Sahih Al-Bukhari:2292
| Dansk | Arabisk | Link til sunnah.com | Keywords | Henvisninger | Video |
|---|---|---|---|---|---|
| Sa`id bin Jubair sagde: "Angående verset: 'Til enhver har Vi udpeget arvinger' 'Og dem, som jeres højre hænder har indgået et løfte med" sagde Ibn `Abbas: "Da emigranterne kom til Profeten i Medina, ville de arve Ansari, mens andre af deres slægtninge ikke ville arve på grund af det broderskabsbånd, som Profeten etablerede mellem dem. Da verset: 'Og til enhver har Vi udpeget arvinger' blev åbenbaret, ophævedes den tilgang." Så sagde han: "Verset: 'Også til dem, som jeres højre hænder har indgået et løfte med,' forblev gyldigt med hensyn til samarbejde og gensidig rådgivning, mens spørgsmålet om arv blev udelukket, og det blev tilladt at tildele noget i ens testamente til den person, der tidligere havde arveret." | حَدَّثَنَا الصَّلْتُ بْنُ مُحَمَّدٍ، حَدَّثَنَا أَبُو أُسَامَةَ، عَنْ إِدْرِيسَ، عَنْ طَلْحَةَ بْنِ مُصَرِّفٍ، عَنْ سَعِيدِ بْنِ جُبَيْرٍ، عَنِ ابْنِ عَبَّاسٍ ـ رضى الله عنهما – {وَلِكُلٍّ جَعَلْنَا مَوَالِيَ} قَالَ وَرَثَةً {وَالَّذِينَ عَقَدَتْ أَيْمَانُكُمْ} قَالَ كَانَ الْمُهَاجِرُونَ لَمَّا قَدِمُوا الْمَدِينَةَ يَرِثُ الْمُهَاجِرُ الأَنْصَارِيَّ دُونَ ذَوِي رَحِمِهِ لِلأُخُوَّةِ الَّتِي آخَى النَّبِيُّ صلى الله عليه وسلم بَيْنَهُمْ، فَلَمَّا نَزَلَتْ {وَلِكُلٍّ جَعَلْنَا مَوَالِيَ} نَسَخَتْ، ثُمَّ قَالَ {وَالَّذِينَ عَقَدَتْ أَيْمَانُكُمْ } إِلاَّ النَّصْرَ وَالرِّفَادَةَ وَالنَّصِيحَةَ، وَقَدْ ذَهَبَ الْمِيرَاثُ وَيُوصِي لَهُ. | Link(sunnah.com) | Abrogation
Arv Belejlige åbenbaringer |
Vis NoterBeretningen kan virke lidt kompliceret. Den handler om, at Muhammed indgik en aftale med Ansari-stammen, hvor de skulle betragtes som hinandens brødre. Det betød, at de Ansarifolk, der blev muslimer og som emigrerede til Medina sammen med Muhammed, fortsat kunne arve hinanden, mens de, der ikke emigrerede med Muhammed til Medina ikke længere kunne arve hinanden, idet arven nu måtte gå til Muhammed. Med åbenbaringen af Sura 4:33 blev den arvemæssige del, ifølge de såkaldte lærde, undtaget fra broderskabsaftalen, mens alle andre forpligtelser stadig var gyldige. Vi har her et klassisk eksempel på, at når en bestemmelse synes at give for store problemer, så er de rpludselig kommet en for Muhammed meget belejlig åbenbaring. I denne situation har der formentlig været så mange penge på spil, at Muhammed ville kunne kritiseres for bare at ville rage penge til sig og han havde endnu ikke den militære styrke til bare at køre sin vilje igennem. Med åbenbaringen her kunne spændingerne løsnes, indtil han fik magt nok til at gøre noget ved det. |