Sahih Al-Bukhari:2375
| Dansk | Arabisk | Link til sunnah.com | Keywords | Henvisninger | Video |
|---|---|---|---|---|---|
| Ibrahim ibn Musa fortalte os, at Hisham informerede os om, at Ibn Jurayj fortalte dem, at han sagde: Ibn Shihab informerede mig, på autoritet af Ali ibn Husayn ibn Ali, på autoritet af sin far, Husayn ibn Ali, på autoritet af Ali ibn Abi Talib - må Allah være tilfreds med dem - at han sagde: Jeg fik en hun-kamel af Allahs sendebud, må Allah velsigne ham og give ham fred, som krigsbytte på Badr-dagen. Han sagde: Og Allahs sendebud, må Allah velsigne ham og give ham fred, gav mig en anden hun-kamel. Engang fik jeg dem til at knæle en dag ved døren til en mand fra Ansar, og jeg ville læsse dem med idhkir (kamelgræs. Dufter lidt som roser, red.) for at sælge det, og med mig var en guldsmed fra Banu Qaynuqa', så jeg kunne bede ham om hjælp til Fatimahs fest, og Hamzah ibn Abd al-Muttalib drak i det hus med en slavepige, og hun sagde: "O Hamzah, vis din gæstfrihed med de to kameler." Så stormede Hamzah mod dem med sværdet, skar deres pukler op og flækkede deres maver, og derefter tog han deres lever. Jeg sagde til Ibn Shihab: "Tog han noget fra puklerne?" Han sagde: "Han huggede deres pukler af og tog dem." Ibn Shihab sagde: "Ali (må Allah være tilfreds med ham) sagde: "Da jeg så det rædselsvækkende syn, gik jeg til Allahs profet (må Allahs velsignelser og fred være med ham), og Zayd ibn Haritha var med ham. Jeg fortalte ham nyheden, og han kom ud sammen med Zayd, så jeg drog afsted sammen med ham." Så gik han ind til Hamza og skældte ham ud. Hamza løftede blikket og sagde: "Hvem er I, andet end mine forfædres slaver?" Så trak Allahs sendebud sig, må Allah velsigne ham og give ham fred, og gik ud. Dette var før alkohol blev forbudt. | حَدَّثَنَا إِبْرَاهِيمُ بْنُ مُوسَى، أَخْبَرَنَا هِشَامٌ، أَنَّ ابْنَ جُرَيْجٍ، أَخْبَرَهُمْ قَالَ أَخْبَرَنِي ابْنُ شِهَابٍ، عَنْ عَلِيِّ بْنِ حُسَيْنِ بْنِ عَلِيٍّ، عَنْ أَبِيهِ، حُسَيْنِ بْنِ عَلِيٍّ عَنْ عَلِيِّ بْنِ أَبِي طَالِبٍ ـ رضى الله عنهم ـ أَنَّهُ قَالَ أَصَبْتُ شَارِفًا مَعَ رَسُولِ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم فِي مَغْنَمٍ يَوْمَ بَدْرٍ قَالَ وَأَعْطَانِي رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم شَارِفًا أُخْرَى، فَأَنَخْتُهُمَا يَوْمًا عِنْدَ باب رَجُلٍ مِنَ الأَنْصَارِ، وَأَنَا أُرِيدُ أَنْ أَحْمِلَ عَلَيْهِمَا إِذْخِرًا لأَبِيعَهُ، وَمَعِي صَائِغٌ مِنْ بَنِي قَيْنُقَاعَ فَأَسْتَعِينَ بِهِ عَلَى وَلِيمَةِ فَاطِمَةَ، وَحَمْزَةُ بْنُ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ يَشْرَبُ فِي ذَلِكَ الْبَيْتِ مَعَهُ قَيْنَةٌ، فَقَالَتْ أَلاَ يَا حَمْزَ لِلشُّرُفِ النِّوَاءِ. فَثَارَ إِلَيْهِمَا حَمْزَةُ بِالسَّيْفِ، فَجَبَّ أَسْنِمَتَهُمَا، وَبَقَرَ خَوَاصِرَهُمَا، ثُمَّ أَخَذَ مِنْ أَكْبَادِهِمَا. قُلْتُ لاِبْنِ شِهَابٍ وَمِنَ السَّنَامِ قَالَ قَدْ جَبَّ أَسْنِمَتَهُمَا فَذَهَبَ بِهَا. قَالَ ابْنُ شِهَابٍ قَالَ عَلِيٌّ ـ رضى الله عنه ـ فَنَظَرْتُ إِلَى مَنْظَرٍ أَفْظَعَنِي فَأَتَيْتُ نَبِيَّ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم وَعِنْدَهُ زَيْدُ بْنُ حَارِثَةَ فَأَخْبَرْتُهُ الْخَبَرَ فَخَرَجَ وَمَعَهُ زَيْدٌ، فَانْطَلَقْتُ مَعَهُ، فَدَخَلَ عَلَى حَمْزَةَ فَتَغَيَّظَ عَلَيْهِ فَرَفَعَ حَمْزَةُ بَصَرَهُ وَقَالَ هَلْ أَنْتُمْ إِلاَّ عَبِيدٌ لآبَائِي فَرَجَعَ رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم يُقَهْقِرُ حَتَّى خَرَجَ عَنْهُمْ، وَذَلِكَ قَبْلَ تَحْرِيمِ الْخَمْرِ. | Link(sunnah.com) | Jihad
Alkohol |