|
Vers
|
Tekst
|
Keywords
|
Henvisninger
|
Videoer
|
| 1 |
Da folket så, at Moses stadig ikke kom ned fra bjerget, samledes de om Aron og sagde til ham: »Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten.«
| |
| |
|
| 2 |
Aron svarede dem: »Tag de guldringe af, som jeres koner og jeres sønner og døtre har i ørerne, og bring dem til mig.«
| |
| |
|
| 3 |
Så tog hele folket de guldringe af, de havde i ørerne, og bragte dem til Aron;
| |
| |
|
| 4 |
han tog imod dem og støbte dem i en lerform til et billede af en tyrekalv. Da sagde de: »Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.«
| |
| |
|
| 5 |
Da Aron så det, byggede han et alter foran den og lod udråbe: »I morgen er der fest for Herren.«
| |
| |
|
| 6 |
Næste morgen ofrede de brændofre og bragte måltidsofre, og folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.
| |
| |
|
| 7 |
Da sagde Herren til Moses: »Skynd dig ned! Dit folk, som du førte op fra Egypten, har handlet slet.
| |
| |
|
| 8 |
De er allerede veget fra den vej, jeg pålagde dem at følge. De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.«
| |
| |
|
| 9 |
Og Herren sagde til Moses: »Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk;
| |
| |
|
| 10 |
lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk.«
| |
| |
|
| 11 |
Moses ville formilde Herren sin Gud og sagde: »Herre, hvorfor skal din vrede flamme op mod dit folk, som du førte ud af Egypten med stor kraft og stærk hånd?
| |
| |
|
| 12 |
Hvorfor skal egypterne kunne sige: ›Han havde ondt i sinde, da han førte dem ud; han ville dræbe dem i bjergene og udrydde dem fra jordens overflade.‹ Vend dog om fra din glødende vrede, og fortryd den ulykke, du ville bringe over dit folk!
| |
| |
|
| 13 |
Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, som du gav det løfte, da du svor ved dig selv: Jeg vil gøre jeres efterkommere så talrige som himlens stjerner, og hele dette land, jeg har talt om, vil jeg give jeres efterkommere til evig ejendom.«
| |
| |
|
| 14 |
Da fortrød Herren den ulykke, han havde truet med at bringe over sit folk.
| |
| |
|
| 15 |
Moses begav sig så ned af bjerget med Vidnesbyrdets to tavler i hænderne; der var skrevet på begge sider af tavlerne, både forpå og bagpå.
| |
| |
|
| 16 |
Tavlerne var Guds eget værk, og skriften var Guds egen skrift, mejslet i tavlerne.
| |
| |
|
| 17 |
Da Josva hørte larmen fra folket, sagde han til Moses: »Der lyder krigslarm i lejren.«
| |
| |
|
| 18 |
Men han svarede:
»Det er ikke sang om sejr, der lyder,
det er ikke sang om nederlag, der lyder,
det er larmende sang, jeg hører.«
| |
| |
|
| 19 |
Da Moses kom nærmere til lejren og så tyrekalven og dem, der dansede, flammede hans vrede op, og han slyngede tavlerne til jorden ved bjergets fod og knuste dem.
| |
| |
|
| 20 |
Derpå tog han kalven, som de havde lavet, og brændte den; han knuste den til støv og spredte det ud over vandet, og det gav han israelitterne at drikke.
| |
| |
|
| 21 |
Moses sagde til Aron: »Hvad har folket her gjort dig, siden du har bragt så stor synd over det?«
| |
| |
|
| 22 |
Aron svarede: »Du må ikke være vred, herre, du ved selv, hvor slet det står til med dette folk.
| |
| |
|
| 23 |
De sagde til mig: Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten.
| |
| |
|
| 24 |
Da sagde jeg til dem: De, der har guldsmykker, skal tage dem af. De gav mig dem, jeg kastede dem i ilden, og ud kom denne tyrekalv.«
| |
| |
|
| 25 |
Da Moses så, hvor løssluppent folket var, fordi Aron havde sluppet tøjlerne, til skadefryd for dets fjender,
| |
| |
|
| 26 |
stillede han sig i lejrporten og sagde: »Kom over til mig, I, der er på Herrens side!« Og alle levitterne samlede sig hos ham.
| |
| |
|
| 27 |
Han sagde til dem: »Dette siger Herren, Israels Gud: Spænd hver især jeres sværd om lænden, og gå lejren rundt fra den ene port til den anden, og slå både broder, ven og nabo ihjel.«
| |
| |
|
| 28 |
Levitterne gjorde, som Moses sagde, og der faldt den dag hen ved tre tusind mand af folket.
| |
| |
|
| 29 |
Da sagde Moses: »Gå i dag i Herrens tjeneste, for I er endog gået imod jeres egne sønner og brødre. Han vil i dag lade velsignelse komme over jer.«
| |
| |
|
