Teksten fjernet, da forlaget TRONEN ikke vil medvirke til afsløring af koranens virkelige indhold
I, der tror! Hvis I låner penge fra hinanden med en bestemt tidsfrist, så skriv det ned! Lad en skriver skrive jeres mellemværende ned, uvildigt. Ingen skriver må nægte at skrive, sådan som Gud har lært ham det. Han skal skrive, og skyldneren skal diktere! Han skal frygte Gud, sin Herre, og ikke trække noget fra! Hvis skyldneren er svagt begavet eller mindreårig eller ude af stand til selv at diktere, skal hans værge diktere, uvildigt! Tilkald to af jeres mænd som vidner! Hvis det ikke kan blive to mænd, så én mand og to kvinder, som I kan godtage som vidner, således at hvis den ene af de to skulle fejle, så kan den anden påminde hende. Vidnerne må ikke undslå sig, når de bliver opfordret. I må ikke, selvom det keder jer, undlade at skrive det ned, hvad enten det er stort eller småt, indtil fristens udløb! Dette er det mest retfærdige i Guds øjne, det mest retsindige for vidnesbyrdet og det, der bedst kan fjerne jeres tvivl. Men hvis det drejer sig om en forhåndenværende vare, som I har i omløb imellem jer, begår I ingen overtrædelse, hvis I ikke skriver det ned. Tag vidner, når I slutter en handel! Hverken skriver eller vidne må forulempes. Hvis I gør det, er det en gudløshed ved jer. Frygt Gud! Gud giver jer viden. Gud er vidende om alt.
I, som tror! Når I aftaler et lån for en bestemt periode, så skriv det ned. Lad en skriver iblandt jer skrive (det) retfærdigt ned. Skriveren skal ikke tøve med at skrive på den måde, som Allah har lært ham, at han skal skrive. Den, der pådrager sig ansvaret (i.e. låntageren), skal diktere (og derved retsgyldigt vedgå sit lån over for långiver), og han skal frygte Allah, sin Herre, og ikke formindske (lånesummen). Men hvis den, der har pådraget sig ansvaret (i.e. låntageren), er mentalt svag, hjælpeløs eller ude af stand til selv at diktere (og derved vedgå lånet), så lad hans værge diktere i retfærdighed. Og lad der være to vidner blandt jeres egne mænd. Men hvis der ikke er to mænd (tilgængelige), så en mand og to kvinder, som I kan godtage som vidner (og finder retskafne og pålidelige), sådan at hvis en af dem skulle glemme, så kan den anden påminde (hende). Vidner skal ikke nægte, når de bliver tilkaldt (til at vidne). Og vær ikke uvillig til at nedskrive det, ligegyldigt hvor stor eller lille (en sum, det måtte være), inklusive tiden for tilbagebetaling. Dette er mere retfærdigt i Allahs øjne, mere solidt for vidnesbyrdet og det bedste, I kan gøre for ikke at komme i tvivl, medmindre det gælder en handel mellem jer, som i gennemfører på stedet. Så er der ingen synd forbundet med ikke at nedskrive det. Men før vidner, når I handler indbyrdes. Ingen skrivere eller vidner skal forulempes. Hvis I gør (det alligevel), er det syndefuldt. Så frygt Allah. Allah lærer jer. Allah er vel bekendt med alle ting.
Vis Forskelle i Koranversioner
Hamza har: "så hvis en af dem tager fejl, minder den anden hende om det" i modsætning til: "så hvis en af dem skulle tage fejl, kan den anden minde hende om det." - forskellen består altså i, at hos Hafs er formuleringen mere blød: Skulle den ene tage fejl, så kan den anden påminde, mens Hamza er mere fast: Tager den ene fejl, så påminder den anden...
