Se klikbar alfabetisk liste over Keywords her
Søgeord: Laylat al-qadr
Sahih Al-Bukhari
Sahih Al-Bukhari 1156
Dansk:
Fortalt af Nafi`: Ibn `Umar sagde: 'I Profetens levetid drømte jeg, at et stykke silkestof var i min hånd, og det fløj med mig til den del af Paradiset, jeg ville have. Jeg så også, som om to personer (dvs. engle) kom til mig og ville tage mig til Helvede. Så mødte en engel os og sagde til mig, at jeg ikke skulle være bange. Så bad han dem om at forlade mig. Hafsa fortalte en af ??mine drømme til profeten, og profeten sagde: 'Abdullah er en god mand. Ville han bede nattebønnen (Tahajjud)!' Så efter den dag begyndte 'Abdullah (bin 'Umar) at bringe Tahajjud. Profetens ledsagere plejede at fortælle ham deres drømme, som (Laila-tul-Qadr) var den 27. i måneden Ramadan. Profeten sagde: 'Jeg kan se, at dine drømme stemmer overens om de sidste ti nætter af ramadanen, så enhver, der leder efter det, bør søge det i de sidste ti nætter af ramadanen.'
Engelsk:
Narrated Nafi`:Ibn `Umar said, "In the lifetime of the Prophet (?) I dreamt that a piece of silk cloth was in my hand and it
flew with me to whichever part of Paradise I wanted. I also saw as if two persons (i.e. angels) came to
me and wanted to take me to Hell. Then an angel met us and told me not to be afraid. He then told
them to leave me. Hafsa narrated one of my dreams to the Prophet (?) and the Prophet (?) said, "Abdullah is
a good man. Would that he offer the night prayer (Tahajjud)!" So after that day `Abdullah (bin `Umar)
started offering Tahajjud. The companions of the Prophet (p.b.u.h) used to tell him their dreams that
(Laila-tul-Qadr) was on the 27th of the month of Ramadan. The Prophet (?) said, "I see that your dreams
agree on the last ten nights of Ramadan and so whoever is in search of it should seek it in the last ten
nights of Ramadan."
Arabisk:
حَدَّثَنَا أَبُو النُّعْمَانِ، حَدَّثَنَا حَمَّادُ بْنُ زَيْدٍ، عَنْ أَيُّوبَ، عَنْ نَافِعٍ، عَنِ ابْنِ عُمَرَ، رضى الله عنهما قَالَ رَأَيْتُ عَلَى عَهْدِ النَّبِيِّ صلى الله عليه وسلم كَأَنَّ بِيَدِي قِطْعَةَ إِسْتَبْرَقٍ، فَكَأَنِّي لاَ أُرِيدُ مَكَانًا مِنَ الْجَنَّةِ إِلاَّ طَارَتْ إِلَيْهِ، وَرَأَيْتُ كَأَنَّ اثْنَيْنِ أَتَيَانِي أَرَادَا أَنْ يَذْهَبَا بِي إِلَى النَّارِ فَتَلَقَّاهُمَا مَلَكٌ فَقَالَ لَمْ تُرَعْ خَلِّيَا عَنْهُ. فَقَصَّتْ حَفْصَةُ عَلَى النَّبِيِّ صلى الله عليه وسلم إِحْدَى رُؤْيَاىَ فَقَالَ النَّبِيُّ صلى الله عليه وسلم " نِعْمَ الرَّجُلُ عَبْدُ اللَّهِ لَوْ كَانَ يُصَلِّي مِنَ اللَّيْلِ ". فَكَانَ عَبْدُ اللَّهِ ـ رضى الله عنه ـ يُصَلِّي مِنَ اللَّيْلِ. وَكَانُوا لاَ يَزَالُونَ يَقُصُّونَ عَلَى النَّبِيِّ صلى الله عليه وسلم الرُّؤْيَا أَنَّهَا فِي اللَّيْلَةِ السَّابِعَةِ مِنَ الْعَشْرِ الأَوَاخِرِ، فَقَالَ النَّبِيُّ صلى الله عليه وسلم " أَرَى رُؤْيَاكُمْ قَدْ تَوَاطَتْ فِي الْعَشْرِ الأَوَاخِرِ، فَمَنْ كَانَ مُتَحَرِّيْهَا فَلْيَتَحَرَّهَا مِنَ الْعَشْرِ الأَوَاخِرِ ".