| Fortalt af Abu Huraira:I året for erobringen af Mekka dræbte stammen Khuza'a en mand fra stammen Bani Laith som hævn for en dræbt person, der tilhørte dem. De informerede profeten om det. Så han red på sin Rahila (hun-kamel til ridning) og henvendte sig til folket og sagde: 'Allah holdt drabet tilbage fra Mekka. (Underfortælleren er i tvivl om, hvorvidt profeten sagde 'elefant eller drab', da de arabiske ord, der står for disse ord, har stor lighed i form), men Han (Allah) lod sin apostel og de troende overvinde de vantro i Mekka. Pas på! (Mekka er et fristed) Sandelig! At kæmpe i Mekka var ikke tilladt for nogen før mig, og det vil heller ikke være tilladt for nogen efter mig. Det (krig) blev gjort lovligt for mig i et par timer eller deromkring den dag. Ingen tvivl om, at det i dette øjeblik er et fristed. Det er ikke tilladt at rive dens tornede buske op med rod eller at rive dens træer op med rod eller at samle dens Luqat (faldne ting) op undtagen af en person, der vil lede efter dens ejer (meddele det offentligt). Og hvis nogen bliver dræbt, så har hans nærmeste slægtning ret til at vælge en af de to - blodpengene (Diyya) eller gengældelse for at få morderen dræbt. I mellemtiden kom en mand fra Yemen og sagde: 'O Allahs sendebud! Få det skrevet til mig.' Profeten beordrede sine ledsagere til at skrive det til ham. Så sagde en mand fra Quraish: 'Undtagen Al-Idhkhir (en slags græs, der har god lugt) O Allahs sendebud, som vi bruger i vores huse og grave.' Profeten sagde: 'Undtagen Al-Idhkhir, dvs. Al-Idhkhir har lov til at blive plukket.' |
حَدَّثَنَا أَبُو نُعَيْمٍ الْفَضْلُ بْنُ دُكَيْنٍ، قَالَ حَدَّثَنَا شَيْبَانُ، عَنْ يَحْيَى، عَنْ أَبِي سَلَمَةَ، عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ، أَنَّ خُزَاعَةَ، قَتَلُوا رَجُلاً مِنْ بَنِي لَيْثٍ عَامَ فَتْحِ مَكَّةَ بِقَتِيلٍ مِنْهُمْ قَتَلُوهُ، فَأُخْبِرَ بِذَلِكَ النَّبِيُّ صلى الله عليه وسلم فَرَكِبَ رَاحِلَتَهُ، فَخَطَبَ فَقَالَ " إِنَّ اللَّهَ حَبَسَ عَنْ مَكَّةَ الْقَتْلَ ـ أَوِ الْفِيلَ شَكَّ أَبُو عَبْدِ اللَّهِ ـ وَسَلَّطَ عَلَيْهِمْ رَسُولَ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم وَالْمُؤْمِنِينَ، أَلاَ وَإِنَّهَا لَمْ تَحِلَّ لأَحَدٍ قَبْلِي، وَلاَ تَحِلُّ لأَحَدٍ بَعْدِي أَلاَ وَإِنَّهَا حَلَّتْ لِي سَاعَةً مِنْ نَهَارٍ، أَلاَ وَإِنَّهَا سَاعَتِي هَذِهِ حَرَامٌ، لاَ يُخْتَلَى شَوْكُهَا، وَلاَ يُعْضَدُ شَجَرُهَا، وَلاَ تُلْتَقَطُ سَاقِطَتُهَا إِلاَّ لِمُنْشِدٍ، فَمَنْ قُتِلَ فَهُوَ بِخَيْرِ النَّظَرَيْنِ إِمَّا أَنْ يُعْقَلَ، وَإِمَّا أَنْ يُقَادَ أَهْلُ الْقَتِيلِ ". فَجَاءَ رَجُلٌ مِنْ أَهْلِ الْيَمَنِ فَقَالَ اكْتُبْ لِي يَا رَسُولَ اللَّهِ. فَقَالَ " اكْتُبُوا لأَبِي فُلاَنٍ ". فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ قُرَيْشٍ إِلاَّ الإِذْخِرَ يَا رَسُولَ اللَّهِ، فَإِنَّا نَجْعَلُهُ فِي بُيُوتِنَا وَقُبُورِنَا. فَقَالَ النَّبِيُّ صلى الله عليه وسلم " إِلاَّ الإِذْخِرَ، إِلاَّ الإِذْخِرَ ". قَالَ أَبُو عَبْدِ اللَّهِ يُقَالُ يُقَادُ بِالْقَافِ. فَقِيلَ لأَبِي عَبْدِ اللَّهِ أَىُّ شَىْءٍ كَتَبَ لَهُ قَالَ كَتَبَ لَهُ هَذِهِ الْخُطْبَةَ.
| Link(sunnah.com) | Særregler for Muhammed
|
| |
