| Abdullah ibn Umar fortalte, at Profeten sagde: "Mens tre mænd gik, begyndte det at regne, så de søgte ly i en hule i et bjerg. Så faldt en klippe fra bjerget ned i mundingen af deres hule, og den lukkede sig over dem." Så sagde nogle af dem til andre: "Fremsig de gerninger, I har gjort, som var retfærdige for Allah, og bed Allah om hjælp ved dem, måske vil Han befri jer for det." En af dem sagde: "O Allah, jeg havde to ældre forældre, og jeg havde små børn, som jeg plejede at passe. Når jeg gik til dem, malkede jeg deres geder. Jeg startede med mine forældre og gav dem vand at drikke før mine børn, og en dag var jeg forsinket, så jeg kom ikke før aften, og jeg fandt dem sovende, så jeg malkede, som jeg plejede at malke, og jeg stod ved deres hoveder og ville ikke vække dem og ville heller ikke give børnene vand, mens børnene vred sig ved mine fødder, indtil daggryet kom. Så hvis du ved, at jeg gjorde det for at behage dig, så giv os en vej ud, hvorfra vi kan se himlen. Så Allah gav en vej ud, og de så himlen. Den anden sagde: "O Allah, hun var min kusine, og jeg elskede hende, som mænd elsker kvinder mest intenst. Jeg spurgte hende, men hun nægtede, indtil jeg bragte hende hundrede dinarer. Jeg opsøgte hende, da jeg havde samlet pengene til hende. Da jeg lå mellem hendes ben, sagde hun: 'O Allahs tjener, frygt Allah, og åbn ikke seglet undtagen på den rette måde.' Så jeg rejste mig. Hvis du ved, at jeg gjorde det for dit ansigt, så hjælp os. Så hjalp Han os. Den tredje sagde: "O Allah, jeg hyrede en arbejder for en faraq ris." Da han var færdig med sit arbejde, sagde han: "Giv mig, hvad der tilkommer mig." Så jeg tilbød ham det, men han nægtede at tage det. Så jeg fortsatte med at dyrke jorden, indtil jeg havde samlet rigdom af køer og deres hyrde ved mit arbejde. Så kom han til mig og sagde: "Frygt Allah." Jeg sagde: "Tag disse køer og deres hyrder." Så sagde han: "Frygt Allah, og hån mig ikke." Jeg sagde: "Jeg håner dig ikke, tag det." Så tog han det. "Hvis du ved, at jeg gjorde det for at behage dig, så hjælp, hvad der er tilbage." Så hjalp Allah det, der var tilbage. Abu Abdullah sagde: Ibn Uqbah sagde på Nafi's autoritet: "Så jeg løb." | حَدَّثَنَا إِبْرَاهِيمُ بْنُ الْمُنْذِرِ، حَدَّثَنَا أَبُو ضَمْرَةَ، حَدَّثَنَا مُوسَى بْنُ عُقْبَةَ، عَنْ نَافِعٍ، عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَ ـ رضى الله عنهما ـ عَنِ النَّبِيِّ صلى الله عليه وسلم قَالَ
" بَيْنَمَا ثَلاَثَةُ نَفَرٍ يَمْشُونَ أَخَذَهُمُ الْمَطَرُ، فَأَوَوْا إِلَى غَارٍ فِي جَبَلٍ، فَانْحَطَّتْ عَلَى فَمِ غَارِهِمْ صَخْرَةٌ مِنَ الْجَبَلِ فَانْطَبَقَتْ عَلَيْهِمْ، فَقَالَ بَعْضُهُمْ لِبَعْضٍ انْظُرُوا أَعْمَالاً عَمِلْتُمُوهَا صَالِحَةً لِلَّهِ فَادْعُوا اللَّهَ بِهَا لَعَلَّهُ يُفَرِّجُهَا عَنْكُمْ. قَالَ أَحَدُهُمُ اللَّهُمَّ إِنَّهُ كَانَ لِي وَالِدَانِ شَيْخَانِ كَبِيرَانِ، وَلِي صِبْيَةٌ صِغَارٌ كُنْتُ أَرْعَى عَلَيْهِمْ، فَإِذَا رُحْتُ عَلَيْهِمْ حَلَبْتُ، فَبَدَأْتُ بِوَالِدَىَّ أَسْقِيهِمَا قَبْلَ بَنِيَّ، وَإِنِّي اسْتَأْخَرْتُ ذَاتَ يَوْمٍ فَلَمْ آتِ حَتَّى أَمْسَيْتُ، فَوَجَدْتُهُمَا نَامَا، فَحَلَبْتُ كَمَا كُنْتُ أَحْلُبُ، فَقُمْتُ عِنْدَ رُءُوسِهِمَا، أَكْرَهُ أَنْ أُوقِظَهُمَا، وَأَكْرَهُ أَنْ أَسْقِيَ الصِّبْيَةَ، وَالصِّبْيَةُ يَتَضَاغَوْنَ عِنْدَ قَدَمَىَّ، حَتَّى طَلَعَ الْفَجْرُ، فَإِنْ كُنْتَ تَعْلَمُ أَنِّي فَعَلْتُهُ ابْتِغَاءَ وَجْهِكَ فَافْرُجْ لَنَا فَرْجَةً نَرَى مِنْهَا السَّمَاءَ. فَفَرَجَ اللَّهُ فَرَأَوُا السَّمَاءَ. وَقَالَ الآخَرُ اللَّهُمَّ إِنَّهَا كَانَتْ لِي بِنْتُ عَمٍّ أَحْبَبْتُهَا كَأَشَدِّ مَا يُحِبُّ الرِّجَالُ النِّسَاءَ، فَطَلَبْتُ مِنْهَا فَأَبَتْ حَتَّى أَتَيْتُهَا بِمِائَةِ دِينَارٍ، فَبَغَيْتُ حَتَّى جَمَعْتُهَا، فَلَمَّا وَقَعْتُ بَيْنَ رِجْلَيْهَا قَالَتْ يَا عَبْدَ اللَّهِ اتَّقِ اللَّهَ، وَلاَ تَفْتَحِ الْخَاتَمَ إِلاَّ بِحَقِّهِ، فَقُمْتُ، فَإِنْ كُنْتَ تَعْلَمُ أَنِّي فَعَلْتُهُ ابْتِغَاءَ وَجْهِكَ فَافْرُجْ عَنَّا فَرْجَةً. فَفَرَجَ. وَقَالَ الثَّالِثُ اللَّهُمَّ إِنِّي اسْتَأْجَرْتُ أَجِيرًا بِفَرَقِ أَرُزٍّ، فَلَمَّا قَضَى عَمَلَهُ قَالَ أَعْطِنِي حَقِّي. فَعَرَضْتُ عَلَيْهِ، فَرَغِبَ عَنْهُ، فَلَمْ أَزَلْ أَزْرَعُهُ حَتَّى جَمَعْتُ مِنْهُ بَقَرًا وَرَاعِيهَا فَجَاءَنِي فَقَالَ اتَّقِ اللَّهَ. فَقُلْتُ اذْهَبْ إِلَى ذَلِكَ الْبَقَرِ وَرُعَاتِهَا فَخُذْ. فَقَالَ اتَّقِ اللَّهَ وَلاَ تَسْتَهْزِئْ بِي. فَقُلْتُ إِنِّي لاَ أَسْتَهْزِئُ بِكَ فَخُذْ. فَأَخَذَهُ، فَإِنْ كُنْتَ تَعْلَمُ أَنِّي فَعَلْتُ ذَلِكَ ابْتِغَاءَ وَجْهِكَ فَافْرُجْ مَا بَقِيَ، فَفَرَجَ اللَّهُ ". قَالَ أَبُو عَبْدِ اللَّهِ وَقَالَ ابْنُ عُقْبَةَ عَنْ نَافِعٍ فَسَعَيْتُ.
| Link(sunnah.com) | Moral
| At bryde seglet i den del af historien, der handler om kusinen, betyder at tage hendes mødom.
| |
