| Fortalt af `Abdur-Rahman bin `Auf: Mens jeg kæmpede i frontlinjen på dagen (for slaget) ved Badr, kiggede jeg pludselig bagud og så på min højre og venstre side to unge drenge og følte mig ikke sikker ved at stå mellem dem. Så spurgte en af dem mig hemmeligt, så hans ledsager ikke skulle høre: 'O onkel! Vis mig Abu Jahl.' Jeg sagde: 'O nevø! Hvad vil du gøre ved ham?' Han sagde: 'Jeg har lovet Allah, at hvis jeg ser ham (dvs. Abu Jahl), vil jeg enten dræbe ham eller blive dræbt, før jeg dræber ham.' Så sagde den anden det samme til mig hemmeligt, for at hans ledsager ikke skulle høre. Jeg ville ikke have været glad for at være mellem to andre mænd i stedet for dem. Så pegede jeg ham (dvs. Abu Jahl) ud til dem. Begge angreb ham som to høge, indtil de væltede ham. Disse to drenge var sønner af 'Afra' (dvs. en Ansari-kvinde). |
حَدَّثَنِي يَعْقُوبُ، حَدَّثَنَا إِبْرَاهِيمُ بْنُ سَعْدٍ، عَنْ أَبِيهِ، عَنْ جَدِّهِ، قَالَ قَالَ عَبْدُ الرَّحْمَنِ بْنُ عَوْفٍ إِنِّي لَفِي الصَّفِّ يَوْمَ بَدْرٍ إِذِ الْتَفَتُّ، فَإِذَا عَنْ يَمِينِي وَعَنْ يَسَارِي فَتَيَانِ حَدِيثَا السِّنِّ، فَكَأَنِّي لَمْ آمَنْ بِمَكَانِهِمَا، إِذْ قَالَ لِي أَحَدُهُمَا سِرًّا مِنْ صَاحِبِهِ يَا عَمِّ أَرِنِي أَبَا جَهْلٍ. فَقُلْتُ يَا ابْنَ أَخِي، وَمَا تَصْنَعُ بِهِ قَالَ عَاهَدْتُ اللَّهَ إِنْ رَأَيْتُهُ أَنْ أَقْتُلَهُ أَوْ أَمُوتَ دُونَهُ. فَقَالَ لِي الآخَرُ سِرًّا مِنْ صَاحِبِهِ مِثْلَهُ قَالَ فَمَا سَرَّنِي أَنِّي بَيْنَ رَجُلَيْنِ مَكَانَهُمَا، فَأَشَرْتُ لَهُمَا إِلَيْهِ، فَشَدَّا عَلَيْهِ مِثْلَ الصَّقْرَيْنِ حَتَّى ضَرَبَاهُ، وَهُمَا ابْنَا عَفْرَاءَ.
| Link(sunnah.com) | Jihad
|
| |
