Sahih Muslim:1779
| Dansk | Arabisk | Link til sunnah.com | Keywords | Henvisninger | Video |
|---|---|---|---|---|---|
| Det er blevet fortalt på autoritet af Anas, at da (nyheden om) Abu Sufyans fremrykning (i spidsen for en styrke) nåede ham. Allahs sendebud holdt konsultationer med sine ledsagere. Fortælleren sagde: Abu Bakr talte (udtrykte sine egne synspunkter), men han (den hellige profet) gav ikke agt på ham. Så talte Umar (udtrykte sine synspunkter), men han (den Hellige Profet) gav ikke agt på ham (også). Derefter Sad b. Ubada rejste sig og sagde: Allahs sendebud, du vil have os (til at tale). Ved Gud, i hvis kontrol mit liv er, hvis du befaler os at kaste vores heste i havet, ville vi gøre det. Hvis du befaler os at lede vores heste til det fjerneste sted som Bark al-Ghimad, ville vi gøre det. Fortælleren sagde: Nu kaldte Allahs Sendebud på folket (til mødet). Så de drog ud og slog lejr ved Badr. (Snart) ankom Quraish's vandbærere. Blandt dem var en sort slave tilhørende Banu al-Hajjaj. Ledsagerne af Allahs Sendebud fangede ham og forhørte ham om Abu Sufyan og hans ledsagere. Han sagde: Jeg ved intet om Abu Sufyan, men Abu Jahl, Utba, Shaiba og Umayya b. Khalaf er der. Da han sagde dette, slog de ham. Så sagde han: Okay, jeg vil fortælle dig om Abu Sufyan. De stoppede med at slå ham og spurgte ham (igen) om Abu Sufyan. Han ville igen sige, jeg ved intet om Abu Sufyan, men Abu Jahl. Utba, Shaiba og Umayya b. Khalaf er der. Da han sagde dette, slog de ham også. Allahs sendebud stod i bøn. Da han så dette, afsluttede han sin bøn og sagde: Ved Allah, i hvis kontrol er mit liv, du slår ham, når han fortæller dig sandheden, og du lader ham gå, når han fortæller dig en løgn. Fortælleren sagde: Så sagde Allahs sendebud: Dette er stedet, hvor den og den vil blive dræbt. Han lagde sin hånd på jorden (og sagde) her og her; (og) ingen af ​​dem faldt foruden det sted, som Allahs sendebud havde angivet ved at placere sin hånd på jorden. | حَدَّثَنَا أَبُو بَكْرِ بْنُ أَبِي شَيْبَةَ، حَدَّثَنَا عَفَّانُ، حَدَّثَنَا حَمَّادُ بْنُ سَلَمَةَ، عَنْ ثَابِتٍ، عَنْ أَنَسٍ، أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم شَاوَرَ حِينَ بَلَغَهُ إِقْبَالُ أَبِي سُفْيَانَ قَالَ فَتَكَلَّمَ أَبُو بَكْرٍ فَأَعْرَضَ عَنْهُ ثُمَّ تَكَلَّمَ عُمَرُ فَأَعْرَضَ عَنْهُ فَقَامَ سَعْدُ بْنُ عُبَادَةَ فَقَالَ إِيَّانَا تُرِيدُ يَا رَسُولَ اللَّهِ وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَوْ أَمَرْتَنَا أَنْ نُخِيضَهَا الْبَحْرَ لأَخَضْنَاهَا وَلَوْ أَمَرْتَنَا أَنْ نَضْرِبَ أَكْبَادَهَا إِلَى بَرْكِ الْغِمَادِ لَفَعَلْنَا - قَالَ - فَنَدَبَ رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم النَّاسَ فَانْطَلَقُوا حَتَّى نَزَلُوا بَدْرًا وَوَرَدَتْ عَلَيْهِمْ رَوَايَا قُرَيْشٍ وَفِيهِمْ غُلاَمٌ أَسْوَدُ لِبَنِي الْحَجَّاجِ فَأَخَذُوهُ فَكَانَ أَصْحَابُ رَسُولِ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم يَسْأَلُونَهُ عَنْ أَبِي سُفْيَانَ وَأَصْحَابِهِ . فَيَقُولُ مَا لِي عِلْمٌ بِأَبِي سُفْيَانَ وَلَكِنْ هَذَا أَبُو جَهْلٍ وَعُتْبَةُ وَشَيْبَةُ وَأُمَيَّةُ بْنُ خَلَفٍ . فَإِذَا قَالَ ذَلِكَ ضَرَبُوهُ فَقَالَ نَعَمْ أَنَا أُخْبِرُكُمْ هَذَا أَبُو سُفْيَانَ . فَإِذَا تَرَكُوهُ فَسَأَلُوهُ فَقَالَ مَا لِي بِأَبِي سُفْيَانَ عِلْمٌ وَلَكِنْ هَذَا أَبُو جَهْلٍ وَعُتْبَةُ وَأُمَيَّةُ بْنُ خَلَفٍ فِي النَّاسِ . فَإِذَا قَالَ هَذَا أَيْضًا ضَرَبُوهُ وَرَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم قَائِمٌ يُصَلِّي فَلَمَّا رَأَى ذَلِكَ انْصَرَفَ قَالَ " وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَتَضْرِبُوهُ إِذَا صَدَقَكُمْ وَتَتْرُكُوهُ إِذَا كَذَبَكُمْ " . قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم " هَذَا مَصْرَعُ فُلاَنٍ " . قَالَ وَيَضَعُ يَدَهُ عَلَى الأَرْضِ هَا هُنَا وَهَا هُنَا قَالَ فَمَا مَاطَ أَحَدُهُمْ عَنْ مَوْضِعِ يَدِ رَسُولِ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم . | Link(sunnah.com) | Jihad
Krigsfanger Tortur |