Sahih Muslim:193 a
| Dansk | Arabisk | Link til sunnah.com | Keywords | Henvisninger | Video |
|---|---|---|---|---|---|
| Anas b Malik rapporterede: Allahs sendebud sagde: Allah vil samle mennesker på Opstandelsens Dag, og de vil være bekymrede over det, og Ibn Ubaid sagde. De vil få en guddommelig inspiration om det og sige: Hvis vi kunne søge forbøn hos vor Herre, kan vi måske blive lettet fra denne vor knibe. Han (den hellige profet) sagde: De vil komme til Adam og sige: Du er Adam, menneskehedens fader. Allah skabte dig med sin egen hånd og åndede sin Ånd i dig og befalede englene, og de bøjede sig for dig. Så gå i forbøn for os hos dine Herrer, så han kan fritage os fra denne vores stilling. Han vil sige: Jeg er ikke i stand til at gøre dette, og han vil huske sin fejl og flovt undvige sin Herre på grund af det; gå til Noah, den første budbringer (efter mig) sendt af Allah. Han (den hellige profet) sagde: Så de vil komme til Noa (fred være med ham). Han vil sige: Jeg er ikke i stand til at gøre det for jer og huske sin fejl, som han havde begået, og flovt undvige sin Herre på grund af det, (og sige): I må hellere gå til Ibrahim (fred være over ham), som Allah tog som ven. De vil komme til Ibrahim (fred være med ham), og han ville sige: Jeg er ikke i stand til at gøre det for jer, og han vil huske sin fejl, som han havde begået og ville derfor flovt undvige sin Herre af den grund (og ville sige): I må hellere gå til Moses (fred være med ham), som Allah talte med og tildelte ham Torahen. Han (den Hellige Profet) sagde: Så de vil komme til Moses (fred være med ham) Han vil sige: Jeg er ikke i stand til at gøre det for jer, og vil huske sin fejl, som han havde begået og ville flovt undvige sin Herre på grund af det (og sige): I må hellere gå til Jesus, Allahs Ånd og hans ord, han vil sige: Jeg er ikke i stand til at gøre det for jer; I må hellere gå til Muhammed, en tjener, hvis tidligere og senere synder er blevet tilgivet. Han (fortælleren) sagde: Sendebudet eller Allah observerede: Så de vil komme til mig, og jeg vil bede om tilladelse fra min Herre, og det vil blive givet mig, og når jeg ser ham, vil jeg falde ned i knæfald, og Han (Allah) vil forlade mig således, så længe han vil, og så vil der blive sagt: O Muhammed, løft dit hoved, tal og du vil blive hørt; spørg og det vil blive givet; gå i forbøn og forbøn vil blive accepteret. Så vil jeg hæve mit hoved og prise min Herre med den pris, som min Herre vil lære mig. Jeg vil da gå i forbøn, men der vil blive sat en grænse for mig, jeg vil bringe dem ud af Ilden og få dem til at komme ind i Paradis (ifølge grænsen). Jeg vender tilbage og falder ned i knæ og Allah vil efterlade mig (i den position), så længe Han ønsker at forlade mig, og så vil der blive sagt: Stå op, O Muhammed, tal og du ville blive hørt; spørg, og det ville blive givet; gå i forbøn og forbøn ville blive modtaget. Jeg vil løfte mit hoved og prise min Herre med pris for, at han vil lære mig. Jeg vil gå i forbøn for tyveri, og der ville blive sat en grænse for mig. Jeg vil bringe dem ud af Ild (helvede) og få dem til at komme ind i Paradiset. Han (fortælleren) sagde: Jeg kan ikke huske, om han (den hellige profet) sagde ved tredje gang eller fjerde gang: O min Herre, ingen er blevet efterladt i Ilden, uden denne er tilbageholdt af den hellige Koran, dvs. dem, der er evigt dømt. Ibn Ubaid sagde i en fortælling: Qatada observerede: hvis evige ophold var bydende nødvendigt'. | حَدَّثَنَا أَبُو كَامِلٍ، فُضَيْلُ بْنُ حُسَيْنٍ الْجَحْدَرِيُّ وَمُحَمَّدُ بْنُ عُبَيْدٍ الْغُبَرِيُّ - وَاللَّفْظُ لأَبِي كَامِلٍ - قَالاَ حَدَّثَنَا أَبُو عَوَانَةَ، عَنْ قَتَادَةَ، عَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ، قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم " يَجْمَعُ اللَّهُ النَّاسَ يَوْمَ الْقِيَامَةِ فَيَهْتَمُّونَ لِذَلِكَ - وَقَالَ ابْنُ عُبَيْدٍ فَيُلْهَمُونَ لِذَلِكَ - فَيَقُولُونَ لَوِ اسْتَشْفَعْنَا عَلَى رَبِّنَا حَتَّى يُرِيحَنَا مِنْ مَكَانِنَا هَذَا - قَالَ - فَيَأْتُونَ آدَمَ صلى الله عليه وسلم فَيَقُولُونَ أَنْتَ آدَمُ أَبُو الْخَلْقِ خَلَقَكَ اللَّهُ بِيَدِهِ وَنَفَخَ فِيكَ مِنْ رُوحِهِ وَأَمَرَ الْمَلاَئِكَةَ فَسَجَدُوا لَكَ اشْفَعْ لَنَا عِنْدَ رَبِّكَ حَتَّى يُرِيحَنَا مِنْ مَكَانِنَا هَذَا . فَيَقُولُ لَسْتُ هُنَاكُمْ - فَيَذْكُرُ خَطِيئَتَهُ الَّتِي أَصَابَ فَيَسْتَحْيِي رَبَّهُ مِنْهَا - وَلَكِنِ ائْتُوا نُوحًا أَوَّلَ رَسُولٍ بَعَثَهُ اللَّهُ - قَالَ - فَيَأْتُونَ نُوحًا صلى الله عليه وسلم فَيَقُولُ لَسْتُ هُنَاكُمْ - فَيَذْكُرُ خَطِيئَتَهُ الَّتِي أَصَابَ فَيَسْتَحْيِي رَبَّهُ مِنْهَا - وَلَكِنِ ائْتُوا إِبْرَاهِيمَ صلى الله عليه وسلم الَّذِي اتَّخَذَهُ اللَّهُ خَلِيلاً . فَيَأْتُونَ إِبْرَاهِيمَ صلى الله عليه وسلم فَيَقُولُ لَسْتُ هُنَاكُمْ - وَيَذْكُرُ خَطِيئَتَهُ الَّتِي أَصَابَ فَيَسْتَحْيِي رَبَّهُ مِنْهَا - وَلَكِنِ ائْتُوا مُوسَى صلى الله عليه وسلم الَّذِي كَلَّمَهُ اللَّهُ وَأَعْطَاهُ التَّوْرَاةَ . قَالَ فَيَأْتُونَ مُوسَى - عَلَيْهِ السَّلاَمُ - فَيَقُولُ لَسْتُ هُنَاكُمْ - وَيَذْكُرُ خَطِيئَتَهُ الَّتِي أَصَابَ فَيَسْتَحْيِي رَبَّهُ مِنْهَا - وَلَكِنِ ائْتُوا عِيسَى رُوحَ اللَّهِ وَكَلِمَتَهُ . فَيَأْتُونَ عِيسَى رُوحَ اللَّهِ وَكَلِمَتَهُ فَيَقُولُ لَسْتُ هُنَاكُمْ . وَلَكِنِ ائْتُوا مُحَمَّدًا صلى الله عليه وسلم عَبْدًا قَدْ غُفِرَ لَهُ مَا تَقَدَّمَ مِنْ ذَنْبِهِ وَمَا تَأَخَّرَ " . قَالَ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم " فَيَأْتُونِي فَأَسْتَأْذِنُ عَلَى رَبِّي فَيُؤْذَنُ لِي فَإِذَا أَنَا رَأَيْتُهُ وَقَعْتُ سَاجِدًا فَيَدَعُنِي مَا شَاءَ اللَّهُ فَيُقَالُ يَا مُحَمَّدُ ارْفَعْ رَأْسَكَ قُلْ تُسْمَعْ سَلْ تُعْطَهْ اشْفَعْ تُشَفَّعْ . فَأَرْفَعُ رَأْسِي فَأَحْمَدُ رَبِّي بِتَحْمِيدٍ يُعَلِّمُنِيهِ رَبِّي ثُمَّ أَشْفَعُ فَيَحُدُّ لِي حَدًّا فَأُخْرِجُهُمْ مِنَ النَّارِ وَأُدْخِلُهُمُ الْجَنَّةَ ثُمَّ أَعُودُ فَأَقَعُ سَاجِدًا فَيَدَعُنِي مَا شَاءَ اللَّهُ أَنْ يَدَعَنِي ثُمَّ يُقَالُ ارْفَعْ رَأْسَكَ يَا مُحَمَّدُ قُلْ تُسْمَعْ سَلْ تُعْطَهْ اشْفَعْ تُشَفَّعْ . فَأَرْفَعُ رَأْسِي فَأَحْمَدُ رَبِّي بِتَحْمِيدٍ يُعَلِّمُنِيهِ ثُمَّ أَشْفَعُ فَيَحُدُّ لِي حَدًّا فَأُخْرِجُهُمْ مِنَ النَّارِ وَأُدْخِلُهُمُ الْجَنَّةَ - قَالَ فَلاَ أَدْرِي فِي الثَّالِثَةِ أَوْ فِي الرَّابِعَةِ قَالَ - فَأَقُولُ يَا رَبِّ مَا بَقِيَ فِي النَّارِ إِلاَّ مَنْ حَبَسَهُ الْقُرْآنُ أَىْ وَجَبَ عَلَيْهِ الْخُلُودُ " . - قَالَ ابْنُ عُبَيْدٍ فِي رِوَايَتِهِ قَالَ قَتَادَةُ أَىْ وَجَبَ عَلَيْهِ الْخُلُودُ . | Link(sunnah.com) | Paradis
Dommedag Helvede Retfærdighed Plagiat Muhammeds guddommelighed |