| Anas sagde: Der var panik i Medina, så profeten lånte en hest af Abu Talhah kaldet Al-Mandoub, og han red på den. Da han vendte tilbage, sagde han: "Vi så intet, og hvis vi havde fundet det, ville det have været et hav." | حَدَّثَنَا آدَمُ، حَدَّثَنَا شُعْبَةُ، عَنْ قَتَادَةَ، قَالَ سَمِعْتُ أَنَسًا، يَقُولُ كَانَ فَزَعٌ بِالْمَدِينَةِ فَاسْتَعَارَ النَّبِيُّ صلى الله عليه وسلم فَرَسًا مِنْ أَبِي طَلْحَةَ يُقَالُ لَهُ الْمَنْدُوبُ، فَرَكِبَ فَلَمَّا رَجَعَ قَالَ
" مَا رَأَيْنَا مِنْ شَىْءٍ، وَإِنْ وَجَدْنَاهُ لَبَحْرًا ".
| Link(sunnah.com) | Manglende kontekst
|
Vis Noter
Hvis man skal følge Bukharis inddeling i kapitler og afsnit, handler denne beretning om at låne noget af nogen og man må så kunne forstå ud fra beretningen, at det er tilladt (halal) at låne af hinanden.
Beretningens omdrejningspunkt synes dog at være en frygt, som befolkningen i Medina har for et eller andet ukendt og der er derfor god grund til at antage, at beretningen har været længere og været sat ind i en bestemt kontekst, der så efterfølgende er gået tabt.
| |
