Sahih Al-Bukhari:2600
| Dansk | Arabisk | Link til sunnah.com | Keywords | Henvisninger | Video |
|---|---|---|---|---|---|
| Abu Hurayrah sagde: En mand kom til Allahs Sendebud og sagde: "Jeg er fortabt!" Han sagde: "Hvad er der galt?" Han sagde: "Jeg havde samleje med min kone under Ramadanen." Han sagde: "Kan du finde en slave at befri?" Han sagde: "Nej." Han sagde: "Kan du så faste i to måneder i træk." Han sagde: "Nej." Han sagde: "Kan du så brødføde tres fattige mennesker." Han sagde: "Nej." Så kom en mand fra Ansar med en kurv med dadler og sagde: "Tag dette og giv det som velgørenhed." Han sagde: "Til en, der er i større nød end os, O Allahs Sendebud? Ved Ham, der sendte dig med sandheden, der er ingen mennesker imellem vulkanerne med mennesker i sin husstand, der er i større nød end os." Han sagde: "Gå hen og giv det til din familie." | حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ مَحْبُوبٍ، حَدَّثَنَا عَبْدُ الْوَاحِدِ، حَدَّثَنَا مَعْمَرٌ، عَنِ الزُّهْرِيِّ، عَنْ حُمَيْدِ بْنِ عَبْدِ الرَّحْمَنِ، عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ ـ رضى الله عنه ـ قَالَ جَاءَ رَجُلٌ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم فَقَالَ هَلَكْتُ. فَقَالَ " وَمَا ذَاكَ ". قَالَ وَقَعْتُ بِأَهْلِي فِي رَمَضَانَ. قَالَ " تَجِدُ رَقَبَةً ". قَالَ لاَ. قَالَ " فَهَلْ تَسْتَطِيعُ أَنْ تَصُومَ شَهْرَيْنِ مُتَتَابِعَيْنِ ". قَالَ لاَ. قَالَ " فَتَسْتَطِيعُ أَنْ تُطْعِمَ سِتِّينَ مِسْكِينًا ". قَالَ لاَ. قَالَ فَجَاءَ رَجُلٌ مِنَ الأَنْصَارِ بِعَرَقٍ ـ وَالْعَرَقُ الْمِكْتَلُ ـ فِيهِ تَمْرٌ فَقَالَ " اذْهَبْ بِهَذَا فَتَصَدَّقْ بِهِ ". قَالَ عَلَى أَحْوَجَ مِنَّا يَا رَسُولَ اللَّهِ وَالَّذِي بَعَثَكَ بِالْحَقِّ مَا بَيْنَ لاَبَتَيْهَا أَهْلُ بَيْتٍ أَحْوَجُ مِنَّا. قَالَ " اذْهَبْ فَأَطْعِمْهُ أَهْلَكَ ". | Link(sunnah.com) | Almisse
Zakat Synd Ramadan Retfærdighed |
Vis NoterI den arabiske tekst er der en besynderlig formulering, nemlig "بَيْنَ لاَبَتَيْهَا" (bayn laabatayha,) som betyder noget i retning af "mellem sine lavaområder." Der er formentlig tale om et idiom, altså en talemåde, hvor man henviser til to bjerge, hvorimellem der i den konkrete situation ikke findes nogen, der er fattigere, end manden fra Ansar. Hvad formålet med beretningen er, synes dog ikke særligt klart. Manden, der i begyndelsen af beretningen kommer til Muhammed, har det problem, at han har forbrudt sig mod sharia og nu har brug for hjælp til at komme ud af suppedasen. Problemet for ham er dog, at han ikke har de økonomiske midler til at købe sig fri fra sin synd. Og så virker den anden del af beretningen helt malplaceret, da den handler om én, der kommer med almisse, som Muhammed så beslutter, at manden skal give til sig selv, fordi han er fattig. Sammenhængen mellem de to beretninger synes ikke åbenbar. |