| 233 | Teksten fjernet, da forlaget TRONEN ikke vil medvirke til afsløring af koranens virkelige indhold | Mødre skal amme deres børn i to hele år; det gælder for den, der ønsker at amme tiden ud. Barnefaderen har pligt til at sørge for mad og klæder til dem med ret og rimelighed. Ingen skal bebyrdes over evne. Ingen moder må lide overlast på grund af sit barn og ingen fader på grund af sit. Det samme gælder for en arving. Hvis de to i enighed og efter rådslagning ønsker at vænne barnet fra, så begår de ingen overtrædelse. Hvis I ønsker at give jeres barn en amme, begår I ingen overtrædelse, hvis I erlægger det, som I har tilbudt, med ret og rimelighed. Frygt Gud! I skal vide, at Gud ser alt, hvad I gør. | Mødrene skal amme deres børn i to fulde år i de tilfælde, hvor man ønsker at fuldføre ammeperioden. Omkostningerne til deres mad og klæder tilfalder på rimelig vis barnets fader. Ingen skal have pålagt en byrde, tungere end han kan bære. Ingen moder skal lide overlast for sit barns skyld, heller ikke en fader på grund af sit barn. For faderens arvtager gælder det samme. Hvis de to ved gensidig enighed og rådslagsning ønsker at afvænne barnet, er der ingen synd forbundet hermed for nogen af dem. Hvis I søger en amme for jeres barn, er der heller ikke nogen synd forbundet hermed, såfremt, I betaler det, I har lovet. Frygt Allah, og vid, at Allah ved, hvad I gør. | وَٱلْوَٰلِدَٰتُ يُرْضِعْنَ أَوْلَـٰدَهُنَّ حَوْلَيْنِ كَامِلَيْنِ ۖ لِمَنْ أَرَادَ أَن يُتِمَّ ٱلرَّضَاعَةَ ۚ وَعَلَى ٱلْمَوْلُودِ لَهُۥ رِزْقُهُنَّ وَكِسْوَتُهُنَّ بِٱلْمَعْرُوفِ ۚ لَا تُكَلَّفُ نَفْسٌ إِلَّا وُسْعَهَا ۚ لَا تُضَآرَّ وَٰلِدَةٌۢ بِوَلَدِهَا وَلَا مَوْلُودٌ لَّهُۥ بِوَلَدِهِۦ ۚ وَعَلَى ٱلْوَارِثِ مِثْلُ ذَٰلِكَ ۗ فَإِنْ أَرَادَا فِصَالًا عَن تَرَاضٍ مِّنْهُمَا وَتَشَاوُرٍ فَلَا جُنَاحَ عَلَيْهِمَا ۗ وَإِنْ أَرَدتُّمْ أَن تَسْتَرْضِعُوٓا۟ أَوْلَـٰدَكُمْ فَلَا جُنَاحَ عَلَيْكُمْ إِذَا سَلَّمْتُم مَّآ ءَاتَيْتُم بِٱلْمَعْرُوفِ ۗ وَٱتَّقُوا۟ ٱللَّهَ وَٱعْلَمُوٓا۟ أَنَّ ٱللَّهَ بِمَا تَعْمَلُونَ بَصِيرٌ |
Vis Forskelle i Koranversioner
Ibn Kathir, Abu Ê»Amr og YaÊ»qub læser det som: "Ingen mor lider overlast på grund af sit barn" i modsætning til:
"Ingen mor må lide overlast på grund af sit barn"
Ibn Kathir har: "...såfremt, I betaler det, I er kommet frem med..." i modsætning til:
"...såfremt, I betaler det, I har bragt..." | |
