| Fortalt af Ibn Seereen: Abu Huraira sagde: 'Allahs sendebud ledte os i en af de to 'Isha' bønner (Abu Huraira gav bønnen navn, men jeg glemte det).' Abu Huraira tilføjede: 'Han bad to rak'at og afsluttede derefter bønnen med Taslim. Han rejste sig nær et stykke træ, der lå på tværs af moskeen, og lænede sig op ad det på en sådan måde, som om han var vred. Så lagde han sin højre hånd over den venstre og knugede sine hænder ved at flette sine fingre og lagde derefter sin højre kind på bagsiden af sin venstre hånd. De mennesker, der var i hast, forlod moskeen gennem dens porte. De spekulerede på, om bønnen var reduceret. Og blandt dem var Abu Bakr og 'Umar, men de tøvede med at spørge profeten. En langhåndet mand ved navn Dhul-Yadain spurgte profeten: 'O Allahs sendebud! Har du glemt noget eller er bønnen blevet reduceret?' Profeten svarede: 'Jeg har ikke glemt noget og bønnen er heller ikke blevet reduceret' Profeten tilføjede: 'Er det sandt, hvad Dhul Yadain har sagt?' De (folket) sagde: 'Ja, det er sandt.' Profeten rejste sig igen og ledte bønnen, fuldførte den resterende bøn, han havde glem, og udførte Taslim og sagde så: 'Allahu Akbar.' Og så kastede han sig ned, som han plejede at kaste sig ned eller længere end det. Så løftede han hovedet og sagde: 'Allahu Akbar; så sagde han igen, 'Allahu Akbar', og bukkede, som han plejede at bukke eller længere end det. Så løftede han hovedet og sagde: 'Allahu Akbar.' ' (Underfortælleren tilføjede: 'Jeg tror, at de spurgte (Ibn Seereen), om profeten fuldførte bønnen med Taslim. Han svarede: 'Jeg hørte, at 'Imran bin Husain havde sagt, 'Så gjorde han (profeten) det Taslim.') |
حَدَّثَنَا إِسْحَاقُ، قَالَ حَدَّثَنَا ابْنُ شُمَيْلٍ، أَخْبَرَنَا ابْنُ عَوْنٍ، عَنِ ابْنِ سِيرِينَ، عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ، قَالَ صَلَّى بِنَا رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم إِحْدَى صَلاَتَىِ الْعَشِيِّ ـ قَالَ ابْنُ سِيرِينَ سَمَّاهَا أَبُو هُرَيْرَةَ وَلَكِنْ نَسِيتُ أَنَا ـ قَالَ فَصَلَّى بِنَا رَكْعَتَيْنِ ثُمَّ سَلَّمَ، فَقَامَ إِلَى خَشَبَةٍ مَعْرُوضَةٍ فِي الْمَسْجِدِ فَاتَّكَأَ عَلَيْهَا، كَأَنَّهُ غَضْبَانُ، وَوَضَعَ يَدَهُ الْيُمْنَى عَلَى الْيُسْرَى، وَشَبَّكَ بَيْنَ أَصَابِعِهِ، وَوَضَعَ خَدَّهُ الأَيْمَنَ عَلَى ظَهْرِ كَفِّهِ الْيُسْرَى، وَخَرَجَتِ السَّرَعَانُ مِنْ أَبْوَابِ الْمَسْجِدِ فَقَالُوا قَصُرَتِ الصَّلاَةُ. وَفِي الْقَوْمِ أَبُو بَكْرٍ وَعُمَرُ، فَهَابَا أَنْ يُكَلِّمَاهُ، وَفِي الْقَوْمِ رَجُلٌ فِي يَدَيْهِ طُولٌ يُقَالُ لَهُ ذُو الْيَدَيْنِ قَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ، أَنَسِيتَ أَمْ قَصُرَتِ الصَّلاَةُ قَالَ " لَمْ أَنْسَ، وَلَمْ تُقْصَرْ ". فَقَالَ " أَكَمَا يَقُولُ ذُو الْيَدَيْنِ ". فَقَالُوا نَعَمْ. فَتَقَدَّمَ فَصَلَّى مَا تَرَكَ، ثُمَّ سَلَّمَ، ثُمَّ كَبَّرَ وَسَجَدَ مِثْلَ سُجُودِهِ أَوْ أَطْوَلَ، ثُمَّ رَفَعَ رَأْسَهُ وَكَبَّرَ، ثُمَّ كَبَّرَ وَسَجَدَ مِثْلَ سُجُودِهِ أَوْ أَطْوَلَ، ثُمَّ رَفَعَ رَأْسَهُ وَكَبَّرَ. فَرُبَّمَا سَأَلُوهُ ثُمَّ سَلَّمَ فَيَقُولُ نُبِّئْتُ أَنَّ عِمْرَانَ بْنَ حُصَيْنٍ قَالَ ثُمَّ سَلَّمَ.
| Link(sunnah.com) | Muhammeds hukommelse
|
| |
