Se klikbar alfabetisk liste over Keywords her
Søgeord: Muhammed fortæ
Sahih Al-Bukhari
Sahih Al-Bukhari 2356
Dansk:
Abdullah (bin Masud) fortalte, at Profeten sagde: "Den, der sværger en ed, hvorved han uretfærdigt tager en andens rigdom og således er en overtræder, vil møde Allah, mens Han er vred på ham." Så åbenbarede Allah, den Ophøjede: {Sandelig, de, der bytter Allahs pagt og deres eder for en lille pris...}
Da Al-Ash'ath kom (og hørte `Abdullah fortælle,) sagde han: "Hvad fortalte Abu Abd al-Rahman dig? Dette vers blev åbenbaret om mig. Jeg havde en brønd på min fætters jord, og han (Muhammed) sagde til mig: 'Dine vidner.' Jeg sagde: 'Jeg har ingen vidner.' Han sagde: 'Så lad ham sværge en ed.'" Jeg sagde: 'O Allahs Sendebud, så vil han sværge (løgnagtigt, red.)' Så nævnte profeten denne hadith, og Allah åbenbarede dette vers som bekræftelse af den.
Engelsk:
Narrated `Abdullah (bin Mas`ud):The Prophet (?) said, "Whoever takes a false oath to deprive somebody of his property will meet Allah
while He will be angry with him." Allah revealed: Verily those who purchase a little gain at the cost
of Allahs covenant, and their oaths. ........(3.77)
Al-Ashath came (to the place where `Abdullah was narrating) and said, "What has Abu `Abdur-
Rahman (i.e. `Abdullah) been telling you? This verse was revealed concerning me. I had a well in the
land of a cousin of mine. The Prophet (?) asked me to bring witnesses (to confirm my claim). I said, I
dont have witnesses. He said, Let the defendant take an oath then. I said, O Allahs Messenger (?)! He will
take a (false) oath immediately. Then the Prophet (?) mentioned the above narration and Allah revealed
the verse to confirm what he had said." (See Hadith No. 692)
Arabisk:
حَدَّثَنَا عَبْدَانُ، عَنْ أَبِي حَمْزَةَ، عَنِ الأَعْمَشِ، عَنْ شَقِيقٍ، عَنْ عَبْدِ اللَّهِ ـ رضى الله عنه ـ عَنِ النَّبِيِّ صلى الله عليه وسلم قَالَ " مَنْ حَلَفَ عَلَى يَمِينٍ يَقْتَطِعُ بِهَا مَالَ امْرِئٍ، هُوَ عَلَيْهَا فَاجِرٌ، لَقِيَ اللَّهَ وَهْوَ عَلَيْهِ غَضْبَانُ" فَأَنْزَلَ اللَّهُ تَعَالَى {إِنَّ الَّذِينَ يَشْتَرُونَ بِعَهْدِ اللَّهِ وَأَيْمَانِهِمْ ثَمَنًا قَلِيلاً} الآيَةَ. فَجَاءَ الأَشْعَثُ فَقَالَ مَا حَدَّثَكُمْ أَبُو عَبْدِ الرَّحْمَنِ، فِيَّ أُنْزِلَتْ هَذِهِ الآيَةُ، كَانَتْ لِي بِئْرٌ فِي أَرْضِ ابْنِ عَمٍّ لِي فَقَالَ لِي " شُهُودَكَ ". قُلْتُ مَا لِي شُهُودٌ. قَالَ " فَيَمِينَهُ ". قُلْتُ يَا رَسُولَ اللَّهِ إِذًا يَحْلِفَ. فَذَكَرَ النَّبِيُّ صلى الله عليه وسلم هَذَا الْحَدِيثَ، فَأَنْزَلَ اللَّهُ ذَلِكَ تَصْدِيقًا لَهُ.