dem eller ikke. De vil ikke tro. ⁷ Allah har forseglet deres hjerter og ører, og over deres øjne ligger der et slør. Den største straf er deres. ⁸ Blandt menneskene er der nogle, der siger: "Vi tror på Allah og Dommens Dag," men de er ikke troende. ⁹ De forsøger at bedrage Allah og de troende, men de bedrager kun sig selv, og de indser det ikke.

^NOTE Nafie', Ibn Kathir og Abu'Amr læste det som: "...alligevel prøver de at bedrage ingen foruden sig selv..."

¹⁰ I deres hjerter er der en sygdom, og Allah lader deres sygdom forværre. De har en smertefuld straf i vente, fordi de har løjet.

^NOTE Nafie', Ibn Kathir, Abu'Amr, Ibn'Amer, Abu Ja'far og Ya'qub har: "...fordi de plejede at være vantro" i modsætning til: "fordi de plejede at lyve"

¹¹ Og når det bliver sagt til dem: "Stift ikke ufred på jorden," så siger de: "Vi forliger blot!" ¹² Sandelig, de er stiftere af ufred, men de indser det ikke. ¹³ Og når der bliver sagt til dem: "Tro, som menneskene tror," siger de: "Skal vi tro, som tåberne tror?" Sandelig, de er tåberne, men de indser det ikke. ¹⁴ Og når de møder de troende, siger de: "Vi tror," men når de er alene med deres sataner, siger de: "Vi er med jer; vi drev bare spot." ¹⁵ Det er (i virkeligheden) Allah, der driver spot med dem, og Han lader dem for en tid fortsætte med deres overtrædelser og vandre rundt i blinde. ¹⁶ Det er dem, som har accepteret vildfarelse på bekostning af retledning. Men de har ikke vundet ved deres handel, og de bliver ikke retledte. ¹⁷ De kan sammenlignes med dem, der tænder en ild, hvorefter, præcis når den har oplyst alt omkring dem, Allah tager deres lys bort og efterlader dem i mørket, så de intet kan se. ¹⁸ De er døve, stumme og blinde, så de kan ikke vende om. ¹⁹ Eller med dem, der ved et voldsomt uvejr fra himlen, med mørke, torden og lyn, stikker fingrene i ørerne for tordenskraldene i dødsangst. Allah omringer de vantro. ²⁰ Lynet river næsten deres syn bort. Hver gang det lyser for dem, går de fremad, og når mørket falder på omkring dem, står de stille. Hvis det var Allahs vilje, kunne Han fratage dem både deres hørelse og syn. Sandelig, Allahs almagt omfatter alt. ²¹ O mennesker! Tilbed jeres Herre, som har skabt jer og dem, der levede før jer - så at I måtte blive gudfrygtige. ²² Han, som gjorde jorden til et leje for jer og rejste himlen som et bygningsværk. Han, som sender regn ned og dermed frembringer frugter til underhold for jer. Sæt derfor ingen ligemænd for Allah, når nu I ved! ²³ Hvis I tvivler på noget af det, som Vi har sendt til Vor tjener, så kom med en surah (i.e. et kapitel) magen til, og kald de vidner, I har, frem, ud over Allah, hvis I er ærlige. ²⁴ Hvis I ikke gør det, og I kommer aldrig til at gøre det, så frygt ilden, hvis brændsel er mennesker og sten, gjort klar til de vantro. ²⁵ Og giv dem, som tror og gør gode gerninger, det glædelige budskab, at der for dem er haver med rindende floder. Hver gang de derfra forsynes med frugter til underhold, vil de sige: "Det er det, som vi blev forsørget med tidligere," og det, de bliver forsynet med, ligner det. Og der er rene ægtefæller for dem (i haverne). Og de vil forblive der til evig tid. ²⁶ Sandelig, Allah generer Sig ikke for at bruge den mindste myg eller det, der er større, som eksempel. De troende ved, at det er sandheden fra deres Herre. De vantro siger derimod: "Hvad kan Allah have villet sige med dette eksempel?" Med dette vildleder Han mange og retleder mange; men Han vildleder kun de syndefulde, ²⁷ dem, som bryder deres løfte til Allah efter at have afgivet det, (og) som adskiller det, som Allah har befalet skal høre sammen, og som stifter ufred på jorden. Disse er taberne. ²⁸ Hvordan kan I fornægte Allah? Da I var døde, gav Han jer liv. Så vil Han lade jer dø, så vil Han atter give jer liv, og så vil Han lade jer vende tilbage til Ham.

^NOTE Ya'qub har: "til Ham vender I tilbage..." i modsætning til: "til Ham bringes I tilbage..."

²⁹ Han er Den, som har skabt alting på jorden for jer, og som derefter vendte Sig mod himmelhvælvingen, og (Han) formede den til syv himle. Hans viden om fatter alt. ³⁰ Og da din Herre sagde til englene: "Jeg vil sætte en forvalter på jorden," svarede de: "Vil Du indsætte en, som stifter ufred og udgyder blod, mens vi lovpriser Dig og Din hellighed? (Allah) svarede: "Jeg ved, hvad I ikke ved." ³¹ Allah lærte Adam alle tingenes navne; derefter viste Han dem til Englene og sagde: "Nævn disse ting ved deres navne for Mig, hvis I siger sandheden." ³² Englene sagde: "Lovet være Du. Vi ved ikke andet end det, Du har lært os! Du er Den Alvidende og Den Alvise." ³³ Han sagde: "O Adam! Meddel dem deres navne." Og da han havde meddelt dem deres navne, sagde Han: "Sagde Jeg ikke til jer, at Jeg kender det skjulte i himlene og på jorden? Jeg ved, hvad I siger åbent, og hvad I holder hemmeligt." ³⁴ Og husk, da Vi sagde til englene: "Kast jer ned i sudjud for Adam." Og de kaste de sig ned i sudjud, undtagen Iblis. Han nægtede og var hovmodig. Han var en af de vantro. ³⁵ Og Vi sagde: "O Adam! Du og din ægtefælle skal bo i Paradis. Spis der alt, hvad I end ønsker, og hvor I end vil, men kom ikke nær dette træ, for så bliver I blandt dem, der handler uret." ³⁶ Derpå fik Satan dem til at miste fodfæstet og blive forvist fra, hvor de var. Vi sag de: "Gå ned! Nogen blandt jer skal være andres fjende. På jorden vil der være et bosted og underhold for jer for en tid."

^NOTE Hamza har: "Alligevel fjernede Satan dem derfra..." i modsætning til: "Alligevel fik Satan dem til at glide (som på et glat underlag, red.)"

³⁷ Derefter modtog Adam ord fra sin Her re. Og Han tog imod Adams anger. For Han er Den, der tilgiver den angerfulde. Han er Den Barmhjertigste.

^NOTE Ibn Kathir har: "Derefter blev Adam modtaget af ord fra sin Herre" i modsætning til: "Derefter modtog Adam ord fra sin Herre"

³⁸ Vi sagde: "Gå ned alle sammen. Når der så derefter kommer en retledning fra Mig, vil de, der følger Min retledning, ikke føle frygt, ej heller skal de sørge."

^NOTE Ya'qub har: "...så skal der aldrig være frygt over dem, og de skal heller ikke sørge."

³⁹ Og de, der er vantro og benægter Vore tegn, tilhører ilden, og der skal de forbli ve til evig tid. ⁴⁰ Israels børn! Husk Min gunst, som Jeg har vist jer, og opfyld jeres pagt med Mig, ligesom Jeg opfylder Min pagt med jer. Så frygt Mig! ⁴¹ Og tro på det, som Jeg har åbenbaret, som stadfæster det, I har; vær ikke de første til at afvise det. Byt ikke Mine åbenbaringer ud for en ringe pris. Frygt Mig alene. ⁴² Og iklæd ikke sandheden løgn, og skjul ikke sandheden, når nu I ved! ⁴³ Hold bøn (salat), giv almissen (zakat), og bøj jer sammen med dem, som bøjer sig. ⁴⁴ Pålægger I andre retskaffenhed og glemmer jer selv? Og det, mens I læser Bogen? Vil I da ikke bruge jeres forstand? ⁴⁵ Og bed om hjælp i tålmodighed og bøn; det er sandelig meget hårdt, undtagen for de ydmyge. ⁴⁶ Det er dem, som ved, at de skal møde deres Herre, og at de skal vende tilbage til Ham. ⁴⁷ Israels børn! Husk Min nåde, som Jeg har vist jer, og Jeg udvalgte jer frem for alle andre folkeslag. ⁴⁸ Og frygt den dag, hvor ingen vil kunne hjælpe en anden, hvor ingen mægling vil godtages, hvor ingen løsesum kan beta les, og hvor ingen hjælp skal gives. ⁴⁹ Og husk, da Vi reddede jer fra Fara os folk, som påførte jer den største pla ge, som dræbte jeres sønner og lod jeres kvinder leve. I dette lå en stor pravelse fra jeres Herre. ⁵⁰ Og husk, da Vi delte havet i to for jer: Vi reddede jer og druknede Faraos folk for øjnene af jer. ⁵¹ Og da Vi havde aftalt fyrre dage med Musa, tilbad I kalven i hans fravær, og I handlede uret.

^NOTE Abu ʻAmr, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "...da Vi aftalte for Moses..." i modsætning til: "da Vi aftalte med Moses..."

⁵² Derpå tilgav Vi jer igen, så at I måtte vise taknemmelighed. ⁵³ Og (husk) dengang Vi gav Musa Bogen og vejen. Kriteriet, så at I måtte finde den rette vej ⁵⁴ Og da Musa sagde til sit folk: "Mit folk! Sandelig, ved at tilbede kalven har I krænket jer selv. Vend jer derfor i anger mod jeres Skaber, og drab jeres selv. Det er bedst for jer i jeres Skabers åsyn." Og Han tog imod jeres anger. Han er Den, der går den angerfulde i møde, Den Barmhjertigste. ⁵⁵ Og da I sagde: "Musa! Vi vil aldrig tro dig, før vi ser Allah med vore egne øjne." Men da blev I ramt af lynet, mens I så till. ⁵⁶ Derpå genoplivede Vi jer, efter at I døde, så I måtte vise taknemmelighed. ⁵⁷ Og Vi lod skyerne skygge for jer og ned sendte manna og vagtler: "Spis af de gode ting, som Vi har skænket jer til jeres un derhold." Det var ikke Os, de handlede uret imod, men de handlede uret mod sig selv. ⁵⁸ Og (husk) dengang da Vi sagde: "Gå ind i denne by og forsyn jer, hvor I måtte ønske, i rigelig mængde. Gå ind gennem porten, bøjet i ydmyghed, med ordet 'tilgivelse', og Vi vil tilgive jeres synder, og Vi vil forøge belønningen for dem, som gør vel."

^NOTE Nafie', Ibn'Amer og Abu Ja'far har: "Dine forseelser vil blive tilgivet for dig..." i modsætning til: "Vi vil tilgive dig for dine forseelser..."

⁵⁹ Men de, som handlede uret, ændrede or det til noget andet end det, der blev sagt til dem. Så sendte Vi fra himlen en plag som straf over dem, der handlede uret, for deres syndefuldhed. ⁶⁰ Og (husk) da Musa bad om vand til sit folk, og Vi sagde: "Slå med din stav på stenen," så strømmede tolv kilder ud af den. Alle stammer lærte, hvor de skulle hente deres vand. "Spis og drik af det, som Allah har forsynet jer med, og synd ikke ved at stifte ufred på jorden." ⁶¹ Og da I sagde: "Musa! Vi vil ikke ud holde (blot) en slags mad. Bed derfor på vore vegne din Herre om at frembringe noget af det, som vokser af jorden, for os, urter, agurker, hvidløg, linser og log." Han sagde: "Vil I erstatte det gode med det lavere? Gå da ned til en by, der kan I sikkert finde det, I har bedt om." Og de blev indhyllet i ydmygelse og elendig hed, de blev ramt af Allahs vrede. Det var fordi, de benægtede Allahs tegn og uretmæssigt dræbte profeterne. Det var fordi, de havde været oprørske og syndet. ⁶² Sandelig! De, som tror, og de, som er jøder og kristne, og sabeerne, alle, som tror på Allah og på Dommens Dag, og som gør det gode, de skal få deres belønning fra deres Herre. De skal ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

^NOTE Yaʻqub læste det som: "...og ingen frygt skal nogensinde være over dem, og de skal heller ikke sørge."

⁶³ Og (husk) da Vi indgik en pagt med jer, og Vi rejste Bjerget over jer: "Hold godt fast ved det, Vi har givet jer, og husk, hvad der er i det, så at I måtte blive gud frygtige." ⁶⁴ Efter det havde I igen vendt jer bort. Og havde det ikke været for Allahs velvilje og nåde mod jer, ville I have været blandt de fortabte. ⁶⁵ Og visselig, I kendte dem iblandt jer, som begik overtrædelser, hvad angår sabbatten. Vi sagde til dem: 'Bliv som afskyelige aber.' ⁶⁶ Vi gjorde dem til et afskrækkende eksempel både for samtiden og eftertiden og en formaning til de gudfrygtige. ⁶⁷ Og da Musa sagde til sit folk: "Sandelig, Allah befaler jer, at I slagter en ko," sag de de: "Gør du nar ad os?" Han sagde: "Må Allah bevare mig fra at være blandt de uvidende." ⁶⁸ De sagde: "Bed din Herre om at gøre det klart for os, hvilken slags det skal være." Han svarede: "Han siger: 'Det skal være en ko, ikke for gammel, heller ikke for ung, men midt imellem.' Gør nu, som I er blevet befalet at gøre." ⁶⁹ De sagde: 'Bed din Herre om at tydeliggøre dens farve for os.' Han svarede: 'Han siger: 'Det skal være en gul ko, bemærkelsesværdig i lød, behagelig at beskue.'' ⁷⁰ De sagde: "Bed din Herre om at gøre det klart for os, hvilken slags det skal være. For køerne ligner hinanden i vore øjne, og sandelig, om Allah vil, vil vi blive ret ledte." ⁷¹ Han svarede: 'Han siger: 'Sandelig, det skal være en ko, som ikke har været anvendt til pløjning af marker og vanding af afgrøder, fejlfri og ikke broget.' De sagde: 'Nu kom du med sandheden.' Så slagtede de den, selvom de var tæt på ikke at gøre det. ⁷² Og dengang I så dræbte en mand og skændtes med hinanden derom; Allah afslørede det, som I forsøgte at holde skjult - ⁷³ da sagde Vi: "Slå ham med en del af den!" Således opvækker Allah de døde til livet og viser jer Sine tegn, så I skal kunne forstå." ⁷⁴ Derefter blev jeres hjerter forhærdede. De er som sten eller endnu hårdere. For der findes sten, ud af hvilke der flyder floder frem, der findes sten, der sprækkes, hvoraf der strømmer vand ud, og der findes sten, der styrter ned af frygt for Allah. Og Allah er ikke uvidende om, hvad I gør.

^NOTE Ibn Kathir læste det som: "...ikke uvidende om, hvad de gør" i modsætning til: "...ikke uvidende om, hvad I gør..."

⁷⁵ Hvordan kan I håbe, at disse vil bekende sig til jeres tro, når en del af dem hører Allahs ord og, efter at have forstået det, forvansker det vel vidende? ⁷⁶ Og når de møder dem, der tror, siger de: 'Vi tror,' men når de er alene med hinanden, siger de: 'Fortæller I dem, hvad Allah har åbenbaret for jer, så de kan anvende det som argument mod jer over for jeres Herre? Forstår I da ikke?' ⁷⁷ Ved de ikke, at Allah ved, hvad de hemmeligholder, og hvad de tilkendegiver? ⁷⁸ Der er også iblandt dem ulærde, som ikke kender Bogen, men alene stoler på falske ønsker. De kommer blot med løse formodninger. ⁷⁹ Derfor, ve dem, som skriver Bogen med egne hænder og derefter siger: "Dette er fra Allah," for at sælge det for en lille fortjeneste. Ve dem for det, deres hænder har skrevet. Ve dem for, hvad de dermed har pådraget sig. ⁸⁰ De siger: "Ilden kommer ikke til at røre os i mere end et begrænset antal dage." Sig: "Har I fået et sådant løfte fra Allah?" for Allah bryder aldrig Sit løfte. Eller si ger I om Allah noget, I ikke kan vide? ⁸¹ Javist! De, som begår onde handlinger og er omsluttet af deres synd, de tilhører il den; der skal de forblive til evig tid.

^NOTE Nafie' og Abu Ja'far har: "...hvis synder har omringet..." i modsætning til: "...hvis synd har omringet...

⁸² Men de, som tror og gør gode gerninger, de tilhører Paradiset, og der skal de for blive til evig tid. ⁸³ Og (husk) dengang Vi sluttede pagt med Israels børn: "Tilbed ikke andre end Allah, og vis godhed mod forældre og nærtstående, mod faderløse og fattige, fortæl menneskene gode ting, hold bøn, og giv almisse." Men I vendte jer bort, undtagen få af jer, og I er frafaldne.

^NOTE Ibn Kathir, Hamza og Al-Kesa'i har: "De skal ikke tilbede nogen anden end..." i modsætning til: "I skal ikke tilbede nogen anden end..."

⁸⁴ Og da vi sluttede pagt med jer: "1 skal ikke udgyde hinandens blod, og fordriv ikke jeres eget folk fra jeres hosteder, så bekræftede og bevidnede I (den). ⁸⁵ Efter dette, er det jer, der dræber hin anden, og I fordriver en gruppe blandt jer fra deres hjemegn. I støtter hinanden, forenet i synd og fjendskab, mod dem. Og hvis de kommer til jer som fanger, så betaler I løsepenge for dem, selvom det var blevet jer forbudt at fordrive dem. Tror I på visse dele af Bogen og benægter andre dele? Der bliver ingen belønning for dem, som handler sådan, andet end vanære i det jordiske liv. Og på Domme dag bliver de overgivet til den strenge ste straf. Og Allah er ikke uvidende om, hvad I gør.

^NOTE Nafie', 'Asem, Al-Kesa'i, Ya'qub og Abu Ja'far er forskellige ved sætningen "...hvis de kommer til jer som fanger, så løskøber I dem," men Bridge Foundations oversættelse angiver ikke hvad forskellen består i.

Nafieʻ, Ibn Kathir, Shuʻbah, Yaʻqub og Khalaf i hans foretrukne recitation har: "...ikke uvidende om, hvad de gør" i modsætning til: "...ikke uvidende om, hvad I gør"

⁸⁶ De, som har købt det jordiske liv på be kostning af det hinsidige, deres straf skal ikke lettes, ej heller skal de hjælpes. ⁸⁷ Sandelig, Vi gav Musa Bogen, og efter ham sendte Vi andre budbringere. Og Isa, Maryams søn, gav vi klare beviser og støttede med Den hellige Ånd (Ruh Al Quds). Er det ikke sådan, at hver gang en budbringer kom til jer med noget, som ikke behagede jer, var I hovmodige, afviste nogle af dem og dræbte andre? ⁸⁸ De sagde: "Vore hjerter er indhyllet." Sandelig, Allah forbander dem for deres vantro. Derfor er det blot få af dem, der tror. ⁸⁹ Og da der kom en bog til dem fra Allah. som bekræftede det, de allerede havde og de havde påkaldt Allah for derved at opnå sejr over de vantro - da der så kom noget, som de kendte, benægtede de det. Måtte Allahs forbandelse være over de vantro! ⁹⁰ Hvilken ussel pris de har solgt sig selv for ved at fornægte Allahs åbenbaring i deres uvilje over, at Allah sender Sin nåde over hvem, der passer Ham. De har pådraget sig vrede på vrede. Der venter de vantro en ydmygende straf.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Yaʻqub: "...hvad Allah har skænket ovenfra..." i modsætning til: "...hvad Allah har sendt ned...""

⁹¹ Og når det siges til dem: "Tro på det, som Allah har åbenbaret," så svarer de: "Vi tror på det, som er åbenbaret for os." De fornægter det, som er kommet senere, selvom det er sandheden, som bekræfter det, de allerede har. Sig: "Hvorfor dræbte I da i tidligere tider Allahs profeter, hvis I var troende?" ⁹² Musa kom til jer med klare beviser og i hans fravær tog I kalven til jer, og I begik uret. ⁹³ Og da Vi sluttede en pagt med jer, og Vi rejste Bjerget over jer: 'Hold godt fast i det, Vi har givet jer, og hør!' De sagde: 'Vi har hørt, (men) vi adlyder ikke.' Og deres hjerter absorberede kalven på grund af deres vantro. Sig: 'Det er sandelig det værste jeres tro kræver af jer, hvis I er troende.' ⁹⁴ Sig: 'Hvis den hinsidige bolig hos Allah alene er forbeholdt jer og ikke er for alle andre mennesker, så ønsk I da døden, hvis I taler sandt.' ⁹⁵ Men de vil aldrig længes efter den på grund af det, deres hænder har udført tidligere. Allah er vidende om dem, der handler uret. ⁹⁶ Sandelig, du vil finde, at de er de grådigste af alle mennesker efter liv, endnu grådigere end flergudsdyrkerne. Hver og en af dem ville ønske, at der måtte skænkes ham et liv på tusind år. Men hvis han fik skænket et sådant liv, ville det ikke befri ham fra straf. Allah ser alt, hvad de gør.

^NOTE Ya'qub har: "Allah ser alt, hvad I gør" i modsætning til: "Allah ser alt, hvad de gør"

⁹⁷ Sig: "Den, som er fjende af Djibrail - for det var ham, der med Allahs tilladelse bragte Koranen ned til dit hjerte som bekræftelse på, hvad der kom før den, og som vejledning og et glædeligt budskab for de troende - ⁹⁸ den, som er fjende af Allah, Hans engle, Hans budbringere, Djibrail og Mikail, visselig, (han skal vide, at) Allah er de vantros fjende. ⁹⁹ Og sandelig, Vi har åbenbaret klare tegn for dig, og ingen andre end de syndeful de vil benægte dem. ¹⁰⁰ Er det ikke sådan, at hver gang de slut tede en pagt, så forkastede en gruppe blandt dem den? Nej, det fleste af dem tror ikke. ¹⁰¹ Og da der kom et sendebud til dem fra Allah, som stadfæstede det, de allerede havde, kastede en gruppe blandt dem, til hvem Bogen blev givet, Allahs Bog om bag ryggen, som om de ikke vidste. ¹⁰² De fulgte satanernes large om Solma vælde. Sulaiman var ikke van tanerne vat vantro. De lærte folk wold dom og det, som var Wever ker for de to engle Harst og Marsei Rahry lon. Men disse to underviste ingen beh uden at de sagde: "Vi er bor en pros se, så vær ikke vantro Og fra dose enfe lærte folk det, som ville så plid mellem en person og dennes egefelle. Men de kunne ikke skade nogen med det vden Allahs tilladelse. De lane blor &er, der skadede dem, og ikke det, der var till nye te for dem. Og sandelig, de, som efver vede noget af dette, vidste, at de ikke fikk nogen andel i det hinsidige, Og sendelig hvor slemt det var, at de solgte sig selv for en ussel pris. Hvis de blot vidite ded ¹⁰³ Hvis de blot havde troet og vist gads frygt, ville Allahs belønning have væzet bedre. Hvis de blot vidste det! ¹⁰⁴ O I, som tror! Sig ikke raina, men sig - zurna, og hør. For de vantro er der en smertelig straf. ¹⁰⁵ Hverken dem, som er vantro blandt Bo gens folk, eller flergudsdyrkerne ønsker, at der fra jeres Herre skal blive nedsendr noget godt. Og Allah udmærker med Sin nåde hvem, Han vil. Allah besidder størst gavmildhed.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Yaʻqub har: "...blive skænket dig noget godt fra det høje af din Herre" i modsætning til: "...blive nedsendt dig noget godt fra din Herre"

¹⁰⁶ Hvilket vers, Vi end ophæver eller lader gå i glemme, erstatter vi med et endnu bedre eller et tilsvarende. Ved du ikke, at Allahs almagt omfatter alt?

^NOTE Ibn 'Amer har: "Vi befaler aldrig ophævelse af noget..." i modsætning til: "Vi ophæver aldrig noget..."

Ibn Kathir og Abu 'Amr har: "...eller udsætter det, medmindre vi..." i modsætning til: "...eller lader det blive glemt, medmindre Vi..."

¹⁰⁷ Ved du ikke, at Allah visselig har herre dommet over himlene og jorden, og at I foruden Allah hverken har en beskytter eller hjælper? ¹⁰⁸ Vil I da også afhøre jeres sendebud, lige som Musa i sin tid blev afhort? Og den, som bytter tro bort mod vantro, er san delig afveget fra den rette vej. ¹⁰⁹ Mange blandt Bogens folk ønsker, på grund af misundelse i deres indre, at få jer til at vende tilbage til vantro, efter at I har troet, selvom sandheden er blevet helt tydelig for dem. Så tilgiv dem, og lad dem være, indtil Allah sender sin be faling. Sandelig, Allahs almagt omfatter alt. ¹¹⁰ Udfør bønnen, og giv almissen. Alt det gode, I sender i forvejen, vil I finde igen hos Allah. Visselig, Allah ser alt, hvad I gør. ¹¹¹ Og de sagde: "Ingen kommer i Paradis ud over dem, som er jøder eller kristne." Det er deres egne ønsker. Sig: "Fremlæg jeres bevis, hvis I taler sandt." ¹¹² Tværtimod, den, som hengiver sig til Allah og gør det gode, får sin belønning hos sin Herre. De vil ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

^NOTE Ya'qub har: "...og ingen frygt skal nogensinde være over dem, ej heller skal de sørge."

¹¹³ Jøderne sagde: "De kristne har intet at bygge på," og de kristne sagde: "Jøderne har intet at bygge på", selvom de begge læser Bogen. De, der ikke ved, sagde det samme som dem. Allah vil træffe afgø relse mellem dem på Genopstandelsens Dag i det, hvorom de var uenige ¹¹⁴ Og hvem er mere uretfærdig end dem, som forbyder, at Allahs navn bliver på kaldt i Allahs moskeer, og tilstrzber de res ødelæggelse? Disse kan kun gå ind i dem med rædsel. For dem er der vanere i denne verden og en stor straf i det hin sidige. ¹¹⁵ Øst og vest tilhører Allah. Hvor I end vender jer, er Allah der. Allah omfatter alt (i Sin nåde), Han er alvidende. ¹¹⁶ De sagde: "Allah har avlet en søn." Lover være Ham! Nej, tværtimod tilhører alt. som er i himlene og på jorden, Ham. Alt bøjer sig for Ham i underdanighed.

^NOTE Ibn 'Amer har: "De sagde" i modsætning til: "Og de sagde..."

¹¹⁷ Han er himlenes og jordens skaber. Nir Han beslutter noget, siger Han bloc: "Vær," og det er.

^NOTE Ibn 'Amer har: "Han siger kun til det: 'Vær', så er det" i modsætning til: "Han siger kun til det: 'Vær' og så er det"

¹¹⁸ Og de, der ikke ved, siger: "Hvorfor taler Allah ikke til os og giver os et tegn? Sådan sagde også andre før dem. Deres hjerter ligner hinanden. Sandelig, Vi har gjort vore tegn tydelige for dem, der vil tro. ¹¹⁹ Sandelig, Vi har sendt dig med sandhe den, en bærer af et glædeligt budskab og en advarer. Og du vil ikke blive stillet til regnskab for ildens folk.

^NOTE Nafie' og Ya'qub har: "...en advarer, så spørg ikke om skærsildens kammerater" i modsætning til: "...en advarer, og du vil ikke blive spurgt om skærsildens kammerater"

¹²⁰ Hverken jøderne eller de kristne vil nogensinde komme til at være tilfredse med dig, før du følger deres religion. Sig: "Sandelig, Allahs retledning er den eneste sande retledning. Og hvis du retter dig efter deres ønsker på trods af den kundskab, du har modtaget fra Allah, da vil du ikke finde nogen beskytter eller hjælper mod Allah. ¹²¹ Dem, som Vi har givet Bogen, og som læser den, som den bør læses; de er dem. der tror på den. Og dem, der ikke tror på den, de er taberne. ¹²² Israels børn! Husk Min nåde, som Jeg har vist jer, og at Jeg udvalgte jer frem for alle andre folkeslag ¹²³ Og frygt den dag, hvor ingen vil kunne hjælpe en anden, hvor ingen løsesum vil blive godtaget, hvor ingen mægling vil nytte, og hvor ingen hjælp skal gives. ¹²⁴ Og (husk) da Ibrahims Herre satte ham på prøve gennem visse befalinger, som han opfyldte. Allah sagde: "Sandelig, Jeg vil gøre dig til leder for menneskene. Han (i.e. Ibrahim) sagde: "Også mine efterkommere?" Han (i.e. Allah) sag de: "Min pagt indbefatter ikke dem, der handler uret."

^NOTE Hisham og Ibn Zekwan har "Abraham" i stedet for "Ibrahim."

¹²⁵ Og da Vi gjorde Huset til et forsamlingssted for menneskene og et sikkert tilflugtssted: "Tag I stedet, hvor Ibrahim stod, som et bønnested," og Ibrahim og Ismail havde Vi befalet: "I skal rense Mit Hus til fordel for dem, der går rundt om det, opholder sig der, bøjer sig eller kaster sig ned i bøn."

^NOTE Nafieʻ og Ibn ʻAmer har: “Og de tog” i stedet for "tag." Hisham og Ibn Zekwan har "Abraham" i stedet for "Ibrahim."

¹²⁶ Og da Ibrahim sagde: "Herre, gør denne by til en tryg by, og giv dem, der blandt dens folk tror på Allah og på det hinsidige, frugter til underhold." Han sagde: "Også til den vantro vil Jeg give for en kort tid, derefter vil Jeg forvise ham til ildens straf." Hvor sørgeligt et endeligt! ¹²⁷ Og da Ibrahim og Ismail byggede Husets fundament: "Vor Herre! Tag imod dette fra os. Du er Den, der hører alt, Den Al vidende.

^NOTE Hisham og Ibn Zekwan har "Abraham" i stedet for "Ibrahim."

¹²⁸ Vor Herre! Gør os til to mennesker, der er Dig hengivne troende, og vore efterkommere til et folk, der er Dig hengivne. Vis os vore ritualer. Tag imod vor anger. Du er Den, der går den angerfulde i møde, Den Barmhjertigste. ¹²⁹ Vor Herre! Send dem et sendebud af deres egne, der vil recitere Dine vers for dem og lære dem Bogen og visdommen, og (som kan) rense dem. Du er Den Almægtige. Den Alvise." ¹³⁰ Og hvem andre end den, der bedrager sig selv, vender sig bort fra Ibrahims tro? Sandelig, Vi udvalgte ham i denne ver den, og visselig vil han være blandt de retfærdige i det hinsidige.

^NOTE Hisham og Ibn Zekwan har "Abraham" i stedet for "Ibrahim."

¹³¹ Da hans Herre sagde til ham: "Hengiv dig!" sagde han: "Jeg hengiver mig til universets Herre." ¹³² Og Ibrahim pålagde sine sønner dette, ligesom Yaqub: "Mine sønner! Allah har valgt troen for jer; så gå derfor kun i døden som hengivne!"

^NOTE Hisham og Ibn Zekwan har "Abraham" i stedet for "Ibrahim."

¹³³ Eller var I til stede, da Yaqub là for dø den, og han sagde til sine sønner: "Hvem vil I tilbede, når jeg er borte?" De sag de: "Vi vil tilbede din gud, dine fædres, Ibrahims, Ismails og Ishaqs gud, Den ene Gud, og vi hengiver os til Ham."

^NOTE Hisham og Ibn Zekwan har "Abraham" i stedet for "Ibrahim."

¹³⁴ Det er et folk, som er gået bort. De skal fà, hvad de har fortjent, og 1, hvad I har fortjent. Og I vil ikke blive stillet til regnskab for, hvad de har gjort. ¹³⁵ Og de siger: 'Bliv jøder eller kristne, så vil I være retledte.' Sig: 'Tværtimod, til slut jer den rettroende Ibrahims folk, han som ikke dyrkede flere guder.' ¹³⁶ Sig: 'Vi tror på Allah og på det, som er blevet sendt ned til os, på det, som er blevet sendt ned til Ibrahim, Ismail, Ishaq, Yaqub og stammerne, på det, som blev givet til Musa og Isa, og på det, som blev givet til profeterne af deres Herre. Vi gør ingen forskel på nogen af dem, og vi har hengivet os til Ham.'

^NOTE Hisham og Ibn Zekwan har "Abraham" i stedet for "Ibrahim."

¹³⁷ Og hvis de tror på det samme, som I tror på, så er de retledte; men hvis de vender sig bort, er de blot i splid. Mod dem er Allah dig nok. Han er Den Althørende, Den Alvidende. ¹³⁸ Vi er farvet med Allahs farve. Hvis farve er smukkere end Allahs? Ham tilbeder vi. ¹³⁹ Sig: 'Vil I strides med os om Allah, Han, som er vor Herre lige såvel som jeres Herre? Og vore gerninger er vore, jeres gerninger er jeres. Vi er Ham oprigtigt hengivne.' ¹⁴⁰ Siger I, at Ibrahim, Ismail, Ishaq, Yaqub og stammerne var jøder eller kristne? Sig: 'Ved I bedst, eller gør Allah?' Hvem er mere uretfærdig end den, der skjuler et vidnesbyrd, han har fra Allah? Og Allah er ikke uvidende om, hvad I gør.

^NOTE Nafieʻ, Abu Jaʻfar, Ibn Kathir, Abu ʻAmr, Shuʻba og Rouh har: “Eller siger de..." Hisham og Ibn Zekwan har "Abraham" i stedet for "Ibrahim."

¹⁴¹ Det er et folk, som er gået bort. De skal få, hvad de har fortjent, og I, hvad I har fortjent. Og I vil ikke blive stillet til regn skab for, hvad de har gjort. ¹⁴² De tåbelige blandt menneskene vil sige: "Hvad har fået dem til at vende sig bort fra den bederetning (giblah), som de havde?" Sig: "Østen og ve sten tilhører Allah. Han leder den, Han vil, til den rette vej." ¹⁴³ Således har Vi gjort jer til en mädehol dende ummah, så I kan stå som vidner for menneskene, og Sendebuddet som vidne for jer. Og Vi fastlagde den bede retning, som du vender dig mod, blot for at skelne dem, der følger Sendebuddet, fra dem, der på deres hæle vender om. Og sandelig var dette vanskeligt, undta gen for dem, som Allah leder til den ret te vej. Og Allah ville aldrig lade jeres tro være forgæves. Visselig, Allah er velvillig, Den Nådigste mod menneskene. ¹⁴⁴ Visselig! Vi ser, at du vender ansigtet gang på gang mod himlen, så Vi vender dig nu i en bederetning, som vil behage dig. Så vend dit ansigt mod Den hellige Moske (Al-Masjid Al-Haram). Og hvor I end måtte være, vend jeres ansigt (under bøn) mod den. Og de, til hvem Bogen blev givet, ved, at dette er sandheden fra deres Herre. Og Allah er ikke uvidende om, hvad de gør.

^NOTE Ibn ʻAmer, Hamza, Al-Kesa’i, Abu Jaʻfar Rouh har: “...uvidende om, hvad I gør.”

¹⁴⁵ Og selvom du bragte Bogens folk alle mirakler, ville de ikke følge din bederetning. Ej heller skal du følge deres qiblah. De følger heller ikke hinandens qiblah. Skulle du imødekomme deres ønsker efter den viden, du har modtaget, så ville du sandelig være blandt dem, der handler uret. ¹⁴⁶ De, som Vi gav Bogen, genkender ham (i.e. Profeten), som de genkender deres sønner. Men en gruppe blandt dem skju ler sandheden imod bedre vidende. ¹⁴⁷ Sandheden kommer fra din Herre, så vær ikke blandt dem, der tvivler. ¹⁴⁸ For enhver er der en retning, mod hvilken han vender. Så konkurrer i at gøre det gode. Hvor I end måtte være, bringer Allah jer frem. Sandelig, Allah formår alt.

^NOTE Ibn ʻAmer har: “...mod hvilken han er vendt.”

¹⁴⁹ Og hvorfra du end tager af sted, vend dit ansigt mod Den hellige Moske. Dette er sandheden fra din Herre. Og Allah er ikke uvidende om, hvad I gør.

^NOTE Abu ʻAmr har: “...uvidende om, hvad de gør.”

¹⁵⁰ Hvorfra du end tager af sted, vend dit ansigt mod Den hellige Moske. Hvor I end måtte være, vend jeres ansigt mod den, sådan at menneskene ikke kan rette beskyldninger imod jer, undtagen dem, som handler uret. Frygt dem ikke, men frygt Mig, så jeg kan fuldbyrde Min nåde mod jer, og for at I må finde den rette vej. ¹⁵¹ Ligesom Vi har sendt jer et sendebud af jeres egne, som reciterer Vore tegn til jer og renser jer, lærer jer Bogen og visdom men og lærer jer det, som I ikke vidste. ¹⁵² Så husk på Mig - så husker Jeg på jer. Og vær Mig taknemmelig, og vær Mig ikke utaknemmelig (og afvis Mig ikke). ¹⁵³ I, som tror! Søg hjælp i tålmodighed og bøn. Sandelig! Allah er med de tålmodige. ¹⁵⁴ Og sig ikke om dem, der bliver dræbt for Allahs sag, at de er døde. Nej, de lever, men I erkender (det) ikke. ¹⁵⁵ Og Vi vil visselig sætte jer på prøve med dele af frygt, sult, tab af rigdom, liv og frugt. Og bring de tålmodige det glæde lige budskab. ¹⁵⁶ De, som, når ulykken rammer dem, si ger: "Sandelig, vi tilhører Allah, og til Ham skal vi vende tilbage," ¹⁵⁷ det er dem over hvem, der hviler velsig nelser og nåde fra deres Herre. Og disse er de retledte. ¹⁵⁸ Visselig! Al-Safa og Al-Marwah er blandt Allahs tegn. Så for den, som udfører hajj eller umrah ved Huset, er det in gen synd også at vandre imellem dem. Om nogen frivilligt udfører en god ger ning, så er Allah sandelig værdsættende og alvidende. ¹⁵⁹ Dem, som skjuler de tydelige tegn og ret ledningen, som vi har nedsendt, efter at Vi har gjort det tydeligt for folk i Bogen, dem forbander Allah, og de forbandes af alle, som forbander. ¹⁶⁰ Men dem, som angrer og gør retfærdige gerninger og åbent erklærer (sandheden), deres sanger vil Jeg tage imod. Jeg er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertigste. ¹⁶¹ Dem, som er vantro og dør, mens de er vantro, over dem hviler Allahs, englenes og menneskehedens forbandelse. ¹⁶² Under denne skal de forblive. Deres straf vil ikke blive lettet, ej heller vil de få hen stand. ¹⁶³ Jeres gud er Gud, (Han er) én. Der findes ingen anden gud end Ham, Den Nädig ste, Den Barmhjertigste. ¹⁶⁴ I himlenes og jordens skabelse og i dagens og nattens vekslen, i skibene, der sejler på havet med det, der er til nytte for menneskene, og i vandet, som Allah sender ned fra skyerne og derved gør jorden levende efter dens død og udbreder alle slags levende skabninger på den, og i den stadige vekslen af vindene og de underdanige skyer mellem himmel og jord er der sandelig tegn for mennesker, som har forstand.

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i and Khalaf har: “...den stadige vekslen af vind” i stedet for "vindene."

¹⁶⁵ Blandt menneskene er der visse, som sætter andre ved siden af Allah. De elsker dem, som de elsker Allah. Men de troendes kærlighed til Allah er stærkere. Hvis bare de, der handler uret, ville indse, som når de skal stå over for straffen, at al magt tilhører Allah, og at Allah straffer strengt,

^NOTE Nafieʻ, Ibn ʻAmer og Yaʻqub har: “Hvis bare du kunne se de, der handler uret, når de skal stå...” i stedet for "Hvis bare de, der handler uret, kunne se." Ibn ʻAmer har: “...når de bliver tvunget til at se straffen..." Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "... kunne se, når de ser straffen: sandelig, al magt tilhører Allah og sandelig Allah er..."

¹⁶⁶ så ville de, der blev fulgt, tage afstand fra deres efterfølgere, når de har set straffen, og alle bånd mellem dem vil være brudt. ¹⁶⁷ Og de, der fulgte efter, ville sige: "Hvis bare vi kunne gøre det om, så ville vi tage afstand fra dem, som de har taget afstand fra os." Således vil Allah vise dem deres gerninger til deres fortrydelse, og de vil ikke komme ud af ilden.. ¹⁶⁸ 0 mennesker! Spis af det tilladte og rene på jorden, og følg ikke i Satans fodspor. Sandelig, han er jeres åbenlyse fjende. ¹⁶⁹ Han befaler jer kun at gøre det, som er ondt og skamfuldt, og at sige det om Allah, som I ikke ved noget om. ¹⁷⁰ Når der siges til dem: "Fulg det, som er sendt ned af Allah," siger de: "Nej, vi folger dem, som vore forfædre fulgte." (Vil de så alligevel gere) dette, selvom deres forfædre intet forstod og ikke var retledte? ¹⁷¹ De vantros tilstand er som den räbende, der ikke haver andet end råb og skrig (De er) deve, stumme og blinde. Så de forstår ikke. ¹⁷² 0 I troende! Spis af de gode ting, som Vi har forsynet jer med, og vis Allah tak nemmelighed, hvis det virkelig er Allah, I tilbeder. ¹⁷³ Han har forbudt jer det selvdøde (dyr), blod og svinekad og det, som er ofret til andre end Allah. Men hvis nogen er tvunget af ned, og der hverken er tale om ulydighed eller overtrædelse af gran serne, for ham vil det ikke være no gen synd. Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig. ¹⁷⁴ Sandelig, de, der skjuler noget af Bogen, som Allah har äbenbaret, og giver den i bytte for en ussel pris, fylder ikke deres maver med andet end ild. Allah vil ikke tale til dem på Genopstandelsens Dag, ej heller rense dem. De har en smertefuld straf i vente. ¹⁷⁵ Det er dem, som har bytter sig til vildfa relse på bekostning af retledning og straf på bekostning af tilgivelse. Hvor må de udholde ilden meget! ¹⁷⁶ Det er, fordi Allah har äbenbaret Bogen med sandheden. Og sandelig, de, der strides om Bogen, befinder sig i voldsom splid. ¹⁷⁷ Gudfrygtighed er ikke, I vender je res ansigter mod øst eller vest. Men den gudfrygtige er den, der tror på Allah, på Dommens Dag, englene, Bogen og pro feterne og giver bort af det, han ejer, af kærlighed til Ham, (giver) til slægtninge, faderlose og fattige, vejfarende og tiggere, til frikøb af slaver, og som udfører bon nen og giver almissen. (De gudsfrygtige) holder deres løfte, når de lover noget, vi ser tålmodighed under nød og sygdom og under modgang. Disse er de sande (i troen). Disse er de sande gudfrygtige. ¹⁷⁸ O I troende! Hvad angår drab, er der foreskrevet jer gengældelse, en fri person for en fri person, en slave for en slave og en kvinde for en kvinde. Men hvis nogen bliver tilgivet for noget af det af den afdødes broder, så bør det følges op på rette vis, og der bør erstattes på sømmelig måde. Dette er en lettelse og en nåde fra jeres Herre. Men den, som efter dette overskrider grænsen, han har en smerte fuld straf i vente. ¹⁷⁹ I gengældelsen er der liv for jer, som har forstand, så I må blive gudfrygtige. ¹⁸⁰ Det er foreskrevet jer, når en af jer ligger for døden - hvis han efterlader sig nogen ejendom - at testamentere på tilborlig vis til forældre og nærtstående slægtninge. ¹⁸¹ Og hvis nogen, efter at have hørt det, ændrer det, hviler skylden alene på dem, der foretager denne æendring. Sandelig, Allah er althørende, alvidende. ¹⁸² Men hvis nogen frygter partiskhed eller synd hos testatoren og tilvejebringer for lig, er der for ham ingen synd. Visselig, Allah er tilgivende, barmhjertig. ¹⁸³ OI troende! Det er foreskrevet jer at fa ste, sådan som det blev foreskrevet dem før jer, så at I må blive gudfrygtige. ¹⁸⁴ (Det er) et bestemt antal dage. Den af jer, som er syg eller på rejse, (skal) så (faste) et tilsvarende antal andre dage. De, som ikke kan det, må bespise en fattig. Men for dem, der frivilligt udfører en god gerning, er det bedre. Det, at I faster, er bedre for jer, hvis I bare vidste.

^NOTE Bridges Foundation oversætter til: "Dog for dem, der kan faste med besvær, en kompensation - mad til en nødlidende person" i modsætning til "...dem, der ikke kan..."

Bridge Foundation har desuden en fodnote, der siger: "Dette tegn (vers, red.) blev åbenbaret på et tidspunkt, hvor faste endnu ikke var obligatorisk, så blev det ophævet ved tegn (vers, red.) 185."

Hisham har: "De, som ikke kan det, en kompensation af mad til nødlidende mennesker." - altså i flertal og med menneske i stedet for person.

Nafieʻ, Ibn Zekwan og Abu Jaʻfar har: "...De, som ikke kan det, en kompensation af mad til nødlidende personer." - altså i flertal

¹⁸⁵ Ramadan er den måned, hvor Koranen blev åbenbaret som retledning for menneskene, med tydelige beviser på den rette vej og kriteriet, der adskiller sandheden fra falskhed. De af jer, som oplever denne måned, skal faste i den. Men den, der er syg eller på rejse, skal faste et til svarende antal andre dage. Allah ønsker lethed for jer og ønsker ikke vanskelighed for jer, så fuldfør samme periode, og lovpris Allah, fordi Han retledte jer, så I kan blive Ham taknemmelige. ¹⁸⁶ Når Mine tjenere spørger dig om Mig, er Jeg visselig nær. Jeg besvarer den beden des bøn, når han anråber Mig. De må så besvare Mig og tro på Mig, for at de må finde den rette vej. ¹⁸⁷ Det er gjort lovligt for jer at gå til jeres hustruer om natten under fasten. De er som klædning for jer, og I som klædning for dem. Allah ved, at I plejede at udvi se svaghed over for jer selv, og Han god tog jeres anger og tilgav jer. Så vær nu sammen med dem, og søg efter det, som Allah har bestemt for jer. Spis og drik, til I kan skelne den hvide tråd fra den sor te tråd, og fuldfor så fasten indtil aften. Og hav ikke omgang med jeres kvinder, mens I har trukket jer tilbage til moske erne. Dette er grænser, Allah har sat, så kom dem ikke nær. Således tydeliggør Allah Sine tegn for menneskene, så de må blive gudfrygtige. ¹⁸⁸ Fortær ikke hinandens ejendom på uret mæssig vis, og giv ikke bestikkelse til dommere, så at I ved synd vel vidende fortærer en del af andres ejendom. ¹⁸⁹ De sporger dig om nymånerne. Sig: "De er tidsbestemmelser for hajj og til nytte for menneskene." Det er ikke gudfryg tighed, at I går ind i husene fra bagsi den. Derimod er gudfrygtighed at frygte Allah. Gå ind i husene gennem dørene. Frygt Allah, så 1 må opnå fremgang. ¹⁹⁰ Kæmp for Allahs sag mod dem, som kæmper mod jer, men overskrid ikke grænserne. Sandelig, Allah kan ikke lide dem, som overskrider grænserne. ¹⁹¹ Og dræb dem, hvor I end finder dem, og driv dem ud hvorfra, de har fordrevet jer. For at skabe splid er værre end drab. Og kæmp ikke mod dem ved Den hellige Moske, medmindre de kæmper mod jer der. Men hvis de angriber jer, så dræb dem. Sådan er de vantros straf.

^NOTE Hamza, Al-Kesa'i og Khalaf har: "Men dræb dem ikke ved den ukrænkelige moske, medmindre de dræber jer over den. Så hvis de dræber jer, så dræb dem.”

¹⁹² Men hvis de holder op, så er Allah tilgivende, barmhjertig. ¹⁹³ Kæmp mod dem, indtil der ikke længere findes ufred, og religionen er for Allah alene. Hvis de holder op, skal der ikke mere være fjendskab, undtagen over for dem, der handler uret. ¹⁹⁴ Den hellige måned for den hellige måned. De hellige ting kræver gengældelse. Så hvis nogen angriber jer, så angrib dem på samme måde, som de angreb jer. Frygt Allah, og vid, at Allah er med de gudfrygtige. ¹⁹⁵ Og giv ud af jeres ejendom for Allahs sag. Kast ikke jer selv i undergang. Gor altid det gode. Sandelig, Allah holder af dem, som gør det gode. ¹⁹⁶ Fuldfør på tilbørlig vis hajj og umrah for Allah. Men hvis I bliver forhindret, så bring et offer, som er overkommeligt for jer. Og barber ikke jeres hoveder, før of ferdyret er nået frem. Men hvis nogen blandt jer er syg eller har en lidelse på hovedet, så kan han betale en løsesum ved at faste, give almisse eller bringe et offer. Og hvis I er i sikkerhed, og nogen vil udføre umrah inden hajj, så lad ham bringe et offer, som er overkommeligt for ham. Men hvis det ikke er overkomme ligt for ham, skal han faste tre dage under hajj og syv dage, nár han vender tilbage. Det er ti dage i alt. Dette gælder dem, hvis familie ikke er bosat ved Den helli ge Moske. Frygt Allah, og vid, at Allah er streng i sin straf. ¹⁹⁷ Hajj finder sted i de velkendte måneder. Så den, som i den tid sætter sig for at ud føre hajj, for ham er det forbudt at komme nær kvinder, begå synd og komme i stridigheder. Hvilken god gerning, I end udfører, kender Allah til den. Og forbered jer med nødvendige forsyninger, men den bedste fornødenhed er gudfrygtighed. Frygt Mig, I, der har forstand!

^NOTE Abu Jaʻfar har: "...så skal der ikke være samleje eller ugudelighed eller strid under pilgrimsfærden" i modsætning til Hafs, som reelt har: "...så skal der aldrig være samleje eller ugudelighed eller strid under pilgrimsfærden"
Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Yaʻqub har: "... så skal der ikke være samleje eller ugudelighed og ingen strid, nogensinde under pilgrimsfærden."

¹⁹⁸ I ingen synd, hvis I søger jeres Herres gunst. Nåär 1, i strømme, går fra Arafat, husk Allah ved De hellige Min desmærker (Mashar Al-Haram). Og husk Ham, sådan som Han har retledt jer. Sandelig, førhen var I blandt de vildfarne. ¹⁹⁹ Vend tilbage, i stromme, fra det sted, hvorfra folket vender tilbage, og bed Allah om tilgivelse. Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig. ²⁰⁰ Når I har fuldført ritualerne, så husk Allah, som I husker jeres forfædre eller med endnu større inderlighed. Blandt mennesker er der nogle, der siger: "Vor Herre, giv os i denne verden." De vil ikke få andel i den hinsidige verdens goder. ²⁰¹ Og der er nogle blandt dem, som siger: "Vor Herre, giv os det gode i denne ver den og det gode i den hinsidige, og be skyt os mod ildens plager." ²⁰² Det er dem, som vil få en andel af det, de har fortjent, og Allah er hurtig til at gøre regnskabet op. ²⁰³ Og husk Allah i det fastsatte antal dage. Hvis nogen skynder sig videre efter kun to dage, så er der for ham ingen synd. Hvis nogen vil dvæle, er der heller ingen synd for ham. Men dette gælder den, der er gudfrygtig. Frygt Allah, og vid, at I vil samles hos Ham. ²⁰⁴ Blandt menneskene er der den, hvis tale om livet på jorden behager dig, og han tager Allah til vidne for, hvad han har i sit hjerte. Alligevel er han den ivrigste af modstanderne. ²⁰⁵ När han vender sig væk, så iler han med at stifte ufred og ødelægge afgrøder og afkom. Allah kan ikke lide stiftelse af ufred. ²⁰⁶ Når der siges til ham: "Frygt Allah!", dri ver hovmod ham til at begå synder. For sådan en er Helvede nok. Hvor er det et elendigt bosted! ²⁰⁷ Blandt menneskene er der også nogen, der ofrer sit liv for at opnå Allahs vel behag. Allah har medlidenhed med Sine tjenere. ²⁰⁸ I troende! Træd alle sammen ind i fred. Følg ikke i Satans fodspor. For han er jeres åbenlyse fjende. ²⁰⁹ Hvis I mister fodfæstet, efter så mange tydelige tegn er kommet til jer, så vid, at Allah visselig er almægtig, alvis. ²¹⁰ Venter de, at Allah skal komme til dem under skyernes dække, med englene, og at sagen dermed skulle være afgjort? Alting bliver bragt tilbage til Allah.

^NOTE Abu Jaʻfar har: "Venter de på andet end at Allah kommer til dem i skygger af tåger og englene..." i modsætning til Hafs, som har: "Venter de på andet end at Allah kommer til dem i skygger af tåger med englene..."

²¹¹ Spørg Israels børn, hvor mange tydeli ge tegn Vi sendte dem. Og hvis nogen bytter Allahs gunst bort, efter at den er kommet til ham, er Allah Den, der straf fer med strenghed. ²¹² Det jordiske liv forekommer de vantro smukt, og de gør nar ad de troende. Men de, som har opnået gudfrygtighed, skal stå højt hævet over dem på Dommedag. Allah giver (af Sine velsignelser) til hvem, Han vil, uden regnskab. ²¹³ Menneskene var et folk. Allah sendte sendebude som bringere af glædelige budskaber og advarsler, og Han åbenbarede gennem dem Bogen med sandheden til at dømme mellem menneskene i sager, hvorom de var uenige. Men dem, der modtog, blev uenige, af uvilje og misundelse mod hinanden, til trods for, at der var kommet klare tegn til dem. Allah ledte, med Sin vilje, de troende til den rette vej, som de var blevet uenige om. Allah leder den, Han vil, til den rette vej.

^NOTE Abu Jaʻfar har: "...Bogen med sandheden, så den kan blive bedømt mellem menneskene i sager, hvorom de var uenige..." i modsætning til: "...Bogen med sandheden til at dømme mellem menneskene i sager, hvorom de var uenige..."

²¹⁴ Eller tror I, at I vil træde ind i Paradis, før I har gået igennem tilstande som dem, der er gået bort før jer, gik igennem? Nød og modgang ramte dem - så rystede var de, at Sendebuddet og de, der troede med ham, sagde: 'Hvornår kommer Allahs hjælp?' Sandelig, Allahs hjælp er nær.

^NOTE Nafieʻ har: “...og de blev rystede som ved et jordskælv, sådan at Budbringeren og de," i stedet for "ved et jordskælv, indtil Budbringeren og de..."

²¹⁵ De spørger dig om, hvad de skal give bort. Sig: "Hvad I end giver bort skal gå til jeres forældre, slægtninge, de forældre løse, de fattige og de vejfarende." Hvad I end gør af godt, så er Allah vel vidende om det. Surah 2 ²¹⁶ Det er foreskrevet jer at kæmpe, selvom I afskyr det. Og det kan være, at I føler modvilje mod noget, som er godt for jer, og at I kan lide noget, som er dårligt for jer. Allah ved, men I ved det ikke. ²¹⁷ De vil spørge dig om kamp i den helli ge måned. Sig: "At kæmpe i den er en stor synd. Men at blokere Allahs vej og fornægte Ham, at afskære Den hellige Moske og fordrive dens folk derfra, er en større synd i Allahs øjne." At skabe splid er værre end drab. Hvis de vantro kan, vil de fortsætte med at bekæmpe jer, til de får jer vendt bort fra jeres religion. Men skulle nogen blandt jer vende sig bort fra sin religion og do som vantro, er hans gerninger nytteløse i denne verden og den hinsidige. Han(s slags) tilhører il den, og der skal de forblive til evig tid. ²¹⁸ Sandelig, de, der forblev troende, og de, der drog ud og kæmpede for Allahs sag, de kan gøre sig forventninger om Allahs nåde. Og Allah er tilgivende, barmhjertig. ²¹⁹ De spørger dig om vin og lykkespil. Sig: 'I dem ligger både stor synd og gavn for menneskene. Men synden i dem er større end gavnligheden.' De vil spørge dig, hvad de skal give bort. Sig: 'Det overskydende.' Sådan gør Allah Sine befalinger tydelige for jer, så I kan reflektere.

^NOTE Hamza og Al-Kesa’i har: "Der er megen synd i dem..." i modsætning til Hafs, som har "Der er alvorlig synd i dem..."

²²⁰ over det jordiske liv og det hinsidige. De sporger dig om de faderlose. Sig: "At for bedre deres tilstand er godt." Hvis I blan der jer sammen med dem, så er de je res brødre. Allah kender både den, som stifter ufred, og den, som gør det gode. Hvis Allah havde villet, kunne Han have gjort det hårdt for jer. Sandelig, Allah er almægtig, alvis. ²²¹ Gift jer ikke med kvinder, som dyrker afguder, før de er blevet troende. En troende slavepige er sandelig bedre end en afgudsdyrkende kvinde, selvom hun måtte tiltale jer. Og gift ikke (troende kvinder) bort til afgudsdyrkere, før de er blevet troende. En troende slave er san delig bedre end en afgudsdyrker, selvom han måtte tiltale jer. Disse indbyder jer til Helvede, mens Allah indbyder jer, ved Sin vilje, til Paradis og tilgivelse. Han gør Sine tegn tydelige for menneskene, så de må tænke efter. ²²² De spørger dig om menstruation. Sig: 'Det er et ubehag.' Så hold jer borte fra kvinder under menstruationen, og søg ikke hen til dem, før de er rene. Men når de er rene, så gå til dem, sådan som Allah har befalet jer. Sandelig, Allah holder af dem, som angrer, og Han holder af dem, som er rene.

^NOTE Shuʻba, Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “...og søg ikke hen til dem, før de er rensede.”

²²³ Jeres kvinder er en ager for jer, så gå til jeres ager, som I ønsker. Send i forvejen for jeres selv. Frygt Allah, og vid, at I skal møde Ham, og bring det glædelige budskab til de troende. ²²⁴ Og gør ikke Allah, ved at sværge ved Ham, til en forhindring for at gøre det gode og gudfrygtige og stifte fred blandt menneskene. Allah er althørende, alvi dende. ²²⁵ Allah vil ikke holde jer ansvarlige for det uoverlagte i jeres eder, men Han vil holde jer ansvarlige for, hvad jeres hjerter har optjent. Allah er tilgivende, overbærende. ²²⁶ De, der aflaægger ed på ikke at ville have seksuelle forhold til deres hustruer, skal vente fire måneder. Hvis de genoptager forholdet, sandelig, så er Allah tilgivende, barmhjertig. ²²⁷ Hvis de beslutter sig for at lade sig skille, så er Allah sandelig althørende, alvidende. ²²⁸ Fraskilte kvinder skal vente tre menstruationsperioder. Hvis de tror på Allah og Den yderste Dag, er det dem ikke tilladt at skjule, hvad Allah har skabt i deres livmoder. I løbet af denne periode har deres ægtemænd mere ret til at tage dem tilbage, hvis de ønsker forsoning. Og ligesom mændene har rettigheder over kvinderne, har kvinderne tilsvarende rettigheder over dem. Men mændene står et trin højere end dem. Allah er almægtig, alvis. ²²⁹ Skilsmisse kan udtales to gange. (Der efter må man) enten holde sammen på sømmelig vis eller gå fra hinanden med godhed. Og det er ikke lovligt for jer at tage noget af det, I har givet dem, tilbage, medmindre begge parter frygter, at de ikke vil være i stand til at overholde de grænser, som Allah har sat. Hvis I frygter, at parterne ikke vil være i stand til at overholde Allahs grænser på tilbørlig vis, så skal ingen af dem bøde for det, hun giver tilbage for sin skilsmisse. Dette er grænserne, som Allah har sat, så overskrid dem ikke. De, der overtræder grænserne, som Allah har sat, er visselig de uretfærdige.

^NOTE Hamza, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "...medmindre det frygtes, at de begge ikke vil være i stand til at overholde..."

²³⁰ Og hvis han lader sig skille fra hende (endegyldigt), er hun ikke mere tilladt for ham, før hun har giftet sig med en anden mand. Hvis den anden ægtemand så skiller sig fra hende, er der ingen synd for nogen af dem, hvis de vender tilbage til hinanden, såfremt de mener, at de vil overholde Allahs grænser. Disse er grænserne, som Allah gør tydelige for et folk, som forstår. ²³¹ Og når I har skilt jer fra kvinder, og de har nået deres foreskrevne venteperiode, så behold dem på sømmelig vis, eller lad dem gå på sømmelig vis. Men tag dem ikke tilbage for at gøre dem uret. Den, som gør sådan, vil visselig have gjort uret mod sig selv. Og gør ikke Allahs tegn til genstand for spot, men husk Allahs nåde mod jer og Bogen og visdommen, som Han har sendt ned til jer for at formane jer. Og frygt Allah, og vid, at Allah er alvidende. ²³² Og når I har skilt jer fra kvinder, og de har nået deres foreskrevne venteperiode, så forhindr dem ikke i at ægte deres mænd igen, hvis de på retmæssig vis indbyrdes når frem til enighed. Dette er en formaning til den af jer, som tror på Allah og Den yderste Dag. Dette er mere gavnligt og mere rent for jer. Allah ved, men I ved ikke. ²³³ Mødrene skal amme deres børn i to fulde år i de tilfælde, hvor man ønsker at fuldføre ammeperioden. Omkostningerne til deres mad og klæder tilfalder på rimelig vis barnets fader. Ingen skal have pålagt en byrde, tungere end han kan bære. Ingen moder skal lide overlast for sit barns skyld, heller ikke en fader på grund af sit barn. For faderens arvtager gælder det samme. Hvis de to ved gensidig enighed og rådslagsning ønsker at afvænne barnet, er der ingen synd forbundet hermed for nogen af dem. Hvis I søger en amme for jeres barn, er der heller ikke nogen synd forbundet hermed, såfremt, I betaler det, I har lovet. Frygt Allah, og vid, at Allah ved, hvad I gør.

^NOTE Ibn Kathir, Abu ʻAmr og Yaʻqub læser det som: "Ingen mor lider overlast på grund af sit barn" i modsætning til: "Ingen mor må lide overlast på grund af sit barn"

Ibn Kathir har: "...såfremt, I betaler det, I er kommet frem med..." i modsætning til: "...såfremt, I betaler det, I har bragt..."

²³⁴ Og hvis nogen af jer dør og efterlader sig hustruer, så skal disse vente fire måneder og ti dage. Når de har fuldbyrdet denne ventetid, er der ingen synd for jer i, hvad de foretager for sig selv, på retsmæssig vis. Allah er velvidende om, hvad I gør. ²³⁵ Der er ingen synd i at tilbyde ægteskab til kvinder eller i, at I skjuler et sådant ønske i jeres hjerter. Allah ved, at I vil tænke på dem. Men lov dem ikke noget i hemmelighed, medmindre I siger noget hæderligt på sømmelig vis. Og fastsæt ingen ægteskabsaftale, før den foreskrevne frist er opfyldt. Og vid, at Allah visselig ved, hvad der er i jeres hjerter, så frygt Ham. Og vid, at Allah er tilgivende, overbærende. ²³⁶ Der er ingen synd for jer, hvis I har skilt jer fra kvinder, som I ikke har rørt eller ikke har fastsat medgift til. Men skænk dem underhold på tilbørlig vis, den rige, som han formår, og den fattige, som han formår. Dette er en pligt for dem, som vil gøre det gode.

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “...fra kvinder, før I har rørt hinanden eller...”

²³⁷ Hvis I skiller jer fra dem, før I har rørt dem, og hvis I har fastsat deres medgift, da tilfalder dem halvdelen heraf, med mindre de selv giver afkald på det, eller den som har ægteskabsbåndet i sin hånd, eftergiver. Jeres eftergivelse er tættere på gudfrygtighed. Og glem ikke at være storsindede mod hinanden. Allah er alt seende i forhold til alt, hvad I gør. ²³⁸ Overhold bønnen, og(så) den midterste bon. Og stå foran Allah i lydighed. ²³⁹ Men hvis I er i fare, så bed til el ler ridende. Når I atter er i sikkerhed, så husk på Allah, som har lært jer det, I ikke vidste noget om. ²⁴⁰ De af jer, der dør og efterlader hustruer, skal testamentere et års underhold til deres enker, og de må ikke drives hjemme fra. Men hvis de selv flytter ud, påhviler der jer intet ansvar for, hvad de, på retmæssig vis, gør vedrørende sig selv. Allah er almægtig, alvis.

^NOTE Alle undtagen Abu ʻAmr, Ibn ʻAmer, Hafs og Hamza har: "...og efterlader hustruer, et legat på et år..." i modsætning til: "...og efterlader hustruer, skal give et legat på et år..."

²⁴¹ Og fraskilte kvinder skal forsørges på sømmelig vis; dette er en pligt for de gudfrygtige. ²⁴² Sådan gør Allah sine tegn tydelige for jer, så I må forstå. ²⁴³ Har du ikke set dem, som i tusindtal flygtede ud af deres hjem af dødsfrygt? Allah sagde til dem: "Do!" og derefter vækkede Han dem til live igen. Sande lig, Allah viser Sin nåde mod menneske ne, men de fleste mennesker er utaknem melige. ²⁴⁴ Kæmp for Allahs sag, og vid, at Allah er althørende, alvidende. ²⁴⁵ Hvem vil give Allah et godt lån, så Han kan fordoble det mange gange for ham? Allah begrænser og forøger, og til Ham skal I vende tilbage.

^NOTE Alle undtagen ʻAsem, Ibn ʻAmer og Yaʻqub har: "Hvem er det, der vil låne Allah et godt lån (så) at han kan multiplicere det for ham mangfoldigt? For Allah tilbageholder og forlænger..." Bridge Foundations oversættelse angiver ikke, hvad forskellen består i.

²⁴⁶ Har du ikke set de fremtrædende blandt Israels børn efter Musa? De sagde til en af deres profeter: 'Udnævn en konge over os, så vi kan kæmpe for Allahs sag. Han sagde: 'Kan det være, at I, når det bliver foreskrevet jer at kæmpe, ikke kæmper?' De sagde: 'Hvorfor skulle vi ikke kæmpe for Allahs sag når vi er fordrevet fra vore hjem og vore børn?' Men da det blev foreskrevet dem at kæmpe, vendte de sig bort, undtagen nogle få af dem. Allah er velvidende om de uretfærdige. ²⁴⁷ Deres profet sagde til dem: "Allah har sendt jer Talut som konge." De sagde: "Hvordan kan han være konge over os, når vi har større ret til at herske end ham, og han ikke har faet tildelt tilstrækkelig formue?" Han sagde: "Sandelig, Allah har udvalgt ham over jer. Han har givet ham rigeligt med viden og kropsstyrke." Allah giver Sit herredømme til hvem, Han vil. Allah omfavner alt, (Han er) al vidende. ²⁴⁸ Deres profet sagde til dem: "Sandelig, tegnet på Hans herredømme er, at ki sten, hvori der er en indre fred og jeres Herre og et levn af, hvad Musas og Haruns folk efterlod sig, skal komme til ro fra jer. Den vil være båret af englene. Sande lig, heri er et tegn for jer, hvis I virkelig er troende." ²⁴⁹ Da Talut drog ud med sin hær, sagde han: "Sandelig, Allah vil teste jer med en flod. Den, som drikker af flodens vand, hører ikke til blandt mine, og den, der ikke drikker deraf, eller som kun nøjes med en håndfuld, er en af mine." Men de drak deraf, undtagen nogle få af dem. Og da han og de, som troede sammen med ham, havde krydset floden, sagde de (andre, der ikke krydsede floden): "Vi har i dag ingen kræfter imod Djalut og hans soldater." Men dem, der havde vis hed om, at de ville møde deres Herre, sagde: "Hvor ofte har ikke en lille skare vundet over en stor, med Allahs vilje?" Og Allah er med de tålmodige.

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, AbuʻAmr og Abu Jaʻfar har: "...undtagen den, som tager en opøsning op med hånden..." i modsætning til: "undtagen den, som øser en hel håndfuld op med hånden..."

²⁵⁰ Og da de stod over for Djalut og hans soldater, sagde de: "Vor Herre! Hæld tål modighed ned over os. Lad vore fødder stå fast. Hjælp os mod det vantro folk." ²⁵¹ Med Allahs vilje besejrede de dem. Og Dawud dræbte Djalut. Allah gav ham kongedømme og visdom og lærte ham det, som Han ville. Og hvis Allah ikke holdt nogle mennesker tilbage med andre, ville jorden visselig være fuld af uro. Men Allah er fuld af nåde mod alle verdenerne.

^NOTE Nafieʻ, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: “Og hvis Allah ikke kraftigt holdt nogle mennesker...”

²⁵² Disse er Allahs tegn, som Vi reciterer for dig med sandheden. Visselig, du er et af sendebudene. ²⁵³ Vi har givet nogle af disse sendebude. forrang frem for andre. Til nogle af dem talte Allah; andre ophøjede Han til en højere rang. Og til Ísa, Mar yams søn, gav Vi klare tegn og støttede ham med Den hellige And. Hvis Allah havde villet det, ville de følgende gene rationer ikke have dræbt hinanden, ef ter at de klare tegn var kommet til dem, men de kom i strid med hinanden. Nog le af dem troede, andre var vantro. Hvis Allah havde villet, havde de ikke dræbt hinanden. Men Allah gør, hvad Han vil. ²⁵⁴ OI troende! Giv bort af det, hvormed Vi har forsynet jer, før der kommer en dag, hvor der ikke vil være nogen handel, ven skab eller mægling. Det er de vantro, der handler uret. ²⁵⁵ Allah! Der er ingen anden gud end Ham, Den Levende, Opretholderen. Ham overmander hverken træthed eller søvn. Ham tilhører alt i himlene og på jorden. Hvem er det, som kan gå i forbøn for no gen hos Ham, uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der ligger foran dem og bag dem. Og de vil ikke kunne begribe noget af Hans kundskab, undtagen det, Han tillader. Hans højsæde omfatter himlene og jorden. At værne og bevare dem er for Ham ikke det mindste vanskeligt. Han er Den Ophøjede, Den Største. ²⁵⁶ Der er ingen tvang i religionen. Sandelig, den rette vej og vildfarelsen er blevet helt tydeligt sondret. Den, der fornægter Det Onde (Taghut) og tror på Allah, har sandelig fat i et håndtag, der aldrig brister. Allah er Den Althørende, Den Al vidende. ²⁵⁷ Allah våger over de troende. Han fører dem fra mørke til lys. Men de vantros beskytter er Det Onde; det fører dem ud af lyset til mørket. Disse tilhører ilden, og der skal de forblive til evig tid. ²⁵⁸ Har du ikke set ham, der stredes med Ibrahim om hans Herre, fordi Allah havde skænket ham magt? Da Ibrahim sagde: 'Min Herre skænker både liv og død,' sagde han: 'Jeg skænker også liv og død.' Da Ibrahim så sagde: 'Allah bringer solen frem fra øst, så bring du den frem fra vest,' blev den vantro lamslået. Allah retleder ikke dem, som handler uret.

^NOTE Hisham og Ibn Zekwan i én af hans recitationer har: “Abraham” i stedet for "Ibrahim."

²⁵⁹ Eller som ham, der drog forbi en lands by, hvis bygninger lå omstyrtede, og sagde: 'Hvordan skal Allah mon kunne give liv til dette efter dets død?' Så lod Allah ham ligge død i hundrede år, gav ham så atter liv og sagde: 'Hvor længe har du ligget?' Han sagde: 'En dag eller en del af en dag.' Allah sagde: 'Nej, du har ligget i hundrede år. Se nu på din mad og dine drikkevarer, de er ikke blevet ældede. Se nu på dit æsel - og dette for at gøre dig til et tegn for menneskene; se på disse knogler, og hvordan Vi samler dem. Derefter beklæder Vi dem med kød.' Og da alt dette stod klart for ham, sagde han: 'Jeg ved, at Allah formår alt.'

^NOTE Nafieʻ, Ibn Kathir, AbuʻAmr, Abu Jaʻfar og Yaʻqub har: "...se på disse knogler, og hvordan Vi genopliver dem..." i modsætning til: "...se på disse knogler, og hvordan Vi samler dem..."

Hamza og Al-Kesa'i har: "Og da alt dette stod klart for ham, sagde Han: "Vid, at Allah formår alt" i modsætning til: "Og da alt dette stod klart for ham, sagde han: "Jeg véd, at Allah formår alt."

²⁶⁰ Og da Ibrahim sagde: "Herre! Vis mig, hvordan Du bringer de døde tilbage til livet?" (sagde Han:) "Tror du da ikke?" Han sagde: "Jo, jeg tror. Men det er for, at mit hjerte skal få ro." Han sagde: "Tag fire fugle. Knyt dem til dig. Derefter par ter dem ud på forskellige bjerge. Kald dem derefter til dig. De vil haste til dig." Vid, at Allah er almægtig, alvis.

^NOTE Hisham og Ibn Zekwan i én af hans recitationer har: “Abraham” i stedet for "Ibrahim."

²⁶¹ De, som giver ud af det, de ejer, for Allahs sag, er ligesom et sædekorn, der giver syv aks med hundrede korn i hver. Allah giver mangedobbelt til den, Han ønsker. Allah omfavner alt, Han er alvi dende. ²⁶² De, som giver ud af det, de ejer, for Allahs sag og derpå ikke lader det, de har givet, følges af bebrejdelser, skal få deres belønning hos deres Herre. De skal ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

^NOTE Yaʻqub har: “...De skal aldrig føle frygt, ej heller skal de sørge.”

²⁶³ Et venligt ord og tilgivelse er bedre end en velgørenhedsgave, der følges op med krænkelse. Allah er rig, overbærende. ²⁶⁴ I, som tror! Ødelæg ikke jeres velgøren hedsgaver med påmindelser og krænkel ser, ligesom den, der giver ud af det, han ejer, for at blive set af mennesker og ikke tror på Allah og Den yderste Dag. Han er ligesom en glat sten, dækket med jord. Når en kraftig regn falder, efterlades den glat og hård. Sådanne har intet opnået med det, som de har udrettet. Allah ret leder ikke vantro folk. ²⁶⁵ Og de, som giver ud af det, de ejer, for at opnå Allahs velbehag og for at rodfæste og styrke deres sjæl, deres tilstand er lige som en have på et højtliggende sted. Når kraftig regn skyller over den, giver den dobbelt så meget frugt. Hvis der ikke falder kraftig regn, er dug tilstrækkeligt. Allah ser, hvad I end gør. ²⁶⁶ Ville nogen blandt jer ønske, at han hav de en have med daddelpalmer og druer, med rislende bakke og alle slags frugter. og så, når alderdommen rammer ham, mens han har hjælpelose og små born, så rammer en hvirvelstorm med en ild den ne have, som helt brænder op? På denne måde gor Allah sine tegn tydelige for jer, så I måtte tænke jer om. ²⁶⁷ 1, som tror! Giv (til velgørenhed for Allahs sag) af de gode ting. I har tjent, og som Vi lader jorden frembringe for jer. Og hav ikke til hensigt at give af det, som er därligt, og som I selv kun ville tage imod med lukkede øjnene. Vid, at Allah er rig, al pris værdig. ²⁶⁸ Satan skræmmer jer med fattigdom og påbyder jer afskycligheder. Og Allah lo ver Sin forladelse og velvilje. Allah om fatter alt (i Sin nåde), Han er alvidende. ²⁶⁹ Allah giver visdom til den, Han vil. Den, som gives visdom, sandelig, han har fåct skænket meget godt. Ingen andre end de forstandige tænker (nøje) over dette.

^NOTE Yaʻqub har: “...og den, som Han giver visdom, sandelig, han er blevet bragt meget godt" i modsætning til: "...og den der bringes visdom, så er han helt sikkert blevet bragt meget godt."

²⁷⁰ Og hvad I end giver, og hvad I end lover at give, ved Allah det. De uretfærdige har ingen hjælpere. ²⁷¹ Hvis I giver jeres velgørenhedsgaver åbent, er det godt. Men hvis I skjuler det og giver dem til de fattige (på den måde), er dette endnu bedre for jer. For dette vil (Allah) tilgive jer nogle af jeres synder. Hvad I end gør, er Allah vel vidende om det.

^NOTE Nafieʻ, Hamza, Al-Kesa’i, Abu Jaʻfar, Ibn Kathir, Abu ʻAmr, Shuʻba, Yaʻqub og Khalaf har: “...er dette endnu bedre for jer, og Vi vil tilgive synder for jer" i modsætning til: "er dette endnu bedre for jer, og det vil tilgive synder for jer."

Bemærk, at Diyaets oversættelse har "Allah" i parentes, men det står ikke i den arabiske tekst (Hafs.) Det giver den væsentlige teologiske betydning, at det ikke er Allah, der tilgiver, men derimod gerningen i sig selv, der tilgiver.

²⁷² Det påhviler dig ikke at redlede dem. Allah alene skænker retledning til den, Han vil. Og det, som I giver til velgø renhed, er til jeres egen nytte, så længe I giver det for at opnå Allahs velbehag. Hvad I end giver væk, vil I få tilbagebe talt fuldt ud. Der vil ikke blive gjort jer noget uret. ²⁷³ Det er til de fattige, som har givet sig hen til Allahs sag og ikke kan bevæge sig rundt i landet. Den uvidende (om deres tilstand) tror, at de er rige på grund af de res tilbageholdenhed (med at tigge). Du kan kende dem på deres kendetegn (sær lige mærke). De tigger ikke åbent folk (om noget). Hvad I end giver (for Allahs sag) af værdier, visselig, Allah er vel vi dende om det. ²⁷⁴ De, der giver bort af det, de ejer (for Allahs sag), både om natten og om dagen, hemmeligt og åbenlyst, skal få deres belønning hos deres Herre. De vil ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

^NOTE Yaʻqub har: "...Ingen frygt skal nogensinde være over dem..." - altså en tilføjelse af "nogensinde."

²⁷⁵ De, som lever af åger (riba), vil ikke op stå (på Dommens Dag) på anden måde end dem, som Satan har berørt (og gjort gale). Dette, fordi de siger: "Handel er ligesom Ager." Men Allah har erklæret handel lovlig og ager ulovlig. Den, som efter at have fact en formaning fra sin Herre afstår (fra åger), får lov at beholde det, som vedrører fortiden, og hans sag hviler hos Allah. Men de, som vender til bage (til ager), tilhører ilden, og der skal de forblive til evig tid. ²⁷⁶ Allah tilintetgor (udbyttet ved) äger, men velgørenhedsgaver foroger Han (værdien af). Allah holder ikke af de vantro (og de) syndefulde. ²⁷⁷ Sandelig, de, som tror, gør gode gerninger, udfører bønnen (regelmæssigt) og giver almissen, får deres belønning hos deres Herre. De vil ikke føle frygt, ej heller skal de sørge.

^NOTE Yaʻqub har: "...Ingen frygt skal nogensinde være over dem..." - altså en tilføjelse af "nogensinde."

²⁷⁸ I, som tror! Frygt Allah, og giv afkald på udestående ågerrenter, hvis I (virkelig) er troende. ²⁷⁹ Hvis I ikke gør det, vid da, at I så befinder jer i krig mod Allah og Hans sendebud. Hvis I vender om i anger, kan I beholde jeres oprindelige kapital. (På den måde) vil I hverken have gjort (andre) uret eller selv (have) lidt uret.

^NOTE Shuʻba og Hamza har: "Hvis I ikke gør det, informr da om en krig fra Allah og Hans Sendebud..." i modsætning til Hafs, som reelt har: "Hvis I ikke gør det, vær da informeret om en krig fra Allah og Hans Sendebud..."

²⁸⁰ Hvis han (skyldneren) er i (økonomiske) vanskeligheder, så giv ham henstand, indtil forholdene er lettede (nok til, at han kan betale). Hvis I eftergiver (lånet) som velgørenhedsgave, er det dog bedre for jer, hvis I bare vidste. ²⁸¹ Frygt den dag, på hvilken I skal bli ve bragt tilbage til Allah. Da vil enhver modtage fuldt ud det, som han har for tjent, og ingen skal lide uret. ²⁸² I, som tror! Når I aftaler et lån for en bestemt periode, så skriv det ned. Lad en skriver iblandt jer skrive (det) retfærdigt ned. Skriveren skal ikke tøve med at skrive på den måde, som Allah har lært ham, at han skal skrive. Den, der pådrager sig ansvaret (i.e. låntageren), skal diktere (og derved retsgyldigt vedgå sit lån over for långiver), og han skal frygte Allah, sin Herre, og ikke formindske (lånesummen). Men hvis den, der har pådraget sig ansvaret (i.e. låntageren), er mentalt svag, hjælpeløs eller ude af stand til selv at diktere (og derved vedgå lånet), så lad hans værge diktere i retfærdighed. Og lad der være to vidner blandt jeres egne mænd. Men hvis der ikke er to mænd (tilgængelige), så en mand og to kvinder, som I kan godtage som vidner (og finder retskafne og pålidelige), sådan at hvis en af dem skulle glemme, så kan den anden påminde (hende). Vidner skal ikke nægte, når de bliver tilkaldt (til at vidne). Og vær ikke uvillig til at nedskrive det, ligegyldigt hvor stor eller lille (en sum, det måtte være), inklusive tiden for tilbagebetaling. Dette er mere retfærdigt i Allahs øjne, mere solidt for vidnesbyrdet og det bedste, I kan gøre for ikke at komme i tvivl, medmindre det gælder en handel mellem jer, som i gennemfører på stedet. Så er der ingen synd forbundet med ikke at nedskrive det. Men før vidner, når I handler indbyrdes. Ingen skrivere eller vidner skal forulempes. Hvis I gør (det alligevel), er det syndefuldt. Så frygt Allah. Allah lærer jer. Allah er vel bekendt med alle ting.

^NOTE Hamza har: "så hvis en af dem tager fejl, minder den anden hende om det" i modsætning til: "så hvis en af dem skulle tage fejl, kan den anden minde hende om det." - forskellen består altså i, at hos Hafs er formuleringen mere blød: Skulle den ene tage fejl, så kan den anden påminde, mens Hamza er mere fast: Tager den ene fejl, så påminder den anden...

²⁸³ Og hvis I er på rejse og ikke kan finde en skriver, så (kan I) tage imod pant (som sikkerhed fra läntager). Hvis I stoler på hinanden, skal den, som bliver betroet (noget), frygte Allah, sin Herre, og leve re det tilbage, som er ham betroet. Skjul ikke vidnesbyrdet. Den, der skjuler det, sandelig, hans hjerte er syndig. Allah er alvidende om, hvad I gor. ²⁸⁴ Alt, hvad der er i himlene og på jorden, tilhører Allah. Hvad enten I abent tilken degiver, hvad I har på hjerte, eller skjuler det, vil Allah stille jer til regnskab for det. Og Han tilgiver den, Han vil, og Han straffer den, Han vil. Allahs almagt om fatter alt. ²⁸⁵ Sendebuddet (Muhammad) tror på det, som er ham åbenbaret fra hans Herre, og de troende (gør det) også. De tror alle på Allah, Hans engle, Hans Bøger og Hans sendebude. 'Vi gør ingen forskel på Hans sendebude.' Og de sagde: 'Vi har hørt (Din befaling) og adlyder. Vor Herre, (vi søger) Din forladelse. Til Dig er den endelige tilbagevenden.'

^NOTE Hamza, Al-Kesa’i og Khalaf har: “De tror alle på Allah, Hans engle, Hans Skrift (éntal) og Hans sendebude.” i modsætning til: “De tror alle på Allah, Hans engle, Hans Skrifter (flértal) og Hans sendebude.”

Yaʻqub har: "Han gør ingen forskel på..." i modsætning til: "Vi gør ingen forskel på..."

²⁸⁶ Allah pålægger ingen en tungere byrde, end han kan bære. Fortjenesten (ved hans gode gerninger) bliver til gavn for ham selv (som belønning), og det han har gjort (af slette handlinger) bliver til skade for ham selv (som straf). 'Vor Herre! Stil os ikke til ansvar, hvis vi har glemt eller taget fejl (uoverlagt). Vor Herre! På læg os ikke en sådan byrde, som Du på lagde dem, der kom før os. Vor Herre! Pålæg os ikke en tungere byrde, end vi kan bære. Tilgiv os, forbarm Dig over os, vær os nådig. Du er vor beskytter. Hjælp os mod vantroens folk.'