| Fortalt af Abu Jamra: Jeg var en tolk mellem folket og Ibn `Abbas. Engang sagde Ibn 'Abbas, at en delegation fra 'Abdul Qais' stamme kom til profeten, som spurgte dem: 'Hvem er folket (dvs. I)? (Eller) hvem er de delegerede?' De svarede: 'Vi er fra Rabi'as stamme.' Så sagde profeten til dem, 'Velkommen, o folk (eller sagde, 'O delegation (af 'Abdul Qais).') I vil hverken have skændsel eller fortryde.' De sagde: 'Vi er kommet til dig fra et fjernt sted, og de vantros stamme Mudar blokerer mellem dig og os, og vi kan ikke komme til dig undtagen i den hellige måned. Så befal os venligst at gøre noget godt (religiøse gerninger), vi også kan informere vores folk, som vi har efterladt (hjemme) om, så vi kan komme ind i Paradiset (ved at handle på dem.)' Profeten befalede dem at gøre fire ting, og forbød dem fire ting. Han befalede dem at tro på Allah Alene, den Ærede Majestætiske og sagde til dem: 'Ved I, hvad der menes med at tro på Allah Alene?' De svarede: 'Allah og hans apostel ved bedre.' Derpå sagde profeten: 'Det betyder at vidne om, at ingen har ret til at blive tilbedt undtagen Allah, og at Muhammed er hans apostel, at bede perfekt, at betale Zakat, at holde faster i måneden Ramadan, (og) at betale Al-Khumus (en femtedel af byttet, der skal gives for Allahs sag).' Så forbød han dem fire ting, nemlig Ad-Dubba.' Hantam, Muzaffat (og) An-Naqir eller Muqaiyar (disse var de navne på gryder, hvori der plejede at blive tilberedt alkoholiske drikke.) Profeten sagde yderligere: 'Lær dem udenad (disse instruktioner) og fortæl dem til de mennesker, som I har efterladt.' |
حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ بَشَّارٍ، قَالَ حَدَّثَنَا غُنْدَرٌ، قَالَ حَدَّثَنَا شُعْبَةُ، عَنْ أَبِي جَمْرَةَ، قَالَ كُنْتُ أُتَرْجِمُ بَيْنَ ابْنِ عَبَّاسٍ وَبَيْنَ النَّاسِ فَقَالَ إِنَّ وَفْدَ عَبْدِ الْقَيْسِ أَتَوُا النَّبِيَّ صلى الله عليه وسلم فَقَالَ " مَنِ الْوَفْدُ ـ أَوْ مَنِ الْقَوْمُ ". قَالُوا رَبِيعَةُ. فَقَالَ " مَرْحَبًا بِالْقَوْمِ ـ أَوْ بِالْوَفْدِ ـ غَيْرَ خَزَايَا وَلاَ نَدَامَى ". قَالُوا إِنَّا نَأْتِيكَ مِنْ شُقَّةٍ بَعِيدَةٍ، وَبَيْنَنَا وَبَيْنَكَ هَذَا الْحَىُّ مِنْ كُفَّارِ مُضَرَ، وَلاَ نَسْتَطِيعُ أَنْ نَأْتِيَكَ إِلاَّ فِي شَهْرٍ حَرَامٍ فَمُرْنَا بِأَمْرٍ نُخْبِرْ بِهِ مَنْ وَرَاءَنَا، نَدْخُلُ بِهِ الْجَنَّةَ. فَأَمَرَهُمْ بِأَرْبَعٍ، وَنَهَاهُمْ عَنْ أَرْبَعٍ أَمَرَهُمْ بِالإِيمَانِ بِاللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ وَحْدَهُ. قَالَ " هَلْ تَدْرُونَ مَا الإِيمَانُ بِاللَّهِ وَحْدَهُ ". قَالُوا اللَّهُ وَرَسُولُهُ أَعْلَمُ. قَالَ " شَهَادَةُ أَنْ لاَ إِلَهَ إِلاَّ اللَّهُ وَأَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللَّهِ، وَإِقَامُ الصَّلاَةِ، وَإِيتَاءُ الزَّكَاةِ، وَصَوْمُ رَمَضَانَ، وَتُعْطُوا الْخُمُسَ مِنَ الْمَغْنَمِ ". وَنَهَاهُمْ عَنِ الدُّبَّاءِ وَالْحَنْتَمِ وَالْمُزَفَّتِ. قَالَ شُعْبَةُ رُبَّمَا قَالَ النَّقِيرِ، وَرُبَّمَا قَالَ الْمُقَيَّرِ. قَالَ " احْفَظُوهُ وَأَخْبِرُوهُ مَنْ وَرَاءَكُمْ ".
| Link(sunnah.com) | Trosbekendelse
|
| |
