| 157 | Teksten fjernet, da forlaget TRONEN ikke vil medvirke til afsløring af koranens virkelige indhold | og fordi de sagde: "Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Guds udsending" - men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således. De, der er uenige om ham, er i tvivl om den sag. De har ingen viden derom, men kun løse formodninger. De har med sikkerhed ikke dræbt ham. | Og for deres udtalelser: "Vi har dræbt Allahs sendebud, Messias, Isa, søn af Maryam!" Men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Men den (person, der blev dræbt og korsfæstet) blev fremstillet således (som Isa) for dem. Og dem, som er uenige deri, er fulde af tvivl. De har ingen viden og følger kun antagelser. For, sandelig, de har ikke dræbt ham. | وَقَوْلِهِمْ إِنَّا قَتَلْنَا ٱلْمَسِيحَ عِيسَى ٱبْنَ مَرْيَمَ رَسُولَ ٱللَّهِ وَمَا قَتَلُوهُ وَمَا صَلَبُوهُ وَلَـٰكِن شُبِّهَ لَهُمْ ۚ وَإِنَّ ٱلَّذِينَ ٱخْتَلَفُوا۟ فِيهِ لَفِى شَكٍّ مِّنْهُ ۚ مَا لَهُم بِهِۦ مِنْ عِلْمٍ إِلَّا ٱتِّبَاعَ ٱلظَّنِّ ۚ وَمَا قَتَلُوهُ يَقِينًۢا |
Vis Tafseer Jalalain
Og for deres pralende udtalelser: 'Vi dræbte Messias, Jesus, søn af Maria, Guds sendebud', som de med andre ord hævder af alle disse grunde, har Vi straffet dem. Gud, ophøjet være han, siger, da han afviser deres påstand om at have dræbt ham "Og alligevel dræbte de ham ikke, og de korsfæstede ham heller ikke," men han, den dræbte og korsfæstede, som var en af ​​dem, fik jøderne givet at ligne Jesus. Med andre ord kastede Gud sin Jesus-lighed på ham, og så troede de, at han var Jesus. Og de, der er uenige om ham, altså Jesus, er helt sikkert i tvivl om drabet på ham, for nogle af dem sagde, da de så den dræbte, at ansigtet er Jesu, men kroppen er ikke hans, så det er altså ikke ham; og andre sagde nej det er ham. De har ikke noget kendskab til drabet på ham, kun forfølgelsen af ​​formodninger illÄ ittibÄ'a l-zann er en diskontinuerlig undtagelse med andre ord "i stedet følger de formodninger om ham, hvad de forestillede sig, de så"; og de dræbte ham helt sikkert ikke (yaqÄ«nan en omstændighedskvalifikation, der understregede benægtelsen af ​​drabet.)
Vis Tafseer Ibn Abbas
(Og på grund af deres udtalelse: Vi dræbte Messias Jesus, Marias søn, Allahs sendebud) Allah ødelagde deres mand Tatianos. (De dræbte ham ikke eller korsfæstet, men det så sådan ud for dem) Allah fik Tatianos til at ligne Jesus, og derfor dræbte de ham i stedet for ham; (og se! de, der er uenige om det) angående hans drab (er i tvivl om det) i tvivl om hans drab; (de har intet kendskab dertil, undtagen forfølgelse af en formodning) ikke engang formodninger; (de dræbte ham med sikkerhed ikke) dvs. de dræbte ham bestemt ikke,
Vis Tafseer Ibn Kathir
Jøderne sagde også:
("Vi dræbte Al-Masih, 'Isa, søn af Maryam, Allahs sendebud''), hvilket betyder, at vi dræbte den person, der hævdede at være Allahs sendebud. Jøderne udtalte kun disse ord i spøg og hån, ligesom polyteisterne sagde,
(O du, som Dhikr (Koranen) er blevet sendt til! Sandelig, du er en gal mand!) Da Allah sendte `Isa med beviser og vejledning, må jøderne Allahs forbandelser, vrede, pine og straf være på dem, misundte ham på grund af hans profetskab og åbenlyse mirakler; helbrede blinde og spedalske og bringe de døde til live igen med Allahs tilladelse. Han plejede også at lave formen af en fugl af ler og blæse i den, og den blev en fugl ved Allahs tilladelse og fløj. `Isa udførte andre mirakler, som Allah ærede ham med, men alligevel trodsede jøderne og hånede ham og gjorde deres bedste for at skade ham. Allahs profet 'Isa kunne ikke bo i nogen by i lang tid, og han måtte ofte rejse med sin mor, fred være med dem. Alligevel var jøderne ikke tilfredse, og de gik til kongen af Damaskus på det tidspunkt, en græsk polyteist, der tilbad stjernerne. De fortalte ham, at der var en mand i Bayt Al-Maqdis, der vildlede og splittede folket i Jerusalem og vakte uro blandt kongens undersåtter. Kongen blev vred og skrev til sin stedfortræder i Jerusalem om at arrestere oprørslederen, forhindre ham i at skabe uro, korsfæste ham og få ham til at bære en tornekrone. Da kongens stedfortræder i Jerusalem modtog disse ordrer, gik han sammen med nogle jøder til det hus, som Isa boede i, og han var da sammen med tolv, tretten eller sytten af sine ledsagere. Den dag var en fredag, om aftenen. De omringede Isa i huset, og da han følte, at de snart ville komme ind i huset, eller at han før eller siden måtte forlade det, sagde han til sine ledsagere: "Hvem melder sig frivilligt til at komme til at ligne mig, for hvilket han vil være min ledsager i paradis'' En ung mand meldte sig frivilligt, men 'Isa mente, at han var for ung. Han stillede spørgsmålet anden og tredje gang, men hver gang meldte den unge mand sig frivilligt, hvilket fik Isa til at sige: "Nuvel , du vil blive den mand.'' Allah fik den unge mand til at ligne 'Isa nøjagtig, mens et hul åbnede sig i husets tag, og 'Isa blev tvunget til at sove og steg op til himlen, mens han sov. Allah sagde,
(Og (husk) da Allah sagde: "O `Isa! Jeg vil tage dig op til mig selv.'') Da `Isa steg op, kom de der var i huset ud. Da de omkring huset så manden som lignede ’Isa, troede de, at han var ’Isa. Så de tog ham om natten, korsfæstede ham og satte en tornekrone på hans hoved. Jøderne pralede derefter med, at de dræbte ’Isa og nogle kristne accepterede deres falske påstand, pga. til deres uvidenhed og mangel på fornuft. Hvad angår dem, der var i huset med `Isa, de så hans opstigning til himlen, mens resten troede, at jøderne dræbte `Isa ved korsfæstelse. De sagde endda, at Maryam sad ved liget af den korsfæstede mand og græd, og de siger, at den døde talte til hende. Alt dette var en prøvelse fra Allah for hans tjenere ud fra hans visdom. Allah forklarede denne sag i den herlige Koran, som Han sendte til sin ærede sendebud, hvem han støttede med mirakler og klare, utvetydige beviser. Allah er den mest sandfærdige, og han er verdens Herre, der kender hemmelighederne, hvad hjerterne skjuler, de skjulte ting i himlen og jorden, hvad der er sket, hvad der vil ske, og hvad der ville ske hvis det blev bestemt. Han sagde,
(men de slog ham ikke ihjel og korsfæstede ham ikke, men det viste sig sådan for dem) med henvisning til den person, som jøderne troede var 'Isa. Det er derfor, Allah sagde bagefter:
(og de, der adskiller sig heri, er fulde af tvivl. De har ingen (sikker) viden, de følger intet andet end formodninger.) henviser til jøderne, der hævdede at dræbe `Isa og de uvidende kristne, der troede på dem. Faktisk er de alle i forvirring, vildledning og rådvildhed. Det er derfor, Allah sagde:
(de slog ham helt sikkert ikke ihjel.) hvilket betyder, at de ikke er sikre på, at 'Isa var den, de slog ihjel. De er snarere i tvivl og forvirring over denne sag.
(Men Allah rejste ham op til sig selv. Og Allah er altid almægtig), hvilket betyder, at Han er den Almægtige, og Han er aldrig svag, og de, der søger tilflugt hos Ham, vil aldrig blive udsat for vanære,
(Al-Vis,) i alt, hvad han bestemmer og ordinerer for sine skabninger. Faktisk er Allahs den klareste visdom, utvetydige bevis og den mest glorværdige autoritet. Ibn Abi Hatim skrev, at Ibn 'Abbas sagde: "Lige før Allah rejste Isa til himlen, gik Isa til sine ledsagere, som var tolv inde i huset. Da han ankom, dryppede hans hår af vand, og han sagde: 'Der er de blandt jer, som vil være vantro på mig tolv gange, efter at han havde troet på mig.' Han spurgte så: 'Hvem giver sig frivilligt til, at hans udseende fremstår som mit og bliver dræbt i mit sted. Han vil være med mig (i paradis)' En af de yngste blandt dem meldte sig frivilligt, og 'Isa bad ham sætte sig ned.' spurgte igen for en frivillig, og den unge mand blev ved med at melde sig frivilligt, og Isa bad ham sætte sig ned. Så meldte den unge mand sig igen og 'Isa sagde: 'Du vil blive den mand', og ligheden med 'Isa blev kastet over den mand, mens 'Isa steg op til himlen fra et hul i huset. Da jøderne kom og ledte efter Isa, fandt de den unge mand og korsfæstede ham. Nogle af Isas tilhængere troede ikke på ham tolv gange efter at de havde troet på ham. Derefter delte de sig i tre grupper. En gruppe, Al-Ya`qubiyyah (Jacobites), sagde: 'Allah forblev hos os, så længe Han ville, og steg derefter op til himlen.' En anden gruppe, An-Nasturiyyah (nestorianere), sagde: 'Allahs søn var med os, så længe han ville, og Allah tog ham til himlen.' En anden gruppe, muslimer, sagde: 'Allahs tjener og sendebud forblev hos os, så længe Allah ville, og Allah tog ham så til sig.' De to vantro grupper samarbejdede mod den muslimske gruppe, og de dræbte dem. Lige siden det skete, blev islam derefter tilsløret, indtil Allah sendte Muhammed.'' Denne udtalelse har en autentisk kæde af fortællinger, der fører til Ibn `Abbas, og An-Nasa'i fortalte det gennem Abu Kurayb, som rapporterede det fra Abu Mu`awiyah. Mange blandt salaferne sagde, at 'Isa spurgte, om nogen ville melde sig frivilligt til, at hans udseende blev kastet over ham, og at han vil blive dræbt i stedet for 'Isa, hvilket han ville være hans ledsager i Paradiset for. | |
