Sahih Al-Bukhari:4322
| Dansk | Arabisk | Link til sunnah.com | Keywords | Henvisninger | Video |
|---|---|---|---|---|---|
| Fortalt af Abu Qatada: Da det var dagen for (slaget ved) Hunain, så jeg en muslimsk mand kæmpe med en af ​​hedningene, og en anden hedning gemte sig bag muslimen for at dræbe ham. Så jeg skyndte mig hen til hedningen, der gemte sig bag muslimen for at dræbe ham, og han løftede sin hånd for at slå mig, men jeg slog hans hånd og skar den af. Manden fik fat i mig og pressede mig så hårdt, at jeg var bange (for at jeg ville dø), så knælede han ned, og hans greb blev løst, og jeg skubbede ham væk og dræbte ham. Muslimerne (undtagen profeten og nogle af hans ledsagere) begyndte at flygte, og jeg flygtede også med dem. Pludselig mødte jeg 'Umar bin Al-Khattab blandt folket, og jeg spurgte ham: 'Hvad er der galt med folket?' Han sagde: 'Det er Allahs ordre'. Så vendte folket tilbage til Allahs sendebud (efter at have besejret fjenden). Allahs sendebud sagde: 'Den, der fremlægger et bevis på, at han har dræbt en vantro, vil få byttet fra den dræbte mand.' Så jeg rejste mig for at lede efter et bevis for, at jeg havde dræbt en vantro, men jeg kunne ikke finde nogen til at vidne for mig, så jeg satte mig ned. Så kom jeg til at tænke på (at jeg skulle tale om det), og jeg nævnte sagen for Allahs sendebud. En mand fra de personer, der sad sammen med ham (dvs. profeten), sagde: 'Armene på den afdøde, som han (dvs. Abu Qatada) har nævnt, er med mig, så kompenser ham venligst for det (dvs. byttet) ,' Abu Bakr sagde, 'Nej, Allahs sendebud vil ikke give det (dvs. byttet) til en svag ydmyg person fra Quraish i stedet for en af ​​Allahs løver, som kæmper på vegne af Allah og hans apostel.' Allahs sendebud rejste sig så og gav det (byttet) til mig, og jeg købte med den en have, som var den første ejendom, jeg fik efter at have omfavnet islam. | وَقَالَ اللَّيْثُ حَدَّثَنِي يَحْيَى بْنُ سَعِيدٍ، عَنْ عُمَرَ بْنِ كَثِيرِ بْنِ أَفْلَحَ، عَنْ أَبِي مُحَمَّدٍ، مَوْلَى أَبِي قَتَادَةَ أَنَّ أَبَا قَتَادَةَ، قَالَ لَمَّا كَانَ يَوْمُ حُنَيْنٍ نَظَرْتُ إِلَى رَجُلٍ مِنَ الْمُسْلِمِينَ يُقَاتِلُ رَجُلاً مِنَ الْمُشْرِكِينَ، وَآخَرُ مِنَ الْمُشْرِكِينَ يَخْتِلُهُ مِنْ وَرَائِهِ لِيَقْتُلَهُ، فَأَسْرَعْتُ إِلَى الَّذِي يَخْتِلُهُ فَرَفَعَ يَدَهُ لِيَضْرِبَنِي، وَأَضْرِبُ يَدَهُ، فَقَطَعْتُهَا، ثُمَّ أَخَذَنِي، فَضَمَّنِي ضَمًّا شَدِيدًا حَتَّى تَخَوَّفْتُ، ثُمَّ تَرَكَ فَتَحَلَّلَ، وَدَفَعْتُهُ ثُمَّ قَتَلْتُهُ، وَانْهَزَمَ الْمُسْلِمُونَ، وَانْهَزَمْتُ مَعَهُمْ، فَإِذَا بِعُمَرَ بْنِ الْخَطَّابِ فِي النَّاسِ، فَقُلْتُ لَهُ مَا شَأْنُ النَّاسِ قَالَ أَمْرُ اللَّهِ، ثُمَّ تَرَاجَعَ النَّاسُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم " مَنْ أَقَامَ بَيِّنَةً عَلَى قَتِيلٍ قَتَلَهُ فَلَهُ سَلَبُهُ ". فَقُمْتُ لأَلْتَمِسَ بَيِّنَةً عَلَى قَتِيلِي، فَلَمْ أَرَ أَحَدًا يَشْهَدُ لِي فَجَلَسْتُ، ثُمَّ بَدَا لِي، فَذَكَرْتُ أَمْرَهُ لِرَسُولِ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم فَقَالَ رَجُلٌ مِنْ جُلَسَائِهِ سِلاَحُ هَذَا الْقَتِيلِ الَّذِي يَذْكُرُ عِنْدِي فَأَرْضِهِ مِنْهُ. فَقَالَ أَبُو بَكْرٍ كَلاَّ لاَ يُعْطِهِ أُصَيْبِغَ مِنْ قُرَيْشٍ، وَيَدَعَ أَسَدًا مِنْ أُسْدِ اللَّهِ يُقَاتِلُ عَنِ اللَّهِ وَرَسُولِهِ صلى الله عليه وسلم قَالَ فَقَامَ رَسُولُ اللَّهِ صلى الله عليه وسلم فَأَدَّاهُ إِلَىَّ، فَاشْتَرَيْتُ مِنْهُ خِرَافًا فَكَانَ أَوَّلَ مَالٍ تَأَثَّلْتُهُ فِي الإِسْلاَمِ. | Link(sunnah.com) | Jihad
Hunain Quraysh |